Den amerikanske efterretningstjeneste CIA er ikke så hemmelig, så det gør noget. I hvert fald ikke, hvis man tilhører en betroet skare af klimaforskere.
CIA har indledt et samarbejde med USA's førende klimaeksperter i bestræbelserne på at opnå så sikker en viden som muligt om miljøændringerne som følge af den globale opvarmning. Det skriver dagbladet New York Times.
Klimforskerne kan således drage fordel af CIA's satellitfotos af naturfænomener såsom skyer, gletsjere, ørkener og tropiske skove, hvilket kan hjælpe dem i forsøget på at kortlægge følgerne af den stigende gennemsnitstemperatur på jordkloden.
Omkring 60 forskere deltager i samarbejdet, og de er alle sikkerhedsgodkendt. De bliver rådgivet af det naturvidenskabelige forskningsråd i USA.
I præsident George W. Bushs æra var der lukket for disse tværgående kontakter, som både præsident Barack Obama og CIA's chef, Leon Panetta, er stærk tilhænger af.
Se New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/01/05/science/earth/05satellite.html
tirsdag den 5. januar 2010
mandag den 4. januar 2010
USA-Kina-forhold ind i vanskelig periode
Under klimatopmødet i København i december blev det tydeligt, at forholdet mellem USA og Kina er anspændt. Men det slutter ikke dér.
I de nærmeste måneder er der nye muligheder for konflikter, påpeger dagbladet Washington Post.
Dels ventes præsident Barack Obama at godkende salget af våben for milliarder af dollar til Taiwan, som er Kinas ærkefjende. Der er tale om Black Hawk-helikoptere og antimissil batterier.
Dels forbereder Obama et møde med Tibets åndelige leder, Dalai Lama. Han betragtes af Kina som separatist.
Udsigten til et forværret amerikansk-kinesisk forhold kommer, efter at Barack Obama i sit første år som præsident udfoldede store anstrengelser på at skabe tætte relationer. Hans regering havde hyppige kontakter med Beijing, og selv besøgte han landet i november i fjor.
Washington Post-artiklen om USA-Kina-relationerne:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/01/02/AR2010010201751.html
I de nærmeste måneder er der nye muligheder for konflikter, påpeger dagbladet Washington Post.
Dels ventes præsident Barack Obama at godkende salget af våben for milliarder af dollar til Taiwan, som er Kinas ærkefjende. Der er tale om Black Hawk-helikoptere og antimissil batterier.
Dels forbereder Obama et møde med Tibets åndelige leder, Dalai Lama. Han betragtes af Kina som separatist.
Udsigten til et forværret amerikansk-kinesisk forhold kommer, efter at Barack Obama i sit første år som præsident udfoldede store anstrengelser på at skabe tætte relationer. Hans regering havde hyppige kontakter med Beijing, og selv besøgte han landet i november i fjor.
Washington Post-artiklen om USA-Kina-relationerne:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/01/02/AR2010010201751.html
Også tobakkens delstater kvitter rygning
Der er dem, der vil sige, at de begynder at save den gren over, som de selv sidder på:
North Carolina og Virginia har gennem århundreder været førende producenter af tobak i USA. Ingen af dem planlægger af droppe denne afgrøde, men begge tager nu skridt til at begrænse rygning.
North Carolina, tobakkens konge, indførte efter nytår et forbud mod rygning på barer og restauranter.
Virginia viste vejen en måned før, da den - som den første sydstat - gennemførte en lignende forbud. Kritikere ser det som et brud med amerikansk historie:
* George Washington, USA's første præsident, dyrkede tobak på sin ejendom i Mount Vernon, Virginia.
* Marlboro-producenten Philip Morris USA har hovedkvarter i Richmond, Virginia.
I alt omkring 30 af de 50 amerikanske delstater har indskrænket muligheden for at ryge på næsten alle offentlige steder, hvor folk og spiser og drikker.
