Den New York-baserede internationale menneskerettighedsgruppe Human Rights Watch er ikke i tvivl. Organisationen anbefaler, at den amerikanske regering tager skridt til at retsforfølge tidligere præsident George W. Bush.
Hvorfor? Fordi der angivelig er "overvældende beviser" på, at Bush gav ordre til tortur.
Det rapporterer den britiske radio BBC.
Ifølge Human Rights Watch bør der foretages en efterforskning ikke kun af Bushs handlinger, men også af, hvad vicepræsident Dick Cheney, forsvarsminister Donald Rumsfeld og CIA-chef George Tenet foretog sig.
Organisationen klager over, at USA's nuværende præsident, Barack Obama, hidtil har behandlet torturordren som et "uheldigt politisk valg" i stedet for en forbrydelse.
Læs BBC-artiklen:
http://www.bbc.co.uk/news/world-us-canada-14119065
Viser opslag med etiketten Bush. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bush. Vis alle opslag
tirsdag den 12. juli 2011
fredag den 4. februar 2011
Rumsfeld havde ret i det hele
Det var ikke min skyld, hvis der blev begået fejl eller truffet forkerte beslutninger, mens George W. Bush var USA's præsident.Det skriver daværende forsvarsminister Donald Rumsfeld i sine erindringer, der har titlen Known and Unknown.
Internetmagasinet Salon.com skriver om bogen, at Rumsfeld efter eget udsagn foreslog Bush, at han personligt skulle lede den første fase af genopbygningen af Irak, men Bush sagde nej.
Rumsfeld afviser ethvert forhåndskendskab til tortur og andre former for menneskerettighedsovergreb under Irakkrigen.
Donald Rumsfeld bebuder, at han senere vil fremlægge en stribe førstehåndsdokumenter på en særlig hjemmeside, der viser, at han havde ret i det hele.
Læs Salon.com-artiklen:
http://www.salon.com/books/political_books/index.html?story=/politics/war_room/2011/02/03/rumsfeld_book
onsdag den 19. januar 2011
Tunesien: Demokrati kan opstå uden USA's militær
Præsident George W. Bush mente, at det var afgørende at bruge amerikansk militær magt, hvis man skulle udbrede demokrati i verden. Tænk bare på Irak.
Men udviklingen i Tunesien demonstrerer, at demokrati ikke opstår i et andet land som følge af amerikansk intervention. Det opstår, fordi demokrati er uden nogen seriøs ideologisk konkurrent.
Og det er måske egentlig meget godt.
Det skriver Peter Beinart i en kommentar på internetnyhedssiden The Daily Beast.
Beinart tilføjer, at præsident Barack Obama, Bushs umiddelbare efterfølger, selvfølgelig skal gøre sit yderste for at støtte den tunesiske jasminrevolution. Men støtten er ikke nogen udslagsgivende faktor.
Og på samme måde er det med USA og resten af den arabiske verden.
Læs The Daily Beast-artiklen:
http://www.thedailybeast.com/blogs-and-stories/2011-01-19/tunisia-shows-democracy-can-spread-without-america/?cid=hp:mainprom9
Men udviklingen i Tunesien demonstrerer, at demokrati ikke opstår i et andet land som følge af amerikansk intervention. Det opstår, fordi demokrati er uden nogen seriøs ideologisk konkurrent.
Og det er måske egentlig meget godt.
Det skriver Peter Beinart i en kommentar på internetnyhedssiden The Daily Beast.
Beinart tilføjer, at præsident Barack Obama, Bushs umiddelbare efterfølger, selvfølgelig skal gøre sit yderste for at støtte den tunesiske jasminrevolution. Men støtten er ikke nogen udslagsgivende faktor.
Og på samme måde er det med USA og resten af den arabiske verden.
Læs The Daily Beast-artiklen:
http://www.thedailybeast.com/blogs-and-stories/2011-01-19/tunisia-shows-democracy-can-spread-without-america/?cid=hp:mainprom9
tirsdag den 8. juni 2010
Måling: Håndtering af oliepøl dårligere end af Katrina
En større andel af amerikanerne kritiserer regeringens håndtering af oliepølen fra den eksploderede BP-boreplatform i Den Mexicanske Golf, end der var misnøje med regeringens reaktion på oversvømmelserne i kølvandet på orkanen Katrina i 2005.
Det fremgår af en meningsmåling fra tv-selskabet ABC og dagbladet Washington Post.
Her halvanden måneder efter lækagen har 69 procent af de adspurgte en negativ vurdering af forbundsregeringens indsats. Det skal sammenholdes med en negativ vurdering fra 62 procent efter Katrina.
Det hører med til sammenligningen, at Katrina-opinionsundersøgelsen blev foretaget to uger efter katastrofen - altså relativt kort tid efter.
