Den voksende internationale fødevarekrise betyder, at USA i højere grad bør dyrke korn til menneskeføde end til biobrændstof. Sådan lyder opfordringen fra FN's landbrugs- og fødevareorganisation, FAO.
Det rapporterer den britiske radio BBC.
I henhold til amerikansk lov skal 40 procent af høsten gå til at fremstille biobrændstof, hvilket vil mindske USA's afhængighed af importeret olie.
Men FAO mener, at fødevareproduktionen bør prioriteres højere, fordi der er mangel på mad, og en tørke og hedebølge i USA har ødelagt en stor del af afgrøderne og drevet priserne på majs og andre produkter op.
Læs BBC-rapporten:
http://www.bbc.co.uk/news/business-19206199
Viser opslag med etiketten energi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten energi. Vis alle opslag
fredag den 10. august 2012
mandag den 6. august 2012
James Hansen: Varme somre skyldes klimaændringer
De nylige hedebølger og ekstremt varme somre i USA og andre steder er ikke tilfældige. De var formentlig forårsaget af klimaændringer.
Det fastslår klimaforskeren James Hansen fra NASA, den amerikanske rumfartsadministration.
Ifølge Hansen er det muligt at påvise sammenhængen med "en høj grad af sikkerhed".
Det skriver avisen USA Today.
I 2011 havde de amerikanske delstater Texas og Oklahoma de varmeste somre, der nogensinde er registreret. I 2010 havde store dele af Rusland den varmeste sommer i mindst 130 år.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/weather/climate/globalwarming/story/2012-08-04/heat-waves-climate-change-james-hansen/56794570/1
Det fastslår klimaforskeren James Hansen fra NASA, den amerikanske rumfartsadministration.
Ifølge Hansen er det muligt at påvise sammenhængen med "en høj grad af sikkerhed".
Det skriver avisen USA Today.
I 2011 havde de amerikanske delstater Texas og Oklahoma de varmeste somre, der nogensinde er registreret. I 2010 havde store dele af Rusland den varmeste sommer i mindst 130 år.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/weather/climate/globalwarming/story/2012-08-04/heat-waves-climate-change-james-hansen/56794570/1
onsdag den 25. juli 2012
USA forsøger sig med bølgeenergi
Så har USA fået sit første anlæg til at generere bølgeenergi. Det sker som led i bestræbelserne på at skabe en bred vifte af energikilder i takt med, at olien måske slipper op.
Det skriver avisen Boston Globe.
Anlægget er blevet indviet i Eastport, Maine, i landets nordøstlige hjørne. Ideen er at nedsænke 20 turbiner nær kysten i Atlanterhavet, der skal skaffe strøm til at forsyne 1.200 husstande.
Projektet til 21 millioner dollar (næsten 130 millioner kroner) er udviklet af det lokale Ocean Renewable Power Co. med støtte fra det amerikanske energiministerium.
Maine er sammen med Alaska de mest oplagte delstater i USA, når det gælder om at udnytte bølge- og tidevandskraft.
Læs Boston Globe-artiklen:
http://bostonglobe.com/business/2012/07/24/nation-first-tidal-energy-project-dedicated-eastport-maine/y477E7mCnIpfBPod5hfKXL/story.html
Det skriver avisen Boston Globe.
Anlægget er blevet indviet i Eastport, Maine, i landets nordøstlige hjørne. Ideen er at nedsænke 20 turbiner nær kysten i Atlanterhavet, der skal skaffe strøm til at forsyne 1.200 husstande.
Projektet til 21 millioner dollar (næsten 130 millioner kroner) er udviklet af det lokale Ocean Renewable Power Co. med støtte fra det amerikanske energiministerium.
Maine er sammen med Alaska de mest oplagte delstater i USA, når det gælder om at udnytte bølge- og tidevandskraft.
Læs Boston Globe-artiklen:
http://bostonglobe.com/business/2012/07/24/nation-first-tidal-energy-project-dedicated-eastport-maine/y477E7mCnIpfBPod5hfKXL/story.html
onsdag den 21. marts 2012
Schyyy! Ikke et ord om global opvarmning
Global opvarmning er blevet et fy-ord i valgkampen forud for præsident- og kongresvalget i november i USA. Miljø- og klimaorganisationer erkender, at de kun kan nå ind til vælgerne og de kandidater, som vælgerne stemmer på, ved at gøre klimændringerne til noget personligt.
