Hvis hensigten skulle være at få amerikanerne til at køre mindre i bil, så skal myndighederne ikke regne med at få hjælp af benzinafgiften til at regulere deres adfærd. Ikke med den størrelse, som afgiften har nu.
Avisen USA Today skriver, at benzinafgiften er på det laveste reelle niveau siden kort efter bilens opfindelse. Alene de seneste 35 år er der sket en halvering.
Ganske vist har den føderale benzinafgift ligget helt fast på 18,4 cent pr. gallon siden 1993, men dels har inflationen reelt gjort afgiften billigere, dels kører bilerne nu længere på hver gallon. (En amerikansk gallon er lidt under 3,8 liter).
I USA bruges benzinafgiften ikke som en miljøskat, men til at skaffe indtægter til at vedligeholde landets hovedveje.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/money/industries/energy/2010-07-01-gas-tax_N.htm
mandag den 5. juli 2010
søndag den 4. juli 2010
Olieselskaber drager fordel af skattefradrag
Præsident Barack Obama vil gerne fremme vedvarende energi i USA, men olieselskaberne får fortsat betydelig indirekte føderal støtte i form af skattefradrag.
Det skriver avisen New York Times.
En gennemgang af de amerikanske skatteregler viser, at olieproduktion er blandt de sektorer, som får allermest støtte fra forbundsregeringen. Der er skattefradrag til rådighed i næsten alle led i produktionen - fra undersøgelsen af olieforekomster til udvindingen af forekomsterne.
Eksempelvis er beskatningen af investeringer i lejekontrakter på oliefelter og boreudstyr kun på ni procent netto. Det er betydeligt lavere end den generelle beskatning af virksomheder på 25 procent.
Ifølge New York Times får olieindustrien i alt for fire milliarder dollar (23,8 milliarder kroner) årligt i skattefradrag.
Olieselskaberne svarer igen med, at de generelt betaler en højere skat på indtjeningen end de fleste andre firmaer i USA.
Se New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/07/04/business/04bptax.html?ref=todayspaper
Det skriver avisen New York Times.
En gennemgang af de amerikanske skatteregler viser, at olieproduktion er blandt de sektorer, som får allermest støtte fra forbundsregeringen. Der er skattefradrag til rådighed i næsten alle led i produktionen - fra undersøgelsen af olieforekomster til udvindingen af forekomsterne.
Eksempelvis er beskatningen af investeringer i lejekontrakter på oliefelter og boreudstyr kun på ni procent netto. Det er betydeligt lavere end den generelle beskatning af virksomheder på 25 procent.
Ifølge New York Times får olieindustrien i alt for fire milliarder dollar (23,8 milliarder kroner) årligt i skattefradrag.
Olieselskaberne svarer igen med, at de generelt betaler en højere skat på indtjeningen end de fleste andre firmaer i USA.
Se New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/07/04/business/04bptax.html?ref=todayspaper
Milliardstøtte til solenergi i USA
Midt krisen om lækage fra en boreplatform, der sværter olie som energikilde, står præsident Barack Obamas regering klar med et større milliardbeløb i støtte til solenergi.
Dagbladet Washington Post skriver, at Obama-regeringen yder lånegarantier for 1,85 milliarder dollar (næsten 11 milliarder kroner) til to solenergiselskabers projekter.
Obama siger, at pengene fra energiministeriet skal fremme et skifte i USA hen imod en "ren energi økonomi", der kan skabe flere hundrede tusinde job i fremtiden.
Lånegarantierne går til det spanske energiselskab Abengoa Solars plan om at opføre et solkraftværk i Arizona. Anlægget kan forsyne 70.000 hjem med energi.
Desuden er der bistand til firmaet Abound Solar, som vil udvide en fabrik i Colorado, der fremstiller solpaneler. Abound Solar vil også bygge en ny solpanelfabrik i Indiana.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/07/03/AR2010070302219.html
Dagbladet Washington Post skriver, at Obama-regeringen yder lånegarantier for 1,85 milliarder dollar (næsten 11 milliarder kroner) til to solenergiselskabers projekter.
