Der er over 700 dødsdømte i fængsler i Californien. Måske får de i løbet af få måneder deres straf forvandlet til livsvarigt fængsel. Det skyldes, at californierne tage stilling til, om de vil afskaffe dødsstraf. Det sker ved en folkeafstemning i forbindelse med præsident- og kongresvalg i november.
Hvis et flertal af vælgerne siger ja, bliver Californien den 18. af de 50 amerikanske delstater, som annullerer dødsstraf.
Det skriver dagbladet Los Angeles Times.
Det er ikke kun liberale californiere, der er tilhængere af at gøre op med dødsstraf. Et stigende antal konservative er nået frem til den overbevisning, at dødsdomme med tilhørende appelmuligheder er for dyrt - også set i relation til, at relativt få dødsdømte henrettes.
Californien har henrettet 13 fanger de seneste 23 år.
Læs Los Angeles Times' artikel:
http://www.latimes.com/news/local/la-me-death-penalty-california-20120424,0,4305928.story
Viser opslag med etiketten menneskerettigheder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten menneskerettigheder. Vis alle opslag
tirsdag den 24. april 2012
tirsdag den 27. marts 2012
USA er eneste vestlige land med henrettelser
USA er nummer fem i verden, når det gælder henrettelser. Samtidig var USA det eneste vestlige demokrati, som gennemførte henrettelser i 2011.
Det fremgår ifølge den britiske radio BBC af menneskerettighedsorganisationen Amnesty Internationals årsrapport.
I alt blev 43 dødsdømte henrettet i USA i 2011. Det var et svagt fald sammenlignet med de 46 henrettede i 2010.
Læs BBC's omtale:
http://www.bbc.co.uk/news/world-17520053
Det fremgår ifølge den britiske radio BBC af menneskerettighedsorganisationen Amnesty Internationals årsrapport.
I alt blev 43 dødsdømte henrettet i USA i 2011. Det var et svagt fald sammenlignet med de 46 henrettede i 2010.
Læs BBC's omtale:
http://www.bbc.co.uk/news/world-17520053
søndag den 9. oktober 2011
Obama-regering retfærdiggør drab på islamist
Obama-regeringens målrettede drab på formodede militante islamister som led i bekæmpelsen af international terror udløste voldsom debat, efter at en amerikansk statsborger, Anwar al-Awlaki, blev dræbt på denne måde.
Nu kan dagbladet New York Times afsløre det juridiske grundlag, som præsidenten og hans regering mener berettiger til den omdiskuterede fremgangsmåde.
I dokumentet hedder det, at drab er rimeligt, hvis det ikke er muligt at pågribe den pågældende person i live.
Notatet er udarbejdet specifikt til tilfældet Awlaki og kan ikke benyttes generelt.
Debatten om drabet på Awlaki skyldes, at der findes en præsidentiel ordre, der forbyder statslig henrettelse uden rettergang.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2011/10/09/world/middleeast/secret-us-memo-made-legal-case-to-kill-a-citizen.html
Nu kan dagbladet New York Times afsløre det juridiske grundlag, som præsidenten og hans regering mener berettiger til den omdiskuterede fremgangsmåde.
I dokumentet hedder det, at drab er rimeligt, hvis det ikke er muligt at pågribe den pågældende person i live.
Notatet er udarbejdet specifikt til tilfældet Awlaki og kan ikke benyttes generelt.
Debatten om drabet på Awlaki skyldes, at der findes en præsidentiel ordre, der forbyder statslig henrettelse uden rettergang.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2011/10/09/world/middleeast/secret-us-memo-made-legal-case-to-kill-a-citizen.html
onsdag den 24. august 2011
Formodet krigsforbryder fra El Salvador anholdt i USA
For nyligt afslørede avisen Boston Globe, at den tidligere oberst og formodede krigsforbryder Inocente Orlando Montano fra El Salvador havde gemt sig i Boston-forstaden Everett i en længere årrække.
Nyheden fik det amerikanske forbundspoliti til at gå i aktion, og den 69-årige Montano blev anholdt. De juridiske myndigheder overvejer nu, om han skal udleveres til Spanien, som ønsker at retsforfølge ham.
