En ny klimalov er urealistisk i Kongressen de næste to år, så nu tager præsident Barack Obama det første, spæde skridt til et administrativt indgreb, der skal bremse udledningen af CO2 i USA.
Obama skal dog passe på, at han ikke farer for hårdt frem, eftersom der snart er et republikansk flertal i Repræsentanternes Hus. Samtidig betød midtvejsvalget i november, at den republikanske repræsentation i Senatet er styrket.
Det skriver avisen New York Times.
Obamas initiativ består i, at den amerikanske miljøstyrelse (EPA) indfører regulering af CO2 og andre drivhusgasser fra virksomheder og kraftværker.
EPA-chef Lisa Jackson lover at træde varsomt. Der kommer ikke noget loft over udledningen før midt i 2011. Og når det sker, vil industrien ikke blive pålagt urimelige udgifter.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/12/31/science/earth/31epa.html?ref=todayspaper
fredag den 31. december 2010
onsdag den 29. december 2010
Risiko for ny nedtur på boligmarked i USA
Det tegnede lige så godt. Boligmarkedet i USA var på vej op tidligere i år, men nu er der risiko for en nedtur nummer to. Også selv om resten af landets økonomi synes i bedring.
Det skriver finansdagbladet Wall Street Journal med henvisning til data fra Standard & Poor's/Case-Shiller.
Alle 20 amerikanske byer, som indekset omfatter, oplevede faldende boligpriser fra den ene måned til den næste.
Læs Wall Street Journal-artiklen:
http://online.wsj.com/article/SB10001424052970203513204576047491075731426.html?mod=WSJEUROPE_hpp_sections_news
Det skriver finansdagbladet Wall Street Journal med henvisning til data fra Standard & Poor's/Case-Shiller.
Alle 20 amerikanske byer, som indekset omfatter, oplevede faldende boligpriser fra den ene måned til den næste.
Læs Wall Street Journal-artiklen:
http://online.wsj.com/article/SB10001424052970203513204576047491075731426.html?mod=WSJEUROPE_hpp_sections_news
tirsdag den 28. december 2010
Kun få syge tegner sygeforsikring
Præsident Barack Obamas stort anlagte sundhedsreform giver blandt andet amerikanere, som allerede er syge, mulighed for at tegne en sygeforsikring og således opnå dækning.
Men det viser sig, at foreløbig relativt få syge borgere benytter sig af tilbuddet, selv om de derved kan få betalt deres udgifter til lægebehandling helt eller delvist.
Det skriver avisen Washington Post.
Samtidig tyder de hidtidige erfaringer på, at i delstater, hvor syge rent faktisk skaffer sig en sygeforsikring, er det en dyr fornøjelse for samfundsøkonomien. Det er tvivlsomt, om de fem milliarder dollar (28,3 milliarder kroner), som Kongressen har afsat til formålet, overhovedet rækker.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/12/27/AR2010122702343.html
Men det viser sig, at foreløbig relativt få syge borgere benytter sig af tilbuddet, selv om de derved kan få betalt deres udgifter til lægebehandling helt eller delvist.
Det skriver avisen Washington Post.
Samtidig tyder de hidtidige erfaringer på, at i delstater, hvor syge rent faktisk skaffer sig en sygeforsikring, er det en dyr fornøjelse for samfundsøkonomien. Det er tvivlsomt, om de fem milliarder dollar (28,3 milliarder kroner), som Kongressen har afsat til formålet, overhovedet rækker.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/12/27/AR2010122702343.html
mandag den 27. december 2010
Indvandrerreform aflyst
Gennem det seneste tiår har der været optræk til en indvandrerreform. Nu bliver projektet atter udsat - og denne gang i mindst to år.
Avisen Los Angeles Times skriver, at når republikanske medlemmer overtager flertallet i Repræsentanternes Hus og vinder frem i Senatet efter nytår, indebærer det et fuldt stop for en omfattende lovgivning, der skal sikre ulovlige indvandrere en mulighed for at blive anerkendt som amerikanske statsborgere.
Der menes at være omkring 11 millioner illegale indvandrere i USA.
Det er dog ikke sådan, at Republikanerne vil være passive i forhold til den ulovlige indvandring. Men deres initiativ består i at forstærke USA's grænse til Mexico.
Det varsler republikaneren Peter King, som bliver formand for udvalget for indenlandsk sikkerhed i Repræsentanternes Hus. King vil også udvide det lokale politis muligheder for at anholde illegale indvandrere.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/nationworld/nation/la-na-immigration-20101227,0,1495981.story
Avisen Los Angeles Times skriver, at når republikanske medlemmer overtager flertallet i Repræsentanternes Hus og vinder frem i Senatet efter nytår, indebærer det et fuldt stop for en omfattende lovgivning, der skal sikre ulovlige indvandrere en mulighed for at blive anerkendt som amerikanske statsborgere.
Der menes at være omkring 11 millioner illegale indvandrere i USA.
Det er dog ikke sådan, at Republikanerne vil være passive i forhold til den ulovlige indvandring. Men deres initiativ består i at forstærke USA's grænse til Mexico.
Det varsler republikaneren Peter King, som bliver formand for udvalget for indenlandsk sikkerhed i Repræsentanternes Hus. King vil også udvide det lokale politis muligheder for at anholde illegale indvandrere.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/nationworld/nation/la-na-immigration-20101227,0,1495981.story
torsdag den 23. december 2010
Russisk bekymring ansporede Obama
11 dage efter midtvejsvalget til Kongressen i USA tidligt i november, der var et svidende nederlag til præsident Barack Obama og hans demokratiske partifæller, oplevede Obama på et møde med præsident Dmitrij Medvedev, hvordan der var russisk bekymring for, om amerikanerne ville ratificere den nye START-traktat om strategiske atomvåben.
Mødet gjorde indtryk på Obama i en sådan grad, at han og hans Hvide Hus-embedsmænd indledte en massiv kampagne for at overtale Senatet til at godkende traktaten. Og nu er det så sket, nemlig med over det krævede to tredjedeles flertal - 71 stemmer for og 26 imod.
Det skriver avisen Washington Post.
Obama har oplevet to andre triumfer i Kongressen her i december. Vedtagelsen af en ny politik, der baner vej for åbenlys homoseksualitet i det amerikanske militær, og garanti for betalt lægehjælp til arbejdere, der deltog i oprydningen efter 11. september-terroranslagene i 2001.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/12/22/2010122205937.html
Mødet gjorde indtryk på Obama i en sådan grad, at han og hans Hvide Hus-embedsmænd indledte en massiv kampagne for at overtale Senatet til at godkende traktaten. Og nu er det så sket, nemlig med over det krævede to tredjedeles flertal - 71 stemmer for og 26 imod.
Det skriver avisen Washington Post.
Obama har oplevet to andre triumfer i Kongressen her i december. Vedtagelsen af en ny politik, der baner vej for åbenlys homoseksualitet i det amerikanske militær, og garanti for betalt lægehjælp til arbejdere, der deltog i oprydningen efter 11. september-terroranslagene i 2001.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/12/22/2010122205937.html
onsdag den 22. december 2010
Amerikanske kvinder føder færre børn
F'ødselsraten blandt amerikanske kvinder under 40 er dalende - og i visse tilfælde til et lavpunkt. Det fremgår af statistik, som ifølge avisen USA Today er blevet offentliggjort af regeringen.
For kvinder i alderen 20-24 år faldt fødselsraten med syv procent i 2009 sammenlignet med i 2008 og nåede det laveste niveau siden 1973.
Blandt de 25-29-årige kvinder var nedgangen i fødselsraten på fire procent, og der var også tilbagegang blandt kvinder i trediverne.
Kun hos de 40-44-årige steg fødselsraten.
Tallene fra Det Nationale Center for Sundhedsstatistik viser desuden, at fødselsraten blandt teenagere faldt med seks procent og nu ligger i det laveste leje i næsten 70 år.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/printedition/news/20101222/birthdata22_st.art.htm
For kvinder i alderen 20-24 år faldt fødselsraten med syv procent i 2009 sammenlignet med i 2008 og nåede det laveste niveau siden 1973.
Blandt de 25-29-årige kvinder var nedgangen i fødselsraten på fire procent, og der var også tilbagegang blandt kvinder i trediverne.
Kun hos de 40-44-årige steg fødselsraten.
Tallene fra Det Nationale Center for Sundhedsstatistik viser desuden, at fødselsraten blandt teenagere faldt med seks procent og nu ligger i det laveste leje i næsten 70 år.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/printedition/news/20101222/birthdata22_st.art.htm
Guantánamo-fanger kan tilbageholdes i det uendelige
Umiddelbart efter sin tiltrædelse som amerikansk præsident fastslog Barack Obama, at Guantánamo-fangelejren skulle lukkes i løbet af et år. Nu er der snart gået to år, og detentionslejren for terrormistænkte findes stadig.
Men der er mere endnu: Obama-regeringen er ved at udarbejde et præsidentielt dekret, der formelt gør det muligt at tilbageholde nogle af fangerne i Guantánamo på ubestemt tid - og uden rettergang.
Det skriver avisen Washington Post.
Der er dog en kattelem. De indsatte og deres advokater får adgang til at få den fortsatte tilbageholdelse prøvet ved en domstol.
Det er tidligere fastslået, at op mod en tredjedel af de resterende 174 Guantánamo-fanger tilhører kategorien af personer, som skal kunne tilbageholdes i det uendelige.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/12/21/AR2010122105523.html
Men der er mere endnu: Obama-regeringen er ved at udarbejde et præsidentielt dekret, der formelt gør det muligt at tilbageholde nogle af fangerne i Guantánamo på ubestemt tid - og uden rettergang.
Det skriver avisen Washington Post.
Der er dog en kattelem. De indsatte og deres advokater får adgang til at få den fortsatte tilbageholdelse prøvet ved en domstol.
Det er tidligere fastslået, at op mod en tredjedel af de resterende 174 Guantánamo-fanger tilhører kategorien af personer, som skal kunne tilbageholdes i det uendelige.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/12/21/AR2010122105523.html
mandag den 20. december 2010
Amerikanere bliver overvåget af Amerika
Blandt amerikanere er der en grundlæggende modvilje mod den føderale regering - centralmagten i Washington. Men siden terroranslagene den11. september 2001, er der med den føderale regeringsadministration opbygget et tæt net af organer, der overvåger borgerne.
Det konstaterer avisen Washington Post i en grundig statusartikel.
Blandt organerne, der deltager, er forbundspolitiet (FBI), lokalt politi, sikkerhedsofficerer rundt om i delstaterne fra ministeriet fra indenlandsk sikkerhed og militærfolk, som deltager i efterforskning af kriminalitet.
Systemet er det største og mest avancerede nogensinde i USA's historie. Der bliver indsamlet informationer om tusinder af borgere, hvoraf mange ikke har gjort noget som helst.
Læs Washington Post-artiklen:
http://projects.washingtonpost.com/top-secret-america/articles/monitoring-america/
Det konstaterer avisen Washington Post i en grundig statusartikel.
Blandt organerne, der deltager, er forbundspolitiet (FBI), lokalt politi, sikkerhedsofficerer rundt om i delstaterne fra ministeriet fra indenlandsk sikkerhed og militærfolk, som deltager i efterforskning af kriminalitet.
Systemet er det største og mest avancerede nogensinde i USA's historie. Der bliver indsamlet informationer om tusinder af borgere, hvoraf mange ikke har gjort noget som helst.
Læs Washington Post-artiklen:
http://projects.washingtonpost.com/top-secret-america/articles/monitoring-america/
søndag den 19. december 2010
USA's militær har atter plads til erklærede bøsser
Med en historisk beslutning baner Senatet vej for, at bøsser, som er åbne om deres seksuelle præference, kan være soldater i det amerikanske militær.
Senatet vedtog med stemmetallet 65-31 en annullering af den omstridte don't ask, don't tell-politik fra 1993, der forbød homoseksuelle i militæret at oplyse om deres seksuelle orientering.
Tidligere har Repræsentanternes Hus, det andet kammer i Kongressen, godkendt den nye politik.
Og før da havde Pentagon, det amerikanske forsvarsministerium, sagt god for en ophævelse af den hidtidige praksis.
Den britiske radio BBC fortæller i anledning af nyheden historien om to amerikanske mænd, som blev tvunget ud af militæret, fordi de er erklærede bøsser.
Læs BBC-historien:
http://www.bbc.co.uk/news/world-us-canada-11577047
Senatet vedtog med stemmetallet 65-31 en annullering af den omstridte don't ask, don't tell-politik fra 1993, der forbød homoseksuelle i militæret at oplyse om deres seksuelle orientering.
Tidligere har Repræsentanternes Hus, det andet kammer i Kongressen, godkendt den nye politik.
Og før da havde Pentagon, det amerikanske forsvarsministerium, sagt god for en ophævelse af den hidtidige praksis.
Den britiske radio BBC fortæller i anledning af nyheden historien om to amerikanske mænd, som blev tvunget ud af militæret, fordi de er erklærede bøsser.
Læs BBC-historien:
http://www.bbc.co.uk/news/world-us-canada-11577047
Obama vil fremme solenergi
Egentlig er der kun tale om nye retningslinjer for udviklingen af solenergi på offentligt ejet jord. Men i realiteten kan initiativet fra præsident Barack Obamas side medføre, at der kommer nyt skub i vedvarende energi i USA.
Det skriver dagbladet Washington Post.
I de nye retningslinjer udpeges 24 solenergizoner i seks amerikanske delstater. Det er områder, som ifølge den amerikanske indenrigsminister, Ken Salazar, er mest egnet til "miljømæssigt fornuftige solenergiproduktion i kraftværksskala".
Formanden for Solenergiindustriens Sammenslutning i USA, Rhone Resch, siger, at beslutningen er "et klart tegn på, at vi har forceret en betydelig forhindring".
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/12/17/AR2010121701497.html
Det skriver dagbladet Washington Post.
