Det kan virke bagvendt. Den amerikanske føderale pengekasse er så tynget af gæld, at en række borgerne skønner, at den gør sig fortjent til at modtage almisse. Så de griber i egen lomme i et forsøg på at yde et personligt bidrag til at nedbringe gælden.
Det skriver avisen Los Angeles Times.
Blandt bidragyderne er den 84-årige Atanacio Garcia fra San Antonio, Texas. Han er pensioneret postbud, og han sender 50 dollar (278 kroner) hver eneste måned til forbundsregeringen samt overskuddet fra indsamlingen af tomme dåser. En kvinde fra Ohio har doneret 1,1 millioner dollar (6,1 millioner kroner) af sin formue.
Og der er mange andre.
Den samlede hjælp fra borgerne batter dog ikke meget. Der er indløbet cirka 83 millioner dollar (462 millioner kroner), siden der blev åbnet for personlige pengebidrag i kraft af en lov for 50 år siden.
Til sammenligning overstiger USA's føderale gæld nu 15.000 milliarder dollar (83.400 milliarder kroner).
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/nationworld/nation/la-na-debt-donors-20111127,0,7702312.story
Viser opslag med etiketten gæld. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gæld. Vis alle opslag
søndag den 27. november 2011
torsdag den 24. november 2011
Superkomités fiasko tilskrives skattekorsfarer
Uanset om man tilhører den ene eller anden fløj, bliver skattekorsfareren Grover Norquist udpeget som den vigtigste enkeltperson, der fremkaldte fiaskoen i den såkaldte superkomités forsøg på at bremse USA's offentlige gæld.
Finansdagbladet Wall Street Journal går så vidt som at sige tak i overskriften på en ledende artikel om emnet.
Norquist er en konservativ aktivist og leder af lobbygruppen Amerikanere for Skattereform, hvis mål er at begrænse skatterne.
Norquist er en konservativ aktivist og leder af lobbygruppen Amerikanere for Skattereform, hvis mål er at begrænse skatterne.
Wall Street Journal glæder sig over, at Norquist fastholdt de republikanske medlemmer af komiteen på deres løfte om at afstå fra at forhøje skatterne som led i bestræbelserne på at forbedre landets økonomi.
Avisen ville have foretrukket et kompromis, der indebar nedskæringer på det føderale budget nu. Men det var ikke basis for. Nu får amerikanerne vente på en løsning til efter præsident- og kongresvalget i november 2012.
Wall Street Journals hjemmeside:
lørdag den 29. oktober 2011
Amerikanerne skruer ned for forbruget
De amerikanske husstandes gæld er faldet med 8,6 procent i en tre-årig periode frem til midt i 2011. Amerikanerne er på grund af krisen blevet et folk, der hellere sparer op (eller nedbringer gæld), end de går ud og bruger penge.
Det er i sig selv udmærket, men det betyder, at samfundsøkonomien har sværere ved at komme ud af krisen. Der mangler købere til produkterne.
Det skriver finansdagbladet Wall Street Journal.
Historien tyder på, at denne krisebestemte udvikling kan vare længe. En undersøgelse af 15 kriser verden over siden Anden Verdenskrig viser, at følgerne i form af lav vækst og høj arbejdsløshed kan mærkes i op til 10 år efter.
Wall Street Journals hjemmeside:
http://www.wsj.com/
Det er i sig selv udmærket, men det betyder, at samfundsøkonomien har sværere ved at komme ud af krisen. Der mangler købere til produkterne.
Det skriver finansdagbladet Wall Street Journal.
Historien tyder på, at denne krisebestemte udvikling kan vare længe. En undersøgelse af 15 kriser verden over siden Anden Verdenskrig viser, at følgerne i form af lav vækst og høj arbejdsløshed kan mærkes i op til 10 år efter.
Wall Street Journals hjemmeside:
http://www.wsj.com/
mandag den 22. august 2011
Investorer er skræmt i USA
Investorerne er skræmt i USA, selv om det næppe er sandsynligt med et nyt økonomisk tilbageslag.