Derfor fremhæver Sierra Club, Natural Resources Defense Fund og tilsvarende organisationer, hvordan den øgede CO2-udledning skader folks helbred, fordi den forhøjer risikoen for astma og allergi - og lignende forureningsrelaterede sygdomme.
Det skriver magasinet POLITICO, som følger amerikansk politik i Washington tæt.
Miljø- og klimaorganisationerne støtter sig til meningsmålinger, der viser, at der er en overvejende positiv holdning blandt amerikanske vælgere over for regulering, hvis der fokuseres på, at indgrebet fører til en renere luft.
Læs POLITICO-artiklen:
http://www.politico.com/news/stories/0312/74263.html
Derfor fremhæver Sierra Club, Natural Resources Defense Fund og tilsvarende organisationer, hvordan den øgede CO2-udledning skader folks helbred, fordi den forhøjer risikoen for astma og allergi - og lignende forureningsrelaterede sygdomme.
Det skriver magasinet POLITICO, som følger amerikansk politik i Washington tæt.
Miljø- og klimaorganisationerne støtter sig til meningsmålinger, der viser, at der er en overvejende positiv holdning blandt amerikanske vælgere over for regulering, hvis der fokuseres på, at indgrebet fører til en renere luft.
Læs POLITICO-artiklen:
http://www.politico.com/news/stories/0312/74263.html
torsdag den 8. marts 2012
Schwarzenegger vil fremme bæredygtighed
Arnold Schwarzenegger var grøn, da han var republikansk guvernør i Californien. Schwarzenegger er stadig miljøbevidst og bruger nu sin indstilling til at deltage i bestræbelserne på at fremme bæredygtighed i verden. I samarbejde med EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, og FN indleder han en kampagne, der skal sætte fart i udviklingen af miljøvenlig teknologi.
Det skriver det britiske dagblad The Guardian.
"Jeg mener, at det er vigtigt at vise, at bæredygtighed er det bedste valg for os alle," siger Arnold Schwarzenegger.
Kampagnen for bæredygtighed leder frem til det internationale miljøtopmøde Rio+20 i juni, der har "den ønskede fremtid" som tema.
Læs The Guardian-artiklen:
http://www.guardian.co.uk/environment/mar/07/arnold-schwarzenegger-sustainable-world
Det skriver det britiske dagblad The Guardian.
"Jeg mener, at det er vigtigt at vise, at bæredygtighed er det bedste valg for os alle," siger Arnold Schwarzenegger.
Kampagnen for bæredygtighed leder frem til det internationale miljøtopmøde Rio+20 i juni, der har "den ønskede fremtid" som tema.
Læs The Guardian-artiklen:
http://www.guardian.co.uk/environment/mar/07/arnold-schwarzenegger-sustainable-world
søndag den 4. marts 2012
USA fastholder krav til BP trods erstatning
Olieselskabet BP har indgået en milliardaftale med berørte privatpersoner om erstatning efter olieudslippet fra Deepwater Horizon-boreplatformen i Den Mexicanske Golf. Men dette skridt er ikke tilstrækkeligt til at stille USA's regering tilfreds.
Den britiske radio BBC rapporterer, at den amerikanske regering fastholder sit søgsmål mod BP, som er nået til enighed med fiskere, lokale beboere og arbejdere, der deltog i oprensningen, om en samlet kompensation på 7,8 milliarder dollar (43,9 milliarder kroner).
Det amerikanske justitsministerium udtaler, at den hidtidige aftale ikke "til fulde opfylder ansvaret for de skader, det (BP, red.) har forårsaget."
Også amerikanske delstater ved Den Mexicanske Golf ventes at fastholde deres søgsmål mod BP for udslippet af fire millioner tønder olie i havet efter en eksplosion på platformen i april 2010.
Læs BBC's omtale:
http://www.bbc.co.uk/news/world-us-canada-17249033
Den britiske radio BBC rapporterer, at den amerikanske regering fastholder sit søgsmål mod BP, som er nået til enighed med fiskere, lokale beboere og arbejdere, der deltog i oprensningen, om en samlet kompensation på 7,8 milliarder dollar (43,9 milliarder kroner).
Det amerikanske justitsministerium udtaler, at den hidtidige aftale ikke "til fulde opfylder ansvaret for de skader, det (BP, red.) har forårsaget."