Se en Los Angeles Times-artikel om emnet:
http://www.latimes.com/news/nation-and-world/la-na-tobacco3-2010jan03,0,7151562.story
North Carolina og Virginia har gennem århundreder været førende producenter af tobak i USA. Ingen af dem planlægger af droppe denne afgrøde, men begge tager nu skridt til at begrænse rygning.
North Carolina, tobakkens konge, indførte efter nytår et forbud mod rygning på barer og restauranter.
Virginia viste vejen en måned før, da den - som den første sydstat - gennemførte en lignende forbud. Kritikere ser det som et brud med amerikansk historie:
* George Washington, USA's første præsident, dyrkede tobak på sin ejendom i Mount Vernon, Virginia.
* Marlboro-producenten Philip Morris USA har hovedkvarter i Richmond, Virginia.
I alt omkring 30 af de 50 amerikanske delstater har indskrænket muligheden for at ryge på næsten alle offentlige steder, hvor folk og spiser og drikker.
Se en Los Angeles Times-artikel om emnet:
http://www.latimes.com/news/nation-and-world/la-na-tobacco3-2010jan03,0,7151562.story
Flere amerikanere lever af madkuponer
Antallet af amerikanere, som overlever alene takket være madkuponer fra det offentlige, er steget med 50 procent de seneste to år.
Omkring seks millioner mennesker oplyser, at de er uden arbejde og ikke får nogen former for kontant bistand. Det viser en analyse, som dagbladet New York Times har fået foretaget på grundlag af data fra delstaterne.
Antallet af modtagere af madkuponer sætter rekord og vokser fortsat. Stigningen begyndte med begrænsninger i de offentlige ydelser til fattige amerikanere, og den tog fart under den finansielle og økonomiske krise, som satte ind i andet halvår 2008.
Madkuponerne kan bruges som betalingsmiddel for en række basale fødevarer i deltagende supermarkeder.
Se New York Times' artikel:
http://www.nytimes.com/2010/01/03/us/03foodstamps.html
Omkring seks millioner mennesker oplyser, at de er uden arbejde og ikke får nogen former for kontant bistand. Det viser en analyse, som dagbladet New York Times har fået foretaget på grundlag af data fra delstaterne.
Antallet af modtagere af madkuponer sætter rekord og vokser fortsat. Stigningen begyndte med begrænsninger i de offentlige ydelser til fattige amerikanere, og den tog fart under den finansielle og økonomiske krise, som satte ind i andet halvår 2008.
Madkuponerne kan bruges som betalingsmiddel for en række basale fødevarer i deltagende supermarkeder.
Se New York Times' artikel:
http://www.nytimes.com/2010/01/03/us/03foodstamps.html
fredag den 1. januar 2010
Republikanere på vej frem
Tendensen er som regel, at det parti, der befinder sig i Det Hvide Hus, går tilbage ved midtvejsvalget til Kongressen, som - pudsigt nok - ligger midtvejs i præsidentens fire-årige embedsperiode.
Eftersom Barack Obama er demokrat, er der således lagt op til, at Demokraterne må se deres flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus skrumpe ved kongresvalget i november. Og at Republikanerne bliver styrket.
Nyhedsmagasinet U.S. News & World Report har i den forbindelse sammensat en liste over republikanske politikere, som synes under opstigning i 2010.
Øverst på listen af den tidligere direktør for internet-auktionshuset eBay Meg Whitman. Hun forsøger dog ikke at få plads i Kongressen i Washington, men stiler efter guvernørposten i Californien. Her skal der findes en afløser for Arnold Schwarzenegger, og det sker ligeledes i november.
Milliardæren Meg Whitman er uden politisk erfaring bortset fra, at hun har arbejdet under Mitt Romney, som var republikansk præsidentkandidat i 2008. Og at hun har været rådgiver for John McCain, Det Republikanske Partis nominerede til præsidentvalget samme år.
På plads nummer 10 på listen, som er udarbejdet af kommentatoren Mary Cate Kary, optræder Sarah Palin, tidligere guvernør i Alaska og McCains makker som vicepræsidentkandidat. Hendes selvbiografi sælger i milliontal, og hendes popularitetskurve er opadgående. Hun kan ikke ignoreres.
