USA opfordres til at bremse biobrændstof-produktion

Den voksende internationale fødevarekrise betyder, at USA i højere grad bør dyrke korn til menneskeføde end til biobrændstof. Sådan lyder opfordringen fra FN's landbrugs- og fødevareorganisation, FAO.

Det rapporterer den britiske radio BBC.

I henhold til amerikansk lov skal 40 procent af høsten gå til at fremstille biobrændstof, hvilket vil mindske USA's afhængighed af importeret olie.

Men FAO mener, at fødevareproduktionen bør prioriteres højere, fordi der er mangel på mad, og en tørke og hedebølge i USA har ødelagt en stor del af afgrøderne og drevet priserne på majs og andre produkter op.


Læs BBC-rapporten:
http://www.bbc.co.uk/news/business-19206199

James Hansen: Varme somre skyldes klimaændringer

De nylige hedebølger og ekstremt varme somre i USA og andre steder er ikke tilfældige. De var formentlig forårsaget af klimaændringer.

Det fastslår klimaforskeren James Hansen fra NASA, den amerikanske rumfartsadministration.

Ifølge Hansen er det muligt at påvise sammenhængen med "en høj grad af sikkerhed".

Det skriver avisen USA Today.

I 2011 havde de amerikanske delstater Texas og Oklahoma de varmeste somre, der nogensinde er registreret. I 2010 havde store dele af Rusland den varmeste sommer i mindst 130 år.


Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/weather/climate/globalwarming/story/2012-08-04/heat-waves-climate-change-james-hansen/56794570/1

USA forsøger sig med bølgeenergi

Så har USA fået sit første anlæg til at generere bølgeenergi. Det sker som led i bestræbelserne på at skabe en bred vifte af energikilder i takt med, at olien måske slipper op.

Det skriver avisen Boston Globe.

Anlægget er blevet indviet i Eastport, Maine, i landets nordøstlige hjørne. Ideen er at nedsænke 20 turbiner nær kysten i Atlanterhavet, der skal skaffe strøm til at forsyne 1.200 husstande.

Projektet til 21 millioner dollar (næsten 130 millioner kroner) er udviklet af det lokale Ocean Renewable Power Co. med støtte fra det amerikanske energiministerium.

Maine er sammen med Alaska de mest oplagte delstater i USA, når det gælder om at udnytte bølge- og tidevandskraft.


Læs Boston Globe-artiklen:
http://bostonglobe.com/business/2012/07/24/nation-first-tidal-energy-project-dedicated-eastport-maine/y477E7mCnIpfBPod5hfKXL/story.html

Værste tørke i et halvt århundrede

Store dele af USA er plaget af en tørke, som ikke er set værre de seneste over 50 år. Blandt de hårdt ramte områder er majsbæltet i Midtvesten.

Det skriver den amerikanske avis Washington Post.

Omkring 55 procent af det kontinentale USA oplever nu moderat tørke - eller det, der er værre. Det er en den største andel siden 1956, rapporterer Det Nationale Klimatiske Datacenter.

Den forventede høst af majs er allerede skrumpet med 12 procent. Prisen på majs er steget med 50 procent på to måneder. På længere sigt rammes alle amerikanere, derved at madvarer bliver dyrere.

Og der er ikke udsigt til regn foreløbig.

Washington Posts hjemmeside:
http://www.washingtonpost.com

Schyyy! Ikke et ord om global opvarmning

Global opvarmning er blevet et fy-ord i valgkampen forud for præsident- og kongresvalget i november i USA. Miljø- og klimaorganisationer erkender, at de kun kan nå ind til vælgerne og de kandidater, som vælgerne stemmer på, ved at gøre klimændringerne til noget personligt.

Derfor fremhæver Sierra Club, Natural Resources Defense Fund og tilsvarende organisationer, hvordan den øgede CO2-udledning skader folks helbred, fordi den forhøjer risikoen for astma og allergi - og lignende forureningsrelaterede sygdomme.

Det skriver magasinet POLITICO, som følger amerikansk politik i Washington tæt.

Miljø- og klimaorganisationerne støtter sig til meningsmålinger, der viser, at der er en overvejende positiv holdning blandt amerikanske vælgere over for regulering, hvis der fokuseres på, at indgrebet fører til en renere luft.