Obama siger, at pengene fra energiministeriet skal fremme et skifte i USA hen imod en "ren energi økonomi", der kan skabe flere hundrede tusinde job i fremtiden.
Lånegarantierne går til det spanske energiselskab Abengoa Solars plan om at opføre et solkraftværk i Arizona. Anlægget kan forsyne 70.000 hjem med energi.
Desuden er der bistand til firmaet Abound Solar, som vil udvide en fabrik i Colorado, der fremstiller solpaneler. Abound Solar vil også bygge en ny solpanelfabrik i Indiana.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/07/03/AR2010070302219.html
lørdag den 3. juli 2010
FBI overvågede formodede spioner i 10 år
De formodede russiske spioner, som nu er blevet anholdt, blev gennem næsten 10 år overvåget af det amerikanske forbundspoliti (FBI).
Det skriver dagbladet Washington Post.
En gennemgang af dokumenterne i forbindelse med sagen viser, at FBI allerede i 2006 havde gennemsøgt fire af de anholdtes hjem, anbragt mikrofoner i mindst tre af boligerne, jævnligt undersøgt deres krypterede computerbeskeder og videooptaget møder, hvor der blev udvekslet penge og udstyr.
Washington Post skriver, at de formodede spioner ikke blev afsløret dengang, fordi der også var en værdi i at lade dem fortsætte de hemmelige aktiviteter. Derved kunne FBI måske få yderligere viden om, hvad de interesserede sig for, hvad de fandt relevant at rapportere om til den russiske efterretningstjeneste, og hvem de havde kontakt med.
10 personer blev anholdt, mistænkt for at spionere for den russiske udenrigsefterretningstjeneste.
Læs Washington Post-artiklen:
www.washingtonpost.com/wp.../AR2010070205569.html
Det skriver dagbladet Washington Post.
En gennemgang af dokumenterne i forbindelse med sagen viser, at FBI allerede i 2006 havde gennemsøgt fire af de anholdtes hjem, anbragt mikrofoner i mindst tre af boligerne, jævnligt undersøgt deres krypterede computerbeskeder og videooptaget møder, hvor der blev udvekslet penge og udstyr.
Washington Post skriver, at de formodede spioner ikke blev afsløret dengang, fordi der også var en værdi i at lade dem fortsætte de hemmelige aktiviteter. Derved kunne FBI måske få yderligere viden om, hvad de interesserede sig for, hvad de fandt relevant at rapportere om til den russiske efterretningstjeneste, og hvem de havde kontakt med.
10 personer blev anholdt, mistænkt for at spionere for den russiske udenrigsefterretningstjeneste.
Læs Washington Post-artiklen:
www.washingtonpost.com/wp.../AR2010070205569.html
fredag den 2. juli 2010
Over 300.000 grave på Arlington skal undersøges
Der skal graves mere end normalt i den kommende tid på Arlington, den nationale gravplads nær den amerikanske regeringshovedstad, Washington.
Formanden for Repræsentanternes Hus' forsvarsudvalg, Ike Skelton, kræver, at alle 330.000 grave på kirkegården i Arlington, Virginia, undersøges. Det skriver avisen Los Angeles Times.
Årsagen til den tilbundsgående undersøgelse er opdagelsen af, at 211 grave ikke ligger, hvor de angivelig skulle ligge ifølge oversigten over grave.
Ike Skelton udtaler under en høring en frygt for, at de 211 grave kun er "en brøkdel af problemet".
Arlington er en militær gravplads for krigshelte. Men også en række amerikanske nationalhelte er stedt til hvile på stedet. Blandt dem er brødrene John, Robert og Edward Kennedy.
Se Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/nationworld/nation/wire/sc-dc-0701-arlington-cemetery-20100630,0,6403857.story
Formanden for Repræsentanternes Hus' forsvarsudvalg, Ike Skelton, kræver, at alle 330.000 grave på kirkegården i Arlington, Virginia, undersøges. Det skriver avisen Los Angeles Times.
