Til forskel fra Japan og Mexico er Californien ikke rustet til at reagere på et omfattende jordskælv.
Det skriver dagbladet Los Angeles Times.
Californiske eksperter har gennem fem år arbejdet på at udvikle og opsætte et varslingssystem, og de er langtfra færdige. Hvis tempoet skal op, skal bevillingerne øges.
Det skønnes, at der er behov for investeringer i forskning og opstilling af et effektivt varslingssystem, der er 10-30 gange større end nu.
En væsentlig grund til, at Californien er bagud, er, at denne amerikanske delstat - til forskel fra Japan og Mexico - ikke har oplevet et kraftigt jordskælv de seneste 100 år.
En anden hindring er Californiens kroniske budgetproblemer.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/local/la-me-03-22-quake-warning-20120322,0,7059435.story
Viser opslag med etiketten jordskælv. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jordskælv. Vis alle opslag
fredag den 23. marts 2012
mandag den 29. august 2011
Jordskælv på østkyst viser atomkrafts sårbarhed
Da Atlanterhavskysten i USA blev udsat for et jordskælv forleden, opstod der ny tvivl om, hvorvidt amerikanske atomkraftværker kan modstå kraftige rystelser.
Årsagen er, at kravene fra de amerikanske myndigheder, som fører tilsyn med landets 104 atomkraftreaktorers sikkerhed, opgøres i bevægelse i jordoverfladen eller acceleration - noget, der kaldes g-kraft.
Og jordskælv måles efter Richterskalaen.
Det nylige jordskælv havde en styrke på 5,8 på Richterskalaen, og dets epicenter befandt sig i delstaten Virginia.
North Anna-atomkraftværket i Virginia kan klare en bevægelse i jordoverfladen på 0,12-0,18 på g-kraft-skalaen. Det svarer ifølge Jim Norvelle, talsmand for Dominion Virginia Power, der driver North Anna-værket, til 5,9-6,2 på Richterskalaen.
Det skriver avisen USA Today.
Det var altså uhyggelig tæt på en dødsens alvorlig krise.
USA Todays hjemmeside:
http://www.usatoday.com
Årsagen er, at kravene fra de amerikanske myndigheder, som fører tilsyn med landets 104 atomkraftreaktorers sikkerhed, opgøres i bevægelse i jordoverfladen eller acceleration - noget, der kaldes g-kraft.
Og jordskælv måles efter Richterskalaen.
Det nylige jordskælv havde en styrke på 5,8 på Richterskalaen, og dets epicenter befandt sig i delstaten Virginia.
North Anna-atomkraftværket i Virginia kan klare en bevægelse i jordoverfladen på 0,12-0,18 på g-kraft-skalaen. Det svarer ifølge Jim Norvelle, talsmand for Dominion Virginia Power, der driver North Anna-værket, til 5,9-6,2 på Richterskalaen.
Det skriver avisen USA Today.
Det var altså uhyggelig tæt på en dødsens alvorlig krise.
USA Todays hjemmeside:
http://www.usatoday.com
onsdag den 16. marts 2011
Halvdelen af atomreaktorer i USA ligger i jordskælvsområde
Jordskælvet i Japan og problemerne med atomkraftsikkerheden har fået USA til at undersøge forholdene for de amerikanske atomkraftværker. Og det viser sig, at næsten halvdelen af reaktorerne ligger i et jordskælvsområde.
Det skriver internet-magasinet The Daily Beast, som har lavet en rangliste.
Det mest risikable amerikanske atomkraftværk på listen er Indian Point, som ligger i delstaten New York under 40 kilometer fra millionbyen New York.
Nummer to og fem er henholdsvis San Onofre og Diablo Canyon, der begge ligger i Californien. Her venter eksperter et ødelæggende jordskælv inden for de nærmeste 50 år.
Læs The Daily Beast-artiklen:
http://www.thedailybeast.com/blogs-and-stories/2011-03-16/nuclear-power-plants-ranking-americas-most-vulnerable/?cid=hp:mainpromo2
Det skriver internet-magasinet The Daily Beast, som har lavet en rangliste.
Det mest risikable amerikanske atomkraftværk på listen er Indian Point, som ligger i delstaten New York under 40 kilometer fra millionbyen New York.
Nummer to og fem er henholdsvis San Onofre og Diablo Canyon, der begge ligger i Californien. Her venter eksperter et ødelæggende jordskælv inden for de nærmeste 50 år.
Læs The Daily Beast-artiklen:
http://www.thedailybeast.com/blogs-and-stories/2011-03-16/nuclear-power-plants-ranking-americas-most-vulnerable/?cid=hp:mainpromo2
tirsdag den 6. april 2010
Californien skal ruste sig til jordskælv
Jordskælvet forleden i det nordlige Mexico, der havde en styrke på 7,2 på richterskalaen, er en påmindelse til Californien om, at delstaten gør bedst i at være klar.