Læs ABC's omtale af målingen på tv-selskabets webside:
http://abcnews.go.com/PollingUnit/Media/poll-bp-oil-spill-rated-worse-katrina-criminal-charges/story?id=10846473
Det fremgår af en meningsmåling fra tv-selskabet ABC og dagbladet Washington Post.
Her halvanden måneder efter lækagen har 69 procent af de adspurgte en negativ vurdering af forbundsregeringens indsats. Det skal sammenholdes med en negativ vurdering fra 62 procent efter Katrina.
Det hører med til sammenligningen, at Katrina-opinionsundersøgelsen blev foretaget to uger efter katastrofen - altså relativt kort tid efter.
Læs ABC's omtale af målingen på tv-selskabets webside:
http://abcnews.go.com/PollingUnit/Media/poll-bp-oil-spill-rated-worse-katrina-criminal-charges/story?id=10846473
søndag den 7. marts 2010
USA-firmaer der handler med Iran forgyldes
Egentlig skulle der være en overensstemmelse mellem USA's officielle politik over for Iran - og så praksis. Men dagbladet New York Times afslører, at noget er galt:
Den føderale regering har tildelt kontrakter for 107 milliarder dollar (586 milliarder kroner) til amerikanske og udenlandske virksomheder, som gør forretninger med det iranske præstestyre. Det viser opgørelser, som tilsammen spænder over de seneste 10 år.
USA's politik består ellers i at fraråde firmaer at have økonomisk samkvem med Iran på grund af det omstridte iranske atomprogram, som måske bruges til at udvikle atomvåben - foruden at opbygge atomkraft.
New York Times' gennemgang af papirer fra blandt andet forbundsregeringen og virksomheder dokumenterer, at den manglende samordning af økonomisk praksis med amerikansk sikkerhedspolitik foregik under præsident George W. Bush. Og den er fortsat under præsident Barack Obama.
Mange af de støttede virksomheder handler med vitale dele af Irans økonomi. Over to tredjedele den føderale bistand gik til virksomheder, som har samkvem med den iranske energiindustri.
Se New York Times' dybdeborende artikel:
http://www.nytimes.com/2010/03/07/world/middleeast/07sanctions.html?ref=todayspaper
Den føderale regering har tildelt kontrakter for 107 milliarder dollar (586 milliarder kroner) til amerikanske og udenlandske virksomheder, som gør forretninger med det iranske præstestyre. Det viser opgørelser, som tilsammen spænder over de seneste 10 år.
USA's politik består ellers i at fraråde firmaer at have økonomisk samkvem med Iran på grund af det omstridte iranske atomprogram, som måske bruges til at udvikle atomvåben - foruden at opbygge atomkraft.
New York Times' gennemgang af papirer fra blandt andet forbundsregeringen og virksomheder dokumenterer, at den manglende samordning af økonomisk praksis med amerikansk sikkerhedspolitik foregik under præsident George W. Bush. Og den er fortsat under præsident Barack Obama.
Mange af de støttede virksomheder handler med vitale dele af Irans økonomi. Over to tredjedele den føderale bistand gik til virksomheder, som har samkvem med den iranske energiindustri.
Se New York Times' dybdeborende artikel:
http://www.nytimes.com/2010/03/07/world/middleeast/07sanctions.html?ref=todayspaper
lørdag den 20. februar 2010
Forfattere af Bushs torturnotater slipper
De to topadvokater i præsident George W. Bushs justitsministerium, der udarbejdede de såkaldte torturnotater, slipper for videre tiltale.
Det konkluderer selvsamme justitsministerium i en ny rapport - nu under en anden amerikansk præsident, Barack Obama.
Det hedder om advokaterne Jay Bybee og John Yoo, at de anvendte forkerte juridiske ræsonnementer, men at de ikke gjorde sig skyldig i uredelig embedsførelse.
Notaterne banede vej for simuleret drukning og andre former for tortur i forsøget på at presse oplysninger ud af tilbageholdte terrormistænkte.
Eksperterne i etik i det amerikanske justitsministerium erklærer sig uenig i ministeriets konklusion om Bybee og Yoo. De siger, at de to advokater tilsidesatte hidtil juridisk praksis og kom med rådgivning til Det Hvide Hus, som måske var i strid med amerikansk og international lovgivning om tortur.
Sagen om torturnotaterne slutter ikke her. USA's justitsminister, Eric Holder, har tidligere iværksat en strafferetlig efterforskning af, om efterretningstjenesten CIA's barske forhør var en lovovertrædelse.
Se New York Times' artikel:
http://www.nytimes.com/2010/02/20/us/politics/20justice.html?ref=todayspaper
Det konkluderer selvsamme justitsministerium i en ny rapport - nu under en anden amerikansk præsident, Barack Obama.