I de nye retningslinjer udpeges 24 solenergizoner i seks amerikanske delstater. Det er områder, som ifølge den amerikanske indenrigsminister, Ken Salazar, er mest egnet til "miljømæssigt fornuftige solenergiproduktion i kraftværksskala".
Formanden for Solenergiindustriens Sammenslutning i USA, Rhone Resch, siger, at beslutningen er "et klart tegn på, at vi har forceret en betydelig forhindring".
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/12/17/AR2010121701497.html
lørdag den 18. december 2010
Det tynder ud på landet i USA
Størstedelen af de mindst befolkede amter i USA er blevet endnu mindre - målt i antal beboere - i løbet af de seneste 10 år. Fraflytningen er fortsat.
Det fremgår af en analyse, som er foretaget af avisen Los Angeles Times på basis af tal fra den seneste landsomfattende folketælling.
Analysen omfatter cirka 14.000 amter med under 20.000 personer hver.
Se Los Angeles Times-artiklen:
http://articles.latimes.com/2010/dec/nation/la-na-rural-census-20101215
Det fremgår af en analyse, som er foretaget af avisen Los Angeles Times på basis af tal fra den seneste landsomfattende folketælling.
Analysen omfatter cirka 14.000 amter med under 20.000 personer hver.
Se Los Angeles Times-artiklen:
http://articles.latimes.com/2010/dec/nation/la-na-rural-census-20101215
Teenagere ryger atter pot
Det er atter populært blandt amerikanske teenagere at ryge pot (marihuana). Faktisk er det mere attraktivt end at ryge cigaretter.
Det skriver avisen Los Angeles Times med henvisning til en føderal undersøgelse.
Undersøgelsen viser, at blandt elever i den ældste klasse i gymnasiet har flere røget pot end cigaretter i en 30 dages-periode.
Undersøgelsen kommer fra Det Nationale Institut om Narkomisbrug, som udarbejder en årlig rapport om spørgsmålet.
Ifølge tallene fra 2010 siger 21 procent af elever i afgangsklassen i high school, at de har røget pot den seneste måned, mens 19 procent har røget cigaretter i samme periode.
Præsident Barack Obamas chef for narkobekæmpelse, Gil Kerlikowske, forklarer udviklingen med, at de unge opfatter marihuana som mere acceptabelt - blandt andet fordi marihuana i for eksempel Californien er frigivet til medicinske formål.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/2010/dec/15/health/la-he-teen-pot-20101215
Det skriver avisen Los Angeles Times med henvisning til en føderal undersøgelse.
Undersøgelsen viser, at blandt elever i den ældste klasse i gymnasiet har flere røget pot end cigaretter i en 30 dages-periode.
Undersøgelsen kommer fra Det Nationale Institut om Narkomisbrug, som udarbejder en årlig rapport om spørgsmålet.
Ifølge tallene fra 2010 siger 21 procent af elever i afgangsklassen i high school, at de har røget pot den seneste måned, mens 19 procent har røget cigaretter i samme periode.
Præsident Barack Obamas chef for narkobekæmpelse, Gil Kerlikowske, forklarer udviklingen med, at de unge opfatter marihuana som mere acceptabelt - blandt andet fordi marihuana i for eksempel Californien er frigivet til medicinske formål.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/2010/dec/15/health/la-he-teen-pot-20101215
De ældre i USA beholder deres arbejde
Mens unge amerikanere i stigende grad er presset på arbejdsmarkedet, beholder stadigt flere ældre amerikanere deres job. Antallet af ældre på 55 år og derover, som bevarer jobbet, sætter rekord i år med 28 millioner.
Det viser en analyse, som dagbladet USA Today har foretaget.
Eksempelvis er 55 procent af de 60-64-årige fortsat på arbejdsmarkedet. Det er en stigning på otte procentpoint sammenlignet med for 10 år siden.
Tendensen letter presset på offentligt ansattes pensionsordninger.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/money/workplace/2010-12-14-older-workers-employment_N.htm
Det viser en analyse, som dagbladet USA Today har foretaget.
Eksempelvis er 55 procent af de 60-64-årige fortsat på arbejdsmarkedet. Det er en stigning på otte procentpoint sammenlignet med for 10 år siden.
Tendensen letter presset på offentligt ansattes pensionsordninger.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/money/workplace/2010-12-14-older-workers-employment_N.htm
torsdag den 16. december 2010
USA sætter fokus på konfliktforebyggelse
USA skruer op for diplomatiet og giver landets ambassadører en central rolle i en ny strategi, der sætter fokus på konfliktforebyggelse.
Det skriver dagbladet Washington Post.
Ambassadørerne skal koordinere arbejdet i USA's organer rundt om i verden med at løfte "civil magt" til et højere niveau, nu hvor det amerikanske militær alligevel deltager mere aktivt i opbygningen af lande, som er kollapset på grund af konflikt eller katastrofer.
Udenrigsminister Hillary Clinton sagde, da hun bekendtgjorde den nye strategi, at ambassadørerne kan medvirke til at løse en krise, før den eksploderer. Diplomaterne kan også være der som partner for militæret, hvis krigen bryder ud.
Læs Washington Post-artiklen
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/12/15/AR2010121507474.html
Det skriver dagbladet Washington Post.
Ambassadørerne skal koordinere arbejdet i USA's organer rundt om i verden med at løfte "civil magt" til et højere niveau, nu hvor det amerikanske militær alligevel deltager mere aktivt i opbygningen af lande, som er kollapset på grund af konflikt eller katastrofer.
Udenrigsminister Hillary Clinton sagde, da hun bekendtgjorde den nye strategi, at ambassadørerne kan medvirke til at løse en krise, før den eksploderer. Diplomaterne kan også være der som partner for militæret, hvis krigen bryder ud.
Læs Washington Post-artiklen
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/12/15/AR2010121507474.html
onsdag den 15. december 2010
USA er afhængig af kinesiske teknologi-råstoffer
Mange af de nye, rene teknologier er baseret på råstoffer, som findes i stor mængde i Kina. Så som det ser ud nu, er USA mere afhængig af mineraler fra Kina, end hvad der er fornuftigt. Den amerikanske økonomi er sårbar for kinesisk pres.
Det fremgår alt sammen af en detaljeret rapport, som udsendes af det amerikanske energiministerium.
Det skriver avisen New York Times.
Mindst 96 procent af en række sjældne råstoffer kommer fra Kina, og de kinesiske myndigheder begrænser eksporten, mens de giver kinesiske producenter fortrinsret.
I rapporten opfordres USA's regering og Kongressen til at optrappe indsatsen for forskning på området, styrke de diplomatiske bånd til andre lande, som også råder over mineraler, og fremme genbrug.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/12/15/business/global/15rare.html?_r=1&ref=todayspaper
Det fremgår alt sammen af en detaljeret rapport, som udsendes af det amerikanske energiministerium.
Det skriver avisen New York Times.
Mindst 96 procent af en række sjældne råstoffer kommer fra Kina, og de kinesiske myndigheder begrænser eksporten, mens de giver kinesiske producenter fortrinsret.
I rapporten opfordres USA's regering og Kongressen til at optrappe indsatsen for forskning på området, styrke de diplomatiske bånd til andre lande, som også råder over mineraler, og fremme genbrug.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/12/15/business/global/15rare.html?_r=1&ref=todayspaper
tirsdag den 14. december 2010
Flere års juridisk strid i vente om sygesikring
Distriktsdommer Henry Hudsons afvisning ved en forbundsdomstol i Virginia af et hovedelement i præsident Barack Obamas storstilede sygesikringsreform er bare begyndelsen. Forude ligger flere års juridisk strid.
Det spår avisen New York Times.
Hudson fastslår, at pålægget til alle amerikanske borgere om at skaffe sig en sygeforsikring rækker videre, end hvad USA's højesteret tidligere har accepteret med hensyn til den føderale regulering af "handelsmæssig aktivitet".
Men to tidligere kendelser om sygesikringsreformen har været i Obamas favør. Der er forskelle i erfaring, filosofi og politisk baggrund, der påvirker den juridiske vurdering af lovkomplekset.
Og det vil formentlig fortsætte, således at konflikten ender i højesteret, den øverste retsinstans, der skal fortolke den amerikanske forfatning.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/12/14/health/policy/14legal.html?ref=todayspaper
Det spår avisen New York Times.
Hudson fastslår, at pålægget til alle amerikanske borgere om at skaffe sig en sygeforsikring rækker videre, end hvad USA's højesteret tidligere har accepteret med hensyn til den føderale regulering af "handelsmæssig aktivitet".
Men to tidligere kendelser om sygesikringsreformen har været i Obamas favør. Der er forskelle i erfaring, filosofi og politisk baggrund, der påvirker den juridiske vurdering af lovkomplekset.
Og det vil formentlig fortsætte, således at konflikten ender i højesteret, den øverste retsinstans, der skal fortolke den amerikanske forfatning.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/12/14/health/policy/14legal.html?ref=todayspaper
mandag den 13. december 2010
Farmere i sydlige USA plages af tørke
Marker med jordnødder er svedet af. Bomuldsplanter er sygnet hen. Citrusfrugter er holdt op med at vokse.
Tørken i det sydlige USA, der begyndte i foråret, er fortsat hen over sommeren som følge af rekordhøje temperaturer, og i efteråret var nedbøren ligeledes sparsom. Så nu kan farmerne i regionen for alvor mærke det.
Det oplyser tv-selskabet ABC.
Det amerikanske landbrugsministerium har udråbt dele af 16 sydstater til katastrofeområde. Blandt de værst ramte stater er Texas, Louisiana, Arkansas, Alabama, Georgia og Florida.
Læs ABC's historie:
http://abcnews.go.com/business/wireStory?id=12376255
Tørken i det sydlige USA, der begyndte i foråret, er fortsat hen over sommeren som følge af rekordhøje temperaturer, og i efteråret var nedbøren ligeledes sparsom. Så nu kan farmerne i regionen for alvor mærke det.
Det oplyser tv-selskabet ABC.
Det amerikanske landbrugsministerium har udråbt dele af 16 sydstater til katastrofeområde. Blandt de værst ramte stater er Texas, Louisiana, Arkansas, Alabama, Georgia og Florida.
Læs ABC's historie:
http://abcnews.go.com/business/wireStory?id=12376255
Republikanere vil fjerne statsstøtte til radio
Den landsdækkende amerikanske radio NPR risikerer at miste den offentlige støtte. Republikanske politikere forlanger - med forskellige begrundelser - at den føderale bistand ophører.Det skriver internetavisen POLITICO, som følger den politiske udvikling i Washington tæt.
Eric Cantor, medlem af Repræsentanternes Hus, vil skære støtten væk for at rette op på det føderale budget.
Anderledes er det med senator Jim DeMint og Trent Franks, medlem af Repræsentanternes Hus. De vil stoppe pengestrømmen til NPR, fordi de mener, at radioen har en liberal drejning. De fremfører som argument blandt andet, at NPR for nyligt tog imod et millionbeløb fra finansmanden George Soros' organisation Open Society. Soros er politisk liberal.
Læs POLITICO-artiklen:
http://www.politico.com/news/stories/1210/46272.html
lørdag den 11. december 2010
Rige amerikanere slipper billigere i formueskat
Det kan virke som et paradoks: Præsident Barack Obamas kompromis med Republikanerne fra oppositionen i USA om en midlertidig forlængelse af skattenedsættelser indebærer, at de rige skal betale endnu mindre i formueskat end under præsident George W. Bush.
Det bemærker avisen Washington Post.
Obama bøjer sig for Republikanernes ønske om, at enkeltpersoner skattefrit kan videregive fem millioner dollar (28,1 millioner kroner) i arv til næste generation. Ud over dette beløb skal de svare en formueskat på 35 procent.
Før var overgrænsen 3,5 millioner dollar (19,7 millioner kroner) og en skatteprocent på 45 af resten.
Obamas demokratiske partifæller i Kongressen er i forvejen ikke begejstrede. Og nu, hvor de opdager Obamas indrømmelse i spørgsmålet om formueskat, overvejer i hvert fald de demokratiske medlemmer af Repræsentanternes Hus at stritte imod.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/12/10/AR2010121006931.html
Det bemærker avisen Washington Post.
Obama bøjer sig for Republikanernes ønske om, at enkeltpersoner skattefrit kan videregive fem millioner dollar (28,1 millioner kroner) i arv til næste generation. Ud over dette beløb skal de svare en formueskat på 35 procent.
Før var overgrænsen 3,5 millioner dollar (19,7 millioner kroner) og en skatteprocent på 45 af resten.
Obamas demokratiske partifæller i Kongressen er i forvejen ikke begejstrede. Og nu, hvor de opdager Obamas indrømmelse i spørgsmålet om formueskat, overvejer i hvert fald de demokratiske medlemmer af Repræsentanternes Hus at stritte imod.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/12/10/AR2010121006931.html
fredag den 10. december 2010
Oklahoma er den mest konservative stat
Oklahoma ligger lige midt i det såkaldte bibelbælte i USA og tilhører dels Syden, dels Midtvesten, dels Vesten. Og så er Oklahoma den mest konservative delstat i USA.
Det vurderer Keith Gaddie, professor ved University of Oklahoma, som er ved at skrive bogen Red State Rising (En rød stat på vej op).
Det skriver det britiske ugemagasin The Economist.
Rød i amerikansk politisk jargon betyder ikke venstreorienteret, men republikansk.
Gaddie underbygger sin vurdering ved at påpege, at Oklahoma var den eneste stat, hvor den republikansk præsidentkandidat John McCain vandt i alle amter ved valget i 2008.
Og ved det nylige midtvejsvalg til Kongressen blev alle pladser fra Oklahoma besat af republikanere - i øvrigt for første gang nogensinde.
Andre forskere i amerikansk politik benytter andre parametre. De udnævner Wyoming og Idaho til USA's mest konservative stater.
Læs The Economist-artiklen:
http://www.economist.com/node/17675922?story_id=176759228&fsrc=rss
Det vurderer Keith Gaddie, professor ved University of Oklahoma, som er ved at skrive bogen Red State Rising (En rød stat på vej op).
