Viser opslag med etiketten benzin. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten benzin. Vis alle opslag

fredag den 15. oktober 2010

Mere etanol i amerikanske bilers benzin

Miljøstyrelsen i USA åbner nu for, at andelen af etanol i benzin kan øges til 15 procent. Hidtil har den været 10 procent.

Det rapporterer dagbladet USA Today.

Etanol er biobrændstof, som typisk er fremstillet af majs.

Den nye etanol-overgrænse gælder kun biler, der er fra 2007 eller nyere.

Tilhængerne siger, at den nye regel kan mindske USA's afhængighed af importeret olie. Modstanderne er en broget forsamling. Nogle mener, at bilmotorerne vil tage skade. Andre, at majs vil blive omdirigeret fra menneskeføde til brændstof, fordi dette er mere givtigt for farmerne.

Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/money/industries/energy/2010-10-13-ethanol-standard_N.htm

mandag den 5. juli 2010

Benzinafgift lavere end nogensinde i USA

Hvis hensigten skulle være at få amerikanerne til at køre mindre i bil, så skal myndighederne ikke regne med at få hjælp af benzinafgiften til at regulere deres adfærd. Ikke med den størrelse, som afgiften har nu.

Avisen USA Today skriver, at benzinafgiften er på det laveste reelle niveau siden kort efter bilens opfindelse. Alene de seneste 35 år er der sket en halvering.

Ganske vist har den føderale benzinafgift ligget helt fast på 18,4 cent pr. gallon siden 1993, men dels har inflationen reelt gjort afgiften billigere, dels kører bilerne nu længere på hver gallon. (En amerikansk gallon er lidt under 3,8 liter).

I USA bruges benzinafgiften ikke som en miljøskat, men til at skaffe indtægter til at vedligeholde landets hovedveje.


Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/money/industries/energy/2010-07-01-gas-tax_N.htm