Det skriver dagbladet USA Today, som har talt med en stribe analytikere.
Hvorfor er det, at investorerne skynder sig at sælge ud af deres aktiebeholdning? Fordi den seneste krise er i frisk erindring hos dem, forklarer Joseph Quinlan, ledende markedsstrateg hos finanshuset U.S. Trust.
Aktiekurserne på Standard & Poor's 500 indeks er faldet med næsten 18 procent, siden de toppede i 2011 sidst i april. Og det på trods af, at der ikke er klare tegn på en ny krise. Et panel af økonomer, som USA Today for nyligt spurgte, mener, at risikoen kun er på 30-35 procent.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/money/markets/story/2011/08/Recession-called-unlikely-but-investors-are-scared/50079758/1
Det skriver dagbladet USA Today, som har talt med en stribe analytikere.
Hvorfor er det, at investorerne skynder sig at sælge ud af deres aktiebeholdning? Fordi den seneste krise er i frisk erindring hos dem, forklarer Joseph Quinlan, ledende markedsstrateg hos finanshuset U.S. Trust.
Aktiekurserne på Standard & Poor's 500 indeks er faldet med næsten 18 procent, siden de toppede i 2011 sidst i april. Og det på trods af, at der ikke er klare tegn på en ny krise. Et panel af økonomer, som USA Today for nyligt spurgte, mener, at risikoen kun er på 30-35 procent.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/money/markets/story/2011/08/Recession-called-unlikely-but-investors-are-scared/50079758/1
tirsdag den 9. august 2011
Lobbyist mod skattestigninger forsvarer sig
Der findes mange udlægninger om, hvorfor det trak ud med en aftale om gældsloftet i USA, og landets kreditværdighed er faldet.
Ifølge en af versionerne hedder skurken Grover Norquist.
Ifølge en af versionerne hedder skurken Grover Norquist.
Grover Norquist stiftede for 26 år siden Amerikanere for Skattereform, og han har siden været leder af denne førende lobbyorganisation mod skattestigninger i USA.
Men Norquist afviser over for internetnyhedsmagasinet The Daily Beast, at han er årsag til den amerikanske økonomiske elendighed.
"Alle Obamas problemer er selvskabte," siger Norquist om præsident Barack Obama. "Og min rolle er at medvirke til at løse dem ved at tvinge opmærksomheden over på udgifterne og ikke lade den blive bortledt af skattestigninger."
Læs The Daily Beast-artiklen om Grover Norquist:
søndag den 7. august 2011
USA kritiseres af Kina for gældsnarkomani
Det er nødvendigt, at USA vrister sig fri af sin afhængighed af gæld og genindfører det fornuftige princip om at sætte tæring efter næring.
Denne skarpt formulerede kritik kommer fra Kina, som har mange penge på spil i forbindelse med opkøb af amerikanske statsobligationer, nemlig mindst 1.160 milliarder dollar (6.070 milliarder kroner).
Kritikken kommer i en ledende artikel fra det statslige kinesiske nyhedsbureau Xinhua, rapporterer det amerikanske dagblad Washington Post.
Anledningen er instituttet Standard & Poor's' nedjustering af USA's internationale kreditværdighed.
"Kina, som er verdens eneste supermagts største kreditor, har al mulig ret nu til at kræve, at USA forholder sig til sine strukturelle gældsproblemer og sørger for sikkerheden for Kinas beholdning af dollar," fastslår Xinhua.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/todays_paper?dt=2011-08-07&bk=A&pg=4
Denne skarpt formulerede kritik kommer fra Kina, som har mange penge på spil i forbindelse med opkøb af amerikanske statsobligationer, nemlig mindst 1.160 milliarder dollar (6.070 milliarder kroner).
Kritikken kommer i en ledende artikel fra det statslige kinesiske nyhedsbureau Xinhua, rapporterer det amerikanske dagblad Washington Post.
Anledningen er instituttet Standard & Poor's' nedjustering af USA's internationale kreditværdighed.