Det skriver det britiske ugemagasin The Economist.
Rød i amerikansk politisk jargon betyder ikke venstreorienteret, men republikansk.
Gaddie underbygger sin vurdering ved at påpege, at Oklahoma var den eneste stat, hvor den republikansk præsidentkandidat John McCain vandt i alle amter ved valget i 2008.
Og ved det nylige midtvejsvalg til Kongressen blev alle pladser fra Oklahoma besat af republikanere - i øvrigt for første gang nogensinde.
Andre forskere i amerikansk politik benytter andre parametre. De udnævner Wyoming og Idaho til USA's mest konservative stater.
Læs The Economist-artiklen:
http://www.economist.com/node/17675922?story_id=176759228&fsrc=rss
Obama udsætter skrappere klimaregler
Der sker hele tiden tilbageskridt på vejen frem mod en mere restriktiv klimapolitik i USA. Nu har præsident Barack Obamas regering udsat gennemførelsen af skrappere regler for udledningen af CO2 og andre former for giftig røg fra kraftværker.
Årsagen er, at Obama tilpasser sig den stærkere republikanske repræsentation i Kongressen.
Det skriver avisen New York Times.
Det er den amerikanske miljøstyrelse, EPA, som oplyser om beslutningen.
Obama førte valgkamp på en skærpelse af reglerne for udledning fra kraftværker, og reglerne skulle være trådt i kraft i løbet af få uger.
EPA forklarer, at den skal bruge mere tid til at analyse sammenhængen med udslippet af giftig røg og de helbredsmæssige konsekvenser.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/12/10/science/earth/10epa.html?ref=todayspaper
Årsagen er, at Obama tilpasser sig den stærkere republikanske repræsentation i Kongressen.
Det skriver avisen New York Times.
Det er den amerikanske miljøstyrelse, EPA, som oplyser om beslutningen.
Obama førte valgkamp på en skærpelse af reglerne for udledning fra kraftværker, og reglerne skulle være trådt i kraft i løbet af få uger.
EPA forklarer, at den skal bruge mere tid til at analyse sammenhængen med udslippet af giftig røg og de helbredsmæssige konsekvenser.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/12/10/science/earth/10epa.html?ref=todayspaper
torsdag den 9. december 2010
Flere unge amerikanere vil lære fremmedsprog
Der er en voksende interesse blandt amerikanske studerende for at kunne beherske flere sprog ud over engelsk.
Det viser en ny undersøgelse fra organisationen Modern Language Association of America (MLA).
Væksten i deltagelsen i sprogundervisning på videregående uddannelser steg med 6,6 procent fra 2006 til 2009. Især er arabisk, kinesisk og koreansk populære fremmedsprog.
Men trods denne tendens er fremmedsprog på amerikanske universiteter udsat for budgetnedskæringer. Fagene svækkes desuden af, at stadigt færre studerende tager en mastergrad i et fremmedsprog.
Læs mere om MLA's rapport:
http://www.mla.org/2009_enrollmentsurvey
Det viser en ny undersøgelse fra organisationen Modern Language Association of America (MLA).
Væksten i deltagelsen i sprogundervisning på videregående uddannelser steg med 6,6 procent fra 2006 til 2009. Især er arabisk, kinesisk og koreansk populære fremmedsprog.
Men trods denne tendens er fremmedsprog på amerikanske universiteter udsat for budgetnedskæringer. Fagene svækkes desuden af, at stadigt færre studerende tager en mastergrad i et fremmedsprog.
Læs mere om MLA's rapport:
http://www.mla.org/2009_enrollmentsurvey
Flertal ønsker fortsatte skattelettelser
Trods ramaskrig fra hans liberale demokratiske partifæller synes præsident Barack Obama at have støtte i den amerikanske befolkning til sit kompromis om at videreføre skattelettelserne fra præsident George W. Bushs æra.
Det bemærker internetmagasinet POLITICO, som følger det politiske spil i Washington tæt.
POLITICO henviser til meningsmålinger, der viser, at hvis skattelettelserne ikke kan videreføres for middelklassen alene, så skal lettelserne fortsætte for alle. Det mener flertallet.
Og "alle-modellen" er netop, hvad Obama har aftalt med Republikanerne fra oppositionen i to år frem.
Læs POLITICO-artiklen:
http://www.politico.com/news/stories/1210/46113.html
Det bemærker internetmagasinet POLITICO, som følger det politiske spil i Washington tæt.
POLITICO henviser til meningsmålinger, der viser, at hvis skattelettelserne ikke kan videreføres for middelklassen alene, så skal lettelserne fortsætte for alle. Det mener flertallet.
Og "alle-modellen" er netop, hvad Obama har aftalt med Republikanerne fra oppositionen i to år frem.
Læs POLITICO-artiklen:
http://www.politico.com/news/stories/1210/46113.html
onsdag den 8. december 2010
Google udfordrer alle på e-bøger
Modstanderne er mange. Men internetkoncernen Google satser på, at den i kraft af sin størrelse kan bryde igennem på det spirende marked for e-bøger.
Således har Google åbnet en digital boghandel, der tager konkurrencen op med Amazon, Apple og Barnes & Noble.
Det skriver avisen Los Angeles Times.
Googles fortrin er, at det udbyder et format, der kan læses på de fleste anordninger. Også smartphones.
Google har over tre millioner titler i sit virtuelle lager. Langt hovedparten er ikke ophavsretsbeskyttede. Men der vil være flere hundrede tusinde kommercielle bogtitler fra store og mindre forlag "på hylderne". Blandt forlagene er Random House og Hachette Book Group.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://http://www.latimes.com//business/la-fi-google-ebooks-20101207,0,1310680.story
Således har Google åbnet en digital boghandel, der tager konkurrencen op med Amazon, Apple og Barnes & Noble.
Det skriver avisen Los Angeles Times.
Googles fortrin er, at det udbyder et format, der kan læses på de fleste anordninger. Også smartphones.
Google har over tre millioner titler i sit virtuelle lager. Langt hovedparten er ikke ophavsretsbeskyttede. Men der vil være flere hundrede tusinde kommercielle bogtitler fra store og mindre forlag "på hylderne". Blandt forlagene er Random House og Hachette Book Group.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://http://www.latimes.com//business/la-fi-google-ebooks-20101207,0,1310680.story
mandag den 6. december 2010
Kan ny republikansk leder kontrollere oprør?
John Boehner er i høj grad en Washington-insider. Han har tilbragt næsten 30 år som medlem af Kongressen, og nu bliver han snart leder af Repræsentanternes Hus takket være sit partis overtagelse af flertallet ved midtvejsvalget i USA.
Men den store nyhed blandt Republikanerne, mens Barack Obama har været præsident, er ikke en etableret politiker som Boehner. Det er den konservative græsrodsbevægelse Teselskabet.
Det afgørende spørgsmål frem mod næste præsident- og kongresvalg i 2012 er derfor, om Boehner vil være i stand til at sætte sig igennem over for Teselskabet?
Dette spørgsmålet udforsker ugemagasinet The New Yorker i det nyeste nummer.
Det kan røbes fra artiklen, at Boehner vurderes at have et forspring i forhold til republikanske kolleger i Kongressen: Han var hurtig til at forstå omfanget og gennemslagskraften hos Teselskabet.
Læs The New Yorker-artiklen:
http://www.newyorker.com/reporting/2010/12/13/101213fa_fact_boyer
Men den store nyhed blandt Republikanerne, mens Barack Obama har været præsident, er ikke en etableret politiker som Boehner. Det er den konservative græsrodsbevægelse Teselskabet.
Det afgørende spørgsmål frem mod næste præsident- og kongresvalg i 2012 er derfor, om Boehner vil være i stand til at sætte sig igennem over for Teselskabet?
Dette spørgsmålet udforsker ugemagasinet The New Yorker i det nyeste nummer.
Det kan røbes fra artiklen, at Boehner vurderes at have et forspring i forhold til republikanske kolleger i Kongressen: Han var hurtig til at forstå omfanget og gennemslagskraften hos Teselskabet.
Læs The New Yorker-artiklen:
http://www.newyorker.com/reporting/2010/12/13/101213fa_fact_boyer
Obama står ved en korsvej
Dengang Barack Obama blev valgt til amerikansk præsident, blev han sammenlignet med to af forgængerne, nemlig Franklin D. Roosevelt og Abraham Lincoln.
Men her halvvejs i embedsperioden - og efter nederlaget til Obamas demokratiske partifæller ved midtvejsvalget til Kongressen - opstår spørgsmålet, om Obama skal optræde som Harry Truman eller Bill Clinton, hvis han vil undgå at blive en ny Jimmy Carter.
Det skriver dagbladet Washington Post.
Sammenligningen med Roosevelt og Lincoln skyldtes, at Barack Obama tiltrådte i 2009 på et tidspunkt, hvor USA befandt sig midt i den dybeste økonomiske krise i mange årtier.
Nu kan Obama måske snarere lære af Truman eller Clinton, hvis parti led store nederlag ved midtvejsvalget. Begge havde alligevel held til at blive genvalgt to år senere. Carter tabte derimod forsøget på at opnå en anden præsidentperiode.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/12/04/AR2010120403143.html
Men her halvvejs i embedsperioden - og efter nederlaget til Obamas demokratiske partifæller ved midtvejsvalget til Kongressen - opstår spørgsmålet, om Obama skal optræde som Harry Truman eller Bill Clinton, hvis han vil undgå at blive en ny Jimmy Carter.
Det skriver dagbladet Washington Post.
Sammenligningen med Roosevelt og Lincoln skyldtes, at Barack Obama tiltrådte i 2009 på et tidspunkt, hvor USA befandt sig midt i den dybeste økonomiske krise i mange årtier.
Nu kan Obama måske snarere lære af Truman eller Clinton, hvis parti led store nederlag ved midtvejsvalget. Begge havde alligevel held til at blive genvalgt to år senere. Carter tabte derimod forsøget på at opnå en anden præsidentperiode.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/12/04/AR2010120403143.html
lørdag den 4. december 2010
Langtidsledige i USA mister mulighed for job
En udbredt antagelse er nu blevet dokumenteret. Langtidsledige i USA vil også fremover have sværere ved at få job end dem, der kun har været uden arbejde i kort tid.
Det skriver avisen New York Times, som har gennemgået nye data fra det amerikanske arbejdsministerium.
Kun 8,7 procent af dem, der har været arbejdsløse i et år eller mere, står til at få job inden for den nærmeste måned.
Når det gælder ledige, som har været uden arbejde i under fem uger, så er det 30,7 procent, som kan se frem til at komme i beskæftigelse igen i løbet af en måned.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/12/03/business/economy/03unemployed.html?hpw
Det skriver avisen New York Times, som har gennemgået nye data fra det amerikanske arbejdsministerium.
Kun 8,7 procent af dem, der har været arbejdsløse i et år eller mere, står til at få job inden for den nærmeste måned.
Når det gælder ledige, som har været uden arbejde i under fem uger, så er det 30,7 procent, som kan se frem til at komme i beskæftigelse igen i løbet af en måned.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/12/03/business/economy/03unemployed.html?hpw
Noahs ark kommer til Kentucky
I forvejen er Kentucky i bibel-business. Den amerikanske delstat har et Skabelsesmuseum, og nu kommer snart en forlystelsespark, som indeholder en kopi af Noahs ark.
Det skriver det britiske dagblad The Independent.
Forlystelsesparkens hovedattraktion bliver et skib på 500 fods længde (over 150 meter), sådan som det er beskrevet i det gamle testamente i biblen. Desuden kommer der en zoologisk have, hvor der er to eksemplarer af hver dyreart.
Kentuckys guvernør, Steve Beshear, er parat til at give forlystelsesparken skattefritagelse, hvilket ikke er bekommet alle borgere lige godt. Ikketroende ymter kritik.
Men Beshear henviser til mulighederne for at tiltrække turister. Skabelsesmuseet blev indviet for tre år siden og har foreløbig haft besøg af over en million mennesker.
Læs The Independent-artiklen:
http://www.independent.co.uk/news/world/americas/kentucky-creates-a-theme-park-of-biblical-proportions-2149764.html
Det skriver det britiske dagblad The Independent.
Forlystelsesparkens hovedattraktion bliver et skib på 500 fods længde (over 150 meter), sådan som det er beskrevet i det gamle testamente i biblen. Desuden kommer der en zoologisk have, hvor der er to eksemplarer af hver dyreart.
Kentuckys guvernør, Steve Beshear, er parat til at give forlystelsesparken skattefritagelse, hvilket ikke er bekommet alle borgere lige godt. Ikketroende ymter kritik.
Men Beshear henviser til mulighederne for at tiltrække turister. Skabelsesmuseet blev indviet for tre år siden og har foreløbig haft besøg af over en million mennesker.
Læs The Independent-artiklen:
http://www.independent.co.uk/news/world/americas/kentucky-creates-a-theme-park-of-biblical-proportions-2149764.html
torsdag den 2. december 2010
Republikanere nedlægger klimaudvalg
Det er unødvendigt.
Sådan er begrundelsen fra John Boehner, den kommende leder af Repræsentanternes Hus, for, hvorfor han og hans republikanske partifæller vil nedlægge et særligt klimaudvalg i Repræsentanternes Hus.
Det skriver avisen New York Times.
Udvalget blev nedsat i 2007 af Repræsentanternes Hus' nuværende formand, Nancy Pelosi. Formålet var at undersøge problemet med den menneskeskabte globale opvarmning og forberede et muligt loft over udslippet af CO2.
Et sådan overgrænse for udledningen af drivhusgasser har Republikanerne hele tiden været imod.
Klimaudvalget bliver nu langt ind under Repræsentanternes Hus' handels- og energiudvalg.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/12/02/us/politics/02brfs-REPUBLICANSK_BRF.html?ref=todayspaper
Sådan er begrundelsen fra John Boehner, den kommende leder af Repræsentanternes Hus, for, hvorfor han og hans republikanske partifæller vil nedlægge et særligt klimaudvalg i Repræsentanternes Hus.
Det skriver avisen New York Times.
Udvalget blev nedsat i 2007 af Repræsentanternes Hus' nuværende formand, Nancy Pelosi. Formålet var at undersøge problemet med den menneskeskabte globale opvarmning og forberede et muligt loft over udslippet af CO2.
Et sådan overgrænse for udledningen af drivhusgasser har Republikanerne hele tiden været imod.
Klimaudvalget bliver nu langt ind under Repræsentanternes Hus' handels- og energiudvalg.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/12/02/us/politics/02brfs-REPUBLICANSK_BRF.html?ref=todayspaper
onsdag den 1. december 2010
Al Gore fortryder anbefaling af ætanol
Al Gore, den tidligere amerikanske vicepræsident og senere modtager af Nobels fredspris, erkender at have et alkoholproblem, som dog ikke er af privat karakter. Gore indrømmer, at det var forkert af ham at anbefale en satsning på majsbaseret biobrændstof, ætanol.
Det skriver internetnyhedsmagasinet The Daily Beast.
Al Gore støttede ætanol i sin klimafilm En ubekvem sandhed. Han forklarer nu, at hans anbefaling skyldes et ønske om at tækkes vælgerne i delstaten Iowa, hvor det første af primærvalgene forud for hvert præsidentvalg holdes.
Iowa lever primært af landbrug, herunder især dyrkning af majs.
Gores kovending kommer på et afgørende tidspunkt. Ved årets udgang udløber en føderal bistand på syv milliarder dollar (39,8 milliarder kroner) til majsproduktionen. Kongressen skal beslutte, om subsidierne skal videreføres.
Læs The Daily Beast-artiklen:
http://www.thedailybeast.com/blogs-and-stories/2010-11-30/al-gores-alcohol-problem-admits-ethanol-subsidies-a-mistake/?cid=hp:mainpromo7
Det skriver internetnyhedsmagasinet The Daily Beast.
Al Gore støttede ætanol i sin klimafilm En ubekvem sandhed. Han forklarer nu, at hans anbefaling skyldes et ønske om at tækkes vælgerne i delstaten Iowa, hvor det første af primærvalgene forud for hvert præsidentvalg holdes.
Iowa lever primært af landbrug, herunder især dyrkning af majs.
Gores kovending kommer på et afgørende tidspunkt. Ved årets udgang udløber en føderal bistand på syv milliarder dollar (39,8 milliarder kroner) til majsproduktionen. Kongressen skal beslutte, om subsidierne skal videreføres.
Læs The Daily Beast-artiklen:
http://www.thedailybeast.com/blogs-and-stories/2010-11-30/al-gores-alcohol-problem-admits-ethanol-subsidies-a-mistake/?cid=hp:mainpromo7
Pentagon baner vej for ny homo-politik
Det amerikanske forsvarsministerium kan ikke se nogen større problemer i at skrotte den omstridte politik om homoseksualitet, der handler om, at ingen spørger om en soldats seksuelle præferencer. Til gengæld skal han holde den for sig selv.
Det fremgår af en ny rapport fra Pentagon, der omtales i avisen Los Angeles Times.
Det hedder i rapporten, at der formentlig vil komme visse forstyrrelser i begyndelsen. Men et stop for politikken vil næppe give langsigtede vanskeligheder, hvis militæret sørger for den nødvendige oplysning for at integrere homoseksuelle.
Præsident Barack Obama og ledende officerer bruger Pentagon-rapporten som afsæt til et nyt forsøg på at ændre don't ask, don't tell-politikken, der har været i kraft i 17 år.
Men Republikanerne i Kongressen er ikke umiddelbart begejstrede for at pille ved status quo.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/nationworld/nation/la-na-dadt-survey-20101201,0,4018508.story
Det fremgår af en ny rapport fra Pentagon, der omtales i avisen Los Angeles Times.
Det hedder i rapporten, at der formentlig vil komme visse forstyrrelser i begyndelsen. Men et stop for politikken vil næppe give langsigtede vanskeligheder, hvis militæret sørger for den nødvendige oplysning for at integrere homoseksuelle.
Præsident Barack Obama og ledende officerer bruger Pentagon-rapporten som afsæt til et nyt forsøg på at ændre don't ask, don't tell-politikken, der har været i kraft i 17 år.
Men Republikanerne i Kongressen er ikke umiddelbart begejstrede for at pille ved status quo.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/nationworld/nation/la-na-dadt-survey-20101201,0,4018508.story
tirsdag den 30. november 2010
Obama vil fastfryse offentlige lønninger
Det var næppe så meget det sparede beløb, det drejede sig om, som signalet til Republikanerne fra oppositionen, der blev styrket ved midtvejsvalget til Kongressen i USA tidligere på måneden.
Sådan er vurderingen i avisen USA Today, efter at præsident Barack Obama foreslog at fastfryse føderalt ansattes lønninger i to år.
Obama præsenterede udspillet umiddelbart før et møde i Det Hvide Hus med ledende republikanske kongresmedlemmer.
Fastfrysningen kan reducere forbundsregeringens udgifter med 28 milliarder dollar (160 milliarder kroner) i de kommende fem år. Det batter ikke meget i forhold til den samlede føderale gæld, som nu er på 13.700 milliarder dollar (78.550 milliarder kroner).
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/news/washington/2010-11-30-1Apayfreeze30_ST_N.htm
Sådan er vurderingen i avisen USA Today, efter at præsident Barack Obama foreslog at fastfryse føderalt ansattes lønninger i to år.
Obama præsenterede udspillet umiddelbart før et møde i Det Hvide Hus med ledende republikanske kongresmedlemmer.
Fastfrysningen kan reducere forbundsregeringens udgifter med 28 milliarder dollar (160 milliarder kroner) i de kommende fem år. Det batter ikke meget i forhold til den samlede føderale gæld, som nu er på 13.700 milliarder dollar (78.550 milliarder kroner).
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/news/washington/2010-11-30-1Apayfreeze30_ST_N.htm
Konservative: Husk at USA er unikt
Guds eget land. Tendensen blandt amerikanere til at betragte deres land som noget ganske særligt har hele tiden været der.
Men konservative republikanere fra Teselskabet-bevægelsen synes, at denne opfattelse af USA som unikt er nedtonet de seneste år af præsident Barack Obama og Demokraterne.
Så nu tager de budskabet frem igen og støver det af, skriver dagbladet Washington Post.
Og republikanske politikere, der overvejer at stille op til præsidentvalget i 2012, er også begyndt at understrege USA's særstatus. Sarah Palin taler om "Undtagelsen Amerika" i sin seneste bog. Mitt Romney skriver i sit valgkampoplæg, at der stadig er grund til at fejre, at USA er en storslået nation, hvis lige ikke findes på kloden.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/11/28/2010112804269.html
Men konservative republikanere fra Teselskabet-bevægelsen synes, at denne opfattelse af USA som unikt er nedtonet de seneste år af præsident Barack Obama og Demokraterne.
Så nu tager de budskabet frem igen og støver det af, skriver dagbladet Washington Post.
Og republikanske politikere, der overvejer at stille op til præsidentvalget i 2012, er også begyndt at understrege USA's særstatus. Sarah Palin taler om "Undtagelsen Amerika" i sin seneste bog. Mitt Romney skriver i sit valgkampoplæg, at der stadig er grund til at fejre, at USA er en storslået nation, hvis lige ikke findes på kloden.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/11/28/2010112804269.html
Amerikanske diplomater spionerer
Særligt diplomatisk er det vist ikke. Amerikanske diplomater forsøger ikke kun at danne sig et indtryk af værtslandet gennem medier og personlige kontakter. De spionerer.
Det fremgår ifølge avisen New York Times af den seneste WikiLeaks-afsløring.
Diplomaterne har af det amerikanske udenrigsministerium fået ordre til at indsamle kreditkortnumre, arbejdsplaner og andre personlige data om udenlandske statsledere og regeringsmedlemmer.
Oplysningerne stammer fra beskeder fra State Department i Washington til ambassader i Mellemøsten, Østeuropa, Latinamerika og FN-hovedkvarteret.
Der er dog intet, der beviser, at diplomaterne ligefrem prøver at stjæle hemmeligheder. Den slags er stadig forbeholdt "rigtige" spioner.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/11/29/world/29spy.html?_r=todayspaper
Det fremgår ifølge avisen New York Times af den seneste WikiLeaks-afsløring.
Diplomaterne har af det amerikanske udenrigsministerium fået ordre til at indsamle kreditkortnumre, arbejdsplaner og andre personlige data om udenlandske statsledere og regeringsmedlemmer.
Oplysningerne stammer fra beskeder fra State Department i Washington til ambassader i Mellemøsten, Østeuropa, Latinamerika og FN-hovedkvarteret.
Der er dog intet, der beviser, at diplomaterne ligefrem prøver at stjæle hemmeligheder. Den slags er stadig forbeholdt "rigtige" spioner.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/11/29/world/29spy.html?_r=todayspaper
søndag den 28. november 2010
Robotter kan afløse soldater i krig
Krig er på mange måder en umenneskelig affære. Så hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud? Sådan lyder spørgsmålet fra den amerikanske hær, der foreslår at begynde at erstatte soldater af kød og blod med robotter.
Det skriver dagbladet New York Times, som beretter fra en øvelse, der har deltagelse af en næsten 40 centimeter høj robot, der er udstyret med et videokamera.
Hæren i USA mener, at robotter kan overtage overgaver såsom at opsøge og nedskyde snigskytter ude på slagmarken og foretage overvågning i nattens mørke.
Fordelen ved en robot er, at den ikke har sit eget liv at tænke på, så den behøver ikke at skyde, medmindre den er helt sikker på, hvad den rammer. Det siger fortalerne.
Skeptikerne indvender, at en udskiftning er soldater med robotter vil øge tilbøjeligeligheden til at indlede en krig.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/11/28/science/28robot.html?ref=todayspaper
Det skriver dagbladet New York Times, som beretter fra en øvelse, der har deltagelse af en næsten 40 centimeter høj robot, der er udstyret med et videokamera.
Hæren i USA mener, at robotter kan overtage overgaver såsom at opsøge og nedskyde snigskytter ude på slagmarken og foretage overvågning i nattens mørke.
Fordelen ved en robot er, at den ikke har sit eget liv at tænke på, så den behøver ikke at skyde, medmindre den er helt sikker på, hvad den rammer. Det siger fortalerne.
Skeptikerne indvender, at en udskiftning er soldater med robotter vil øge tilbøjeligeligheden til at indlede en krig.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/11/28/science/28robot.html?ref=todayspaper
Nyt fremstød til fordel for indvandrerbørn
Den demokratiske ledelse i den afgående Kongres vil gøre et nyt forsøg på at få vedtaget en såkaldt drømmelov, som skal lovliggøre unge indvandrere, der som børn kom ulovligt ind i USA sammen med deres forældre.
Det skriver avisen Washington Post.
Både Senatets leder, Harry Reid, og lederen af Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, lover at fremlægge lovforslaget igen i de nærmeste uger, selv om chancerne for vedtagelse er små.
Loven skal give unge indvandrere med rod i papirerne lovlig status, hvis de forpligter sig på at indlede en mellemlang uddannelse på et college eller i det amerikanske militær.
Omkring 55.000 unge indvandrere i USA kan nyde godt af DREAM-loven, hvis den godkendes.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/11/27/AR2010112700517.html
Det skriver avisen Washington Post.
Både Senatets leder, Harry Reid, og lederen af Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, lover at fremlægge lovforslaget igen i de nærmeste uger, selv om chancerne for vedtagelse er små.
Loven skal give unge indvandrere med rod i papirerne lovlig status, hvis de forpligter sig på at indlede en mellemlang uddannelse på et college eller i det amerikanske militær.
Omkring 55.000 unge indvandrere i USA kan nyde godt af DREAM-loven, hvis den godkendes.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/11/27/AR2010112700517.html
fredag den 26. november 2010
Mere kollektiv trafik i Los Angeles
Los Angeles har mere end de fleste storbyer i USA været forbundet med biltrafik, store vejindfletninger og 6-8 kørebaner. Men bybilledet er så småt ved at skifte.
Bystyret har truffet beslutning om flere store kollektive trafikprojekter, skriver avisen New York Times.
Blandt projekterne er en forlængelse af en undergrundsbane med 15 kilometer, så den når til blandt andet Beverly Hills samt Westwood, hvor universitetet UCLA ligger.
Visionen om at kunne køre i tog helt til kysten ved Santa Monica er ikke længere en fjern drøm.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/11/26/us/26transit.html?ref=todayspaper
Bystyret har truffet beslutning om flere store kollektive trafikprojekter, skriver avisen New York Times.
Blandt projekterne er en forlængelse af en undergrundsbane med 15 kilometer, så den når til blandt andet Beverly Hills samt Westwood, hvor universitetet UCLA ligger.
Visionen om at kunne køre i tog helt til kysten ved Santa Monica er ikke længere en fjern drøm.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/11/26/us/26transit.html?ref=todayspaper
torsdag den 25. november 2010
Thanksgiving samler amerikanerne
Det har altid været kendt, at Thanksgiving er årets store højtid i USA. Nu bliver der sat tal på. Ifølge en undersøgelse fra Pew Research Center er det 89 procent af de voksne amerikanere, s0m samles med deres familie på dagen, der altid er den tredje torsdag i november.
Det skriver avisen USA Today.
Og der er typisk mange om bordet, når de skal spise kalkun med hele udstyret. Blandt dem, der spiser Thanksgiving-middag med familien, er der i 85 procent af tilfældene mere end fem personer om bordet - og i 66 procent 10 eller flere om bordet.
Hverdagen - det er noget andet. Her er det kun halvdelen af børnefamilien, der samles om aftensmaden.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/yourlife/parenting-family/2010-11-23YLThankgsgivingdinner23_ST_N.htm
Det skriver avisen USA Today.