Inocente Orlando Montano blandt 20 medlemmer af den salvoranske regering og militæret, som beskyldes for menneskerettighedsovergreb under borgerkrigen i El Salvador. Han skal have medvirket til drabet på seks jesuitiske præster, heriblandt fem spaniere.
Læs Boston Globe-artiklen:
http://www.boston.com/local/massachusetts/articles/2011/08/24/salvadoran_war_crimes_suspect_arrested_in_mass/
Nyheden fik det amerikanske forbundspoliti til at gå i aktion, og den 69-årige Montano blev anholdt. De juridiske myndigheder overvejer nu, om han skal udleveres til Spanien, som ønsker at retsforfølge ham.
Inocente Orlando Montano blandt 20 medlemmer af den salvoranske regering og militæret, som beskyldes for menneskerettighedsovergreb under borgerkrigen i El Salvador. Han skal have medvirket til drabet på seks jesuitiske præster, heriblandt fem spaniere.
Læs Boston Globe-artiklen:
http://www.boston.com/local/massachusetts/articles/2011/08/24/salvadoran_war_crimes_suspect_arrested_in_mass/
torsdag den 21. juli 2011
Grænsemur bygges med private penge
Den amerikanske delstat Arizona beder om private pengebidrag til at bygge en mur ved grænsen til Mexico. Opfordringen er indeholdt i en delstatslov, som netop er trådt i kraft.
Det rapporterer den britiske radio BBC.
Den republikanske delstatspolitiker Steve Smith står i spidsen for initiativet. Smith siger, at den manglende grænsesikkerhed er et af de værste problemer, som USA står over for lige nu.
Arizona har næsten 600 kilometer fælles grænse med Mexico. Delstaten er kendt for en meget barsk holdning over for indvandring.
Læs BBC-historien:
http://www.bbc.co.uk/news/world-us-canada-14222573
Det rapporterer den britiske radio BBC.
Den republikanske delstatspolitiker Steve Smith står i spidsen for initiativet. Smith siger, at den manglende grænsesikkerhed er et af de værste problemer, som USA står over for lige nu.
Arizona har næsten 600 kilometer fælles grænse med Mexico. Delstaten er kendt for en meget barsk holdning over for indvandring.
Læs BBC-historien:
http://www.bbc.co.uk/news/world-us-canada-14222573
tirsdag den 12. juli 2011
Menneskeretsgruppe: Bush bør retsforfølges
Den New York-baserede internationale menneskerettighedsgruppe Human Rights Watch er ikke i tvivl. Organisationen anbefaler, at den amerikanske regering tager skridt til at retsforfølge tidligere præsident George W. Bush.
Hvorfor? Fordi der angivelig er "overvældende beviser" på, at Bush gav ordre til tortur.
Det rapporterer den britiske radio BBC.
Ifølge Human Rights Watch bør der foretages en efterforskning ikke kun af Bushs handlinger, men også af, hvad vicepræsident Dick Cheney, forsvarsminister Donald Rumsfeld og CIA-chef George Tenet foretog sig.
Organisationen klager over, at USA's nuværende præsident, Barack Obama, hidtil har behandlet torturordren som et "uheldigt politisk valg" i stedet for en forbrydelse.
Læs BBC-artiklen:
http://www.bbc.co.uk/news/world-us-canada-14119065
Hvorfor? Fordi der angivelig er "overvældende beviser" på, at Bush gav ordre til tortur.
Det rapporterer den britiske radio BBC.
Ifølge Human Rights Watch bør der foretages en efterforskning ikke kun af Bushs handlinger, men også af, hvad vicepræsident Dick Cheney, forsvarsminister Donald Rumsfeld og CIA-chef George Tenet foretog sig.
Organisationen klager over, at USA's nuværende præsident, Barack Obama, hidtil har behandlet torturordren som et "uheldigt politisk valg" i stedet for en forbrydelse.
Læs BBC-artiklen:
http://www.bbc.co.uk/news/world-us-canada-14119065
søndag den 10. juli 2011
Politiuniformer - nu med indbyggede videokameraer
En pistol og en skudsikker vest kan ikke længere gøre det for politibetjente i Oakland, Californien, og mange andre steder rundt om i USA. Nu er et videokamera en fast del af politiuniformen. Kameraet er mindre end en mobiltelefon.