"Kina, som er verdens eneste supermagts største kreditor, har al mulig ret nu til at kræve, at USA forholder sig til sine strukturelle gældsproblemer og sørger for sikkerheden for Kinas beholdning af dollar," fastslår Xinhua.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/todays_paper?dt=2011-08-07&bk=A&pg=4
onsdag den 3. august 2011
USA's gæld vokser trods politisk aftale
Der var også beskæringer af de føderale udgifter med i aftalen mellem præsident Barack Obama og begge partier i Kongressen om at hæve USA's gældsloft og afværge en forestående teknisk insolvens.
Men reduktionerne er ikke større, end at USA's gæld vil være større om 10 år, end den er i dag.
Det konstaterer dagbladet New York Times.
Årsagen er, at aftalen ikke omfatter indgreb i Medicare og Medicaid, de to store sociale programmer, der skal sikre lægehjælp til henholdsvis ældre og lavindkomstgrupper.
Læs New York Times-artiklen:
mandag den 1. august 2011
USA opgiver at puste liv i økonomien med føderale opmuntringer
Den føderale regering i USA har en rolle at spille, og rollen består i at iværksætte økonomiske aktiviteter, der skal hjælpe landet ud af den dybe krise. Det mente Barack Obama, da han tiltrådte som præsident i januar 2009, og han overtalte Kongressen til at vedtage projekter for milliarder af dollar.
Nu medvirker Obama til en kovending. Det sker med aftalen med Republikanerne om at hæve USA's gældsloft og undgå, at landet bliver teknisk insolvent.
Det skriver avisen New York Times.
Den nye recept lyder på omfattende besparelser på det føderale budget. Besparelserne er på 2.400 milliarder dollar (12.540 milliarder kroner) i løbet af de kommende 10 år, og det begynder allerede nu.
USA's økonomi voksede kun med 0,8 procent på årsbasis i de første seks måneder af 2011. Det svarer stort set til befolkningstilvæksten i samme periode. Økonomer advarer om risikoen for, at de nye besparelser vil medføre en tilbagevenden til en ny, dybere krise.
Læs New York Times-artiklen:
onsdag den 29. juni 2011
IMF advarer om USA's gæld
Det kan påføre de globale finansmarkeder et "alvorligt chok", medmindre forbundsregeringen i USA hurtigt får udvidet adgang til at låne penge.
Det udtaler Den Internationale Valutafond (IMF) ifølge det britiske finansdagblad Financial Times.
Det amerikanske finansministerium siger, at hvis ikke Kongressen hæver gældsloftet, er der risiko for, at forbundsregeringen ikke kan overholde sine økonomiske forpligtelser til at betale lønninger og regninger fra den 2. august.
Gældsloftet er i øjeblikket på 14.300 milliarder dollar (74.800 milliarder kroner).
Hidtil har Demokraterne og Republikanerne i Kongressen og Det Hvide Hus ikke haft held til at komme ud af den fastlåste situation om de føderale finanser.
Læs Financial Times-artiklen:
http://www.ft.com/intl/cms/0/d59381b4-a26d-11e0-9760-00144feabdc0.html#axzz1QgciahQw
Det udtaler Den Internationale Valutafond (IMF) ifølge det britiske finansdagblad Financial Times.
Det amerikanske finansministerium siger, at hvis ikke Kongressen hæver gældsloftet, er der risiko for, at forbundsregeringen ikke kan overholde sine økonomiske forpligtelser til at betale lønninger og regninger fra den 2. august.
Gældsloftet er i øjeblikket på 14.300 milliarder dollar (74.800 milliarder kroner).
Hidtil har Demokraterne og Republikanerne i Kongressen og Det Hvide Hus ikke haft held til at komme ud af den fastlåste situation om de føderale finanser.
Læs Financial Times-artiklen:
http://www.ft.com/intl/cms/0/d59381b4-a26d-11e0-9760-00144feabdc0.html#axzz1QgciahQw
mandag den 27. juni 2011
Republikanere parat til at skære i forsvar
Der er måske udsigt til et tværpolitisk kompromis, der skal løse gældskrisen i USA. Og som ikke indeholder skattestigninger, som er forhadt af Republikanerne.