U.S. News & World Reports hjemmeside:
http://www.usnews.com/
Eftersom Barack Obama er demokrat, er der således lagt op til, at Demokraterne må se deres flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus skrumpe ved kongresvalget i november. Og at Republikanerne bliver styrket.
Nyhedsmagasinet U.S. News & World Report har i den forbindelse sammensat en liste over republikanske politikere, som synes under opstigning i 2010.
Øverst på listen af den tidligere direktør for internet-auktionshuset eBay Meg Whitman. Hun forsøger dog ikke at få plads i Kongressen i Washington, men stiler efter guvernørposten i Californien. Her skal der findes en afløser for Arnold Schwarzenegger, og det sker ligeledes i november.
Milliardæren Meg Whitman er uden politisk erfaring bortset fra, at hun har arbejdet under Mitt Romney, som var republikansk præsidentkandidat i 2008. Og at hun har været rådgiver for John McCain, Det Republikanske Partis nominerede til præsidentvalget samme år.
På plads nummer 10 på listen, som er udarbejdet af kommentatoren Mary Cate Kary, optræder Sarah Palin, tidligere guvernør i Alaska og McCains makker som vicepræsidentkandidat. Hendes selvbiografi sælger i milliontal, og hendes popularitetskurve er opadgående. Hun kan ikke ignoreres.
U.S. News & World Reports hjemmeside:
http://www.usnews.com/
Hvad der gør The Big Lebowski til kult

Ved udgangen af 00'erne står det klart, at Joel og Ethan Coens The Big Lebowski fra 1998 var blandt årtiets største kultfilm i USA og andre engelsktalende lande.
Filmen med Jeff Bridges som en potrygende, bowlingspillende drivert, kaldet the Dude, har en uhåndgribelig kvalitet, som gør, at den vinder ved hvert gensyn.
Derfor måtte det komme, skriver dagbladet New York Times: Forsøget på - trods alt - at identificere, hvad det er, der får filmens publikum til at opleve den som bevidsthedsudvidende.
I stablen af bøger om spørgsmålet fremhævers New York Times-anmelderen Dwight Garner bogen The Year's Work in Lebowski Studies. Det er en samling af essays, som er indhentet og redigeret af Edward Comentale og Aaron Jaffe.
Indlæggene er oftest skrevet med samme tilbagelænede tilgang, som præger Dude og filmen, noterer Garner. De bidrager desuden til en forståelse af, hvad der generelt kendetegner en kultfilm, påpeger han og bryder ud i et: Happy New Year, Dude!
Se New York Times-boganmeldelsen:
Etiketter:
bøger,
film,
kultur,
The Big Lebowski,
USA
Momentum afgørende i slutspil i amerikansk fodbold

Når weekenden er overstået, står det klart, hvem der kommer med i slutspillet i amerikansk fodbold. Der kan derfor være grund til at kigge tilbage på historien for at få en idé om, hvilke NFL-hold man skal holde øje med.
Og Big Mo, momentum, synes i mange tilfælde at være udslagsgivende.
Siden den nuværende struktur i ligaen blev indført i 1978, er 61 hold kommet med i playoffs til trods for, at de vandt to eller færre af deres sidste fem kampe i grundspillet. Kun ét af disse hold, Indiana Colts i 2006, sejrede i Super Bowl.
Omvendt har hele 10 ud af 47 hold, som gik ind i slutspillet med fem sejre på stribe, også snuppet Vince Lombardi-troæet som Super Bowl-mestre.
Denne statistik tyder på, at San Diego Chargers og Philadelphia Eagles er blandt de hold, der kan være grund til at sætte pengene på frem mod Super Bowl XLIV i Miami den 7. februar.
Sådan vurderer Peter King fra Sports Illustrated NFL-holdenes styrke:
Abonner på:
Opslag (Atom)