Amerikanske universiteter svækkes af nedskæringer

Præsident Barack Obama har et mål om, at USA skal overgå resten af verden i uddannelsesniveau og derved styrke landets konkurrenceevne. Men lige nu går udviklingen i den modsatte retning.

Det britiske dagblad Financial Times skriver, at de offentlige universiteter i USA er udsat for nedskæringer.

Obama kan godt se, at det halter i forhold til målsætningen. USA var indtil for få år siden verdens førende, når det gælder andelen af unge, som får en mellemlang eller længere universitetsuddannelse. Nu er landet nr. 16.

Det er ikke godt nok, mener Obama. Men at ændre på situationen synes uden for hans rækkevidde. For det er delstaterne, som forsøger at mindske budgetunderskud ved at skære i bevillingerne til universiteterne.

Læs Financial Times-artiklen:

http://www.ft.com/intl/cms/s/0/33407ld8-e9e9-lle0-al49-00l44feab49a.html

Unge ved mindre om borgerrettighedskamp

Unge amerikaneres kendskab til kampen for borgerrettigheder til alle landsmænd, herunder også afrikansk-amerikanerne, er ikke, hvad det har været.

Det skriver avisen New York Times med henvisning til oplysninger fra organisationen Southern Poverty Law Center.

Ifølge rapporten skyldes den dalende viden om borgerrettighedskampen blandt andet, at delstaterne har nedprioriteret emnet i deres undervisningspensum.

35 af de 50 amerikanske stater stiller ingen eller kun få krav om, at skolerne skal sikre undervisning i borgerrettighedsbevægelsen.

Kun en umage blanding af Alabama, Florida og New York får topkarakter i Southern Poverty Law Centers rapport.

Læs New York Times-artiklen:

http://www.nytimes.com/2011/09/28/education/28civil.html

Afrikansk-amerikanere føler sig svigtet af Obama

Begejstringen fra præsidentvalget i 2008 over for Barack Obama er kølnet blandt de afrikansk-amerikanske vælgere i USA, selv om han nu forsøger at opnå ny sympati med et beskæftigelsesinitiativ og en rundtur til afrikansk-amerikanske organisationer og medier.

Det skriver dagbladet Washington Post, som henviser til nylige meningsmålinger.

Opinionsundersøgelser viser, at et stigende antal sorte mener, at landet er på et forkert spor.

Det Hvide Hus er opmærksom på udviklingen. Afrikansk-amerikanerne var en vigtig vælgergruppe, da Obama vandt, og det kan de atter bliver i 2012, hvor han genopstiller.

Men Obama-medarbejdere hæfter sig ved, at 90 procent af afrikansk-amerikanerne stadig foretrækker Obama, når alternativet på stemmesedlen er en republikaner.

Læs Washington Post-artiklen:

http://www.washingtonpost.com/politics/obama-faces-growing-discontent-among-black-voters/2011/09/23/gIQA0LjQsK.html

USA's militær bliver mere grønt

Det amerikanske militærs satsning på vedvarende energi er tredoblet på tre år frem til 2009. Uafhængighed af energi, importeret fra andre magter, betragtes nu af Pentagon som afgørende for USA's sikkerhed.

Det skriver dagblad Washington Post.

Det amerikanske forsvarsministerium opstiller et mål om, at en fjerdedel af energiforbruget i 2025 skal dækkes af vedvarende energi.

Pentagons målsætning er også et vigtigt signal til resten af samfundet, fordi militæret er den største enkelt-forbruger af energi.

Læs Washington Post-artiklen:

http://www.washingtonpost.com/national/health-science/military-spearheads-clean-energy-drive/2011/09/22/gIQApdA5xK.html

Udlicitering af sikkerhed i USA er ude af kontrol

Udliciteringen af militære sikkerhedsopgaver i USA er nu kommet så vidt, at over en million privatansatte amerikanere har fået sikkerhedsgodkendelse.

Dana Priest spørger i en artikel i internet-nyhedsmagasinet The Daily Beast, om ikke denne rundhåndede uddeling af sikkerhedsgodkendelser til privatansatte i sig selv er en trussel mod det amerikanske samfund?

Priest påviser også, at kontraktansatte ikke er så billige, som både de selv og de offentlige myndigheder giver udseende af. Cirka halvdelen af de amerikanske sikkerhedsorganers budget til personale går til private kontraktansatte, selv om de udgør under en tredjedel af det samlede personale.

Læs The Daily Beast-artiklen:

http://www.thedailybeast.com/articles/2011/09/21/government-private-contractors-hinder-fight-on-terrorism.html

Teknologi-byer fastholder grebet

Trods et tiår med teknologiske fremskridt i USA, der gør det muligt for folk at arbejde hvor som helst, så fortsætter de højt uddannede med at samle sig om en lille håndfuld byområder.