Også amerikanske delstater ved Den Mexicanske Golf ventes at fastholde deres søgsmål mod BP for udslippet af fire millioner tønder olie i havet efter en eksplosion på platformen i april 2010.
Læs BBC's omtale:
http://www.bbc.co.uk/news/world-us-canada-17249033
tirsdag den 10. januar 2012
Bilfabrikanter bevarer tro på elbiler
Selv om det ikke ligefrem kører for salget af elbiler og hybridbiler i USA, så har de amerikanske bilfabrikanter bevaret troen på, at elbiler er fremtidens biltype.
Det fremgår af signalerne på den årlige bilmesse i bilbyen Detroit.
Avisen Washington Post skriver, at salget af hybridbiler endog faldt en anelse i 2011 sammenlignet med året før. Nemlig til 2,2 procent fra 2,4 procent.
Men optimismen er intakt. Branchefolk siger, at det eneste tvivlsspørgsmål er, hvilken type elbil eller hybridbil der slår an i stor stil.
Washington Posts hjemmeside:
http://www.washingtonpost.com
Det fremgår af signalerne på den årlige bilmesse i bilbyen Detroit.
Avisen Washington Post skriver, at salget af hybridbiler endog faldt en anelse i 2011 sammenlignet med året før. Nemlig til 2,2 procent fra 2,4 procent.
Men optimismen er intakt. Branchefolk siger, at det eneste tvivlsspørgsmål er, hvilken type elbil eller hybridbil der slår an i stor stil.
Washington Posts hjemmeside:
http://www.washingtonpost.com
tirsdag den 3. januar 2012
Oplagring af solenergi på vej i USA
Solenergi er fint nok, når solen skinner. Men engang imellem - om natten for eksempel - er de energiladede stråler fraværende, og hvad så?
To nye amerikanske projekter mener at have svaret på, hvordan solenergien kan oplagres.
Det skriver avisen New York Times.
Projekterne er baseret på, at solenergien opvarmer vand, som for sin part opvarmer salt, som kan oplagre energi.
Begge projekter er californiske: SolarReserve opfører et anlæg i Nevadas ørken, der skal sættes i gang næste år. BrightSource-projektet omfatter tre anlæg i Californien fra 2016-2017.
Teknologien skal stadig bevise sit værd til at levere energi til husholdninger og virksomheder, når solen er gået ned. Men koncerner såsom Google og Chevron tror på den - og investerer i den.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2012/01/03/business/energy-environment/building-storehouses-for-the-suns-energy-for-use-after-dark.html
To nye amerikanske projekter mener at have svaret på, hvordan solenergien kan oplagres.
Det skriver avisen New York Times.
Projekterne er baseret på, at solenergien opvarmer vand, som for sin part opvarmer salt, som kan oplagre energi.
Begge projekter er californiske: SolarReserve opfører et anlæg i Nevadas ørken, der skal sættes i gang næste år. BrightSource-projektet omfatter tre anlæg i Californien fra 2016-2017.
Teknologien skal stadig bevise sit værd til at levere energi til husholdninger og virksomheder, når solen er gået ned. Men koncerner såsom Google og Chevron tror på den - og investerer i den.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2012/01/03/business/energy-environment/building-storehouses-for-the-suns-energy-for-use-after-dark.html
søndag den 25. december 2011
Kendskab til ekstremt vejr i USA hæmmes af modvilje mod klimaforsking
Et normalt år er der 3-4 ekstreme vejrfænomener i USA. I 2011 har der været 12 oversvømmelser, tornadoer, skovbrande og lignende katastrofer, viser en opgørelse fra National Oceanic and Atmospheric Administration. Også 2010 var usædvanlig.
Men amerikanske klimaforskere bliver bremset, når de forsøger at komme med et svar på, om der er tale om en klimamæssig tendens.
Det skriver avisen New York Times.
Årsagen er, at et stort flertal af politikerne i USA ikke gerne ser, at der bliver sat fokus på den globale opvarmning. Desuden bliver også klimaforskning ramt af de generelle økonomiske nedskæringer.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2012/12/25/science/earth/climate-scientists-hampered-in-study-of-2011-extremes.html
Men amerikanske klimaforskere bliver bremset, når de forsøger at komme med et svar på, om der er tale om en klimamæssig tendens.
Det skriver avisen New York Times.
