Viser opslag med etiketten vand. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vand. Vis alle opslag

søndag den 11. december 2011

Udvinding af skifergas forurener grundvand

Der er to nye, kontroversielle former for fossil energi i Nordamerika: Skifergas og tjæresand. Nu fastslår den amerikanske miljøstyrelse på grundlag af en undersøgelse i delstaten Wyoming, at udvindingen af skifergas formentlig medfører forurening af grundvandet i nærområdet.

Det skriver avisen New York Times.

Miljøstyrelsen, EPA, gennemførte en undersøgelse over tre år på begæring af lokale beboere, og den konkluderer, at to kemiske stoffer ikke er naturligt tilstede i vandet og formentlig stammer fra skifergas.

Gassen hentes op fra boringer, der ikke går meget dybere ned i undergrunden, end hvor de underjordiske lommer med vand er.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2011/12/09/us/epa-says-hydraulic-fracturing-likely-marred-wyoming-water.html

torsdag den 30. juni 2011

Mere forurening ved amerikanske strande

Badevandet ved amerikanske strande er ikke, hvad det har været. Det er dårligere.

En opgørelse fra miljøorganisationen National Resources Defense Council viser, at næsten 30 procent flere strande måtte lukkes for badning i 2o10 sammenlignet med året før.

Vandforureningen er størst ud for Louisiana, Ohio, Indiana og Michigan.

Det kan medføre mave-tarm-problemer, åndedrætsbesvær og andre sygdomme at bade i forurenet vand.

Miljøstyrelsen i USA anslår, at 3,5 millioner mennesker hvert år bliver syge på grund af vand, der er er gjort urent af blandt andet spildevand på afveje.


Se mere om Natural Resources Defense Councils rapport:

tirsdag den 23. februar 2010

De Store Søer i USA skal genoprettes

Der skal pustes nyt liv i De Store Søer i USA, og den amerikanske miljøstyrelse afsætter 475 millioner dollar (2,6 milliarder kroner) til formålet over fem år. Det skriver avisen Los Angeles Times.

De Store Søer ligger i det nordlige Midtvesten op mod Canadas grænse, og de er omgivet af delstater, som har haft meget sværindustri. Dette har medført en forurening af søvandet og -bredderne gennem årtier.

Genopretningen indebærer også en genskabelse af vådområder og bekæmpelse af dyrearter, som har invaderet søerne. Blandt dem er den asiatiske karpe.

Målet er er nå frem til, at vandet bliver så rent, at det kan drikkes, og at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at bade i søerne.

De Store Søer hedder Lake Erie, Lake Huron, Lake Michigan, Lake Ontario og Lake Superior. Søerne indeholder tilsammen en femtedel af verdens beholdning af ferskvand.


Se artiklen i Los Angeles Times:
http://articles.latimes.com/2010/feb/22/nation/la-na-epa-carp22-2010feb22