Det rapporterer tv-selskabet MSNBC.
Ideen med kameraet er et tilføre endnu et vidne til situationer, der måske senere opstår strid om. Og det uanset om det er trafikuheld, voldelige sammenstød eller mulig upassende adfærd fra betjentens side.
Læs MSNBC-artiklen:
http://today.msnbc.msn.com/id/43696646/ns/us_news-crime_and_courts/
Det rapporterer tv-selskabet MSNBC.
Ideen med kameraet er et tilføre endnu et vidne til situationer, der måske senere opstår strid om. Og det uanset om det er trafikuheld, voldelige sammenstød eller mulig upassende adfærd fra betjentens side.
Læs MSNBC-artiklen:
http://today.msnbc.msn.com/id/43696646/ns/us_news-crime_and_courts/
mandag den 25. april 2011
Mange Guantánamo-fanger tilbageholdes uden grund
Hemmelige dokumenter, som nu er blevet offentligt tilgængelige via Wikileaks, viser, at mange af de tilbageholdte i Guantánamo-fangelejren er frihedsberøvet på et tyndt eller misforstået grundlag.
Det skriver avisen New York Times.
Flere af fangerne har været spærret inde i lejren alene på grund af misforståelser, eller fordi de er blevet forvekslet med andre med lignende navne.
Desuden er der masser af beskrivelser fra Guantánamo-fanger, der beretter om at være udsat for vold fra fangevogternes side.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2011/04/25/world/guantanamo-files-lives-in-an-american-limbo.html?_r=1&ref=todayspaper
Det skriver avisen New York Times.
Flere af fangerne har været spærret inde i lejren alene på grund af misforståelser, eller fordi de er blevet forvekslet med andre med lignende navne.
Desuden er der masser af beskrivelser fra Guantánamo-fanger, der beretter om at være udsat for vold fra fangevogternes side.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2011/04/25/world/guantanamo-files-lives-in-an-american-limbo.html?_r=1&ref=todayspaper
fredag den 15. april 2011
Georgia kopierer Arizonas indvandringslov
Arizona er ikke længere alene. Delstatsforsamlingen i Georgia har vedtaget en skrap indvandringslov efter Arizonas omstridte model. Det sker med henvisning til, at den amerikanske forbundsregering ikke har gjort tilstrækkeligt for at forsegle grænsen til Mexico.
Det skriver det politiske magasin POLITICO.
Den nye lov i Georgia, som kun mangler guvernørens underskrift, giver politiet beføjelse til at udfritte personer, som betjentene stopper, om deres indvandringsstatus. Arbejdsgivere skal sikre sig, at nyansatte har arbejdstilladelse i USA.
Dele af Arizonas indvandringslov er fastfrosset, fordi de føderale myndigheder mener, at de i er strid med amerikansk lov. Dette er retsvæsnet ved at tage stilling til.
Der menes at være 480.000 illegale indvandrere i Georgia. Det er 20.000 flere end i Arizona.
Læs POLITICO-artiklen:
http://www.politico.com/news/stories/0411/53259.html
Det skriver det politiske magasin POLITICO.
Den nye lov i Georgia, som kun mangler guvernørens underskrift, giver politiet beføjelse til at udfritte personer, som betjentene stopper, om deres indvandringsstatus. Arbejdsgivere skal sikre sig, at nyansatte har arbejdstilladelse i USA.
Dele af Arizonas indvandringslov er fastfrosset, fordi de føderale myndigheder mener, at de i er strid med amerikansk lov. Dette er retsvæsnet ved at tage stilling til.
Der menes at være 480.000 illegale indvandrere i Georgia. Det er 20.000 flere end i Arizona.
Læs POLITICO-artiklen:
http://www.politico.com/news/stories/0411/53259.html
fredag den 8. april 2011
USA hjælper demokrati-aktivister med teknologi
Den amerikanske regering bruger millioner af dollar på at udvikle teknologi til at hjælpe demokrati-aktivister i Mellemøsten og Kina.
Det rapporterer den britiske radio BBC.
Teknologien består blandt andet i systemer til at vige uden om spærringer for internetforbindelser, som et autoritært styre forsøger at opsætte, oplyser Michael Posner fra det amerikanske udenrigsministerium.
En anden tingest er en panikknap til mobiltelefoner, så aktivister kan slette alt indhold, inden myndighederne får mulighed for at kigge nærmere på det.
Michael Posner siger, at foreløbig omkring 5.000 demokrati-aktivister har gennemgået kurser, som er finansieret af den amerikanske regering.
Læs BBC-artiklen:
http://www.bbc.co.uk/news/technology-13010760
Det rapporterer den britiske radio BBC.
Teknologien består blandt andet i systemer til at vige uden om spærringer for internetforbindelser, som et autoritært styre forsøger at opsætte, oplyser Michael Posner fra det amerikanske udenrigsministerium.
En anden tingest er en panikknap til mobiltelefoner, så aktivister kan slette alt indhold, inden myndighederne får mulighed for at kigge nærmere på det.
Michael Posner siger, at foreløbig omkring 5.000 demokrati-aktivister har gennemgået kurser, som er finansieret af den amerikanske regering.
Læs BBC-artiklen:
http://www.bbc.co.uk/news/technology-13010760
onsdag den 22. december 2010
Guantánamo-fanger kan tilbageholdes i det uendelige
Umiddelbart efter sin tiltrædelse som amerikansk præsident fastslog Barack Obama, at Guantánamo-fangelejren skulle lukkes i løbet af et år. Nu er der snart gået to år, og detentionslejren for terrormistænkte findes stadig.
Men der er mere endnu: Obama-regeringen er ved at udarbejde et præsidentielt dekret, der formelt gør det muligt at tilbageholde nogle af fangerne i Guantánamo på ubestemt tid - og uden rettergang.
Det skriver avisen Washington Post.
Der er dog en kattelem. De indsatte og deres advokater får adgang til at få den fortsatte tilbageholdelse prøvet ved en domstol.
Det er tidligere fastslået, at op mod en tredjedel af de resterende 174 Guantánamo-fanger tilhører kategorien af personer, som skal kunne tilbageholdes i det uendelige.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/12/21/AR2010122105523.html
Men der er mere endnu: Obama-regeringen er ved at udarbejde et præsidentielt dekret, der formelt gør det muligt at tilbageholde nogle af fangerne i Guantánamo på ubestemt tid - og uden rettergang.
Det skriver avisen Washington Post.
Der er dog en kattelem. De indsatte og deres advokater får adgang til at få den fortsatte tilbageholdelse prøvet ved en domstol.
Det er tidligere fastslået, at op mod en tredjedel af de resterende 174 Guantánamo-fanger tilhører kategorien af personer, som skal kunne tilbageholdes i det uendelige.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/12/21/AR2010122105523.html
søndag den 14. november 2010
Det trækker ud med retssag mod 9-11-hovedmand
Oprindelig var det præsident Barack Obamas plan at stille Khalid Sheik Mohammed, ifølge eget udsagn hovedmand bag terrorangrebene den 11. september 2001, for retten meget snart.
Men rettergangen er udskudt på ubestemt tid, skriver Washington Post.
Avisen citerer embedsmænd i Obamas regering for at sige, at det ikke vil være muligt med en retssag ved en forbundsdomstol i New York. Årsag? Modstand fra kongresmedlemmer og fra lokalpolitikere i New York.
Det umiddelbare alternativ er en militær retssag i Guantánamo-fangelejren, men det anses for udelukket, fordi Obama har lovet at lukke lejren.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/11/12/AR2010111207508_pf.html
Men rettergangen er udskudt på ubestemt tid, skriver Washington Post.
Avisen citerer embedsmænd i Obamas regering for at sige, at det ikke vil være muligt med en retssag ved en forbundsdomstol i New York. Årsag? Modstand fra kongresmedlemmer og fra lokalpolitikere i New York.