Jordskælvet gav beskadigelser i 80 procent af det historiske centrum i den californiske by Calexico. Derved blev det på nordsiden af den amerikansk-mexicanske grænse i denne omgang.
Men seismologer spår, at der kommer et kraftigt jordskælv i Californien inden for de nærmeste årtier. Og en ny undersøgelse fra Californiens Katastrofeberedskab viser, at over halvdelen af husstandene i delstaten ikke har gjort de forberedelser med hensyn til vand, forstærkninger af boligen, nødplaner og så videre, som de har pligt til.
Det skriver avisen New York Times.
Politikerne har også et ansvar. Det er usikkert, om der kan skabes flertal i den lovgivende forsamling i Californien for at et forslag fra guvernør Arnold Schwarzenegger om en særlig afgift på ejendomsforsikringer, der skal skaffe næsten en halv milliard dollar (næsten 2,8 milliarder kroner) årligt, som er øremærket til nødsituationer.
Schwarzeneggers republikanske partifæller er traditionelt imod, hvad de opfatter som nye skatter.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/04/06/us/06plan.html?ref=todayspaper
Jordskælvet gav beskadigelser i 80 procent af det historiske centrum i den californiske by Calexico. Derved blev det på nordsiden af den amerikansk-mexicanske grænse i denne omgang.
Men seismologer spår, at der kommer et kraftigt jordskælv i Californien inden for de nærmeste årtier. Og en ny undersøgelse fra Californiens Katastrofeberedskab viser, at over halvdelen af husstandene i delstaten ikke har gjort de forberedelser med hensyn til vand, forstærkninger af boligen, nødplaner og så videre, som de har pligt til.
Det skriver avisen New York Times.
Politikerne har også et ansvar. Det er usikkert, om der kan skabes flertal i den lovgivende forsamling i Californien for at et forslag fra guvernør Arnold Schwarzenegger om en særlig afgift på ejendomsforsikringer, der skal skaffe næsten en halv milliard dollar (næsten 2,8 milliarder kroner) årligt, som er øremærket til nødsituationer.
Schwarzeneggers republikanske partifæller er traditionelt imod, hvad de opfatter som nye skatter.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/04/06/us/06plan.html?ref=todayspaper
lørdag den 23. januar 2010
Kritik af Bill Clintons Haiti-indsats
Bill Clinton forsøger at indtage en rolle som helt med sin prominente indsats for at hjælpe Haiti efter det ødelæggende jordskælv.
Men i virkeligheden er Clinton en skurk på grund af den arv, som han efterlod fra sin tid som USA's præsident. Efter ordre fra Clinton invaderede 20.000 soldater i 1994 Haiti for at redde landet fra generel Raoul Cédras' ulovlige regime.
Hensigten var god, anfører Bob Shacochis, professor ved Florida State University, på det amerikanske nyheds- og opinionswebsite The Daily Beast. Men Shacochis klager over, at da det amerikanske militær rømmede Haiti i 2006, efterlod det intet andet end bristede forhåbninger hos det haitiske folk.
Og 10 år efter var forholdene i Haiti på næsten på alle punkter værre end før Clintons såkaldte redningsaktion, påpeger Bob Shacochis, som har skrevet en bog om den halvandet år lange amerikanske operation.
Se Bob Shacochis' indlæg på The Daily Beast:
http://www.thedailybeast.com/blogs-and-stories/2010-01-19/bill-clintons-shameful-haiti-legacy/
Men i virkeligheden er Clinton en skurk på grund af den arv, som han efterlod fra sin tid som USA's præsident. Efter ordre fra Clinton invaderede 20.000 soldater i 1994 Haiti for at redde landet fra generel Raoul Cédras' ulovlige regime.
Hensigten var god, anfører Bob Shacochis, professor ved Florida State University, på det amerikanske nyheds- og opinionswebsite The Daily Beast. Men Shacochis klager over, at da det amerikanske militær rømmede Haiti i 2006, efterlod det intet andet end bristede forhåbninger hos det haitiske folk.
Og 10 år efter var forholdene i Haiti på næsten på alle punkter værre end før Clintons såkaldte redningsaktion, påpeger Bob Shacochis, som har skrevet en bog om den halvandet år lange amerikanske operation.
Se Bob Shacochis' indlæg på The Daily Beast:
http://www.thedailybeast.com/blogs-and-stories/2010-01-19/bill-clintons-shameful-haiti-legacy/
mandag den 18. januar 2010
USA vil afværge strøm af bådflygtninge fra Haiti
USA tager alle midler til overtalelse i brug i et forsøg på at afskrække nødstedte i Haiti til at forsøge at nå amerikansk territorium i båd.
Den amerikanske minister for indenlandsk sikkerhed, Janet Napolitano, udtrykker forståelse for tilskyndelsen til at ville væk fra ødelæggelserne, som jordskælvet forårsagede. Men hun advarer samtidig de op mod tre millioner haitianere, som er påvirket af katastrofen, om at stræbe efter at komme til USA.