Og der er typisk mange om bordet, når de skal spise kalkun med hele udstyret. Blandt dem, der spiser Thanksgiving-middag med familien, er der i 85 procent af tilfældene mere end fem personer om bordet - og i 66 procent 10 eller flere om bordet.
Hverdagen - det er noget andet. Her er det kun halvdelen af børnefamilien, der samles om aftensmaden.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/yourlife/parenting-family/2010-11-23YLThankgsgivingdinner23_ST_N.htm
onsdag den 24. november 2010
Centralbank spår jobløs vækst i USA
Den amerikanske økonomi voksede hurtigere i årets tredje kvartal i år end hidtil ventet, nemlig til 2,5 procent på årsbasis i stedet for 2,0 procent.
Men udvidelsen af økonomien fører ikke til en større beskæftigelse, iler den amerikanske centralbank med at tilføje.
Det skriver dagbladet Los Angeles Times.
Således ventes arbejdsløsheden at fortsætte på nuværende niveau på omkring ni procent næste år. Og ledigheden vil ligge højt i flere år fremover.
Se Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/business/la-fi-growth-fed-20101124,0,7424968.story
Men udvidelsen af økonomien fører ikke til en større beskæftigelse, iler den amerikanske centralbank med at tilføje.
Det skriver dagbladet Los Angeles Times.
Således ventes arbejdsløsheden at fortsætte på nuværende niveau på omkring ni procent næste år. Og ledigheden vil ligge højt i flere år fremover.
Se Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/business/la-fi-growth-fed-20101124,0,7424968.story
Obama vil fremskynde offshore-vindenergi
Det går ikke hurtigt nok med at udvikle vindenergi i USA. Det mener præsident Barack Obama, og hans regering sætter nu fart i forberedelsen af offshore-vindmølleparker ud for landets kyst ved Atlanterhavet.
Det skriver avisen Washington Post.
Obama har bedt indenrigsministeriet, der har ansvaret for USA's naturressourcer, om hurtigt at finde de mest egnede steder til at opstille vindmøller. Det er steder, hvor der hyppigt er vind, og hvor møllerne ikke vil ligge i vejen for skibsfarten.
Obama-regeringen vil således ikke vente på, at bagmændene bag kommende offshore-vindmølleparker foreslår projekter og søger om tilladelse. Der er risiko for, at det tager alt for mange år, lyder ræsonnementet.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/11/23/AR2010112307042.html
Det skriver avisen Washington Post.
Obama har bedt indenrigsministeriet, der har ansvaret for USA's naturressourcer, om hurtigt at finde de mest egnede steder til at opstille vindmøller. Det er steder, hvor der hyppigt er vind, og hvor møllerne ikke vil ligge i vejen for skibsfarten.
Obama-regeringen vil således ikke vente på, at bagmændene bag kommende offshore-vindmølleparker foreslår projekter og søger om tilladelse. Der er risiko for, at det tager alt for mange år, lyder ræsonnementet.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/11/23/AR2010112307042.html
mandag den 22. november 2010
Passagerer gør oprør over kontrol i lufthavne
De nye bestræbelser for at skærpe sikkerhedskontrollen i lufthavnene er ikke populær blandt amerikanske rejsende. Et sandt oprør er under udvikling mod de særlige kropsskannere, som mange oplever som et personligt overgreb.
Også den optrappede kropsvisitering udløser modvilje.
Derfor lover Transportsikkerhedsadministrationen (i daglig tale TSA) under forbundsregeringen, at den vil forsøge at gøre sikkerhedskontrollen i lufthavnene "så lidt påtrængende som muligt".
Det skriver avisen USA Today.
Løftet fra TSA-chef John Pistole kommer, efter at præsident Barack Obama opfordrede til en fremgangsmåde, som også flypassagererne kan godtage.
Konflikten om sikkerhedskontrollen opstår umiddelbart før Thanksgiving på torsdag. Dagen er traditionelt anledning til, at familierne samles, og derfor er denne uge blandt de mest travle rejserperioder i årets løb i USA.
USA Today advarer om mulige forsinkelser på grund af protesterende passagerer i lufthavnene.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/printedition/news/20101122/1apatdown22_st.art.htm
Også den optrappede kropsvisitering udløser modvilje.
Derfor lover Transportsikkerhedsadministrationen (i daglig tale TSA) under forbundsregeringen, at den vil forsøge at gøre sikkerhedskontrollen i lufthavnene "så lidt påtrængende som muligt".
Det skriver avisen USA Today.
Løftet fra TSA-chef John Pistole kommer, efter at præsident Barack Obama opfordrede til en fremgangsmåde, som også flypassagererne kan godtage.
Konflikten om sikkerhedskontrollen opstår umiddelbart før Thanksgiving på torsdag. Dagen er traditionelt anledning til, at familierne samles, og derfor er denne uge blandt de mest travle rejserperioder i årets løb i USA.
USA Today advarer om mulige forsinkelser på grund af protesterende passagerer i lufthavnene.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/printedition/news/20101122/1apatdown22_st.art.htm
søndag den 21. november 2010
Pres for lavere forsvarsudgifter i USA
Når der skal spares på andre områder, så bør forsvaret også holde for. Det er begrundelsen fra begge sider i Kongressen i USA, hvor der opstået en usædvanlig alliance mellem den bløde demokrat i Repræsentanternes Hus Barney Frank og den ultraliberale republikaner Ron Paul.
Det skriver avisen Boston Globe.
Det umage pars forslag om en nedskæring af Pentagons budget på 16 procent over 10 år blev oprindelig afvist af en massiv front. Men efterhånden er flere demokrater og økonomisk påholdende republikanere parat til at diskutere spørgsmålet.
Pres fra den konservative græsrodsbevægelse Teselskabet, som oplevede succes ved midtvejsvalget, har også medført bevægelse. Teselskabet stiler mod balance på det føderale budget.
Og senest har Det Hvide Hus' såkaldte gældskommission taget flere af Barney Franks og Ron Pauls anbefalinger til sig - blandt andet, at det bør overvejes, om USA skal reducere antallet af militærbaser i Europa og opgive udviklingen af dyre våbensystemer.
Læs Boston Globe-artiklen:
http://www.boston.com/news/politics/articles/2010/11/21/frank_paul_make_a_case_for_pentagon_cuts/
Det skriver avisen Boston Globe.
Det umage pars forslag om en nedskæring af Pentagons budget på 16 procent over 10 år blev oprindelig afvist af en massiv front. Men efterhånden er flere demokrater og økonomisk påholdende republikanere parat til at diskutere spørgsmålet.
Pres fra den konservative græsrodsbevægelse Teselskabet, som oplevede succes ved midtvejsvalget, har også medført bevægelse. Teselskabet stiler mod balance på det føderale budget.
Og senest har Det Hvide Hus' såkaldte gældskommission taget flere af Barney Franks og Ron Pauls anbefalinger til sig - blandt andet, at det bør overvejes, om USA skal reducere antallet af militærbaser i Europa og opgive udviklingen af dyre våbensystemer.
Læs Boston Globe-artiklen:
http://www.boston.com/news/politics/articles/2010/11/21/frank_paul_make_a_case_for_pentagon_cuts/
lørdag den 20. november 2010
Opfordring til USA-Kina-samarbejde om rent kul
Amerikanske miljøforkæmpere ser helst, at kul forsvinder som energikilde, fordi sværter luften - og fylder atmosfæren med CO2. Men med den rolle, som kul spiller i den aktuelle forsyning, er det næppe realistisk inden for en overskuelig fremtid.
Det skriver James Fallows i magasinet The Atlantic.
Så Fallows opfordrer til at udvikle en mindre forurenende måde at brænde kul på - og gerne i samarbejde med Kina, som selv forbruger bjerge af kul og er førende i ren kul-teknologi.
"Den gode nyhed er, at ny teknologi gør det muligt," skriver James Fallows.
Læs The Atlantic-artiklen:
http://www.theatlantic.com/magazine/archive/2010/12/dirty-coal-clean-future/8307
Det skriver James Fallows i magasinet The Atlantic.
Så Fallows opfordrer til at udvikle en mindre forurenende måde at brænde kul på - og gerne i samarbejde med Kina, som selv forbruger bjerge af kul og er førende i ren kul-teknologi.
"Den gode nyhed er, at ny teknologi gør det muligt," skriver James Fallows.
Læs The Atlantic-artiklen:
http://www.theatlantic.com/magazine/archive/2010/12/dirty-coal-clean-future/8307
Fleste amerikanere kender ikke valgresultat
Et flertal af amerikanerne kan ikke gengive resultatet af midtvejsvalget til Kongressen tidligere på måneden. Kun 46 procent af de adspurgte i en undersøgelse fra Pew Research Center giver det korrekte svar:
At Republikanerne fik så meget fremgang i Repræsentanternes Hus, at de overtog flertallet, men at deres fremgang i Senatet ikke rakte til flertallet.
Det rapporterer tv-selskabet CBS.
Og færre end fire ud af 10 kan fortælle, at det republikanske kongresmedlem John Boehner bliver ny formand for Repræsentanternes Hus.
Læs CBS-historien:
http://www.cbsnews.com/8301-503544_162-20023431-503544.html
At Republikanerne fik så meget fremgang i Repræsentanternes Hus, at de overtog flertallet, men at deres fremgang i Senatet ikke rakte til flertallet.
Det rapporterer tv-selskabet CBS.
Og færre end fire ud af 10 kan fortælle, at det republikanske kongresmedlem John Boehner bliver ny formand for Repræsentanternes Hus.
Læs CBS-historien:
http://www.cbsnews.com/8301-503544_162-20023431-503544.html
Californien er tabt land for Republikanerne
Mange vælgere i Californien er stærkt modvillige over for at stemme på en republikansk kandidat ved valg. Der er også et stort flertal, som afviser Republikanernes negative holdning til det offentliges rolle i samfundet.
Det fremgår af en opinionsundersøgelse, som er foretaget af avisen Los Angeles Times i samarbejde med University of Southern California.
Hovedparten af vælgerne er modstander af californiske republikaneres afvisende holdning over for indvandrere, over for ægteskab blandt homoseksuelle, over for indgreb mod erhvervsvirksomheder og over for hjælp til fattige.
Undersøgelsen harmonerer med resultatet af midtvejsvalget: Mens Republikanerne gik frem i resten af USA, oplevede de tilbagegang i Californien.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://articles.latimes.com/2010/nov/19/local/la-me-poll-20101119
Det fremgår af en opinionsundersøgelse, som er foretaget af avisen Los Angeles Times i samarbejde med University of Southern California.
Hovedparten af vælgerne er modstander af californiske republikaneres afvisende holdning over for indvandrere, over for ægteskab blandt homoseksuelle, over for indgreb mod erhvervsvirksomheder og over for hjælp til fattige.
Undersøgelsen harmonerer med resultatet af midtvejsvalget: Mens Republikanerne gik frem i resten af USA, oplevede de tilbagegang i Californien.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://articles.latimes.com/2010/nov/19/local/la-me-poll-20101119
Ægteskab mister anseelse i USA
Ægteskabet står ikke dér, hvor det har stået i USA. Mens 72 procent af voksne amerikanere var gift i 1960, er andelen nu på omkring halvdelen af samtlige.
Det tyder på, at ægteskabet har dalende anseelse - en formodning, der bekræftes af at ny meningsmåling fra Pew Research Center. Her siger fire ud af 10 adspurgte, at ægteskabet er en forældet institution.
Undersøgelsen blandt et repræsentativt udsnit på næsten 2.700 personer viser, at amerikanerne udvider opfattelsen af en familie til også at opfatte et arrangement, hvor der kun er én forældre. Og - i mindre grad - til et arrangement, hvor begge personer i et voksenpar med barn/børn er af samme køn.
Mere om Pew Research Center-undersøgelsen:
http://pewsearch.org/pubs/1802/decline-marriage-rise-new-families
Det tyder på, at ægteskabet har dalende anseelse - en formodning, der bekræftes af at ny meningsmåling fra Pew Research Center. Her siger fire ud af 10 adspurgte, at ægteskabet er en forældet institution.
Undersøgelsen blandt et repræsentativt udsnit på næsten 2.700 personer viser, at amerikanerne udvider opfattelsen af en familie til også at opfatte et arrangement, hvor der kun er én forældre. Og - i mindre grad - til et arrangement, hvor begge personer i et voksenpar med barn/børn er af samme køn.
Mere om Pew Research Center-undersøgelsen:
http://pewsearch.org/pubs/1802/decline-marriage-rise-new-families
torsdag den 18. november 2010
General Motors bliver atter privatejet
Der var engang en krise blandt de store bilfabrikanter i USA. Krisen er der sådan set stadig, den er bare ikke så eksistentiel længere. Og for eksempel General Motors (GM) er nu kommet så meget op at køre, at koncernen er på vej tilbage på private hænder.GM gik på børsen og rejste 23,1 milliarder dollar (126 milliarder kroner) ved at udbyde aktier. Manøvren betyder, at den amerikanske forbundsregerings ejerandel blev halveret.
Det rapporterer dagbladet New York Times.
Det er dog et stykke vej til, at GM atter bliver så sund, at koncernen - en af de tre store bilproducenter i USA - kan tilbagebetale samtlige 50 milliarder dollar (273 milliarder kroner), som præsident Barack Obama indskød for at redde koncernen.
Se New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/11/18/business/18auto.html?_r=1&ref=todayspaper
Teselskabet lider nederlag i Palins Alaska
Den amerikanske delstat Alaska omtales som Sarah Palin country. Men helt dækkende er beskrivelsen tilsyneladende ikke.
Nu har senator Lisa Murkowski genvundet sit sæde fra Alaska, selv om hun blev udfordret af Telselskabet, som står Palin nær.
Murkowski tabte kampen om at blive Republikanernes nominerede til pladsen til Joe Miller fra Teselskabet, den konservative græsrodsbevægelse. Derfor stillede hun op som uafhængig, og hun tildeles nu sejren efter fintællingen.