Det umiddelbare alternativ er en militær retssag i Guantánamo-fangelejren, men det anses for udelukket, fordi Obama har lovet at lukke lejren.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/11/12/AR2010111207508_pf.html
mandag den 27. september 2010
Krav om øget overvågning af internettet
Mange udvekslinger af oplysninger foregår efterhånden via internettet - og ikke i telefonen. Derfor er der behov for en opdatering af reglerne for overvågning, mener flere organer inden for politiet og sikkerhedstjenesterne i USA.
Præsident Barack Obamas regering vil næste år foreslå en lov, der giver myndighederne adgang til også Facebook, Skype og andre nye former for kommunikation, som er båret af internettet.
Det skriver avisen New York Times.
Loven skal endvidere omfattede krypterede meddelelser.
Organisationer, som værner om privatlivets fred, er modstandere af det nye lovudkast. Således siger eksempelvis Center for Democracy and Technology, at en total overvågning vil antaste hele internettets ikke-centralistiske natur.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/09/27/us/27wiretap.html?ref=todayspaper
Præsident Barack Obamas regering vil næste år foreslå en lov, der giver myndighederne adgang til også Facebook, Skype og andre nye former for kommunikation, som er båret af internettet.
Det skriver avisen New York Times.
Loven skal endvidere omfattede krypterede meddelelser.
Organisationer, som værner om privatlivets fred, er modstandere af det nye lovudkast. Således siger eksempelvis Center for Democracy and Technology, at en total overvågning vil antaste hele internettets ikke-centralistiske natur.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/09/27/us/27wiretap.html?ref=todayspaper
onsdag den 22. september 2010
Upassende FBI-snagen blandt venstregrupper
Det amerikanske forbundspoliti, FBI, gik over stregen i sin iver efter at jagte formodede terrorister i USA efter angrebene i New York og Washington den 11. september 2011. Flere venstredrejede private organisationer blev i urimelig grad udsat for FBI's snagen.
Det fastslår USA's justitsministerium ifølge dagbladet Washington Post.
Blandt andet satte FBI aktivister på en liste over personer, der skulle holdes særligt øje med, selv om de planlagde fredelige arrangementer.
Overvågningen stod på i 2001-2006 under præsident George W. Bush.
I rapporten fra generalinspektør Glenn Fine til justitsministeriet bliver FBI dog frikendt for målrettet at gå efter organisationerne på grund af deres politiske synspunkter - såsom deres modstand mod Irakkrigen.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/09/20/AR2010092006335.html
Det fastslår USA's justitsministerium ifølge dagbladet Washington Post.
Blandt andet satte FBI aktivister på en liste over personer, der skulle holdes særligt øje med, selv om de planlagde fredelige arrangementer.
Overvågningen stod på i 2001-2006 under præsident George W. Bush.
I rapporten fra generalinspektør Glenn Fine til justitsministeriet bliver FBI dog frikendt for målrettet at gå efter organisationerne på grund af deres politiske synspunkter - såsom deres modstand mod Irakkrigen.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/09/20/AR2010092006335.html
torsdag den 2. september 2010
USA styrker menneskerettighedsprofil
Præsident Barack Obamas regering styrker på flere måder USA's profil i det internationale menneskerettighedssamarbejde. Dels har regeringen optrådt markant i menneskerettighedsspørgsmål i FN, dels har regeringen under Obama netop afleveret den første vurdering af menneskerettighedsvilkårene i USA og presset på for en amerikansk ratificering af udestående internationale konventioner på området.
Det skriver bladet The Nation.
Rapporten om menneskerettighedsforholdene i USA er en følge af, at alle FN-lande er forpligtet til at aflevere en rapport om egen menneskerettighedspraksis til FN's Menneskerettighedsråd hvert fjerde år.
I rapporten erkender Obama, at der er problemer for indianere samt inuitter i Alaska, og der er bekymring over forholdene i amerikanske fængsler.
Med hensyn til globale menneskerettighedsspørgsmål bekræfter Obama-regeringen hensigten om at lukke Guantánamo-fangelejren, men kommer ikke med nogen tidsplan. Oprindelig lovede præsidenten, at det ville ske i løbet af et år fra hans tiltrædelse i januar 2009.
Læs The Nation-artiklen:
http://www.thenation.com/article/154445/us-profile-human-rights-grow-united-nations
Det skriver bladet The Nation.
