Viser opslag med etiketten orkan. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten orkan. Vis alle opslag

lørdag den 5. februar 2011

En tredjedel af New Orleans' beboere er rejst

New Orleans har mistet næsten en tredjedel af sine indbyggere i løbet af de seneste 10 år. Størst betydning for nedgangen havde orkanen Katrina i august 2005 og de efterfølgende oversvømmelser.

Det skriver nyhedsbureauet Bloomberg med henvisning til nye tal fra den seneste amerikanske folketælling i 2010.

Indbyggertallet er nu på 344.000.

Det er fortrinsvis afrikansk-amerikanere, som har forladt New Orleans. Deres andel af byens befolkning er faldet fra 67 til 60 procent.

Hvad der er tilbage af New Orleans, er i større omfang hvidt og mere velstående.


Læs Bloomberg-artiklen:
http://www.bloomberg.com/news/2011-02-04/census-finds-post-katrina-new-orleans-richer-whiter-emptier.html

onsdag den 27. oktober 2010

Katrina kommer på museum

Den har været fem år undervejs og har kostet 7,5 millioner dollar (40,5 millioner kroner). Men nu er den her så - udstillingen om den ødelæggende orkan Katrina, som satte den amerikanske by New Orleans under vand.

Det er Louisiana State Museum, som slår dørene op til en interaktiv udstilling i det franske kvarter i New Orleans.

Det skriver avisen USA Today.

Udstillingen beskriver med multimedier og diverse fysiske genstande Katrina, som medførte omkring 1.800 dødsofre i New Orleans og langs resten af kysten ved Den Mexicanske Golf, samt tiden i kølvandet på orkanen og oversvømmelserne.

Det er en beretning om en tilværelse med orkaner.


Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/news/nation/2010-10-27-katrina27_ST_N.htm

onsdag den 14. juli 2010

New Orleans-betjente sigtes for Katrina-drab

Fire politibetjente og to overordnede ansatte er blevet sigtet for drab på civile, der angivelig blev begået umiddelbart efter Katrina-orkanen og oversvømmelserne i New Orleans.

Den amerikanske justitsminister, Eric Holder, oplyser om sigtelserne i den opsigtsvækkende sag, hvor betjente skød og dræbte to civile i to separate episoder seks dage efter katastrofen i september 2005.

Det rapporterer tv-selskabet CNN.

Holder siger, at sigtelserne kan medvirke til at hele sår i lokalsamfundet i New Orleans og genskabe tilliden til byens politi.


Læs artiklen på CNN's website:
http://edition.cnn.com/2010/US/07/13/new.orleans.officers/index.html?fbid=q7upv1R3SDs