General Motors bliver atter privatejet

Der var engang en krise blandt de store bilfabrikanter i USA. Krisen er der sådan set stadig, den er bare ikke så eksistentiel længere. Og for eksempel General Motors (GM) er nu kommet så meget op at køre, at koncernen er på vej tilbage på private hænder.

GM gik på børsen og rejste 23,1 milliarder dollar (126 milliarder kroner) ved at udbyde aktier. Manøvren betyder, at den amerikanske forbundsregerings ejerandel blev halveret.

Det rapporterer dagbladet New York Times.

Det er dog et stykke vej til, at GM atter bliver så sund, at koncernen - en af de tre store bilproducenter i USA - kan tilbagebetale samtlige 50 milliarder dollar (273 milliarder kroner), som præsident Barack Obama indskød for at redde koncernen.


Se New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/11/18/business/18auto.html?_r=1&ref=todayspaper

Teselskabet lider nederlag i Palins Alaska

Den amerikanske delstat Alaska omtales som Sarah Palin country. Men helt dækkende er beskrivelsen tilsyneladende ikke.

Nu har senator Lisa Murkowski genvundet sit sæde fra Alaska, selv om hun blev udfordret af Telselskabet, som står Palin nær.

Murkowski tabte kampen om at blive Republikanernes nominerede til pladsen til Joe Miller fra Teselskabet, den konservative græsrodsbevægelse. Derfor stillede hun op som uafhængig, og hun tildeles nu sejren efter fintællingen.

Forløbet beviser ifølge internetmagasinet The Daily Beast, at gode kandidater skal holde ud og stole på vælgerne, hvis deres parti foretrækker en eller anden letvægter.

Lisa Murkowski overtog sin fars senatssæde ved dennes død i 2002, og hun blev valgt første gang i 2004.


Læs The Daily Beast-artiklen:
http://www.thedailybeast.com/blogs-and-stories/2010-11-17/to-hell-with-the-activists/?cid=hp=mainpromo9

Obamas plan om hurtigtog kan blive afsporet

Den republikanske fremgang ved midtvejsvalget i USA truer nu præsident Barack Obamas storstilede plan om at fremme højhastighedstog rundt om i landet.

Det skriver avisen New York Times.

Hidtil er der fordelt 10,4 milliarder dollar (56,8 milliarder kroner) af det afsatte beløb. Heraf halvdelen til at udbygge de konventionelle jernbaner.

Delstaterne Ohio og Wisconsin har fået republikanske guvernører ved valget tidligere på måneden, og begge guvernører har udtalt, at de ikke vil være med til togprojekter, som forbundsregeringen presser på for.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/11/18/us/18rail.html?ref=todayspaper

Hvorfor Demokraterne holder fast ved Pelosi

Umiddelbart giver det ikke mening, at Demokraterne i Repræsentanternes Hus i USA er parat til at genvælge Nancy Pelosi som deres leder.

Pelosi kritiseres af opinionsdannere, hun er upopulær i meningsmålingerne, og oppositionen er dygtig til at dæmonisere hende.

Men hjemmesiden POLITICO, som følger det politiske miljø i Washington tæt, opregner flere grunde til, at hendes partifæller finder det fornuftigt at holde fast i Pelosi.

De to vigtigste årsager er, at hvis de vender ryggen til Pelosi, accepterer de også, at hun og Demokraterne i Kongressen var skyld i valgnederlaget - og ikke præsident Barack Obama, som de ofte følte sig svigtet af.

Ydermere har de demokratiske kongresmedlemmer en frygt for, at Obama - ligesom Bill Clinton i anden præsidentperiode - vil forsøge sig med såkaldt triangulering: At placere sig lige i midten mellem Demokraterne og Republikanerne i Kongressen. I så fald vil det være bedst med en leder af Demokraterne i Repræsentanternes Hus, der har en klar demokratisk profil.


Se POLITICO-analysen:
http://www.politico.com/news/stories/1110/45265.html

Republikanerne blokerer for våbenaftale med Rusland

Præsident Barack Obama har et erklæret mål at få raticeret en ny våbenaftale, som begrænser lagrene af strategiske atomvåben i USA og Rusland. Men han støder på modstand fra Republikanerne, der er blevet afstivet af fremgangen ved midtvejsvalget til Kongressen.

Det skriver dagbladet New York Times.

Republikanernes hovedmand i spørgsmålet, senator John Kyl, siger, at han ikke vil medvirke til støtte til den såkaldte nye START-traktat her i perioden, inden den nye Kongres indsættes efter årsskiftet.

Og til den tid bliver det blot endnu sværere med en godkendelse, fordi er der vil være en større andel af republikanske senatorer. En ratificering forudsætter en godkendelse med to tredjedeles flertal i Senatet.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/11/17/world/europe/17start.html?_r=1&ref=todayspaper

Republikanere vil ændre centralbanks opgave

Republikanerne er vrede over, at den amerikanske forbundsbank, The Fed, lod seddelpressen løbe og pumpede ekstra 600 milliarder dollar (3.320 milliarder kroner) ud i cirkulation for at stimulere den økonomiske aktivitet.

Så nu foreslår nogle af præsident Barack Obamas modstandere, at centralbankens mandat ændres. De mener, at banken alene bør fokusere på inflationen og glemme den nuværende dobbelte opgave om også at sikre maksimal beskæftigelse.

Det skriver det britiske finansdagblad Financial Times.

Kritikerne af forslaget siger, at løbsk inflation ikke just er en risiko i denne tid, eftersom inflationsraten er den laveste i årtier. Omvendt er arbejdsløsheden temmelig høj med 9,6 procent.


Læs Financial Times-artiklen:
http://www.ft.com/cms/s/a7ef038e-f14f-11df-8609-00144feab49a.html

17 millioner amerikanske hjem mangler mad

Næsten 17 millioner amerikanske familier har problemer at med skaffe nok mad til at sætte på bordet. Det viser en føderal rapport, som er baseret på oplysninger fra sidste år.

Andelen af hjem, der mangler mad, svarer til 15 procent af samtlige husstande.

Det skriver avisen Washington Post.

Af de 17 millioner har 5,6 millioner familier så vedvarende vanskeligheder med madforsyningen, at deres normale spisemønster er forstyrret.

Den amerikanske vicelandbrugsminister med ansvar for fødevarer, ernæring og forbrugerforhold, Kevin Concannon, siger, at madkrisen direkte afspejler den økonomiske krise i USA.

Antallet af hjem, der mangler mad, var omtrent det samme i 2009 som i 2008. Men det var mere end tredoblet sammenlignet med i 2006 - altså før krisen.


Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/11/15/AR2010111506719.html