Trods opkomsten af e-mail og muligheden for adgang til serviceydelser via internettet bliver den amerikanske forbundsregering ved det trygge, nemlig traditionelle brevforsendelser.
Ja, faktisk udsender de føderale myndigheder flere breve end nogensinde.
Det skriver avisen Washington Post.
Generelt bliver der sendt færre breve i USA, men forbundsregeringens udsendte 11 procent flere breve i 2010 end i 1997.
Det fremgår af en undersøgelse, som er udført af to topembedsmænd fra kommissionen, der regulerer postvæsnet i USA.
Når masser af dokumenter sendes som brev, skyldes det blandt andet, at regeringen vil være sikker på, at beskederne bliver afleveret til reelt eksisterende borgere med reelt eksisterende adresser.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/politics/federal-government-still-depends-heavily-on-snail-mail/2011/06/05/
Viser opslag med etiketten postvæsen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten postvæsen. Vis alle opslag
mandag den 6. juni 2011
lørdag den 28. maj 2011
USA's postvæsen tæt på kollaps
Det går ikke just fantastisk med at få post frem til tiden i USA. Og da U.S. Postal Service samtidig plages af et massivt underskud, stiller finansmagasinet Businessweek spørgsmål ved postvæsnets fremtid.Magasinet øjner to muligheder: At U.S. Postal Service bukker under, eller at koncernen viser sig i stand til at genopfinde sig selv, sådan som postvæsnet har formået i flere europæiske lande.
Men der er en hindring for nytænkning i det amerikanske postvæsen: Mange i koncernens ledelse har en fortid som postbude. De har således svært ved at forestille sig, hvordan U.S. Postal Service skal omstille sig til en virkelighed med konkurrence fra e-mail og andre former for kommunikation end budskaber på papir, der er bragt fysisk fra afsender til modtager.
Læs Businessweek-artiklen:
http://www.businessweek.com/print/magazine/conetent/11_23/b4231060885070.htm
Etiketter:
erhvervsliv,
postvæsen,
USA,
økonomi
Abonner på:
Opslag (Atom)