Viser opslag med etiketten Arktis. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Arktis. Vis alle opslag

fredag den 5. august 2011

Shell får lov at bore i arktisk Alaska

Shell har fået en foreløbig tilladelse til det hidtil største olie- og gasprogram i arktisk Alaska, hvor miljøforholdene er skrøbelige.

Det skriver dagbladet Los Angeles Times.

Godkendelsen til at forske efter olie og gas i Beaufort-havet ud for det nordlige Alaska blev givet af det føderale kontor for udnyttelse af energi i havene.

Amerikanske miljøorganisationer kritiserer skarpt beslutningen.

"Der er lagt op til en katastrofe," siger Holly Harris fra Earthjustice.


Læs Los Angeles Times-artiklen:

fredag den 11. marts 2011

USA opfordres til øget beredskab i Arktis

Der er optræk til en global kamp om ressourcer i Arktis, mens vejrmeldingen i området står på tø. Derfor skal USA opbygge sit militære beredskab i regionen.

Det fremgår af en rapport, som er udarbejdet af Det Nationale Videnskabsakademi for den amerikanske flåde.

Rapporten omtales af det britiske dagblad The Guardian.

Det hedder videre, at når isen til havs smelter om sommeren, kan den skrøbelige sikkerhedsmæssige balance i Arktis blive påvirket. Selv blandt nære allierede. Og det er USA ikke rustet til i øjeblikket.

"Det amerikanske militær som helhed har mistet det meste af sin evne til at operere i koldt vejr i arktisk klima," lyder advarslen, som følges op af en opfordring til målrettet uddannelse og øvelser for at indhente det forsømte.


Læs The Guardian-artiklen:
http://www.guardian.co.uk/environment/2011/mar/10/arctic-struggle-climate-change