Ved den årlige Grammy-fest, hvor den amerikanske musikbranche fejrer sig selv, bliver der i 2011-udgaven også lejlighed til at hylde Miranda Lambert, som fremstår som landets førende kvindelige countrystjerne.
Lambert optræder med sit seneste hit, The House That Built Me.
Miranda Lambert fik sit gennembrud i 2003 og har foreløbig haft fem sællerter, blandt dem også Kerosene. Hun fortæller i et interview med Meghan McCain, datter af senator og tidligere præsidentkandidat John McCain, om sin musik, sin samling af skydevåben og sit forhold tl alkohol.
Interviewet bliver bragt på internetnyhedshjemmesiden The Daily Beast.
Lambert beretter om sangene, at hun holder sig til country-traditionen om at skrive om forsmået kærlighed og svigt, fordi det er "godt brændstof". Kærlighedssange siger hende ikke noget som sådan.
Hun fik sit første skydevåben som 22-årig og er medlem på livstid af Den Nationale Geværsammenslutning. Jo, for hendes far var politibetjent og jæger, og når man boede som alene pige på en farm, så var det helt nødvendigt med en pistol inden for rækkevidde.
Hun snupper gerne en drink eller to, når hun er på turné, men så heller ikke mere. Favoritter: Bacardi light og Belvedere-vodka.
Læs The Daily Beast-interviewet:
http://www.thedailybeast.com/blogs-and-stories/2011-02-12/miranda-lambert-dishes-with-meghan-mccain?cid=hp:mainpromo7
Viser opslag med etiketten country. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten country. Vis alle opslag
søndag den 13. februar 2011
lørdag den 6. marts 2010
Biografi om Stand By Your Man-sangerinden
Countrysangerinden Tammy Wynette levede ikke just op til budskabet i sit storsælgende hit Stand By Your Man. Således var hun en meget opsøgende kvinde, som nåede at være gift fem gange frem til sin død i 1998.Dette og meget andet fremgår af den første omfattende biografi om Wynette, Tragic Country Queen, som netop er udsendt i USA af Jimmy McDonough.
Dagbladet New York Times beskriver McDonoughs bog som en fængslende og forelsket beretning om Wynettes kulørte liv, hvor han også får plads til at fremhæve ofte oversete klassikere.
Hun havde med sin "atombombe-stemme" meget andet at byde på end kendingsmelodien.
Bogen er underbygget af autentiske beskrivelser af hende af folk, der kendte hende rigtig godt.
Se New York Times' anmeldelse:
Etiketter:
country,
kultur,
litteratur,
musik,
Tammy Wynette,
USA
Abonner på:
Opslag (Atom)