Forløbet beviser ifølge internetmagasinet The Daily Beast, at gode kandidater skal holde ud og stole på vælgerne, hvis deres parti foretrækker en eller anden letvægter.
Lisa Murkowski overtog sin fars senatssæde ved dennes død i 2002, og hun blev valgt første gang i 2004.
Læs The Daily Beast-artiklen:
http://www.thedailybeast.com/blogs-and-stories/2010-11-17/to-hell-with-the-activists/?cid=hp=mainpromo9
Nu har senator Lisa Murkowski genvundet sit sæde fra Alaska, selv om hun blev udfordret af Telselskabet, som står Palin nær.
Murkowski tabte kampen om at blive Republikanernes nominerede til pladsen til Joe Miller fra Teselskabet, den konservative græsrodsbevægelse. Derfor stillede hun op som uafhængig, og hun tildeles nu sejren efter fintællingen.
Forløbet beviser ifølge internetmagasinet The Daily Beast, at gode kandidater skal holde ud og stole på vælgerne, hvis deres parti foretrækker en eller anden letvægter.
Lisa Murkowski overtog sin fars senatssæde ved dennes død i 2002, og hun blev valgt første gang i 2004.
Læs The Daily Beast-artiklen:
http://www.thedailybeast.com/blogs-and-stories/2010-11-17/to-hell-with-the-activists/?cid=hp=mainpromo9
Obamas plan om hurtigtog kan blive afsporet
Den republikanske fremgang ved midtvejsvalget i USA truer nu præsident Barack Obamas storstilede plan om at fremme højhastighedstog rundt om i landet.
Det skriver avisen New York Times.
Hidtil er der fordelt 10,4 milliarder dollar (56,8 milliarder kroner) af det afsatte beløb. Heraf halvdelen til at udbygge de konventionelle jernbaner.
Delstaterne Ohio og Wisconsin har fået republikanske guvernører ved valget tidligere på måneden, og begge guvernører har udtalt, at de ikke vil være med til togprojekter, som forbundsregeringen presser på for.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/11/18/us/18rail.html?ref=todayspaper
Det skriver avisen New York Times.
Hidtil er der fordelt 10,4 milliarder dollar (56,8 milliarder kroner) af det afsatte beløb. Heraf halvdelen til at udbygge de konventionelle jernbaner.
Delstaterne Ohio og Wisconsin har fået republikanske guvernører ved valget tidligere på måneden, og begge guvernører har udtalt, at de ikke vil være med til togprojekter, som forbundsregeringen presser på for.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/11/18/us/18rail.html?ref=todayspaper
onsdag den 17. november 2010
Hvorfor Demokraterne holder fast ved Pelosi
Umiddelbart giver det ikke mening, at Demokraterne i Repræsentanternes Hus i USA er parat til at genvælge Nancy Pelosi som deres leder.
Pelosi kritiseres af opinionsdannere, hun er upopulær i meningsmålingerne, og oppositionen er dygtig til at dæmonisere hende.
Men hjemmesiden POLITICO, som følger det politiske miljø i Washington tæt, opregner flere grunde til, at hendes partifæller finder det fornuftigt at holde fast i Pelosi.
De to vigtigste årsager er, at hvis de vender ryggen til Pelosi, accepterer de også, at hun og Demokraterne i Kongressen var skyld i valgnederlaget - og ikke præsident Barack Obama, som de ofte følte sig svigtet af.
Ydermere har de demokratiske kongresmedlemmer en frygt for, at Obama - ligesom Bill Clinton i anden præsidentperiode - vil forsøge sig med såkaldt triangulering: At placere sig lige i midten mellem Demokraterne og Republikanerne i Kongressen. I så fald vil det være bedst med en leder af Demokraterne i Repræsentanternes Hus, der har en klar demokratisk profil.
Se POLITICO-analysen:
http://www.politico.com/news/stories/1110/45265.html
Pelosi kritiseres af opinionsdannere, hun er upopulær i meningsmålingerne, og oppositionen er dygtig til at dæmonisere hende.
Men hjemmesiden POLITICO, som følger det politiske miljø i Washington tæt, opregner flere grunde til, at hendes partifæller finder det fornuftigt at holde fast i Pelosi.
De to vigtigste årsager er, at hvis de vender ryggen til Pelosi, accepterer de også, at hun og Demokraterne i Kongressen var skyld i valgnederlaget - og ikke præsident Barack Obama, som de ofte følte sig svigtet af.
Ydermere har de demokratiske kongresmedlemmer en frygt for, at Obama - ligesom Bill Clinton i anden præsidentperiode - vil forsøge sig med såkaldt triangulering: At placere sig lige i midten mellem Demokraterne og Republikanerne i Kongressen. I så fald vil det være bedst med en leder af Demokraterne i Repræsentanternes Hus, der har en klar demokratisk profil.
Se POLITICO-analysen:
http://www.politico.com/news/stories/1110/45265.html
Republikanerne blokerer for våbenaftale med Rusland
Præsident Barack Obama har et erklæret mål at få raticeret en ny våbenaftale, som begrænser lagrene af strategiske atomvåben i USA og Rusland. Men han støder på modstand fra Republikanerne, der er blevet afstivet af fremgangen ved midtvejsvalget til Kongressen.
Det skriver dagbladet New York Times.
Republikanernes hovedmand i spørgsmålet, senator John Kyl, siger, at han ikke vil medvirke til støtte til den såkaldte nye START-traktat her i perioden, inden den nye Kongres indsættes efter årsskiftet.
Og til den tid bliver det blot endnu sværere med en godkendelse, fordi er der vil være en større andel af republikanske senatorer. En ratificering forudsætter en godkendelse med to tredjedeles flertal i Senatet.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/11/17/world/europe/17start.html?_r=1&ref=todayspaper
Det skriver dagbladet New York Times.
Republikanernes hovedmand i spørgsmålet, senator John Kyl, siger, at han ikke vil medvirke til støtte til den såkaldte nye START-traktat her i perioden, inden den nye Kongres indsættes efter årsskiftet.
Og til den tid bliver det blot endnu sværere med en godkendelse, fordi er der vil være en større andel af republikanske senatorer. En ratificering forudsætter en godkendelse med to tredjedeles flertal i Senatet.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/11/17/world/europe/17start.html?_r=1&ref=todayspaper
Republikanere vil ændre centralbanks opgave
Republikanerne er vrede over, at den amerikanske forbundsbank, The Fed, lod seddelpressen løbe og pumpede ekstra 600 milliarder dollar (3.320 milliarder kroner) ud i cirkulation for at stimulere den økonomiske aktivitet.
Så nu foreslår nogle af præsident Barack Obamas modstandere, at centralbankens mandat ændres. De mener, at banken alene bør fokusere på inflationen og glemme den nuværende dobbelte opgave om også at sikre maksimal beskæftigelse.
Det skriver det britiske finansdagblad Financial Times.
Kritikerne af forslaget siger, at løbsk inflation ikke just er en risiko i denne tid, eftersom inflationsraten er den laveste i årtier. Omvendt er arbejdsløsheden temmelig høj med 9,6 procent.
Læs Financial Times-artiklen:
http://www.ft.com/cms/s/a7ef038e-f14f-11df-8609-00144feab49a.html
Så nu foreslår nogle af præsident Barack Obamas modstandere, at centralbankens mandat ændres. De mener, at banken alene bør fokusere på inflationen og glemme den nuværende dobbelte opgave om også at sikre maksimal beskæftigelse.
Det skriver det britiske finansdagblad Financial Times.
Kritikerne af forslaget siger, at løbsk inflation ikke just er en risiko i denne tid, eftersom inflationsraten er den laveste i årtier. Omvendt er arbejdsløsheden temmelig høj med 9,6 procent.
Læs Financial Times-artiklen:
http://www.ft.com/cms/s/a7ef038e-f14f-11df-8609-00144feab49a.html
tirsdag den 16. november 2010
17 millioner amerikanske hjem mangler mad
Næsten 17 millioner amerikanske familier har problemer at med skaffe nok mad til at sætte på bordet. Det viser en føderal rapport, som er baseret på oplysninger fra sidste år.
Andelen af hjem, der mangler mad, svarer til 15 procent af samtlige husstande.
Det skriver avisen Washington Post.
Af de 17 millioner har 5,6 millioner familier så vedvarende vanskeligheder med madforsyningen, at deres normale spisemønster er forstyrret.
Den amerikanske vicelandbrugsminister med ansvar for fødevarer, ernæring og forbrugerforhold, Kevin Concannon, siger, at madkrisen direkte afspejler den økonomiske krise i USA.
Antallet af hjem, der mangler mad, var omtrent det samme i 2009 som i 2008. Men det var mere end tredoblet sammenlignet med i 2006 - altså før krisen.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/11/15/AR2010111506719.html
Andelen af hjem, der mangler mad, svarer til 15 procent af samtlige husstande.
Det skriver avisen Washington Post.
Af de 17 millioner har 5,6 millioner familier så vedvarende vanskeligheder med madforsyningen, at deres normale spisemønster er forstyrret.
Den amerikanske vicelandbrugsminister med ansvar for fødevarer, ernæring og forbrugerforhold, Kevin Concannon, siger, at madkrisen direkte afspejler den økonomiske krise i USA.
Antallet af hjem, der mangler mad, var omtrent det samme i 2009 som i 2008. Men det var mere end tredoblet sammenlignet med i 2006 - altså før krisen.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/11/15/AR2010111506719.html
mandag den 15. november 2010
Hjemme hos den kommende præsident?
Så er den begyndt - den meget omtalte tv-serie, der er en slags reality show om Sarah Palins liv. Måske kan den redigerede version om hverdagen for Palin, tidligere amerikansk vicepræsidentkandidat, hjælpe hende i forsøget på at blive republikansk præsidentkandidat i 2012.
Det vurderer det amerikanske tv-selskab ABC om serien, der hedder Sarah Palins Alaska og bliver vist på betalingskanalen TLC.
ABC's politiske chefanalytiker, Cokie Roberts, siger, at Palin snart må vælge: Vil hun skabe sig en fortsat levebane som en berømthed, eller vil hun være en seriøs politiker.
Foreløbig får den amerikanske offentlighed en indtryk af hende som lystfisker og mor/husmor i villaen i Wasilla.
Læs ABC-artiklen:
http://abcnews.go.com/Politics/sarah-palins-alaska-lead-sarah-palins-white-house/story?id=12149036
Det vurderer det amerikanske tv-selskab ABC om serien, der hedder Sarah Palins Alaska og bliver vist på betalingskanalen TLC.
ABC's politiske chefanalytiker, Cokie Roberts, siger, at Palin snart må vælge: Vil hun skabe sig en fortsat levebane som en berømthed, eller vil hun være en seriøs politiker.
Foreløbig får den amerikanske offentlighed en indtryk af hende som lystfisker og mor/husmor i villaen i Wasilla.
Læs ABC-artiklen:
http://abcnews.go.com/Politics/sarah-palins-alaska-lead-sarah-palins-white-house/story?id=12149036
USA eksporterer ætanol med tilskud
Biobrændstof, fremstillet af majs, blev set som et alternativ til olie i USA. Fordelen er, at amerikanerne selv råder over majs, mens de må importere olie. Derfor har den føderale regering givet skattefradrag til grøn benzin - det vil sige sige konventionel benzin med en vis andel af grøn benzin, ætanol.
Så vidt så godt - bortset fra at den grønne benzin er blevet en succesrig eksportvare. Eksporten var dobbelt så stor i de første ni måneder i år, som den var hele året i fjor.
Udviklingen har ført til klager fra Europa, der oplever den - i realiteten - offentligt støttede eksport af grøn benzin som skævvridende konkurrence i den internationale handel.
Det skriver det britiske finansdagblad Financial Times.
Læs Financial Times-artiklen:
http://www.ft.com/cms/s/d815b51e-f030-11df-88db-00144feab49a.html#axzz15MqgNcKY
Så vidt så godt - bortset fra at den grønne benzin er blevet en succesrig eksportvare. Eksporten var dobbelt så stor i de første ni måneder i år, som den var hele året i fjor.
Udviklingen har ført til klager fra Europa, der oplever den - i realiteten - offentligt støttede eksport af grøn benzin som skævvridende konkurrence i den internationale handel.
Det skriver det britiske finansdagblad Financial Times.
Læs Financial Times-artiklen:
http://www.ft.com/cms/s/d815b51e-f030-11df-88db-00144feab49a.html#axzz15MqgNcKY
søndag den 14. november 2010
Det trækker ud med retssag mod 9-11-hovedmand
Oprindelig var det præsident Barack Obamas plan at stille Khalid Sheik Mohammed, ifølge eget udsagn hovedmand bag terrorangrebene den 11. september 2001, for retten meget snart.
Men rettergangen er udskudt på ubestemt tid, skriver Washington Post.
Avisen citerer embedsmænd i Obamas regering for at sige, at det ikke vil være muligt med en retssag ved en forbundsdomstol i New York. Årsag? Modstand fra kongresmedlemmer og fra lokalpolitikere i New York.
Det umiddelbare alternativ er en militær retssag i Guantánamo-fangelejren, men det anses for udelukket, fordi Obama har lovet at lukke lejren.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/11/12/AR2010111207508_pf.html
Men rettergangen er udskudt på ubestemt tid, skriver Washington Post.
Avisen citerer embedsmænd i Obamas regering for at sige, at det ikke vil være muligt med en retssag ved en forbundsdomstol i New York. Årsag? Modstand fra kongresmedlemmer og fra lokalpolitikere i New York.
Det umiddelbare alternativ er en militær retssag i Guantánamo-fangelejren, men det anses for udelukket, fordi Obama har lovet at lukke lejren.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/11/12/AR2010111207508_pf.html
fredag den 12. november 2010
General Electric på storkøb efter elbiler
Det er en kæmpeordre. Den amerikanske koncern General Electric vil købe 25.000 elbiler inden 2015. Formålet er at sparke gang i udbredelsen af el-biler.