Det skriver finansdagbladet Wall Street Journal på basis af nye tal fra den seneste amerikanske folketælling.

Byområderne er New York, Silicon Valley i Californien og Boston.

"I en videnøkonomi avler succes succes," siger Alan Berube fra tænketanken Brookings Institution.

Wall Street Journals hjemmeside:

http://www.wsj.com

Solenergi er en vækstmotor i USA

Solenergi-industrien i USA beskæftiger nu 100.000 personer. Det er dobbelt så meget som for to år siden.

Det skriver det britiske dagblad Financial Times.

Oplysningerne stammer fra brancheorganisationen The Solar Energy Industries Association.

Solenergi er nu en vigtigere økonomisk sektor en kulminedrift og stålproduktion.

Solenergi-industrien har fået økonomiske opmuntringer fra både forbundsregeringen og delstaterne, heriblandt skattebegunstigelser. Samtidig er prisen på solpaneler faldet.

Californien er den delstat, der er kommet længst med solenergi.

Financial Times' hjemmeside:

http://www.ft.com

Hver femte amerikaner: Gud styrer økonomien

Han har ikke nogen heldig hånd for tiden, hvis det er ham, der styrer USA's økonomi. Ikke desto mindre mener hver femte amerikaner, at Gud er aktivt involveret i samfundslivet, herunder økonomien.

Det skriver avisen USA Today.

Avisen henviser til en undersøgelse om religion fra Baylor University i Waco, Texas.

Den samme femtedel er stærkt konservativ og mener, at markedsøkonomien er noget gudgivent, en trossag.

Ud af samtlige over 1.700 adspurgte svarer tre fjerdedele, at "Gud har en plan med mig". Og halvdelen mener, at regeringen blander sig unødigt i folks liv. Ni ud af 10 bekræfter den amerikanske drøm om, at alt kan lade sig gøre for dem, der arbejder hårdt for det.

Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/money/economy/story/2011-09-20/god-economy/50470304/1

Obama foreslår en millionærskat

Efter inspiration fra den succesrige finansmand Warren Buffett foreslår præsident Barack Obama en millionærskat i USA.

Obama lægger op til, at alle amerikanere, der tjener over én million dollar (5,4 milliarder kroner), skal betale en særskat, men kun hvis deres skatteprocent i realiteten er lavere end middelklassens.

Det rapporterer dagbladet Los Angeles Times.

Formålet er at skaffe penge i den føderale kasse til at dække underskuddet på budgettet.

Warren Buffett har betegnet det nuværende skattesystem som uretfærdigt, fordi han selv - eksempelvis - betaler en lavere skatterate end sin sekretær.

Obamas forslag ventes at støde på hård modstand fra Republikanerne, som mener, at det vil hæmme virketrangen i amerikansk erhvervsliv.


Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/nationworld/nation/la-na-obama-millionaires-tax-20110918,0,7251514.story

Fattigdom er størst i Perrys Texas

Den republikanske præsidentkandidat Rick Perry har ikke meget at prale af, når det gælder kampen mod fattigdom hjemme i Texas, hvor han er guvernør.

Ifølge forskningsinstituttet Center for Public Policy Priorities (CPPP) i Austin, Texas, er fattigdommen større i Texas end i resten af USA. Og den vokser også hurtigere.

Det skriver det britiske dagblad The Guardian.

Det er næsten hver femte texaner, som er fattig. De rigeste er kun i ringe grad påvirket af den økonomiske nedtur.

"Den økonomiske model fungerer fint for nogle mennesker, men den fungerer ikke godt for mange mennesker," siger Frances Deviney fra CPPP.


Læs The Guardian-artiklen:
http://www.guardian.co.uk/world/2011/sep/15/texas-poverty-rick-perry-jobs

Hver sjette amerikaner er fattig

Andelen er fattige i USA er vokset til det højeste niveau i næsten 20 år. Det er nu hver sjette borger, som lever under den officielle fattigdomsgrænse.

Det skriver dagbladet New York Times.

Fattigdomsgrænsen ligger på en anelse over 22.000 dollar (119.000 kroner) om året for en familie på fire.

Tallene stammer fra det føderale kontor for folketælling.

Sheldon Danziger, professor i offentlig forvaltning ved University of Michigan, fastslår over for New York Times, at fattigdomsbegrebet ikke handler om folk, som er arbejdsløse i en periode, eller som på anden måde har en midlertidig indtægtsnedgang.