Årsagen er, at et stort flertal af politikerne i USA ikke gerne ser, at der bliver sat fokus på den globale opvarmning. Desuden bliver også klimaforskning ramt af de generelle økonomiske nedskæringer.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2012/12/25/science/earth/climate-scientists-hampered-in-study-of-2011-extremes.html
onsdag den 21. december 2011
USA-EU-strid om CO2-skat på luftfart
USA truer EU med sanktioner, medmindre de europæiske lande opgiver en plan om at lægge en afgift på flytrafik.
Det skriver det britiske finansdagblad Financial Times.
Den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, har i et brev stærkt opfordret EU's udenrigschef, Catherine Ashton, EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, og andre EU-repræsentanter til at droppe skatten, der gælder ankommende og afgående fly i EU.
"I fravær af en sådan villighed fra EU's side vil være tvunget til at tage passende skridt," advarer Clinton.
Hillary Clinton oplyser, at Kina, Japan, Indien og Brasilien også modsætter sig CO2-skatten, som er EU's hidtil mest vidtgående skridt til at påtvinge andre miljøkrav i regionen.
Financial Times' hjemmeside:
http://www.ft.com
Det skriver det britiske finansdagblad Financial Times.
Den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, har i et brev stærkt opfordret EU's udenrigschef, Catherine Ashton, EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, og andre EU-repræsentanter til at droppe skatten, der gælder ankommende og afgående fly i EU.
"I fravær af en sådan villighed fra EU's side vil være tvunget til at tage passende skridt," advarer Clinton.
Hillary Clinton oplyser, at Kina, Japan, Indien og Brasilien også modsætter sig CO2-skatten, som er EU's hidtil mest vidtgående skridt til at påtvinge andre miljøkrav i regionen.
Financial Times' hjemmeside:
http://www.ft.com
onsdag den 7. december 2011
Ejer af kulmine skal betale rekordbøde
Ejeren af en kulmine i delstaten West Virginia, hvor 29 mennesker omkom i en ulykke i fjor, skal betale en rekordbøde på 209 millioner dollar (1160 millioner kroner).
Det oplyser den føderale anklager ifølge avisen Washington Post.
Aftalen om bøde er indgået med selskabet Alpha Natural Resources. Det sker, efter at det er blevet påvist, at forholdene i Upper Big Branch-minen var under al kritik. Maskinerne slog gnister, og der lækkede gas i minegangene.
Bøden skal blandt andet bruges til at betale de efterladte familier til dødsofrene samt de to kvæstede en erstatning på 1,5 millioner dollar (8,3 millioner kroner) hver.
Desuden afsættes et betydeligt beløb til forbedring af sikkerhed og arbejdsmiljø i selskabets miner.
Læs Washington Post-artiklen:
tirsdag den 6. december 2011
BP-erstatning bør gå til naturgenopretning
En betydelig del af olieselskabet BP's erstatning for lækagen fra Deepwater Horizon-platformen i Den Mexicanske Golf bør gå til genopretning af natur og miljø på USA's golfkyst.
Det anbefaler en særlig enhed, der er nedsat af præsident Barack Obama til at undersøge spørgsmålet.
Det skriver dagbladet New York Times.
Erstatningens størrelse er endnu ikke kendt. Der findes vidt forskellige gæt - 5,4 milliarder dollar (29,9 milliarder kroner) og 21 milliarder dollar (116,2 milliarder kroner).
Samtidig overvejer Kongressen at stille krav om, hvad pengene skal anvendes til.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2011/12/06/science/earth/panel-says-bp-oil-spill-fines-should-go-to-gulf-restoration.html
Det anbefaler en særlig enhed, der er nedsat af præsident Barack Obama til at undersøge spørgsmålet.
Det skriver dagbladet New York Times.
Erstatningens størrelse er endnu ikke kendt. Der findes vidt forskellige gæt - 5,4 milliarder dollar (29,9 milliarder kroner) og 21 milliarder dollar (116,2 milliarder kroner).
Samtidig overvejer Kongressen at stille krav om, hvad pengene skal anvendes til.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2011/12/06/science/earth/panel-says-bp-oil-spill-fines-should-go-to-gulf-restoration.html
mandag den 5. december 2011
Batterifabrikker i USA er ved at dø ud
Det begyndte lovende. Skiftet fra produktion af biler, der kører på fossilt brændstof, til hybridbiler og rene elbiler udløste en efterspørgsel af batterier til biler. Der opstod en stribe batteriproducerende virksomheder, finansieret af investeringskapital og støttet af regeringen.