Det skriver finansdagbladet Wall Street Journal.
Blandt meget andet bygger General Electric vindmøller, som jo kan producere strøm til elbiler.
"Ved at elektrificere vores egen flåde vil vi sætte fart i udbredelsen, andelen, og forvandle elbiler fra noget, der er forventninger om, til noget virkeligt," siger Jeff Immelt, direktør og bestyrelsesformand hos General Electric.
Første ladning kommer til at bestå af 12.000 Chevrolet Volt-biler fra den amerikanske bilproducent General Motors, som satser kraftigt på den nye type biler.
Læs Wall Street Journal-artiklen:
http://online.wsj.com/article/SB10001424052748703848204575608323321329514.html
Det skriver finansdagbladet Wall Street Journal.
Blandt meget andet bygger General Electric vindmøller, som jo kan producere strøm til elbiler.
"Ved at elektrificere vores egen flåde vil vi sætte fart i udbredelsen, andelen, og forvandle elbiler fra noget, der er forventninger om, til noget virkeligt," siger Jeff Immelt, direktør og bestyrelsesformand hos General Electric.
Første ladning kommer til at bestå af 12.000 Chevrolet Volt-biler fra den amerikanske bilproducent General Motors, som satser kraftigt på den nye type biler.
Læs Wall Street Journal-artiklen:
http://online.wsj.com/article/SB10001424052748703848204575608323321329514.html
Hvide demokrater i Syden er ved at uddø
Da præsident Lyndon B. Johnson underskrev borgerrettighedsloven i USA i 1964, konstaterede han, at Demokraterne ville miste grebet om Syden.
Det seneste valg bekræfter hans spådom, skriver det britiske nyhedsmagasin The Economist.
I 1964 sad Demokraterne på 115 af de 128 pladser i Senatet og Repræsentanternes Hus, som var de 11 sydstaters samlede andel. Efter midtvejsvalget til Kongressen er Demokraternes andel skrumpet til 24 senatorer og kongresmedlemmer ud af en samlet sydstatsandel på nu 155 sæder.
Men der er håb for Demokraterne i Syden, mener forfatteren Bob Moser, der har skrevet om emnet. Ny demokratisk fremgang forudsætter dog, at partiet satser på økonomisk populisme.
Desuden kan Demokraterne blive reddet af, at Syden bliver befolkningsmæssig mere mangfoldigt. Ikke kun er der færre konservative hvide demokrater - der er færre konservative hvide.
Læs The Economist-artiklen:
http://www.economist.com/node/17467202?story_id=17467202
Det seneste valg bekræfter hans spådom, skriver det britiske nyhedsmagasin The Economist.
I 1964 sad Demokraterne på 115 af de 128 pladser i Senatet og Repræsentanternes Hus, som var de 11 sydstaters samlede andel. Efter midtvejsvalget til Kongressen er Demokraternes andel skrumpet til 24 senatorer og kongresmedlemmer ud af en samlet sydstatsandel på nu 155 sæder.
Men der er håb for Demokraterne i Syden, mener forfatteren Bob Moser, der har skrevet om emnet. Ny demokratisk fremgang forudsætter dog, at partiet satser på økonomisk populisme.
Desuden kan Demokraterne blive reddet af, at Syden bliver befolkningsmæssig mere mangfoldigt. Ikke kun er der færre konservative hvide demokrater - der er færre konservative hvide.
Læs The Economist-artiklen:
http://www.economist.com/node/17467202?story_id=17467202
Kæmpemæssigt hul i Texas' budget
Rick Perry sikrede sig ved midtvejsvalget en tredje periode som guvernør i Texas. Men hvor sjovt bliver det? Perry står over for en kolossal udfordring, fordi der er opstået et hul på 25 milliarder dollar (136 milliarder kroner) i Texas' delstatsbudget.
Det er et hul, som skal udjævnes. Texas' forfatning kræver, at der er balance på budgettet.
Det skriver det britiske finansdagblad Financial Times.
Texas' forfatning indeholder desuden et forbud mod indkomstskat, så dette er ikke en vej til at opkræve flere penge. Altså skal Perry svinge sparekniven, og det ventes at ramme skoler, sundhed og andre offentlige serviceydelser.
Perry er republikaner, og nok har Republikanerne varslet økonomiske stramninger. Men her bliver de Texas size.
Læs Financial Times-artiklen:
http://www.ft.com/cmc/s/0/05c93fa0-ecec-11df-9912-00144feab49a.html#axzz154WKi9Lz
Det er et hul, som skal udjævnes. Texas' forfatning kræver, at der er balance på budgettet.
Det skriver det britiske finansdagblad Financial Times.
Texas' forfatning indeholder desuden et forbud mod indkomstskat, så dette er ikke en vej til at opkræve flere penge. Altså skal Perry svinge sparekniven, og det ventes at ramme skoler, sundhed og andre offentlige serviceydelser.
Perry er republikaner, og nok har Republikanerne varslet økonomiske stramninger. Men her bliver de Texas size.
Læs Financial Times-artiklen:
http://www.ft.com/cmc/s/0/05c93fa0-ecec-11df-9912-00144feab49a.html#axzz154WKi9Lz
onsdag den 10. november 2010
Amerikanerne skal lære at spare energi i boligen
Det Hvide Hus har præsenteret et nyt frivilligt program, der skal hjælpe amerikanerne til at mindske energiforbruget i deres bolig.
Det skriver avisen Washington Post.
Programmet er udarbejdet af energiministeriet, og det giver boligejere og -lejere mulighed for at måle en række faktorer, der indvirker på energiforbruget. Der er også tips til, hvordan de konkret kan reducere forbruget og derved spare penge.
Programmet begynder i udvalgte områder, inden det udbredes til hele landet.
Se Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/article/2010/11/09/AR2010110906762.html
Det skriver avisen Washington Post.
Programmet er udarbejdet af energiministeriet, og det giver boligejere og -lejere mulighed for at måle en række faktorer, der indvirker på energiforbruget. Der er også tips til, hvordan de konkret kan reducere forbruget og derved spare penge.
Programmet begynder i udvalgte områder, inden det udbredes til hele landet.
Se Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/article/2010/11/09/AR2010110906762.html
Sorte drenge er alarmerende bagud i skolen
Drenge fra afrikansk-amerikanske familier ligger i gennemsnit så meget under hvide drenge i USA, at det er bekymrende. Og årsagen er ikke alene fattigdom.
Det fremgår af en rapport fra The Council of the Great City Schools, som omtales af avisen Washington Post.
Faktisk viser undersøgelsen, at hvide drenge fra fattige familier klarer sig bedre i skolen end drenge af afrikansk-amerikanske familier, som er bedre stillet.
Undersøgelsen er baseret på landsomfattende testresultater i læsning og matematik i fjerde og ottende klasser.
Michael Casserly, daglig leder af The Council of the Great City Schools, siger, at politikere og myndigheder bør begynde at interessere sig for det problem, der påpeges i rapporten.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/11/09/AR20101109065567.html
Det fremgår af en rapport fra The Council of the Great City Schools, som omtales af avisen Washington Post.
Faktisk viser undersøgelsen, at hvide drenge fra fattige familier klarer sig bedre i skolen end drenge af afrikansk-amerikanske familier, som er bedre stillet.
Undersøgelsen er baseret på landsomfattende testresultater i læsning og matematik i fjerde og ottende klasser.
Michael Casserly, daglig leder af The Council of the Great City Schools, siger, at politikere og myndigheder bør begynde at interessere sig for det problem, der påpeges i rapporten.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/11/09/AR20101109065567.html
Skræmmende advarsler på cigaretpakker
Advarslerne om død og ødelæggelse tager til på cigaretpakker og reklameskilte for cigaretter. De amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) er klar med den første ændring af reglerne for markedsføring i 25 år.
Snart vil over halvdelen af en cigaretpakke og en femtedel af reklameskilte for cigaretter indeholde et skræmmende budskab i drabelige farver om de helbredsmæssige risici ved at ryge.
Det skriver dagbladet Los Angeles Times.
Sundhedsminister Kathleen Sebelius forklarer, at myndighederne vil forsikre sig om, at alle rygere har forstået, hvad der indebærer for deres sundhed at ryge.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/health/la-sci-1111-cigarette-packages-20101111,0,5986780.story
Snart vil over halvdelen af en cigaretpakke og en femtedel af reklameskilte for cigaretter indeholde et skræmmende budskab i drabelige farver om de helbredsmæssige risici ved at ryge.
Det skriver dagbladet Los Angeles Times.
Sundhedsminister Kathleen Sebelius forklarer, at myndighederne vil forsikre sig om, at alle rygere har forstået, hvad der indebærer for deres sundhed at ryge.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/health/la-sci-1111-cigarette-packages-20101111,0,5986780.story
tirsdag den 9. november 2010
Eksplosion i salg af e-bøger i USA
Den opadgående kurve er stejl. I 2009 blev der solgt e-bøger i USA for 170 millioner dollar (909 millioner kroner). Tallet for i år ventes at blive på 966 millioner dollar (næsten 5,2 milliarder kroner). Og i 2011 er der udsigt til en tilsvarende markant stigning.
Det fremgår af en rapport fra analysefirmaet Forrester Research, der bringes i dagbladet Los Angeles Times.
Men rolig nu. Det amerikanske marked for trykte bøger er immervæk på 35 milliarder dollar (187 millliarder kroner) årligt. På den anden side skal der ikke gå mange år med den nuværende vækstrate for e-bøger, før forskellen er udjævnet.
Forrester Reseach oplyser, at op mod halvdelen af ejerne af Kindle eller andre anordninger til at læse e-bøger på allerede læser bøger i den elektroniske version.
Samtidig beretter internetboghandlen Amazon, at den sælger flere e-bøger end trykte bøger.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://latimesblogs.latimes.com/jacketcopy/2010/11/e-book-sales-headed-for-1-billion.html
Det fremgår af en rapport fra analysefirmaet Forrester Research, der bringes i dagbladet Los Angeles Times.
Men rolig nu. Det amerikanske marked for trykte bøger er immervæk på 35 milliarder dollar (187 millliarder kroner) årligt. På den anden side skal der ikke gå mange år med den nuværende vækstrate for e-bøger, før forskellen er udjævnet.
Forrester Reseach oplyser, at op mod halvdelen af ejerne af Kindle eller andre anordninger til at læse e-bøger på allerede læser bøger i den elektroniske version.
Samtidig beretter internetboghandlen Amazon, at den sælger flere e-bøger end trykte bøger.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://latimesblogs.latimes.com/jacketcopy/2010/11/e-book-sales-headed-for-1-billion.html
søndag den 7. november 2010
USA's forbundsregering i dobbeltrolle om fedt
På den ene side fører den amerikanske føderale regering - med præsidentfrue Michelle Obama som en af frontfigurerne - en kampagne mod fedt og andre usunde bestanddele i kosten.
På den anden støtter regeringen en forøget indtagelse af ost, som jo er fedtholdigt. Det påviser dagbladet New York Times.
New York Times afslører, hvordan et organ under det amerikanske landbrugsministerium støtter markedsføringen af mejeriprodukter.
For eksempel finansierede organet, der hedder Dairy Management, et 12 millioner dollar-fremstød (64 millioner kroner) fra Domino's Pizza, kæden af pizzarestauranter, for en ny type pizzaer med 40 procent mere ost.
Pizzaerne faldt i kundernes smag og hjalp Domino's Pizza ud af en krise. Men bare ét stykke pizza dækker to tredjedele af en gennemsnitlig persons dagsbehov for mættede fedtsyrer.
Amerikanerne fortærer nu over 15 kilogram ost hvert år. Det er tre gange så meget som i 1970'erne. Ost er blevet den vigtigste kilde til mættede fedtsyrer.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/11/07/us/07fat.html?_r=1&ref=todayspaper
På den anden støtter regeringen en forøget indtagelse af ost, som jo er fedtholdigt. Det påviser dagbladet New York Times.
New York Times afslører, hvordan et organ under det amerikanske landbrugsministerium støtter markedsføringen af mejeriprodukter.
For eksempel finansierede organet, der hedder Dairy Management, et 12 millioner dollar-fremstød (64 millioner kroner) fra Domino's Pizza, kæden af pizzarestauranter, for en ny type pizzaer med 40 procent mere ost.
Pizzaerne faldt i kundernes smag og hjalp Domino's Pizza ud af en krise. Men bare ét stykke pizza dækker to tredjedele af en gennemsnitlig persons dagsbehov for mættede fedtsyrer.
Amerikanerne fortærer nu over 15 kilogram ost hvert år. Det er tre gange så meget som i 1970'erne. Ost er blevet den vigtigste kilde til mættede fedtsyrer.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/11/07/us/07fat.html?_r=1&ref=todayspaper
lørdag den 6. november 2010
Risiko for mest splittede Kongres nogensinde
Moderate politikere røg ud ved midtvejsvalget til Kongressen i USA. Og når samtidig Republikanerne synes parat til at fortsætte de korslagte armes politik, er der risiko for den mest polariserede Kongres siden Den Amerikanske Borgerkrig for næsten 150 år siden.
Det vurderer analytikere over for dagbladet Boston Globe.
Nok står vælgerne bag sammensætningen af Kongressen, men de samme vælgere siger i meningsmålinger, at de ønsker politiske resultater.
"De få tilbageværende moderate vil være under pres for at rette ind. De er alle bange," siger Alan Abramovitz, professor i politisk videnskab ved Emory University. Abramovitz har skrevet bogen om Centrum, der blev væk.
Læs Boston Globe-artiklen:
http://www.boston.com/news/politics/articles/2010/11/06/election_opens_up_a_gaping_divide/
Det vurderer analytikere over for dagbladet Boston Globe.
Nok står vælgerne bag sammensætningen af Kongressen, men de samme vælgere siger i meningsmålinger, at de ønsker politiske resultater.
"De få tilbageværende moderate vil være under pres for at rette ind. De er alle bange," siger Alan Abramovitz, professor i politisk videnskab ved Emory University. Abramovitz har skrevet bogen om Centrum, der blev væk.