Det hedder om advokaterne Jay Bybee og John Yoo, at de anvendte forkerte juridiske ræsonnementer, men at de ikke gjorde sig skyldig i uredelig embedsførelse.
Notaterne banede vej for simuleret drukning og andre former for tortur i forsøget på at presse oplysninger ud af tilbageholdte terrormistænkte.
Eksperterne i etik i det amerikanske justitsministerium erklærer sig uenig i ministeriets konklusion om Bybee og Yoo. De siger, at de to advokater tilsidesatte hidtil juridisk praksis og kom med rådgivning til Det Hvide Hus, som måske var i strid med amerikansk og international lovgivning om tortur.
Sagen om torturnotaterne slutter ikke her. USA's justitsminister, Eric Holder, har tidligere iværksat en strafferetlig efterforskning af, om efterretningstjenesten CIA's barske forhør var en lovovertrædelse.
Se New York Times' artikel:
http://www.nytimes.com/2010/02/20/us/politics/20justice.html?ref=todayspaper
mandag den 28. december 2009
Washington er den nye boss i USA's økonomi
Finanskrisen har medført, at forholdet mellem markedet (det private erhvervsliv) og staten (forbundsregeringen) er blevet ændret i USA. Det offentlige har fået en større rolle i økonomien.
Denne indlysende iagttagelse gør finansdagbladet Wall Street Journal, men kommer så med en opremsning, der viser skiftets omfang:
Under præsidenterne George W. Bush og Barack Obama - den ene republikaner, den anden demokrat - har den føderale regering i 2008 og 2009:
* Pumpet 245 milliarder dollar (1266 milliarder kroner) i næsten 700 banker og forsikringsselskaber og garanteret bankgæld for næsten 350 milliarder dollar (1808 milliarder kroner).
* Ydet kortfristede lån for over 300 milliarder dollar (1550 milliarder kroner) til store virksomheder.
* Givet forsikringsselskaber og investeringsfonde kunstigt åndedræt.
* Reddet to af de tre bilgiganter.
* Udlånt milliarder i et forsøg på at sparke gang i handel med erhvervsjord og -ejendomme, små virksomheder og kreditkortkreditgivning.
* Afsat i alt 955 milliarder dollar (3934 milliarder kroner) i to hjælpepakker til at genrejse økonomien.
Lawrence Summers, som er Obamas økonomiske chefrådgiver, siger, at den amerikanske kapitalisme - trods den offentlige intervention - ikke er lavet grundlæggende om.
- Der er ingen forhåbninger om nogen form for ændring i den private sektor som grundlaget for vores økonomi, siger Summers til Wall Street Journal.
Men Lawrence Summers understreger, at der ikke kan være tale om at vende tilbage til tilstanden før krisen. Der er behov for skrappere regulering.
- Måden, som vores finansielle system virkede på, var langt mere skrøbelig, end mange havde regnet med, siger han.
Artiklen i Wall Street Journal:
http://online.wsj.com/article/SB126195515647306765.html
Denne indlysende iagttagelse gør finansdagbladet Wall Street Journal, men kommer så med en opremsning, der viser skiftets omfang:
Under præsidenterne George W. Bush og Barack Obama - den ene republikaner, den anden demokrat - har den føderale regering i 2008 og 2009:
* Pumpet 245 milliarder dollar (1266 milliarder kroner) i næsten 700 banker og forsikringsselskaber og garanteret bankgæld for næsten 350 milliarder dollar (1808 milliarder kroner).
* Ydet kortfristede lån for over 300 milliarder dollar (1550 milliarder kroner) til store virksomheder.
* Givet forsikringsselskaber og investeringsfonde kunstigt åndedræt.
* Reddet to af de tre bilgiganter.
* Udlånt milliarder i et forsøg på at sparke gang i handel med erhvervsjord og -ejendomme, små virksomheder og kreditkortkreditgivning.
* Afsat i alt 955 milliarder dollar (3934 milliarder kroner) i to hjælpepakker til at genrejse økonomien.
Lawrence Summers, som er Obamas økonomiske chefrådgiver, siger, at den amerikanske kapitalisme - trods den offentlige intervention - ikke er lavet grundlæggende om.
- Der er ingen forhåbninger om nogen form for ændring i den private sektor som grundlaget for vores økonomi, siger Summers til Wall Street Journal.
Men Lawrence Summers understreger, at der ikke kan være tale om at vende tilbage til tilstanden før krisen. Der er behov for skrappere regulering.
- Måden, som vores finansielle system virkede på, var langt mere skrøbelig, end mange havde regnet med, siger han.
Artiklen i Wall Street Journal:
http://online.wsj.com/article/SB126195515647306765.html
Abonner på:
Opslag (Atom)