Præsident Barack Obama mødes til nye forhandlinger med repræsentanter for Republikanerne fra oppositionen om forbundsregeringens økonomi, og avisen Washington Post skriver, at flere fremtrædende republikanske kongresmedlemmer nu erklærer sig parat til nedskæringer på det amerikanske forsvarsbudget.
Washington Posts hjemmeside:
http://www.washingtonpost.com
Præsident Barack Obama mødes til nye forhandlinger med repræsentanter for Republikanerne fra oppositionen om forbundsregeringens økonomi, og avisen Washington Post skriver, at flere fremtrædende republikanske kongresmedlemmer nu erklærer sig parat til nedskæringer på det amerikanske forsvarsbudget.
Washington Posts hjemmeside:
http://www.washingtonpost.com
onsdag den 11. maj 2011
Demokrater vil sløjfe skattefradrag til olieselskaber
Demokraterne i Senatet i USA ønsker at indstille skattefradrag til landets fem største olieselskaber. Hensigten er at skaffe 21 milliarder dollar (109 milliarder kroner) i den føderale pengekasse over det kommende tiår og således bidrage til at mindske den nationale gæld.
Det skriver dagbladet Washington Post.
Demokraterne begrunder forslaget med, at olieselskaberne Exxon Mobil, Shell, BP, Chevron og ConocoPhillips har en kæmpemæssig fortjeneste og ikke har behov for en økonomisk håndsrækning fra de amerikanske skatteydere.
Med forslaget tvinger Demokraterne deres politiske modstandere i defensiven. Republikanerne bliver nødt til at tage stilling til, om de vil forsvare olieselskaberne.
Republikanerne skal også beslutte, om de vil stå fast på den hidtidige holdning om, at de kun vil spare - og de ikke vil pille ved skatterne for at nedbringe gælden.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/politics/senate-democrats-push-to-end-tax-breaks-for-big-oil-companies-to-cut-deficit/2011/05/10/AFiL42hG_story.html
Det skriver dagbladet Washington Post.
Demokraterne begrunder forslaget med, at olieselskaberne Exxon Mobil, Shell, BP, Chevron og ConocoPhillips har en kæmpemæssig fortjeneste og ikke har behov for en økonomisk håndsrækning fra de amerikanske skatteydere.
Med forslaget tvinger Demokraterne deres politiske modstandere i defensiven. Republikanerne bliver nødt til at tage stilling til, om de vil forsvare olieselskaberne.
Republikanerne skal også beslutte, om de vil stå fast på den hidtidige holdning om, at de kun vil spare - og de ikke vil pille ved skatterne for at nedbringe gælden.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/politics/senate-democrats-push-to-end-tax-breaks-for-big-oil-companies-to-cut-deficit/2011/05/10/AFiL42hG_story.html
søndag den 10. april 2011
Republikanere kræver nye, store nedskæringer
Efter slagsmålet, der var ved at sætte det føderale USA økonomisk i stå, venter et større slag, når forbundsregeringens gældsloft snart skal hæves.
Det skriver avisen New York Times.
Republikanerne står klar med krav om store nedskæringer, svarende til deres prioriteter, inden for sundhed, miljø, abortrettigheder og meget andet.
Kun hvis de får disse indrømmelser, vil de være med til at sætte gældsloftet højere end de nuværende 14.250 milliarder dollar (74.400 milliarder kroner). Finansminister Timothy Geithner vurderer, at regeringen vil støde mod loftet senest midt i maj.
Forliget op til weekenden om et seks måneders budget, som undgik, at føderale opgaver måtte fastfryses på stedet, medfører i sig selv nedskæringer på 38 milliarder dollar (198 milliarder kroner).
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2011/04/10/us/politics/10debt.html
Det skriver avisen New York Times.
Republikanerne står klar med krav om store nedskæringer, svarende til deres prioriteter, inden for sundhed, miljø, abortrettigheder og meget andet.