Årsagen til den tilbundsgående undersøgelse er opdagelsen af, at 211 grave ikke ligger, hvor de angivelig skulle ligge ifølge oversigten over grave.
Ike Skelton udtaler under en høring en frygt for, at de 211 grave kun er "en brøkdel af problemet".
Arlington er en militær gravplads for krigshelte. Men også en række amerikanske nationalhelte er stedt til hvile på stedet. Blandt dem er brødrene John, Robert og Edward Kennedy.
Se Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/nationworld/nation/wire/sc-dc-0701-arlington-cemetery-20100630,0,6403857.story
Alkoholforbud er ved at forsvinde i USA
USA havde i 1920-1933 et landsomfattende alkoholforbud. Siden har der rundt om i landet været små lommer, hvor lokale myndigheder har fastholdt, at der ikke må sælges alkohol.
Men det er snart slut, konstaterer avisen USA Today. Afviklingen er gået hurtigt i de seneste år. Det er nu hver niende amt, som stadig har et alkoholforbud, og disse amter ligger hovedsagelig i Syden og Midtvesten.
Der er flere grunde til, at alkoholforbuddet forsvinder: Udsigten til at kunne opkræve alkoholafgift, et pres fra supermarkeder og restaurationsbranchen og en lettere adgang til at holde folkeafstemninger om enkeltspørgsmål såsom alkoholforbuddet.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/news/nation/2010-06-30-dry-counties_N.htm?csp=34news
Men det er snart slut, konstaterer avisen USA Today. Afviklingen er gået hurtigt i de seneste år. Det er nu hver niende amt, som stadig har et alkoholforbud, og disse amter ligger hovedsagelig i Syden og Midtvesten.
Der er flere grunde til, at alkoholforbuddet forsvinder: Udsigten til at kunne opkræve alkoholafgift, et pres fra supermarkeder og restaurationsbranchen og en lettere adgang til at holde folkeafstemninger om enkeltspørgsmål såsom alkoholforbuddet.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/news/nation/2010-06-30-dry-counties_N.htm?csp=34news
Amerikanere tvinges på nedsat tid
Arbejdsløsheden på næsten 10 procent giver ikke et fuldstændigt billede af det økonomiske tilbageslags følger i USA. En ny undersøgelse viser, at et stort antal af dem, der beholder jobbet, er tvunget på deltid.
Det fremgår af en ny undersøgelse, skriver finansdagbladet Wall Street Journal.
Undersøgelsen viser, at over halvdelen af arbejdsstyrken må acceptere enten en nedsættelse af arbejdstiden, hvor lønnen selvfølgelig følger med ned. Eller en nedsættelse af lønnen på trods af, at de har samme arbejdstid som hidtil.
Erhvervsaktive mellem 50 og 64 år er mest udsat.
Undersøgelsen er baseret på en rundspørge til næsten 3000 personer, og den er foretaget af forskningsinstituttet Pew Research Center.
Læs mere om Pew Research Center-undersøgelsen:
http://pewresearch.org/pubs/1643/recession-reactions-at-30-months-extensive-job-loss-new-frugality-lower-expectations
Det fremgår af en ny undersøgelse, skriver finansdagbladet Wall Street Journal.
Undersøgelsen viser, at over halvdelen af arbejdsstyrken må acceptere enten en nedsættelse af arbejdstiden, hvor lønnen selvfølgelig følger med ned. Eller en nedsættelse af lønnen på trods af, at de har samme arbejdstid som hidtil.
Erhvervsaktive mellem 50 og 64 år er mest udsat.
Undersøgelsen er baseret på en rundspørge til næsten 3000 personer, og den er foretaget af forskningsinstituttet Pew Research Center.
Læs mere om Pew Research Center-undersøgelsen:
http://pewresearch.org/pubs/1643/recession-reactions-at-30-months-extensive-job-loss-new-frugality-lower-expectations
Abonner på:
Opslag (Atom)