Men nu kæmper en del af fabrikkerne for at overleve.
Det skriver finansdagbladet Wall Street Journal.
Det skriver finansdagbladet Wall Street Journal.
Hvad gik der galt? Ifølge avisen er svaret, at udgifterne til fremstilling af batterier var højere end forventet, konkurrencen fra asiatiske producenter var hårdere end forudset, og udviklingen af elbiler gik langsommere end spået.
Nu frygter det amerikansk erhvervsliv, at der sker det samme med batteriproduktionen i USA som med produktionen af solpaneler i USA: Den har ingen fremtid. Fremtiden ligger i Kina og andre steder i den asiatiske region.
Wall Street Journals hjemmeside:
lørdag den 29. oktober 2011
Obama reserverer zoner til solenergi-anlæg
På samme måde som præsident Barack Obamas regering gerne vil fremme offshore-vindenergi, tager regeringen nu også initiativ til at opmuntre til etablering af solenergi-anlæg i USA.
Det føderale organ Bureau of Land Management har udpeget 17 zoner til fremtidige solenergi-anlæg i seks vestlige delstater, heriblandt Mojave-ørkenen i Californien.
Det skriver dagbladet Los Angeles Times.
Zonerne er reserveret på steder, hvor der er ikke er udsigt til miljømæssige eller kulturelle konflikter ved etablering af solenergi-anlæg.
Obama-regeringens beslutning, som blev meddelt af indenrigsminister Ken Salazar, bliver hilst velkommen af virksomheder inden for vedvarende energi og af miljøorganisationer.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/local/la-me-solar-desert-20111028,0,7889585.story
Det føderale organ Bureau of Land Management har udpeget 17 zoner til fremtidige solenergi-anlæg i seks vestlige delstater, heriblandt Mojave-ørkenen i Californien.
Det skriver dagbladet Los Angeles Times.
Zonerne er reserveret på steder, hvor der er ikke er udsigt til miljømæssige eller kulturelle konflikter ved etablering af solenergi-anlæg.
Obama-regeringens beslutning, som blev meddelt af indenrigsminister Ken Salazar, bliver hilst velkommen af virksomheder inden for vedvarende energi og af miljøorganisationer.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/local/la-me-solar-desert-20111028,0,7889585.story
fredag den 21. oktober 2011
Californien sætter en pris på CO2-udslip
Det har lange udsigter med en landsomfattende amerikansk forpligtelse til at bremse udslippet af CO2, men nu har den første delstat taget et sådant skridt. Det er ikke overraskende Californien, som lægger låg over udslippet af drivhusgasser.
Californien sætter et mål om at nå ned på et CO2-niveau i 2020, der svarer mængden i 1990.
Målet ledsages af en mekanisme, der gør det muligt for kraftværker, industrivirksomheder og andre at bidrage til nedskæringen.
Målet ledsages af en mekanisme, der gør det muligt for kraftværker, industrivirksomheder og andre at bidrage til nedskæringen.
Det skriver avisen Los Angeles Times.
Beslutningen kommer fra The California Air Resources Board, som samtidig sætter en pris på den forurenende CO2. Fra og med 2013 skal virksomhederne overholde CO2-målet. Hvis ikke, bliver de tvunget til at betale for forureningskvoter.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
torsdag den 13. oktober 2011
GM vil atter lave en elbil
Ikke en hybrid, men en 100 procents elbil. Det vil General Motors (GM) nu kaste sig ud i at fremstille.
Det skriver avisen USA Today.
Planen gælder en elektrisk version af modellen Chevrolet Spark, og den bliver tilgængelig på "udvalgte markeder" i USA fra 2013.
GM har tidligere forsøgt sig med elbiler. Det var midt i 1990'erne, hvor bilfabrikken udviklede EV1, men derpå opgav at markedsføre den - ifølge kritikere af frygt for, at den ville konkurrere med GM's egne benzindrevne biler.
GM har inden for de seneste år nærmet sig elbil-teknologien igen, nemlig med hybridbilen Chevrolet Volt.
Læs USA Today-artiklen:
mandag den 26. september 2011
USA's militær bliver mere grønt
Det amerikanske militærs satsning på vedvarende energi er tredoblet på tre år frem til 2009. Uafhængighed af energi, importeret fra andre magter, betragtes nu af Pentagon som afgørende for USA's sikkerhed.
