Viser opslag med etiketten NFL. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten NFL. Vis alle opslag

tirsdag den 26. juli 2011

Amerikansk fodbold er sikret i 10 år frem

Efter den længste konflikt i NFL-ligaens historie har parterne indgået en aftale, som sikrer amerikansk fodbold i 10 år frem.

Det skriver avisen USA Today.

Konflikten har forsinket forberedelserne til den kommende sæson, og der er venter hektiske dage med træningslejr og spillerhandler frem mod åbningskampen den 8. september.

"Når det går i gang, vil hver eneste dag, der går, være som en måned," siger Miami Dolphins' direktør, Jeff Ireland, om de afkortede forberedelser.

Konflikten bestod i en lockout af spillerne og varede i 136 dage.


Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/sports/football/nfl/2011-07-25-lockout-ends-whats-next_n.htm?csp=ipmps

tirsdag den 19. oktober 2010

Hårdere straffe for "hits" i amerikansk fodbold

Efter nye tilfælde af sammenstød i kampe i amerikansk fodbold, hvor spillere er kommet alvorligt til skade, er NFL-ligaens ledelse på vej med hårdere straffe for farlige tacklinger, der er i strid med reglerne.

Det skriver dagbladet Washington Post.

NFL's souschef med ansvar for fodboldoperationer, Ray Anderson, siger, at spillere kan blive udelukket - uden løn - for tacklinger mod en modstanders hoved. Skærpelsen skyldes, at de hidtidige sanktioner i form af bøder tilsyneladende ikke har virket.

De hårdere straffe træder omgående i kraft.


Læs Washington Post-artiklen:

tirsdag den 27. juli 2010

Spillere i amerikansk fodbold advares om helbred


Efter et længere tilløb advarer ligaen i amerikansk fodbold, NFL, fra den kommende sæson på en åbenlys og meget direkte måde spillerne om, at de skal passe på sig selv. Især deres hoved er udsat, når de tørner sammen i taklinger.

Det skriver dagbladet New York Times.

NFL har ladet fremstille en plakat, som oplyser om de mulige langsigtede følger af hjernerystelser, herunder depression og demens. Plakaten skal hænges op i alle NFL-holds omklædningsrum.

Det hedder også, at gentagne hjernerystelser kan "ændre dit og din families liv for altid".

Den nye NFL-kampagne kommer, efter at adskillige års forskning og undersøgelse af afdøde spilleres hjerner har påvist det alvorlige problem.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/07/27/sports/football/27concussion.html?ref=todayspaper