"Det er hele tiden - året rundt," siger Danziger.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2011/09/14/us/14census.html

Tilslutning til Obamas terrorbekæmpelse

Da demokraten Barack Obama overtog præsidentposten i USA fra republikaneren George W. Bush, var der en udbredt opfattelse af, at Obama stod svagt, når det gælder kampen mod international terror.

Men hvis denne antagelse var sand, så er respekten for Obamas fremfærd i terrorbekæmpelse støt og roligt vokset gennem hans to et halvt år i Det Hvide Hus.

Nu er det 62 procent af amerikanerne, som tilslutter sig Obamas politik på området. Det viser en meningsmåling, som er foretaget af dagbladet Washington Post og tv-selskabet ABC i anledning af 10-årsdagen for teroranslagene i New York og Washington den 11. september 2001.

Næsten seks ud af 10 uafhængige vælgere siger god for Obamas terrorbekæmpelse. Det samme gælder - måske særligt overraskende - fire ud af 10 republikanere.

Terroremnet er blevet en styrke for Barack Obama. For i den samme opinionsundersøgelse når den generelle opbakning til Obama et nyt lavpunkt med 43 procent.


Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/politics/national-security-emerges-as-obama-strong-point/2011/09/09/gIQAKWcKJK.html

Obamas jobplan stemples som nytteløs

Der er ikke meget af et kick i den stort anlagte plan, som præsident Barack Obama bekendtgør for at sparke gang i beskæftigelsen i USA.

Sådan lyder dommen på forhånd fra Zachary Karabell i internetnyhedsmagasinet The Daily Beast.

Der er nævnt et beløb på 300 milliarder dollar (1.590 milliarder kroner) i forbindelse med planen. Men det er ifølge Karabell et "meget, meget lille" beløb, når man sammenligner med USA' samlede produktion, som er på over 15.000 milliarder dollar (76.000 milliarder kroner).

Desuden er over halvdelen af planen blot en forlængelse af foranstaltninger, som allerede er i kraft.

Læs The Daily Beast-artiklen:

http://www.thedailybeast.com/articles/2011/09/08/obama-s-300-billion-dollar-jobs-plan-will-fail-could-begin-end-of-his-presidency.html

Mange amerikanere dropper ud af middelklasse

Næsten hver tredje amerikaner, som voksede op i middelklassen, er gået et eller flere trin ned ad indkomststigen som voksen.

Det viser en undersøgelse fra Pew Charitable Trusts.

Nedadgående mobilitet rammer især mennesker, som ikke fik en videregående uddannelse, løb ind i problemer med rusmidler eller blev skilt.

Generelt set er det sværest for afrikansk-amerikanske mænd at holde fast i deres middelklassestatus fra barndom og ungdom.

Flere økonomer ser en øget indkomstkløft og stagnerende lønninger som forklaring på den nedadgående mobilitet.

Mere om Pew Charitable Trusts-undersøgelsen:

http://www.pewtrusts.org/news_room_detail.aspx?id=85899363670

Banker skal bøde for dristige boliglån

De føderale myndigheder i USA er klar med en stævning, der skal drage en række storbanker til ansvar for investeringer, som var understøttet af overmodige udlån til finansiering af boligkøb.

Ifølge Det Føderale Boligfinansieringsagentur gav bankerne urigtige oplysninger om boliglånenes soliditet.

Resultatet blev i sidste ende, at de amerikanske skatteydere måtte bøde ved at komme realkreditinstitutionerne Fannie Mae og Freddie Mac til undsætning.

Det oplyser den britiske radio BBC.

Den bebudede stævning er rettet mod 17 banker, heriblandt Goldman Sachs og Bank of America.

Siden redningen af Fannie Mae og Freddie Mac har skatteyderne pumpet 140 milliarder dollar (732 milliarder kroner) i de to institutioner for at holde dem i gang.

Læs BBC-artiklen:
http://www.bbc.co.uk/news/business-147719376

Krisen kan give USA's fagbevægelse nyt liv

Den amerikanske fagbevægelse har mistet sin stemme, og den er udsat for angreb. Samtidig bliver den svigtet af Demokraterne, som er bevægelsens traditionelle allierede.

Det konstaterer arbejdsmarkedseksperten Michael Kazin i en artikel på internetnyhedssitet The Daily Beast.

Kazin anfører, at den aktuelle økonomiske situation udgør en mulighed for at puste nyt liv i fagbevægelsen og genskabe båndene til Demokraterne.

Hvorfor? Fordi virksomhedernes fortjeneste stiger på trods af krisen og samtidig med, at arbejdsløsheden er "obskøn" høj.


Læs The Daile Beast-artiklen:
http://www.thedailybeast.com/articles/2011/09/04/what-happened-to-the-labor-movement-michael-kazin-in-its-decline.html