Læs POLITICO-artiklen:
http://www.politico.com/news/stories/0312/74263.html

Schwarzenegger vil fremme bæredygtighed

Arnold Schwarzenegger var grøn, da han var republikansk guvernør i Californien. Schwarzenegger er stadig miljøbevidst og bruger nu sin indstilling til at deltage i bestræbelserne på at fremme bæredygtighed i verden. I samarbejde med EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, og FN indleder han en kampagne, der skal sætte fart i udviklingen af miljøvenlig teknologi.

Det skriver det britiske dagblad The Guardian.

"Jeg mener, at det er vigtigt at vise, at bæredygtighed er det bedste valg for os alle," siger Arnold Schwarzenegger.

Kampagnen for bæredygtighed leder frem til det internationale miljøtopmøde Rio+20 i juni, der har "den ønskede fremtid" som tema.


Læs The Guardian-artiklen:
http://www.guardian.co.uk/environment/mar/07/arnold-schwarzenegger-sustainable-world

Bilfabrikanter bevarer tro på elbiler

Selv om det ikke ligefrem kører for salget af elbiler og hybridbiler i USA, så har de amerikanske bilfabrikanter bevaret troen på, at elbiler er fremtidens biltype.

Det fremgår af signalerne på den årlige bilmesse i bilbyen Detroit.

Avisen Washington Post skriver, at salget af hybridbiler endog faldt en anelse i 2011 sammenlignet med året før. Nemlig til 2,2 procent fra 2,4 procent.

Men optimismen er intakt. Branchefolk siger, at det eneste tvivlsspørgsmål er, hvilken type elbil eller hybridbil der slår an i stor stil.


Washington Posts hjemmeside:
http://www.washingtonpost.com

Oplagring af solenergi på vej i USA

Solenergi er fint nok, når solen skinner. Men engang imellem - om natten for eksempel - er de energiladede stråler fraværende, og hvad så?

To nye amerikanske projekter mener at have svaret på, hvordan solenergien kan oplagres.

Det skriver avisen New York Times.

Projekterne er baseret på, at solenergien opvarmer vand, som for sin part opvarmer salt, som kan oplagre energi.

Begge projekter er californiske: SolarReserve opfører et anlæg i Nevadas ørken, der skal sættes i gang næste år. BrightSource-projektet omfatter tre anlæg i Californien fra 2016-2017.

Teknologien skal stadig bevise sit værd til at levere energi til husholdninger og virksomheder, når solen er gået ned. Men koncerner såsom Google og Chevron tror på den - og investerer i den.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2012/01/03/business/energy-environment/building-storehouses-for-the-suns-energy-for-use-after-dark.html

Kendskab til ekstremt vejr i USA hæmmes af modvilje mod klimaforsking

Et normalt år er der 3-4 ekstreme vejrfænomener i USA. I 2011 har der været 12 oversvømmelser, tornadoer, skovbrande og lignende katastrofer, viser en opgørelse fra National Oceanic and Atmospheric Administration. Også 2010 var usædvanlig.

Men amerikanske klimaforskere bliver bremset, når de forsøger at komme med et svar på, om der er tale om en klimamæssig tendens.

Det skriver avisen New York Times.

Årsagen er, at et stort flertal af politikerne i USA ikke gerne ser, at der bliver sat fokus på den globale opvarmning. Desuden bliver også klimaforskning ramt af de generelle økonomiske nedskæringer.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2012/12/25/science/earth/climate-scientists-hampered-in-study-of-2011-extremes.html

Udvinding af skifergas forurener grundvand

Der er to nye, kontroversielle former for fossil energi i Nordamerika: Skifergas og tjæresand. Nu fastslår den amerikanske miljøstyrelse på grundlag af en undersøgelse i delstaten Wyoming, at udvindingen af skifergas formentlig medfører forurening af grundvandet i nærområdet.

Det skriver avisen New York Times.

Miljøstyrelsen, EPA, gennemførte en undersøgelse over tre år på begæring af lokale beboere, og den konkluderer, at to kemiske stoffer ikke er naturligt tilstede i vandet og formentlig stammer fra skifergas.

Gassen hentes op fra boringer, der ikke går meget dybere ned i undergrunden, end hvor de underjordiske lommer med vand er.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2011/12/09/us/epa-says-hydraulic-fracturing-likely-marred-wyoming-water.html

Ejer af kulmine skal betale rekordbøde

Ejeren af en kulmine i delstaten West Virginia, hvor 29 mennesker omkom i en ulykke i fjor, skal betale en rekordbøde på 209 millioner dollar (1160 millioner kroner).

Det oplyser den føderale anklager ifølge avisen Washington Post.

Aftalen om bøde er indgået med selskabet Alpha Natural Resources. Det sker, efter at det er blevet påvist, at forholdene i Upper Big Branch-minen var under al kritik. Maskinerne slog gnister, og der lækkede gas i minegangene.

Bøden skal blandt andet bruges til at betale de efterladte familier til dødsofrene samt de to kvæstede en erstatning på 1,5 millioner dollar (8,3 millioner kroner) hver.

Desuden afsættes et betydeligt beløb til forbedring af sikkerhed og arbejdsmiljø i selskabets miner.

Læs Washington Post-artiklen:

http://www.washingtonpost.com/todays_paper?dt=2011-12-07&bk=A&pg=3

BP-erstatning bør gå til naturgenopretning

En betydelig del af olieselskabet BP's erstatning for lækagen fra Deepwater Horizon-platformen i Den Mexicanske Golf bør gå til genopretning af natur og miljø på USA's golfkyst.

Det anbefaler en særlig enhed, der er nedsat af præsident Barack Obama til at undersøge spørgsmålet.

Det skriver dagbladet New York Times.

Erstatningens størrelse er endnu ikke kendt. Der findes vidt forskellige gæt - 5,4 milliarder dollar (29,9 milliarder kroner) og 21 milliarder dollar (116,2 milliarder kroner).

Samtidig overvejer Kongressen at stille krav om, hvad pengene skal anvendes til.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2011/12/06/science/earth/panel-says-bp-oil-spill-fines-should-go-to-gulf-restoration.html

Batterifabrikker i USA er ved at dø ud

Det begyndte lovende. Skiftet fra produktion af biler, der kører på fossilt brændstof, til hybridbiler og rene elbiler udløste en efterspørgsel af batterier til biler. Der opstod en stribe batteriproducerende virksomheder, finansieret af investeringskapital og støttet af regeringen.

Men nu kæmper en del af fabrikkerne for at overleve.

Det skriver finansdagbladet Wall Street Journal.

Hvad gik der galt? Ifølge avisen er svaret, at udgifterne til fremstilling af batterier var højere end forventet, konkurrencen fra asiatiske producenter var hårdere end forudset, og udviklingen af elbiler gik langsommere end spået.

Nu frygter det amerikansk erhvervsliv, at der sker det samme med batteriproduktionen i USA som med produktionen af solpaneler i USA: Den har ingen fremtid. Fremtiden ligger i Kina og andre steder i den asiatiske region.

Wall Street Journals hjemmeside:

http://www.wsj.com

Obama reserverer zoner til solenergi-anlæg

På samme måde som præsident Barack Obamas regering gerne vil fremme offshore-vindenergi, tager regeringen nu også initiativ til at opmuntre til etablering af solenergi-anlæg i USA.

Det føderale organ Bureau of Land Management har udpeget 17 zoner til fremtidige solenergi-anlæg i seks vestlige delstater, heriblandt Mojave-ørkenen i Californien.

Det skriver dagbladet Los Angeles Times.

Zonerne er reserveret på steder, hvor der er ikke er udsigt til miljømæssige eller kulturelle konflikter ved etablering af solenergi-anlæg.

Obama-regeringens beslutning, som blev meddelt af indenrigsminister Ken Salazar, bliver hilst velkommen af virksomheder inden for vedvarende energi og af miljøorganisationer.


Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/local/la-me-solar-desert-20111028,0,7889585.story

Californien sætter en pris på CO2-udslip

Det har lange udsigter med en landsomfattende amerikansk forpligtelse til at bremse udslippet af CO2, men nu har den første delstat taget et sådant skridt. Det er ikke overraskende Californien, som lægger låg over udslippet af drivhusgasser.

Californien sætter et mål om at nå ned på et CO2-niveau i 2020, der svarer mængden i 1990.

Målet ledsages af en mekanisme, der gør det muligt for kraftværker, industrivirksomheder og andre at bidrage til nedskæringen.

Det skriver avisen Los Angeles Times.

Beslutningen kommer fra The California Air Resources Board, som samtidig sætter en pris på den forurenende CO2. Fra og med 2013 skal virksomhederne overholde CO2-målet. Hvis ikke, bliver de tvunget til at betale for forureningskvoter.

