lørdag den 14. januar 2012

USA nr. 13 på liste over atomsikkerhed

USA ligger nede på en plads nummer 13, når det gælder graden af sikkerhed, som omgærder landets atommateriale. Det svarer til cirka midt i feltet blandt de 32 lande med nukleart materiale. Australien er i top.

Det skriver dagbladet New York Times.

Oversigten er udarbejdet i et samarbejde mellem den private organisation Nuclear Threat Initiative og det britiske nyhedsmagasin The Economists researchafdeling.

Formålet med listen er at skærpe opmærksomheden om nødvendigheden af at beskytte atommateriale i forhold til truslen fra atomterror.

USA's placering beskrives som forholdsvis god, men kun i betragtning af, at landet råder over meget materiale, der er spredt over et stort landområde, og at landet har været med siden begyndelsen på atomæraen.

Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2012/01/12/science/study-ranks-countries-on-nuclear-security.html

Forbundsbanken i USA overså boligboble

Sammenbruddet på det amerikanske boligmarked på grund af dårlige lån var umiddelbart forestående. Men alligevel fornemmede medlemmer af Forbundsbanken i USA ikke den lurende finansielle katastrofe.

Det fremgår ifølge avisen New York Times af optegnelser fra 2006, som Forbundsbanken netop har frigivet.

Forbundsbankens medlemmer havde ikke blik for, at nedturen på boligmarkedet kunne trække hele økonomien i USA med ned. De talte stadig om det stik modsatte, nemlig risikoen for, at økonomien ville blive overophedet og udløse inflation.

"Vi mener, at grundpillerne for en fortsat økonomisk ekspansion stadig ser godt ud," vurderede Timothy Geithner, dengang medlem af Forbundsbankens afdeling i New York.

Timothy Geithner er nu amerikansk finansminister.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2012/01/13/business/transcripts-show-an-unfazed-fed-in-2006.html

torsdag den 12. januar 2012

Ishockeyspillere holder hovedet koldt

Ishockeykampe i den amerikanske NHL-liga er ofte garneret med slagsmål - med og uden handsker - mellem spillere fra de to hold.

Sandt nok, men tendensen er faldende, viser en ny opgørelse ifølge dagbladet USA Today. Spillerne er bedre til at holde hovedet koldt.

Antallet er slagsmål er faldet med 25 procent i denne sæson, til trods for at ligaens ledelse ikke har taget skridt til at reducere uddelingen af tæv.

I 2010-2011 var der 697 slagsmål i første halvdel af sæsonen. I 2011-2012 var der 519.


Det skorter på forklaringer. Én mulighed er, at reglerne er blevet bedre, så voldsomme tacklinger under spillet straffes mere konsekvent. Derfor behøver spillerne ikke at tage sagen i egne hænder.



USA Todays hjemmeside:
http://www.usatoday.com/

tirsdag den 10. januar 2012

Bilfabrikanter bevarer tro på elbiler

Selv om det ikke ligefrem kører for salget af elbiler og hybridbiler i USA, så har de amerikanske bilfabrikanter bevaret troen på, at elbiler er fremtidens biltype.

Det fremgår af signalerne på den årlige bilmesse i bilbyen Detroit.

Avisen Washington Post skriver, at salget af hybridbiler endog faldt en anelse i 2011 sammenlignet med året før. Nemlig til 2,2 procent fra 2,4 procent.

Men optimismen er intakt. Branchefolk siger, at det eneste tvivlsspørgsmål er, hvilken type elbil eller hybridbil der slår an i stor stil.


Washington Posts hjemmeside:
http://www.washingtonpost.com

Højesteret dårlig til at forsvare ytringsfrihed

Præsidenten for Højesteretten i USA, John Roberts, har ry for at være ihærdig til at forsvare ytringsfriheden. Men i virkeligheden er hans indsats mindre imponerende end tidligere formænd for landets øverste retsinstans.

Det skriver avisen New York Times med henvisning til ny forskning.

Monica Youn, advokat fra Brennan Center for Justice på New York University School of Law, har gennemgået alle relevante sager ved Højesteretten i perioden 1953-2011. Det er sager, der vedrører det første forfatningstillæg, som handler om ytringsfriheden.

Youn påpeger, at John Roberts' periode er præget af en mindre aktiv og mindre aktivistisk tilgang til hans tre forgængere som højesteretspræsident. Højesteret har påtager sig færre ytringsfrihedssager - og er kommet med færre kendelser til forsvar for ytringsfriheden.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2012/01/08/us/study-challenges-supreme-courts-image-as-defender-of-free-speech.html

lørdag den 7. januar 2012

Santorum blev millionær på at være Washington-insider

Rick Santorum, der er dukket op som en af de førende republikanske præsidentkandidater i USA, fremstiller sig selv som en mand af folket, som ikke er fedtet ind i det politiske spil i Washington.

Men virkeligheden er en ganske anden, skriver avisen Washington Post.

Som senator frem til tidligt i 2007 spillede Santorum en nøglerolle i det omstridte K Street Project, som på en organiseret måde skulle presse grupper af industrivirksomheder og lobbyorganisationer til at hyre republikanere til indflydelsesrige poster.

Og efter at Santorum tabte forsøget på at blive genvalgt til Senatet, udnyttede han sine erfaringer til at tjene millioner af dollar på konsulentopgaver i Washington for industrivirksomheder og lobbyorganisationer.


Washington Posts hjemmeside:
http://www.washingtonpost.com

torsdag den 5. januar 2012

Social mobilitet er lav i USA

Det hed sig engang, at Amerika er mulighedernes land. Et avisbud kunne blive mangemillionær. I virkeligheden står det skidt til med den sociale mobilitet i USA.

Det viser undersøgelser, hvor USA er sammenlignet med Storbritannien og Danmark. Det skriver avisen New York Times.

Mindst fem store forskningsundersøgelser inden for de seneste år dokumenterer, at USA halter bagud. 42 procent af amerikanske mænd, som er vokset op i den nederste femtedel i den sociale lagdeling, kommer aldrig højere op i livet. I Storbritannien er den tilsvarende gruppe på 30 procent - og i Danmark 25 procent.

62 procent af amerikanerne, mænd og kvinder, som er opvokset i den øverste femtedel, holder sig i den øverste eller næstøverste femtedel resten af livet.

Forskerne forklarer den lave sociale mobilitet i USA med, at uligheden i samfundet er stor - der er langt op på den sociale rangstige for de fattige, fordi de begynder langt nede.

En anden vigtig faktor er, at videregående uddannelse ikke er en et samfundsgode i USA. Det skal den enkelte selv betale, og det afholder mange fattige fra at få muligheden.


Læs New York Times-artiklen: