Teselskabet lider nederlag i Palins Alaska

Den amerikanske delstat Alaska omtales som Sarah Palin country. Men helt dækkende er beskrivelsen tilsyneladende ikke.

Nu har senator Lisa Murkowski genvundet sit sæde fra Alaska, selv om hun blev udfordret af Telselskabet, som står Palin nær.

Murkowski tabte kampen om at blive Republikanernes nominerede til pladsen til Joe Miller fra Teselskabet, den konservative græsrodsbevægelse. Derfor stillede hun op som uafhængig, og hun tildeles nu sejren efter fintællingen.

Forløbet beviser ifølge internetmagasinet The Daily Beast, at gode kandidater skal holde ud og stole på vælgerne, hvis deres parti foretrækker en eller anden letvægter.

Lisa Murkowski overtog sin fars senatssæde ved dennes død i 2002, og hun blev valgt første gang i 2004.


Læs The Daily Beast-artiklen:
http://www.thedailybeast.com/blogs-and-stories/2010-11-17/to-hell-with-the-activists/?cid=hp=mainpromo9

Hvide demokrater i Syden er ved at uddø

Da præsident Lyndon B. Johnson underskrev borgerrettighedsloven i USA i 1964, konstaterede han, at Demokraterne ville miste grebet om Syden.

Det seneste valg bekræfter hans spådom, skriver det britiske nyhedsmagasin The Economist.

I 1964 sad Demokraterne på 115 af de 128 pladser i Senatet og Repræsentanternes Hus, som var de 11 sydstaters samlede andel. Efter midtvejsvalget til Kongressen er Demokraternes andel skrumpet til 24 senatorer og kongresmedlemmer ud af en samlet sydstatsandel på nu 155 sæder.

Men der er håb for Demokraterne i Syden, mener forfatteren Bob Moser, der har skrevet om emnet. Ny demokratisk fremgang forudsætter dog, at partiet satser på økonomisk populisme.

Desuden kan Demokraterne blive reddet af, at Syden bliver befolkningsmæssig mere mangfoldigt. Ikke kun er der færre konservative hvide demokrater - der er færre konservative hvide.


Læs The Economist-artiklen:
http://www.economist.com/node/17467202?story_id=17467202

Risiko for mest splittede Kongres nogensinde

Moderate politikere røg ud ved midtvejsvalget til Kongressen i USA. Og når samtidig Republikanerne synes parat til at fortsætte de korslagte armes politik, er der risiko for den mest polariserede Kongres siden Den Amerikanske Borgerkrig for næsten 150 år siden.

Det vurderer analytikere over for dagbladet Boston Globe.

Nok står vælgerne bag sammensætningen af Kongressen, men de samme vælgere siger i meningsmålinger, at de ønsker politiske resultater.

"De få tilbageværende moderate vil være under pres for at rette ind. De er alle bange," siger Alan Abramovitz, professor i politisk videnskab ved Emory University. Abramovitz har skrevet bogen om Centrum, der blev væk.


Læs Boston Globe-artiklen:
http://www.boston.com/news/politics/articles/2010/11/06/election_opens_up_a_gaping_divide/

Vælgerinteressen er størst i Minnesota

Det er i de amerikanske delstater Minnesota, Maine samt North og South Dakota, at den aktive interesse for politik er størst. I bunden ligger blandt andre Nevada og Texas.

Det fremgår af et afvejet skøn, som er foretaget af nyheds-hjemmesiden The Daily Beast.

Internetmagasinet har gennemgået de seneste 30 års data om valg, vælgerregistrering og vælgerdeltagelse. I Minnesota er det i gennemsnit 84 procent, der har ladet sig registrere som vælgere. Hvilket er en forudsætning for at kunne stemme i USA. Og den faktiske vælgerdeltagelse har været på 70 procent.

I for eksempel Texas er vælgerregistreringen på 67 procent, mens vælgerdeltagelse er på under halvdelen, nemlig 49 procent.


Læs The Daily Beasts artikel:
http://www.thedailybeast.com/blogs-and-stories/2010-11-01/ranking-states-with-best-and-worst-voter-turnout/?cid=mainpromo9

Obama beskyldes for at være elitær

Mens midtvejsvalget i USA nærmer sig, tyder meget på, at Barack Obamas republikanske modstandere har haft held til at fremstille ham som elitær. Hvilket i øvrigt opfattes som et skældsord.

Det skriver avisen New York Times.

Obamas uddannelse på Harvard University bliver brugt imod ham i valgkampe rundt om i landet. Modstanderne siger, at han er arrogant, når han udviser intellektuel selvtillid og forsøger at pille deres politiske argumenter fra hinanden.

Dette er åbenbart ikke et fortrin i et valgår, hvor det er bedst ikke at tilhøre gruppen af etablerede politikere i regeringshovedstaden - en tendens, der er set ved mange tidligere valg. Måske alle.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/10/31/weekinreview/31baker.html?ref=todayspaper

Utilfredshed med valgmulighederne i Nevada

Ingen af de ovennævnte. Sådan synes stemningen at være blandt mange vælgere i den amerikanske delstat Nevada, hvor der er lagt op til et voldsomt politisk slag om et senatssæde ved kongresvalget tirsdag den 2. november.

De to rivaler er den siddende demokratiske senator Harry Reid, som er formand for Senatet, og den republikanske udfordrer Sharron Angle.

Valget foregår på en dyster baggrund: Krisen har ramt ørkenstaten Nevada hårdere end mange andre steder i USA. Arbejdsløsheden nærmer sig 15 procent, og andelen af tvangsauktioner på boliger sætter national rekord.

Reid lider under at være forbundet med præsident Barack Obama, som i mange Nevada-borgeres øjne ikke har gjort tilstrækkeligt for at rette op på økonomien.

Men alternativet forekommer heller ikke attraktivt for det på mange måder liberale Nevada. Angle er knyttet til den konservative græsrodsbevægelse Teselskabet.

Dagbladet New York Times skriver, at vinderen bliver den af kandidaterne, som af vælgerne opleves som den mindst ringe.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/10/30/us/politics/30nevada.html?_r=1&ref=todayspaper

Det er Ohio, dumrian!

Den amerikanske delstat Ohio i Midtvesten har ved valg efter valg været blandt de udslagsgivende. Sådan er der også ved midtvejsvalget tirsdag den 2. november.

Derfor tager præsident Barack Obama i slutspurten på sit 12. besøg i Ohio - og sit andet på to uger - for at støtte sine demokratiske partifæller.

Obama bruger flest kræfter på at hjælpe Ted Strickland, demokratisk guvernør i Ohio, som er ude i voldsomt slag for at genvinde sin post.

Men præsidentens indsats skal ikke alene ses som en politisk vennetjeneste, skriver avisen New York Times. Obama har også blikket rettet mod præsidentvalget i 2012. Han ved, at Ohio som altid bliver en vigtig delstat. Og han ved, at han vil få meget sværere ved at genvinde præsidentposten, hvis guvernøren til den tid er en republikaner til forskel fra en demokrat.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/10/29/us/politics/29ohio.html?_r=1&ref=politics

Latinos klager over diskrimination

Næsten to tredjedele af amerikanere med latinamerikanske aner, de såkaldte latinos, siger, at de er udsat for diskrimination. Et flertal vurderer, at årsagen er en reaktion på det øgede fokus på illegal indvandring.

Det fremgår af en opinionsundersøgelse fra instituttet Pew Hispanic Center.

Målingen blandt et repræsentativt udsnit på næsten 1.40o latinos viser også, at latinos oplever, at USA er blevet mindre gæstfri over for indvandrere end for fem år siden.

Undersøgelsen offentliggøres umiddelbart før midtvejsvalget i USA tirsdag den 2. november. Her er vælgergruppen af latinos vigtig i flere opgør, blandt andet i Florida og Nevada.


Læs mere om undersøgelsen fra Pew Hispanic Center:
http://pewhispanic.org/reports/report.php?ReportID=128

Uafhængige vælgere foretrækker Republikanerne

Republikanerne i USA kan se frem mod betydelig fremgang ved valget til Kongressen den 2. november. Og der er én hovedårsag: Uafhængige vælgere er indstillet på at sparke demokratiske kongresmedlemmer ud af bygningen på Capitol Hill.

Det fremgår af en ny meningsmåling, som bringes af POLITICO, som følger amerikansk politik tæt. Undersøgelsen er udarbejdet i samarbejde med George Washington University.

Målingen viser, at Republikanerne har et forspring på 14 procentpoint blandt de uafhængige vælgere.

Netop uafhængige vælgere var med til at sikre Demokraterne magten i Kongressen i 2006 og præsidentembedet - i skikkelse af Barack Obama - i 2008.


Læs POLITICO-artiklen:
http://www.politico.com/news/stories/1010/44092.html

"McCain er blevet en politisk karikatur"

Den tidligere republikanske præsidentkandidat John McCain var beundret af mange amerikanere for sit omdømme for at tale rent ud af posen, men han er nu forvandlet til en politisk karikatur.

Det skyldes hans desperate forsøg på at bevare sit sæde i Senatet fra den amerikanske delstat Arizona ved kongresvalget den 2. november.

Det skriver magasinet Vanity Fair.

Det hedder om McCain, at hans frygt for pres fra højrefløjen i Det Republikanske Parti - og i særdeleshed Teselskabs-bevægelsen - har fået ham til at udskifte den tidligere forståelse for præsident Barack Obama med kritiske udfald. Samtidig har McCain lagt sit image som konservativ fritænker bag sig.

I Vanity Fair-artiklen rejses spørgsmålet, om John McCain nogensinde har været så politisk selvstændig, som alle troede.


Læs Vanity Fair-artiklen:
http://www.vanityfair.com/politics/features/2010/11/mccain-201011

Bill Clinton mere effektiv i valgkamp end Obama

Den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton er mere gavnlig som støtte for demokratiske kandidater ved valget til Kongressen den 2. november end nuværende præsident Barack Obama.

Clinton løfter en kandidat med en faktor 48 blandt demokratiske vælgere, mens Obama afstiver en kandidat med en faktor 42.

Det viser en meningsmåling fra opinionsinstituttet Gallup.

Bill Clintons effektivitet øges yderligere i forhold til uafhængige vælgere - og blandt republikanske vælgere.


Læs mere om Gallup-undersøgelsen:
http://www.gallup.com/poll/143798/Bill-Clinton-Impact-Positive-Democrats-Obama.aspx

Virksomheder kan påvirke valg i hemmelighed

Da Richard Nixon skulle genvælges til præsident i USA i 1972, vakte det furore, at han modtog hemmelige valgkampbidrag fra virksomheder og enkeltpersoner. Han lå inde med en hemmelig liste over donorer, som nu indgår i effekterne, der minder om Watergate-skandalen.

I valgkampen op til det kommende kongresvalg strømmer det atter ind med hemmelige pengebidrag fra virksomheder og enkeltpersoner til politikeres valgkamp. Det er ikke ulovligt længere, og det skyldes en kendelse fra Højesteret i USA siden forrige landsdækkende valg.

Det skriver avisen New York Times.

Virksomhederne må ikke give penge direkte til kandidaterne, men det er tæt på: De kan betale for valgreklamer, der direkte støtter bestemte kandidater. Og samtidig kan private organisationer samle private pengebidrag og spendere dem på politikeres valgkamp.

Størstedelen af pengebidragene menes at komme fra store virksomhedskoncerner, og det ventes, at især Republikanerne vil drage fordel af det.


Se New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/10/17/weekinreview/17abramson.html

Sorte vælgere bliver afgørende for Demokraterne

Da Barack Obama blev USA's præsident for to år siden, var massiv støtte fra afrikansk-amerikanske vælgere med til at anbringe ham i Det Hvide Hus.

Samme overvældende opbakning fra sorte vælgere kan Obamas demokratiske partifæller få brug for ved midtvejsvalget til Kongressen den 2. november. Ja, det kan blive afgørende.

Det skriver avisen New York Times.

Men Demokraterne står over for flere forhindringer i bestræbelserne på at tiltrække afrikansk-amerikanske vælgere:

Valgdeltagelsen er ofte en tredjedel lavere ved kongresvalg sammenlignet med ved præsidentvalg.

Afrikansk-amerikanerne er skuffede over tempoet med den økonomiske genopretning efter krisen.

Adskillige siddende demokratiske kongresmedlemmer, som genopstiller, har påkaldt sig de sortes vrede ved at modsætte sig et eller flere af Obamas politiske initiativer, heriblandt den storstilede sygesikringsreform.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/10/17/us/politics/17blackvote.html

Obama & co. trækker patriotisme-kortet

Præsident Barack Obama og andre demokrater beskylder Republikanerne for at tage imod valgkampbidrag fra dulgte udenlandske grupper, selv om der ikke findes klare beviser for påstanden.

Strategien ses som et forsøg på at mobilisere potentielt demokratiske vælgere til kongresvalget den 2. november.

Det rapporterer tv-selskabet CBS.

Obama antydede på et valgmøde i Philadelphia, at det "endda kan være udenlandsk-ejede koncerner", som finansierer republikanske kandidater. Han forsøger således at så tvivl om deres patriotisme.

Anklagen er baseret på den liberale blog Think Progress, hvor det hedder, at en undersøgelse har vist, at USA's Handelskammer tager imod udenlandske penge for at finansiere politiske reklamer.


Læs nyheden på CBS' hjemmeside:
http://www.cbsnews.com/8301-503544_162-20019236-503544.html

Amerikansk valgkamp har Kina som syndebuk

Mange menige amerikanere er ængstelige på grund af landets økonomiske tilbageslag, og det skal ses som baggrunden for, at politikere fra begge de to store partier er enige om en syndebuk: Kina.

Det skriver dagbladet New York Times.

Både republikanske og demokratiske kandidater til pladser i Repræsentanternes Hus og Senatet ved midtvejsvalget den 2. november beskylder modparten for at acceptere outsourcingen af arbejdspladser til Kina.

I valgreklamer siger de om rivalen i valgkampen, at han eller hun er for imødekommende over for Kina, og at USA lider under følgerne af det.

Der er klangbund i den amerikanske befolkning for bekymringen over Kinas økonomiske opstigning. En meningsmåling, foretaget af instituttet Pew i april, viste, at 41 procent af de adspurgte udpeger Kina som verdens førende økonomiske magt.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/10/10/us/politics/10outsource.html?_r=1&ref=todayspaper

Sygesikringsselskaber satser på slappe regler

Sygesikringen skal forbedres i USA, og dækningen skal udvides. Sådan er hensigten med den omfattende sygesikringsreform, som blev vedtaget efter pres fra præsident Barack Obama.

Men forsikringsselskaberne, som tilbyder sygesikring, har indledt en kampagne for at opnå så vage regler som muligt, når loven skal omsættes til praksis. Derfor satser de på republikansk fremgang ved midtvejsvalget til Kongressen om få uger og støtter republikanske kandidater med valgkampbidrag.

Det skriver avisen Los Angeles Times.

Siden januar har USA's femte største forsikringsselskaber og branchens lobbyorganisation i Washington givet tre gange så mange penge til republikanske politikere og organsationer som til demokratiske ditto.

Det er et markant skifte sammenlignet med i fjor, da branchen fordelte pengebidragene nogenlunde ligeligt mellem de to store partier.


Læs Los Angles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/nationworld/la-na-health-politics-money-20101005,0,4869233.story

Obama rækker ud til de unge

Der var omkring 15 millioner unge amerikanere, der stemte for første gang ved valget i 2008. Det har præsident Barack Obama og hans demokratiske partifæller opdaget, her hvor de støder på vanskeligheder med andre vælgergrupper forud for midtvejsvalget til Kongressen.

Obama har i Madison, Wisconsin, indledte det første af en stribe folkelige møder på universiteter rundt om i USA. Formålet er at overtale de unge vælgere, som i stort tal støttede ham ved præsidentvalget, til at stemme på demokratiske kandidater til Kongressen.

Det skriver avisen Washington Post.

Projektet er hæmmet af, at Obamas græsrodsbevægelse kun er en skygge af sig selv, mens konservative republikanere har opdyrket sin egen græsrodsbevægelse i den mellemliggende tid, nemlig Teselskabet.


Se Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/09/26/AR2010092603670.html

Karl Rove er tilbage som republikansk strateg

Karl Rove var arkitekten bag George W. Bushs genvalg til præsidentposten i 2004, og han havde samtidig et ambitiøst projekt om at sikre varig republikansk dominans i Kongressen. Selv om dette sidste ikke lykkedes, vandt Rove respekt på evnen til at identificere vankelmodige vælgere og sende et politisk budskab, som er målrettet til dem.

Det seneste år har den politiske dagsorden været præget af præsident Barack Obama, Demokraterne og såmænd også af den konservative republikanske græsrodsbevægelse Teselskabet. Nu er Karl Rove tilbage som republikansk strateg.

Rove forsøger at opbygge et netværk af donorer og politiske operatører, der skal hjælpe Det Republikanske Parti til at generobre flertallet i både Repræsentanternes Hus og Senatet ved midtvejsvalget i november.

Det skriver avisen New York Times.

Teselskabet ved ikke rigtigt, hvad det skal mene om Rove. Nogle af bevægelsens medlemmer opfatter Rove som en spydspids for det republikanske establishment - netop det, som de forsøger at køre ud på et sidespor.

Karl Rove har, siden har forlod Det Hvide Hus, optrådt som analytiker hos tv-kanalen Fox News og klummeskriver i finansdagbladet Wall Street Journal.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/09/26/us/26rove.html

Foreløbig 100 millioner dollar til valgkamp

Det er en kostbar affære at forsøge at afløse Arnold Schwarzenegger som guvernør i Californien. Den tidligere chef for internet-auktionshuset eBay Meg Whitman har foreløbig spenderet 100 millioner dollar (568 millioner kroner) i sine bestræbelser på at overtage sin republikanske partifælles plads ved valget i november.

Det viser en beregning fra magasinet POLITICO, som følger amerikansk politik tæt.

Langt hovedparten af pengene er gået til reklamebureauet Smart Media Group, som har sørget for radio- og tv-reklamer til fordel for Whitman.

De 100 millioner dollar blev brugt til at sikre Meg Whitman nomineringen som Republikanernes kandidat til guvernørposten. Siden har hun afsat yderligere foreløbig 19 millioner dollar (108 millioner kroner) til valgkampformål.

Meg Whitman betaler næsten udelukkende af egen lomme. Hun er milliardær.

Meg Whitman er oppe mod demokraten Jerry Brown, tidligere Californien-guvernør, ved guvernørvalget.


Læs POLITICO-artiklen:
http://www.politico.com/news/stories/0910/42457.html

Jerry Brown kaldes et løstgående missil

Jerry Brown, tidligere guvernør i Californien, forsøger atter at blive guvernør ved valget i november. Men han risikerer at blive sin egen værste fjende i valgkampen, siger iagttagere, fordi han har en tendens til at være et løstgående missil.

Dagbladet Los Angeles Times minder om, hvordan demokraten Brown har betegnet sin republikanske rival Meg Whitmans reklamekampagne med nazistisk propaganda. Det er også lykkedes Brown at genere tidligere præsident Bill Clinton ved at kalde Clinton en løgner og trække hans Monica Lewinsky-affære frem af glemslen.

"Hvis han kommer med to-tre flere af den slags, overstiger det så ikke det antal dumme, selvødelæggende udtalelser, som man har plads til i en valgkamp," spørger Raphael Sonenshein, professor i politisk videnskab ved Cal State Fullerton.


Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/local/la-me-brown-gaffe-20100920,0,1183007.story