Viser opslag med etiketten USA sundhed fedme mad Jamie Oliver. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten USA sundhed fedme mad Jamie Oliver. Vis alle opslag

lørdag den 14. november 2009

Jamie Oliver går i flæsket på USA's tykkeste by

Jamie Oliver, den britiske køkkendreng, er taget over Atlanten for at sprede sit hellige budskab om sundere kost. Rejsemål: Huntington, West Virginia, som er USA's mest overvægtige by.

Det britiske dagblad The Times konstaterer, at det er lykkedes Oliver at vinde proselytter blandt de lokale hillbillies i Hungtington efter seks ugers indsats.

Den fedtdrivende bacon er forsvundet ud, og ind er kommet spinat i takt med, at Jamie Oliver har inddraget skoler, kirker og læger i sit velmente korstog for bedre spisevaner.

West Virginias guvernør har fundet det betimeligt at gøre Jamie Oliver til æresborger i denne fattige delstat. Pastor Steve Willis fra Den Første Baptistkirke i Huntington konstaterer, at den unge Jamie er som sendt fra himlen.

Hvis man trykker borgerne i Huntington på maven, vil man hurtigt konstatere, at mange af dem har en rigelig polstring. En opgørelse viser, at hele 34 procent er klinisk overvægtige.

Artikel fra The Times:
http://www.timesonline.co.uk/tol/news/world/us_and_americas/article6916590.ece