Viser opslag med etiketten Europa. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Europa. Vis alle opslag

onsdag den 21. december 2011

USA-EU-strid om CO2-skat på luftfart

USA truer EU med sanktioner, medmindre de europæiske lande opgiver en plan om at lægge en afgift på flytrafik.

Det skriver det britiske finansdagblad Financial Times.

Den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, har i et brev stærkt opfordret EU's udenrigschef, Catherine Ashton, EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, og andre EU-repræsentanter til at droppe skatten, der gælder ankommende og afgående fly i EU.

"I fravær af en sådan villighed fra EU's side vil være tvunget til at tage passende skridt," advarer Clinton.

Hillary Clinton oplyser, at Kina, Japan, Indien og Brasilien også modsætter sig CO2-skatten, som er EU's hidtil mest vidtgående skridt til at påtvinge andre miljøkrav i regionen.


Financial Times' hjemmeside:
http://www.ft.com

lørdag den 11. juni 2011

Gates: Europa undergraver Nato

Hvis ikke Europas optræden i Nato ændrer sig, så ser det sort ud for alliancens fremtid.

Så direkte lyder advarslen fra USA's forsvarsminister, Robert Gates, som er træt af den manglende p0litiske vilje og villighed til at afsætte penge til forsvarsformål hos de europæiske Nato-lande.

Det skriver dagbladet New York Times.

Robert Gates sagde i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles i sin sidste store tale inden sin afgang, at de europæiske medlemslande med deres adfærd risikerer at gøre Nato overflødig.

Det Hvide Hus understreger, at Gates udtaler sig på vegne af Pentagon, det amerikanske forvarsministerium. Men tilføjer, at det er en oprigtig bekymring, han udtrykker.

Spændingerne mellem USA og europæiske lande inden for Nato-samarbejdet er øget under håndhævelsen af flyforbudszonen over Libyen.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2011/06/11/world/europe/11nato.html

mandag den 15. november 2010

USA eksporterer ætanol med tilskud

Biobrændstof, fremstillet af majs, blev set som et alternativ til olie i USA. Fordelen er, at amerikanerne selv råder over majs, mens de må importere olie. Derfor har den føderale regering givet skattefradrag til grøn benzin - det vil sige sige konventionel benzin med en vis andel af grøn benzin, ætanol.

Så vidt så godt - bortset fra at den grønne benzin er blevet en succesrig eksportvare. Eksporten var dobbelt så stor i de første ni måneder i år, som den var hele året i fjor.

Udviklingen har ført til klager fra Europa, der oplever den - i realiteten - offentligt støttede eksport af grøn benzin som skævvridende konkurrence i den internationale handel.

Det skriver det britiske finansdagblad Financial Times.


Læs Financial Times-artiklen:
http://www.ft.com/cms/s/d815b51e-f030-11df-88db-00144feab49a.html#axzz15MqgNcKY

mandag den 1. marts 2010

Obama vil skrotte tusinder af atomvåben

USA's præsident, Barack Obama, er parat til at skrotte flere tusinde atomvåben som led i en ny militær strategi, der er et opgør med politikken under præsident George W. Bush.

Blandt andet overvejer Obama at sende amerikanske taktiske atomvåben, som er placeret i Europa, til "ophugning".

Præsident Obama vil i stedet forlade sig mere på et ikke-atomart forsvar, herunder missilforsvar. Han er også indstillet på at bruge milliarder af dollar på at opdatere teknologien, så USA kan være sikker på, at det mindre arsenal kan udfylde den øgede rolle.

Obama vil dog ikke give afkald på USA's mulighed for være den første, der anvender atomvåben i en konflikt.


Se mere i New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/03/01/us/politics/01nuke.html?ref=todayspaper