Selv om præsident Barack Obama har forsøgt at udnytte olielækagen i Den Mexicanske Golf til at piske en stemning op for en vedtagelse af en amerikansk klimalov, er der kun udsigt til et udvandet forslag. Og så er der endda ingen garanti for vedtagelse.
Det skriver det politiske blad POLITICO, som følger det politiske miljø i Washington.
Den demokratiske senator John Kerry og den uafhængige senator Joseph Lieberman forklarer efter et møde i Det Hvide Hus mellem Obama og en tværpolitisk gruppe af senatorer, at de stiler mod en klimalov, som alene lægger låg over kraftværkers udslip af CO2.
Glemt er udledningen fra den amerikanske industri samt fra biler, lastbiler og andre transportmidler.
"Det er meget vigtigt, at vi kommer i gang," siger Kerry, når han skal forklare, hvor han stiller sig tilfreds med en smal klimalov.
Demokraterne er nødt til at opnå støtte fra én, måske flere republikanske senatorer for at sikre lovens vedtagelse. Og det skorter på støtteerklæringer. Nærmest et tilsagn om at stemme ja er de to moderate republikanske senatorer fra Maine, Susan Collins og Olympia Snowe.
Læs POLITICO-artiklen:
http://www.politico.com/news/stories/0610/39204.html
Viser opslag med etiketten Lieberman. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lieberman. Vis alle opslag
onsdag den 30. juni 2010
onsdag den 19. maj 2010
En klimalov som ikke må være det
I skal bare ikke kalde det en klimalov! Sådan lyder overskriften på en ledende artikel i det amerikanske finansdagblad Wall Street Journal, som kritiserer John Kerry og Joseph Lieberman for at forsøge at presse en lov gennem Senatet under falske forudsætninger.
"De vil simpelthen ikke kalde det en afgift på brændstof eller et loft over CO2-udslippet eller noget andet, der er tæt på det, som det i virkeligheden er," anfører Wall Street Journal, som ikke er begejstret.
Avisen noterer, at målet stadig er at nedskære udledningen af CO2 med 17 procent inden 2020 i forhold til 2005-niveauet.
"Og eftersom Amerika ikke er en planet, vil Kerry-Lieberman have ringe eller ingen virkning på den globale CO2-mængde, fordi den kinesiske, den indiske og den brasilianske økonomi vokser," mener Wall Street Journal.
"Men loven vil pålægge lande, som ikke indfører lignende begrænsninger, en CO2-told, og det vil sandsynligvis føre til en handelskrig."
Her er Wall Street Journals hjemmeside:
http://online.wsj.com/home-page?_wsjregion=na,us&_homepage=/home/us
"De vil simpelthen ikke kalde det en afgift på brændstof eller et loft over CO2-udslippet eller noget andet, der er tæt på det, som det i virkeligheden er," anfører Wall Street Journal, som ikke er begejstret.
Avisen noterer, at målet stadig er at nedskære udledningen af CO2 med 17 procent inden 2020 i forhold til 2005-niveauet.
"Og eftersom Amerika ikke er en planet, vil Kerry-Lieberman have ringe eller ingen virkning på den globale CO2-mængde, fordi den kinesiske, den indiske og den brasilianske økonomi vokser," mener Wall Street Journal.
"Men loven vil pålægge lande, som ikke indfører lignende begrænsninger, en CO2-told, og det vil sandsynligvis føre til en handelskrig."
Her er Wall Street Journals hjemmeside:
http://online.wsj.com/home-page?_wsjregion=na,us&_homepage=/home/us
mandag den 26. april 2010
Forsøg på feberredning af klimalov
Det afhænger nu af en forhandling mellem Senatets leder, demokraten Harry Reid, og den moderate republikanske senator Lindsey Graham, om det snart bliver til noget med en klima- og energilov i USA.
Det skriver dagbladet Washington Post.
Reid er presset forud for forsøget på at blive genvalgt hjemme i Nevada ved midtvejsvalget i november, og han pønser derfor på at rykke gennemførelsen af en indvandringslov frem foran klimaloven. Det skulle give ham en succes at gå til valg på.
Men Graham afviser tanken om en udsættelse af klimaloven, kaldt American Power Act. Det er et kompromis, som han har smedet over flere måneder med den demokratiske senator John Kerry og den uafhængige senator Joseph Lieberman.
Det er lykkedes trioen at få tilslutning til klimaloven fra så usædvanlige støtter som den konservative Kristne Koalition og energikoncernerne ConocoPhillips, Exelon og Duke Energy.
"Det, der er sket, er, at denne solide, kraftige støtte forsvandt," siger en skuffet Lindsey Graham.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/04/25/AR2010042503009.html
Det skriver dagbladet Washington Post.
Reid er presset forud for forsøget på at blive genvalgt hjemme i Nevada ved midtvejsvalget i november, og han pønser derfor på at rykke gennemførelsen af en indvandringslov frem foran klimaloven. Det skulle give ham en succes at gå til valg på.
Men Graham afviser tanken om en udsættelse af klimaloven, kaldt American Power Act. Det er et kompromis, som han har smedet over flere måneder med den demokratiske senator John Kerry og den uafhængige senator Joseph Lieberman.
Det er lykkedes trioen at få tilslutning til klimaloven fra så usædvanlige støtter som den konservative Kristne Koalition og energikoncernerne ConocoPhillips, Exelon og Duke Energy.
"Det, der er sket, er, at denne solide, kraftige støtte forsvandt," siger en skuffet Lindsey Graham.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/04/25/AR2010042503009.html
Abonner på:
Opslag (Atom)