- Det er et meget farligt stræde. Der går liv tabt, hver eneste gang nogen forsøger at komme over, siger Napolitano ifølge dagbladet Washington Post.
Den amerikanske minister fastslår, at alle haitianere, som kommer ind i amerikansk farvand, vil blive sendt retur.
USA har tidligere været mål for flygtninge fra Caribien, som søgte væk fra politiske kriser og naturkatastrofer. Den største episode var den pludselige tilstrømning af 100.000 cubanere og 25.000 haitianere i 1980.
Se Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/01/17/AR2010011701893.html
Den amerikanske minister for indenlandsk sikkerhed, Janet Napolitano, udtrykker forståelse for tilskyndelsen til at ville væk fra ødelæggelserne, som jordskælvet forårsagede. Men hun advarer samtidig de op mod tre millioner haitianere, som er påvirket af katastrofen, om at stræbe efter at komme til USA.
- Det er et meget farligt stræde. Der går liv tabt, hver eneste gang nogen forsøger at komme over, siger Napolitano ifølge dagbladet Washington Post.
Den amerikanske minister fastslår, at alle haitianere, som kommer ind i amerikansk farvand, vil blive sendt retur.
USA har tidligere været mål for flygtninge fra Caribien, som søgte væk fra politiske kriser og naturkatastrofer. Den største episode var den pludselige tilstrømning af 100.000 cubanere og 25.000 haitianere i 1980.
Se Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/01/17/AR2010011701893.html
lørdag den 16. januar 2010
Forældreløse haitiske børn måske på vej til USA
Det har foregået før med en anden gruppe, og nu sker det måske atter. USA vil tage imod børn fra et caribisk land, som skønnes at være i krise.
Denne gang er der tale om børn i Haiti, som er gjort forældreløse som følge af det ødelæggende jordskælv forleden. Avisen Miami Herald skriver, at den katolske kirke i det sydlige Florida arbejder med en plan om at tage imod udsatte, forældreløse børn under 18 år fra Haiti.
For næsten 50 år siden organiserede samme katolske kirke en operation for at redde over 14.000 børn fra indoktrinering i Cuba. Begrundelsen for Operation Pedro Pan var, at landet under 150 kilometer fra Floridas sydspids blev kommunistisk.
Hvis den nye plan virkeliggøres, ventes antallet af børn at blive betydeligt, fordi der i forvejen var mange forældreløse børn i Haiti.
Det er uvist, hvad der i sidste ende skal ske med de haitiske børn. De ventes at komme i pleje eller bliver adopteret. Det står heller ikke klart, hvem der skal betale for projektet.
En talsmand for USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed vil ikke kommentere overvejelserne over for Miami Herald.
Samtidig bekendtgør den amerikanske minister for indenlandsk sikkerhed, Janet Napolitano, at USA vil give de mellem 100.000 og 200.000 illegale haitianere midlertidig opholdstilladelse i halvandet år på grund af den kritiske humanitære situation i Haiti.
Det amerikanske nyhedsbureau Associated Press skriver i en analyse, at præsident Barack Obama i håndteringen af Haiti-katastrofen er opsat på ikke at gøre sig skyldig i samme forsømmelse, som blev tillagt præsident George W. Bush efter Katrina-orkanen i 2005.
Se Miami Heralds artikel:
http://www.miamiherald.com/news/southflorida/story/1428355.html
Denne gang er der tale om børn i Haiti, som er gjort forældreløse som følge af det ødelæggende jordskælv forleden. Avisen Miami Herald skriver, at den katolske kirke i det sydlige Florida arbejder med en plan om at tage imod udsatte, forældreløse børn under 18 år fra Haiti.
For næsten 50 år siden organiserede samme katolske kirke en operation for at redde over 14.000 børn fra indoktrinering i Cuba. Begrundelsen for Operation Pedro Pan var, at landet under 150 kilometer fra Floridas sydspids blev kommunistisk.
Hvis den nye plan virkeliggøres, ventes antallet af børn at blive betydeligt, fordi der i forvejen var mange forældreløse børn i Haiti.
Det er uvist, hvad der i sidste ende skal ske med de haitiske børn. De ventes at komme i pleje eller bliver adopteret. Det står heller ikke klart, hvem der skal betale for projektet.
En talsmand for USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed vil ikke kommentere overvejelserne over for Miami Herald.
Samtidig bekendtgør den amerikanske minister for indenlandsk sikkerhed, Janet Napolitano, at USA vil give de mellem 100.000 og 200.000 illegale haitianere midlertidig opholdstilladelse i halvandet år på grund af den kritiske humanitære situation i Haiti.
Det amerikanske nyhedsbureau Associated Press skriver i en analyse, at præsident Barack Obama i håndteringen af Haiti-katastrofen er opsat på ikke at gøre sig skyldig i samme forsømmelse, som blev tillagt præsident George W. Bush efter Katrina-orkanen i 2005.
Se Miami Heralds artikel:
http://www.miamiherald.com/news/southflorida/story/1428355.html
Abonner på:
Opslag (Atom)
