USA slår hårdere ned på hate crime

Der er flere tegn på, at de amerikanske myndigheder er begyndt at slå hårdere ned på hate crime - det vil sige chikane og direkte overgreb på bestemte grupper.

Det skriver dagbladet Washington Post.

Forbundspolitiet, FBI, fik otte millioner dollar (41,9 millioner kroner) ekstra i fjor til at sikre, at de amerikanske borgerrettigheder respekteres. En stor del af beløbet er brugt til at efterforske hate crime.

Desuden har det amerikanske justitsministerium undervist FBI-betjente og offentlige anklagere landet over i lovgivningen på området, så de kan yde beskyttelse til ofre for vold, der er baseret på race, seksuel observans, køn eller handikap.


Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/11/03/AR2010110307450.html

Forbundsbanken køber atter statsobligationer

Den amerikanske forbundsbank går atter ind på finansmarkedet for at købe statsobligationer. Formålet er at tvinge arbejdsløsheden ned og priserne op.

Det skriver finansdagbladet Wall Street Journal.

Opkøbet denne gang er på 600 milliarder dollar (3.140 milliarder kroner). Tidligere har centralbanken, The Fed, købt statsobligationer for 1.750 milliarder dollar (9.160 milliarder kroner). Det var i perioden december 2008 til marts i år.

Forskellen mellem første gang og nu er, at USA dengang befandt sig i en økonomisk nedtur, mens væksten her i anden omgang atter har indfundet sig. Selv om den er beskeden.


Læs Wall Street Journal-artiklen:
http://online.wsj.com/article/SB10001424052748703506904575592471354774194.html

Nationalparker vil appellere til afrikansk-amerikanere

Af den ene eller anden grund har de amerikanske nationalparker svært ved at tiltrække afrikansk-amerikanere. Det skal der rettes op på. I modsat fald er parkernes overlevelse i fare.

Sådan lyder advarslen fra direktøren for Nationalparktjenesten, Jonathan Jarvis, her få år over parkernes 100 års jubilæum.

Jarvis fremdrager ifølge avisen New York Times en undersøgelse fra 2000, der viser, at kun 13 procent af de sorte amerikanere besøger parkerne mod for eksempel 27 procent af latinos og 29 procent af asiatisk-amerikanerne.

Undersøgelsen afslører, at afrikansk-amerikanere tre gange så hyppigt som hvide betegner parkerne som ubekvemme steder - og parkpersonalet som uvenligt.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/11/03/science/earth/03parks.html?ref=todayspaper

Metro-Goldwyn-Mayer går konkurs

Metro-Goldwyn-Mayer (MGM) var engang det største og mest ansete filmselskab i Hollywood. Nu risikerer det at blive fældet af en tårnhøj gæld og har foreløbig indgivet en konkursbegæring.

Det skriver avisen Los Angeles Times.

MGM skylder fire milliarder dollar (20,9 milliarder kroner) væk og har en kun egenværdi på det halve.

Men der bliver allererede arbejdet på en redningsplan, som reelt betyder, at MGM overtages af Spyglass Entertainment, et finans- og filmproduktionsselskab.

Hvis aktionen lykkes, kan MGM atter lave film. Først i køen står en ny James Bond-film og derpå to versioner af fantasybogen Hobitten.


Los Angeles Times' hjemmeside:
http://www.latimes.com/

USA: Tidligere Guantánamo-folk aktive i Yemen

Mens USA skærper kontrollen med pakker, der sendes med fragtfly og efterforsker planen om at sende bomber fra Yemen, udtrykker myndighederne stigende bekymring over, at et antal højtstående al-Qaeda-medlemmer i Yemen i virkeligheden er identisk med personer, som er blevet løsladt fra Guantánamo-fangelejren på Cuba.

Det skriver dagbladet Los Angeles Times.

Blandt de tidligere Guantánamo-fanger er al-Qaedas nummer to i Yemen, Said Shihti, som blev fanget i Afghanistan i 2001 og løsladt fra Guantánamo i 2007. Han gennemgik et saudiarabisk rehabiliteringsprogram for terrorister, hvorefter han forsvandt til Yemen.

Den saudiarabiske regering forsvarer rehabiliteringsprogrammet og siger, at succesraten er på 80 procent. Men amerikanske efterretningsfolk klager over, at et hård kerne er dukket op i Yemen og er blevet nøgleskikkelser i al-Qaeda på Den Arabiske Halvø.


Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/nationworld/la-na-yemen-bomb-20101102,0,1027951.story

Omsider er Giants de største

Selv om San Francisco Giants har rådet over navne såsom Willie Mays og Barry Bonds, skal man tilbage til 1954, før det skete seneste gang: Men nu er Giants atter de største i amerikansk baseball, efter at holdet vandt dette års World Series.

Avisen USA Today beretter, hvordan Giants besejrede Texas Rangers ved først at nå fire sejre i serien, mens Rangers måtte nøjes med én triumf.

I den afgørende kamp vandt San Francisco-holdet med 3-1, anført af pitcher Tim Lincecum og shortstop Edgar Renteria.

I 1954 hed Giants i virkeligheden New York Giants, da holdet først flyttede til San Francisco fire år senere.


Se USA Todays hjemmeside:
http://www.usatoday.com/

Vælgerinteressen er størst i Minnesota

Det er i de amerikanske delstater Minnesota, Maine samt North og South Dakota, at den aktive interesse for politik er størst. I bunden ligger blandt andre Nevada og Texas.

Det fremgår af et afvejet skøn, som er foretaget af nyheds-hjemmesiden The Daily Beast.

Internetmagasinet har gennemgået de seneste 30 års data om valg, vælgerregistrering og vælgerdeltagelse. I Minnesota er det i gennemsnit 84 procent, der har ladet sig registrere som vælgere. Hvilket er en forudsætning for at kunne stemme i USA. Og den faktiske vælgerdeltagelse har været på 70 procent.

I for eksempel Texas er vælgerregistreringen på 67 procent, mens vælgerdeltagelse er på under halvdelen, nemlig 49 procent.


Læs The Daily Beasts artikel:
http://www.thedailybeast.com/blogs-and-stories/2010-11-01/ranking-states-with-best-and-worst-voter-turnout/?cid=mainpromo9