Det skriver dagblad Washington Post.
Det amerikanske forsvarsministerium opstiller et mål om, at en fjerdedel af energiforbruget i 2025 skal dækkes af vedvarende energi.
Pentagons målsætning er også et vigtigt signal til resten af samfundet, fordi militæret er den største enkelt-forbruger af energi.
Læs Washington Post-artiklen:
tirsdag den 20. september 2011
Solenergi er en vækstmotor i USA
Solenergi-industrien i USA beskæftiger nu 100.000 personer. Det er dobbelt så meget som for to år siden.
Det skriver det britiske dagblad Financial Times.
Oplysningerne stammer fra brancheorganisationen The Solar Energy Industries Association.
Solenergi er nu en vigtigere økonomisk sektor en kulminedrift og stålproduktion.
Solenergi-industrien har fået økonomiske opmuntringer fra både forbundsregeringen og delstaterne, heriblandt skattebegunstigelser. Samtidig er prisen på solpaneler faldet.
Californien er den delstat, der er kommet længst med solenergi.
Financial Times' hjemmeside:
mandag den 29. august 2011
Jordskælv på østkyst viser atomkrafts sårbarhed
Da Atlanterhavskysten i USA blev udsat for et jordskælv forleden, opstod der ny tvivl om, hvorvidt amerikanske atomkraftværker kan modstå kraftige rystelser.
Årsagen er, at kravene fra de amerikanske myndigheder, som fører tilsyn med landets 104 atomkraftreaktorers sikkerhed, opgøres i bevægelse i jordoverfladen eller acceleration - noget, der kaldes g-kraft.
Og jordskælv måles efter Richterskalaen.
Det nylige jordskælv havde en styrke på 5,8 på Richterskalaen, og dets epicenter befandt sig i delstaten Virginia.
North Anna-atomkraftværket i Virginia kan klare en bevægelse i jordoverfladen på 0,12-0,18 på g-kraft-skalaen. Det svarer ifølge Jim Norvelle, talsmand for Dominion Virginia Power, der driver North Anna-værket, til 5,9-6,2 på Richterskalaen.
Det skriver avisen USA Today.
Det var altså uhyggelig tæt på en dødsens alvorlig krise.
USA Todays hjemmeside:
http://www.usatoday.com
Årsagen er, at kravene fra de amerikanske myndigheder, som fører tilsyn med landets 104 atomkraftreaktorers sikkerhed, opgøres i bevægelse i jordoverfladen eller acceleration - noget, der kaldes g-kraft.
Og jordskælv måles efter Richterskalaen.
Det nylige jordskælv havde en styrke på 5,8 på Richterskalaen, og dets epicenter befandt sig i delstaten Virginia.
North Anna-atomkraftværket i Virginia kan klare en bevægelse i jordoverfladen på 0,12-0,18 på g-kraft-skalaen. Det svarer ifølge Jim Norvelle, talsmand for Dominion Virginia Power, der driver North Anna-værket, til 5,9-6,2 på Richterskalaen.
Det skriver avisen USA Today.
Det var altså uhyggelig tæt på en dødsens alvorlig krise.
USA Todays hjemmeside:
http://www.usatoday.com
torsdag den 18. august 2011
Republikanere langer ud efter miljøstyrelse
Den amerikanske miljøstyrelse, EPA, er det mest populære kritikpunkt, når republikanske præsidentkandidater i USA skal lægge afstand til præsident Barack Obama.
Det skriver avisen New York Times.
De siger, at skrappe miljøregler hæmmer den amerikanske økonomiske vækst.
Det skorter ikke på forslag til at stække EPA - fra at smække portene til styrelsen i over et midlertidigt stop for nye regler til en uddelegering af miljøregulering til delstater og kommuner.
Kun Mitt Romney afstår fra kritik.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2011/08/18/us/politics/epa18.html
Det skriver avisen New York Times.
De siger, at skrappe miljøregler hæmmer den amerikanske økonomiske vækst.
Det skorter ikke på forslag til at stække EPA - fra at smække portene til styrelsen i over et midlertidigt stop for nye regler til en uddelegering af miljøregulering til delstater og kommuner.
Kun Mitt Romney afstår fra kritik.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2011/08/18/us/politics/epa18.html
Abonner på:
Opslag (Atom)