Rapporten om menneskerettighedsforholdene i USA er en følge af, at alle FN-lande er forpligtet til at aflevere en rapport om egen menneskerettighedspraksis til FN's Menneskerettighedsråd hvert fjerde år.
I rapporten erkender Obama, at der er problemer for indianere samt inuitter i Alaska, og der er bekymring over forholdene i amerikanske fængsler.
Med hensyn til globale menneskerettighedsspørgsmål bekræfter Obama-regeringen hensigten om at lukke Guantánamo-fangelejren, men kommer ikke med nogen tidsplan. Oprindelig lovede præsidenten, at det ville ske i løbet af et år fra hans tiltrædelse i januar 2009.
Læs The Nation-artiklen:
http://www.thenation.com/article/154445/us-profile-human-rights-grow-united-nations
onsdag den 14. juli 2010
New Orleans-betjente sigtes for Katrina-drab
Fire politibetjente og to overordnede ansatte er blevet sigtet for drab på civile, der angivelig blev begået umiddelbart efter Katrina-orkanen og oversvømmelserne i New Orleans.
Den amerikanske justitsminister, Eric Holder, oplyser om sigtelserne i den opsigtsvækkende sag, hvor betjente skød og dræbte to civile i to separate episoder seks dage efter katastrofen i september 2005.
Det rapporterer tv-selskabet CNN.
Holder siger, at sigtelserne kan medvirke til at hele sår i lokalsamfundet i New Orleans og genskabe tilliden til byens politi.
Læs artiklen på CNN's website:
http://edition.cnn.com/2010/US/07/13/new.orleans.officers/index.html?fbid=q7upv1R3SDs
Den amerikanske justitsminister, Eric Holder, oplyser om sigtelserne i den opsigtsvækkende sag, hvor betjente skød og dræbte to civile i to separate episoder seks dage efter katastrofen i september 2005.
Det rapporterer tv-selskabet CNN.
Holder siger, at sigtelserne kan medvirke til at hele sår i lokalsamfundet i New Orleans og genskabe tilliden til byens politi.
Læs artiklen på CNN's website:
http://edition.cnn.com/2010/US/07/13/new.orleans.officers/index.html?fbid=q7upv1R3SDs
lørdag den 10. juli 2010
Stille razziaer mod illegale indvandrere
Præsident Barack Obamas regering har skruet ned for de storstilede razziaer mod illegale indvandrere på fabrikker og farme i USA og anbefaler en mere nedtonet metode:
I stedet for at gå ud i fabrikshallen på en virksomhed styrer de føderale agenter mod bogholderiet for at gennemgå fortegnelserne om ansatte.
Det skriver dagbladet New York Times.
Den nye type razziaer, som tager form af en revision, er ikke kun mere udramatisk for indvandrerne. Den fører i mange tilfælde også til, at de "kun" bliver fyret frem for deporteret.
Eksperter siger, at de nye razziaer er mere effektive end de gamle, fordi myndighederne kan nå ud til mange flere virksomheder - og kan nå alle ansatte illegale indvandrere og ikke kun dem, der tilfældigvis var på arbejde den pågældende dag.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/07/10/us/10enforce.html?ref=todayspaper
I stedet for at gå ud i fabrikshallen på en virksomhed styrer de føderale agenter mod bogholderiet for at gennemgå fortegnelserne om ansatte.
Det skriver dagbladet New York Times.
Den nye type razziaer, som tager form af en revision, er ikke kun mere udramatisk for indvandrerne. Den fører i mange tilfælde også til, at de "kun" bliver fyret frem for deporteret.
Eksperter siger, at de nye razziaer er mere effektive end de gamle, fordi myndighederne kan nå ud til mange flere virksomheder - og kan nå alle ansatte illegale indvandrere og ikke kun dem, der tilfældigvis var på arbejde den pågældende dag.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/07/10/us/10enforce.html?ref=todayspaper
torsdag den 8. juli 2010
Søgsmål mod Arizona handler om magtstrid
I den offentlige debat har præsident Barack Obamas kritik af den skrappe indvandrerlov i den amerikanske delstat Arizona fokuseret på det - efter hans opfattelse - racistiske element. At politiet vil være mere tilbøjelig til at tilbageholde folk af latinamerikansk udseende end andre alene på grund af deres etniske tilhørsforhold.