Læs Los Angeles Times-artiklen:

http://www.latimes.com/news/local/la-me-cap-trade-20111021,0,4780746.html

GM vil atter lave en elbil

Ikke en hybrid, men en 100 procents elbil. Det vil General Motors (GM) nu kaste sig ud i at fremstille.

Det skriver avisen USA Today.

Planen gælder en elektrisk version af modellen Chevrolet Spark, og den bliver tilgængelig på "udvalgte markeder" i USA fra 2013.

GM har tidligere forsøgt sig med elbiler. Det var midt i 1990'erne, hvor bilfabrikken udviklede EV1, men derpå opgav at markedsføre den - ifølge kritikere af frygt for, at den ville konkurrere med GM's egne benzindrevne biler.

GM har inden for de seneste år nærmet sig elbil-teknologien igen, nemlig med hybridbilen Chevrolet Volt.

Læs USA Today-artiklen:

http://www.usatoday.com/money/usaedition/2011-10-13/chevy_st_u.htm?csp=obnetwork

Solenergi er en vækstmotor i USA

Solenergi-industrien i USA beskæftiger nu 100.000 personer. Det er dobbelt så meget som for to år siden.

Det skriver det britiske dagblad Financial Times.

Oplysningerne stammer fra brancheorganisationen The Solar Energy Industries Association.

Solenergi er nu en vigtigere økonomisk sektor en kulminedrift og stålproduktion.

Solenergi-industrien har fået økonomiske opmuntringer fra både forbundsregeringen og delstaterne, heriblandt skattebegunstigelser. Samtidig er prisen på solpaneler faldet.

Californien er den delstat, der er kommet længst med solenergi.

Financial Times' hjemmeside:

http://www.ft.com

Jordskælv på østkyst viser atomkrafts sårbarhed

Da Atlanterhavskysten i USA blev udsat for et jordskælv forleden, opstod der ny tvivl om, hvorvidt amerikanske atomkraftværker kan modstå kraftige rystelser.

Årsagen er, at kravene fra de amerikanske myndigheder, som fører tilsyn med landets 104 atomkraftreaktorers sikkerhed, opgøres i bevægelse i jordoverfladen eller acceleration - noget, der kaldes g-kraft.

Og jordskælv måles efter Richterskalaen.

Det nylige jordskælv havde en styrke på 5,8 på Richterskalaen, og dets epicenter befandt sig i delstaten Virginia.

North Anna-atomkraftværket i Virginia kan klare en bevægelse i jordoverfladen på 0,12-0,18 på g-kraft-skalaen. Det svarer ifølge Jim Norvelle, talsmand for Dominion Virginia Power, der driver North Anna-værket, til 5,9-6,2 på Richterskalaen.

Det skriver avisen USA Today.

Det var altså uhyggelig tæt på en dødsens alvorlig krise.


USA Todays hjemmeside:
http://www.usatoday.com

Republikanere langer ud efter miljøstyrelse

Den amerikanske miljøstyrelse, EPA, er det mest populære kritikpunkt, når republikanske præsidentkandidater i USA skal lægge afstand til præsident Barack Obama.

Det skriver avisen New York Times.

De siger, at skrappe miljøregler hæmmer den amerikanske økonomiske vækst.

Det skorter ikke på forslag til at stække EPA - fra at smække portene til styrelsen i over et midlertidigt stop for nye regler til en uddelegering af miljøregulering til delstater og kommuner.

Kun Mitt Romney afstår fra kritik.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2011/08/18/us/politics/epa18.html

Shell får lov at bore i arktisk Alaska

Shell har fået en foreløbig tilladelse til det hidtil største olie- og gasprogram i arktisk Alaska, hvor miljøforholdene er skrøbelige.

Det skriver dagbladet Los Angeles Times.

Godkendelsen til at forske efter olie og gas i Beaufort-havet ud for det nordlige Alaska blev givet af det føderale kontor for udnyttelse af energi i havene.

Amerikanske miljøorganisationer kritiserer skarpt beslutningen.

"Der er lagt op til en katastrofe," siger Holly Harris fra Earthjustice.

Læs Los Angeles Times-artiklen:

http://www.latimes.com/news/nationworld/nation/la-na-shell-arctic-20110805,0,6564052.story