Viser opslag med etiketten Harry Reid. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Harry Reid. Vis alle opslag

lørdag den 30. oktober 2010

Utilfredshed med valgmulighederne i Nevada

Ingen af de ovennævnte. Sådan synes stemningen at være blandt mange vælgere i den amerikanske delstat Nevada, hvor der er lagt op til et voldsomt politisk slag om et senatssæde ved kongresvalget tirsdag den 2. november.

De to rivaler er den siddende demokratiske senator Harry Reid, som er formand for Senatet, og den republikanske udfordrer Sharron Angle.

Valget foregår på en dyster baggrund: Krisen har ramt ørkenstaten Nevada hårdere end mange andre steder i USA. Arbejdsløsheden nærmer sig 15 procent, og andelen af tvangsauktioner på boliger sætter national rekord.

Reid lider under at være forbundet med præsident Barack Obama, som i mange Nevada-borgeres øjne ikke har gjort tilstrækkeligt for at rette op på økonomien.

Men alternativet forekommer heller ikke attraktivt for det på mange måder liberale Nevada. Angle er knyttet til den konservative græsrodsbevægelse Teselskabet.

Dagbladet New York Times skriver, at vinderen bliver den af kandidaterne, som af vælgerne opleves som den mindst ringe.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/10/30/us/politics/30nevada.html?_r=1&ref=todayspaper

fredag den 4. juni 2010

Senatsleder: Det haster med klimalov

Med henvisning til olieforureningen i Den Mexicanske Golf opfordrer Senatets leder, demokraten Harry Reid, til, at der bliver vedtaget en omfattende energi- og klimalov i USA inden for en måned.

POLITICO, et medie, som følger amerikansk politik i Washington, skriver, at Reid har opfordret formændene for de relevante senatsudvalg til at være klar med en lov inden den 4. juli.

Loven skal "skal afhjælpe den nuværende situation og mindske risikoen for, at sådan en katastrofe sker igen".

En politisk medarbejder oplyser, at Reid har sendt brevet til otte udvalgsformænd, og at han mødes med dem i næste uge for at diskutere det videre forløb.


Læs POLITICO-artiklen:
http://www.politico.com/news/stories/0610/38095.html