Men avisen New York Times noterer, at indholdet i stævningen bygger på en påstand om, at Arizona med den omstridte delstatslov sætter sig over føderal lovgivning, og det er der ikke hjemmel for i forfatningen efter Obamas juridiske embedsmænds opfattelse.
Loven giver politiet i Arizona beføjelse til at kræve dokumenter fra personer, som betjentene formoder er illegale indvandrere.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/07/08/us/08immig.html?_r=1&ref=todayspaper
Men avisen New York Times noterer, at indholdet i stævningen bygger på en påstand om, at Arizona med den omstridte delstatslov sætter sig over føderal lovgivning, og det er der ikke hjemmel for i forfatningen efter Obamas juridiske embedsmænds opfattelse.
Loven giver politiet i Arizona beføjelse til at kræve dokumenter fra personer, som betjentene formoder er illegale indvandrere.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/07/08/us/08immig.html?_r=1&ref=todayspaper
onsdag den 9. juni 2010
Latinos flygter fra Arizona
Der varer stadig næsten to måneder, inden en omstridt, ny indvandrigslov træder i kraft i den amerikanske delstat Arizona.
Men borgere af latinamerikansk oprindelse - latinos - er allerede begyndt at flygte fra staten. Det rapporterer avisen USA Today.
Lokale regeringsrepræsentanter, virksomheder og skoler beretter, hvordan bekymrede latinos forlader staten. De vil væk, inden politiet får beføjelse til på stedet at anholde folk, som de har mistanke om befinder sig illegalt i USA.
Skoler rapporterer om en usædvanlig nedgang i antallet af tilmeldte elever. Og virksomheder i latino-lokalsamfund siger, at der har været et klart fald i omsætningen.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/NEWS/usaedition/2010-06-09-1Aimmigration09_ST_U.htm?csp=34
Men borgere af latinamerikansk oprindelse - latinos - er allerede begyndt at flygte fra staten. Det rapporterer avisen USA Today.
Lokale regeringsrepræsentanter, virksomheder og skoler beretter, hvordan bekymrede latinos forlader staten. De vil væk, inden politiet får beføjelse til på stedet at anholde folk, som de har mistanke om befinder sig illegalt i USA.
Skoler rapporterer om en usædvanlig nedgang i antallet af tilmeldte elever. Og virksomheder i latino-lokalsamfund siger, at der har været et klart fald i omsætningen.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/NEWS/usaedition/2010-06-09-1Aimmigration09_ST_U.htm?csp=34
mandag den 7. juni 2010
Amerikanske læger deltog i torturlignende forhør
Læger, psykologer og andet lægeligt personel medvirkede til den amerikanske efterretningstjeneste CIA's brug af torturlignende metoder under forhør af terrormistænkte.
Det fremgår ifølge avisen New York Times af en rapport fra organisationen Læger for Menneskerettigheder.
Organisationen siger, at lægerne og de andre krænkede deres fags etiske kodeks ved at deltage i simuleret drukning og andre grove afhøringsmetoder. De overtrådte samtidig amerikansk og international lov.
Lægernes medvirken betød, at CIA kunne betegne forhørene som en forskningsmæssig undersøgelse af de psykiske og fysiske konsekvenser af metoderne i stedet for at forholde sig til, at denne praksis var grænseoverskridende.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/06/07/world/07doctors.html?ref=todayspaper
Det fremgår ifølge avisen New York Times af en rapport fra organisationen Læger for Menneskerettigheder.
Organisationen siger, at lægerne og de andre krænkede deres fags etiske kodeks ved at deltage i simuleret drukning og andre grove afhøringsmetoder. De overtrådte samtidig amerikansk og international lov.
Lægernes medvirken betød, at CIA kunne betegne forhørene som en forskningsmæssig undersøgelse af de psykiske og fysiske konsekvenser af metoderne i stedet for at forholde sig til, at denne praksis var grænseoverskridende.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/06/07/world/07doctors.html?ref=todayspaper
Abonner på:
Opslag (Atom)