Kun hvis de får disse indrømmelser, vil de være med til at sætte gældsloftet højere end de nuværende 14.250 milliarder dollar (74.400 milliarder kroner). Finansminister Timothy Geithner vurderer, at regeringen vil støde mod loftet senest midt i maj.
Forliget op til weekenden om et seks måneders budget, som undgik, at føderale opgaver måtte fastfryses på stedet, medfører i sig selv nedskæringer på 38 milliarder dollar (198 milliarder kroner).
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2011/04/10/us/politics/10debt.html
torsdag den 6. januar 2011
USA støder snart mod gældsloft
I løbet af april-maj er USA's gæld vokset så meget, at beløbet når den overgrænse, som politikerne tidligere har sat. Derfor er det nødvendigt at hæve loftet.
Det mener den amerikanske finansminister, Timothy Geithner, ifølge tv-selskabet CNN.
Loftet ligger på en anelse under 14.300 milliarder dollar (80.400 milliarder kroner), og det støder den amerikanske økonomi på mellem den 31. marts og den 16. maj, siger Geithner under en kongreshøring.
Loftet skal efter finansministerens opfattelse højere op. I modsat fald vil det være katastrofalt for økonomien og for borgerne, mener Geithner.
USA har aldrig ramt gældsloftet. Men hvis det skulle ske, vil det medføre et forbud mod, at det amerikanske finansminsterium låner penge.
Og i så fald vil regeringen ikke kunne betale renten på statsobligationer. Og regeringen ville ikke kunne holde gang i udbetalingerne på føderale sociale programmer.
Se CNN's historie:
http://money.cnn.com/2011/01/06/news/economy/debt_ceiling_treasury/
Det mener den amerikanske finansminister, Timothy Geithner, ifølge tv-selskabet CNN.
Loftet ligger på en anelse under 14.300 milliarder dollar (80.400 milliarder kroner), og det støder den amerikanske økonomi på mellem den 31. marts og den 16. maj, siger Geithner under en kongreshøring.
Loftet skal efter finansministerens opfattelse højere op. I modsat fald vil det være katastrofalt for økonomien og for borgerne, mener Geithner.
USA har aldrig ramt gældsloftet. Men hvis det skulle ske, vil det medføre et forbud mod, at det amerikanske finansminsterium låner penge.
Og i så fald vil regeringen ikke kunne betale renten på statsobligationer. Og regeringen ville ikke kunne holde gang i udbetalingerne på føderale sociale programmer.
Se CNN's historie:
http://money.cnn.com/2011/01/06/news/economy/debt_ceiling_treasury/
tirsdag den 30. november 2010
Obama vil fastfryse offentlige lønninger
Det var næppe så meget det sparede beløb, det drejede sig om, som signalet til Republikanerne fra oppositionen, der blev styrket ved midtvejsvalget til Kongressen i USA tidligere på måneden.
Sådan er vurderingen i avisen USA Today, efter at præsident Barack Obama foreslog at fastfryse føderalt ansattes lønninger i to år.
Obama præsenterede udspillet umiddelbart før et møde i Det Hvide Hus med ledende republikanske kongresmedlemmer.
Fastfrysningen kan reducere forbundsregeringens udgifter med 28 milliarder dollar (160 milliarder kroner) i de kommende fem år. Det batter ikke meget i forhold til den samlede føderale gæld, som nu er på 13.700 milliarder dollar (78.550 milliarder kroner).
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/news/washington/2010-11-30-1Apayfreeze30_ST_N.htm
Sådan er vurderingen i avisen USA Today, efter at præsident Barack Obama foreslog at fastfryse føderalt ansattes lønninger i to år.
Obama præsenterede udspillet umiddelbart før et møde i Det Hvide Hus med ledende republikanske kongresmedlemmer.
Fastfrysningen kan reducere forbundsregeringens udgifter med 28 milliarder dollar (160 milliarder kroner) i de kommende fem år. Det batter ikke meget i forhold til den samlede føderale gæld, som nu er på 13.700 milliarder dollar (78.550 milliarder kroner).
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/news/washington/2010-11-30-1Apayfreeze30_ST_N.htm
Abonner på:
Opslag (Atom)