Læs Boston Globe-artiklen:
http://www.boston.com/news/politics/articles/2010/11/06/election_opens_up_a_gaping_divide/
fredag den 5. november 2010
Obamas folk giver Rahm Emanuel skylden
Rahm Emanuel blev af Barack Obama hentet ind som Hvide Hus-stabschef, fordi han havde demonstreret, at han var i stand til at opbygge et demokratisk flertal i Kongressen. Emanuel skulle spille en nøglerolle for præsidentens forhold til Kongressen.
Men forehavendet mislykkedes i den forstand, at både Obama og Demokraterne i Kongressen mistede i popularitet. Demokraterne afgav flertallet i Repræsentanternes Hus ved midtvejsvalget, og de gik tilbage i Senatet.
Og hvor var Rahm Emanuel, også kaldet "Rahmbo", henne? Det citerer internet-nyhedssiden The Daily Beast de tilbageværende Hvide Hus-folk for at spørge.
Ja, Emanuel var langt væk allerede inden valget, fordi han forsøger at tilfredsstille sine egne ambitioner om at blive borgmester i Chicago.
Læs The Daily Beast-indlægget:
http://www.thedailybeast.com/blogs-and-stories/2010-11-04/white-house-aide-blame-rahm-for-democrats-midterm-debacle/?cid=hp:mainpromo6
Men forehavendet mislykkedes i den forstand, at både Obama og Demokraterne i Kongressen mistede i popularitet. Demokraterne afgav flertallet i Repræsentanternes Hus ved midtvejsvalget, og de gik tilbage i Senatet.
Og hvor var Rahm Emanuel, også kaldet "Rahmbo", henne? Det citerer internet-nyhedssiden The Daily Beast de tilbageværende Hvide Hus-folk for at spørge.
Ja, Emanuel var langt væk allerede inden valget, fordi han forsøger at tilfredsstille sine egne ambitioner om at blive borgmester i Chicago.
Læs The Daily Beast-indlægget:
http://www.thedailybeast.com/blogs-and-stories/2010-11-04/white-house-aide-blame-rahm-for-democrats-midterm-debacle/?cid=hp:mainpromo6
torsdag den 4. november 2010
Obama støder på ny modstand i klimakamp
Efter Demokraternes nederlag ved midtvejsvalget er præsident Barack Obamas bestræbelser på at gennemføre klimainitiativer i USA blevet endnu sværere.
Republikaneren John Boehner, som ventes at blive ny leder af Repræsentanternes Hus, afviser ideen om, at CO2-udledningen bidrager til den globale opvarmning. Boehner stempler et eventuelt låg over CO2-udslippet som en yderligere energiafgift.
Og i Senatet er Demokraterne endnu længere fra det superflertal, der er nødvendigt til at gennemføre en klimalov.
Det konstaterer dagbladet New York Times.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/11/04/business/energy-environment/04enviro.html
Republikaneren John Boehner, som ventes at blive ny leder af Repræsentanternes Hus, afviser ideen om, at CO2-udledningen bidrager til den globale opvarmning. Boehner stempler et eventuelt låg over CO2-udslippet som en yderligere energiafgift.
Og i Senatet er Demokraterne endnu længere fra det superflertal, der er nødvendigt til at gennemføre en klimalov.
Det konstaterer dagbladet New York Times.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/11/04/business/energy-environment/04enviro.html
USA slår hårdere ned på hate crime
Der er flere tegn på, at de amerikanske myndigheder er begyndt at slå hårdere ned på hate crime - det vil sige chikane og direkte overgreb på bestemte grupper.
Det skriver dagbladet Washington Post.
Forbundspolitiet, FBI, fik otte millioner dollar (41,9 millioner kroner) ekstra i fjor til at sikre, at de amerikanske borgerrettigheder respekteres. En stor del af beløbet er brugt til at efterforske hate crime.
Desuden har det amerikanske justitsministerium undervist FBI-betjente og offentlige anklagere landet over i lovgivningen på området, så de kan yde beskyttelse til ofre for vold, der er baseret på race, seksuel observans, køn eller handikap.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/11/03/AR2010110307450.html
Det skriver dagbladet Washington Post.
Forbundspolitiet, FBI, fik otte millioner dollar (41,9 millioner kroner) ekstra i fjor til at sikre, at de amerikanske borgerrettigheder respekteres. En stor del af beløbet er brugt til at efterforske hate crime.
Desuden har det amerikanske justitsministerium undervist FBI-betjente og offentlige anklagere landet over i lovgivningen på området, så de kan yde beskyttelse til ofre for vold, der er baseret på race, seksuel observans, køn eller handikap.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/11/03/AR2010110307450.html
Forbundsbanken køber atter statsobligationer
Den amerikanske forbundsbank går atter ind på finansmarkedet for at købe statsobligationer. Formålet er at tvinge arbejdsløsheden ned og priserne op.
Det skriver finansdagbladet Wall Street Journal.
Opkøbet denne gang er på 600 milliarder dollar (3.140 milliarder kroner). Tidligere har centralbanken, The Fed, købt statsobligationer for 1.750 milliarder dollar (9.160 milliarder kroner). Det var i perioden december 2008 til marts i år.
Forskellen mellem første gang og nu er, at USA dengang befandt sig i en økonomisk nedtur, mens væksten her i anden omgang atter har indfundet sig. Selv om den er beskeden.
Læs Wall Street Journal-artiklen:
http://online.wsj.com/article/SB10001424052748703506904575592471354774194.html
Det skriver finansdagbladet Wall Street Journal.
Opkøbet denne gang er på 600 milliarder dollar (3.140 milliarder kroner). Tidligere har centralbanken, The Fed, købt statsobligationer for 1.750 milliarder dollar (9.160 milliarder kroner). Det var i perioden december 2008 til marts i år.
Forskellen mellem første gang og nu er, at USA dengang befandt sig i en økonomisk nedtur, mens væksten her i anden omgang atter har indfundet sig. Selv om den er beskeden.
Læs Wall Street Journal-artiklen:
http://online.wsj.com/article/SB10001424052748703506904575592471354774194.html
Nationalparker vil appellere til afrikansk-amerikanere
Af den ene eller anden grund har de amerikanske nationalparker svært ved at tiltrække afrikansk-amerikanere. Det skal der rettes op på. I modsat fald er parkernes overlevelse i fare.
Sådan lyder advarslen fra direktøren for Nationalparktjenesten, Jonathan Jarvis, her få år over parkernes 100 års jubilæum.
Jarvis fremdrager ifølge avisen New York Times en undersøgelse fra 2000, der viser, at kun 13 procent af de sorte amerikanere besøger parkerne mod for eksempel 27 procent af latinos og 29 procent af asiatisk-amerikanerne.
Undersøgelsen afslører, at afrikansk-amerikanere tre gange så hyppigt som hvide betegner parkerne som ubekvemme steder - og parkpersonalet som uvenligt.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/11/03/science/earth/03parks.html?ref=todayspaper
Sådan lyder advarslen fra direktøren for Nationalparktjenesten, Jonathan Jarvis, her få år over parkernes 100 års jubilæum.
Jarvis fremdrager ifølge avisen New York Times en undersøgelse fra 2000, der viser, at kun 13 procent af de sorte amerikanere besøger parkerne mod for eksempel 27 procent af latinos og 29 procent af asiatisk-amerikanerne.
Undersøgelsen afslører, at afrikansk-amerikanere tre gange så hyppigt som hvide betegner parkerne som ubekvemme steder - og parkpersonalet som uvenligt.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/11/03/science/earth/03parks.html?ref=todayspaper
Metro-Goldwyn-Mayer går konkurs
Metro-Goldwyn-Mayer (MGM) var engang det største og mest ansete filmselskab i Hollywood. Nu risikerer det at blive fældet af en tårnhøj gæld og har foreløbig indgivet en konkursbegæring.
Det skriver avisen Los Angeles Times.
MGM skylder fire milliarder dollar (20,9 milliarder kroner) væk og har en kun egenværdi på det halve.
Men der bliver allererede arbejdet på en redningsplan, som reelt betyder, at MGM overtages af Spyglass Entertainment, et finans- og filmproduktionsselskab.
Hvis aktionen lykkes, kan MGM atter lave film. Først i køen står en ny James Bond-film og derpå to versioner af fantasybogen Hobitten.
Los Angeles Times' hjemmeside:
http://www.latimes.com/
Det skriver avisen Los Angeles Times.
MGM skylder fire milliarder dollar (20,9 milliarder kroner) væk og har en kun egenværdi på det halve.
Men der bliver allererede arbejdet på en redningsplan, som reelt betyder, at MGM overtages af Spyglass Entertainment, et finans- og filmproduktionsselskab.
Hvis aktionen lykkes, kan MGM atter lave film. Først i køen står en ny James Bond-film og derpå to versioner af fantasybogen Hobitten.
Los Angeles Times' hjemmeside:
http://www.latimes.com/
tirsdag den 2. november 2010
USA: Tidligere Guantánamo-folk aktive i Yemen
Mens USA skærper kontrollen med pakker, der sendes med fragtfly og efterforsker planen om at sende bomber fra Yemen, udtrykker myndighederne stigende bekymring over, at et antal højtstående al-Qaeda-medlemmer i Yemen i virkeligheden er identisk med personer, som er blevet løsladt fra Guantánamo-fangelejren på Cuba.
Det skriver dagbladet Los Angeles Times.
Blandt de tidligere Guantánamo-fanger er al-Qaedas nummer to i Yemen, Said Shihti, som blev fanget i Afghanistan i 2001 og løsladt fra Guantánamo i 2007. Han gennemgik et saudiarabisk rehabiliteringsprogram for terrorister, hvorefter han forsvandt til Yemen.
Den saudiarabiske regering forsvarer rehabiliteringsprogrammet og siger, at succesraten er på 80 procent. Men amerikanske efterretningsfolk klager over, at et hård kerne er dukket op i Yemen og er blevet nøgleskikkelser i al-Qaeda på Den Arabiske Halvø.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/nationworld/la-na-yemen-bomb-20101102,0,1027951.story
Det skriver dagbladet Los Angeles Times.
Blandt de tidligere Guantánamo-fanger er al-Qaedas nummer to i Yemen, Said Shihti, som blev fanget i Afghanistan i 2001 og løsladt fra Guantánamo i 2007. Han gennemgik et saudiarabisk rehabiliteringsprogram for terrorister, hvorefter han forsvandt til Yemen.
Den saudiarabiske regering forsvarer rehabiliteringsprogrammet og siger, at succesraten er på 80 procent. Men amerikanske efterretningsfolk klager over, at et hård kerne er dukket op i Yemen og er blevet nøgleskikkelser i al-Qaeda på Den Arabiske Halvø.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/nationworld/la-na-yemen-bomb-20101102,0,1027951.story
Omsider er Giants de største
Selv om San Francisco Giants har rådet over navne såsom Willie Mays og Barry Bonds, skal man tilbage til 1954, før det skete seneste gang: Men nu er Giants atter de største i amerikansk baseball, efter at holdet vandt dette års World Series.Avisen USA Today beretter, hvordan Giants besejrede Texas Rangers ved først at nå fire sejre i serien, mens Rangers måtte nøjes med én triumf.
I den afgørende kamp vandt San Francisco-holdet med 3-1, anført af pitcher Tim Lincecum og shortstop Edgar Renteria.
I 1954 hed Giants i virkeligheden New York Giants, da holdet først flyttede til San Francisco fire år senere.
Se USA Todays hjemmeside:
http://www.usatoday.com/
mandag den 1. november 2010
Vælgerinteressen er størst i Minnesota
Det er i de amerikanske delstater Minnesota, Maine samt North og South Dakota, at den aktive interesse for politik er størst. I bunden ligger blandt andre Nevada og Texas.
Det fremgår af et afvejet skøn, som er foretaget af nyheds-hjemmesiden The Daily Beast.
Internetmagasinet har gennemgået de seneste 30 års data om valg, vælgerregistrering og vælgerdeltagelse. I Minnesota er det i gennemsnit 84 procent, der har ladet sig registrere som vælgere. Hvilket er en forudsætning for at kunne stemme i USA. Og den faktiske vælgerdeltagelse har været på 70 procent.
I for eksempel Texas er vælgerregistreringen på 67 procent, mens vælgerdeltagelse er på under halvdelen, nemlig 49 procent.
Læs The Daily Beasts artikel:
http://www.thedailybeast.com/blogs-and-stories/2010-11-01/ranking-states-with-best-and-worst-voter-turnout/?cid=mainpromo9
Det fremgår af et afvejet skøn, som er foretaget af nyheds-hjemmesiden The Daily Beast.
Internetmagasinet har gennemgået de seneste 30 års data om valg, vælgerregistrering og vælgerdeltagelse. I Minnesota er det i gennemsnit 84 procent, der har ladet sig registrere som vælgere. Hvilket er en forudsætning for at kunne stemme i USA. Og den faktiske vælgerdeltagelse har været på 70 procent.
I for eksempel Texas er vælgerregistreringen på 67 procent, mens vælgerdeltagelse er på under halvdelen, nemlig 49 procent.
Læs The Daily Beasts artikel:
http://www.thedailybeast.com/blogs-and-stories/2010-11-01/ranking-states-with-best-and-worst-voter-turnout/?cid=mainpromo9
søndag den 31. oktober 2010
Obama beskyldes for at være elitær
Mens midtvejsvalget i USA nærmer sig, tyder meget på, at Barack Obamas republikanske modstandere har haft held til at fremstille ham som elitær. Hvilket i øvrigt opfattes som et skældsord.
Det skriver avisen New York Times.
Obamas uddannelse på Harvard University bliver brugt imod ham i valgkampe rundt om i landet. Modstanderne siger, at han er arrogant, når han udviser intellektuel selvtillid og forsøger at pille deres politiske argumenter fra hinanden.
Dette er åbenbart ikke et fortrin i et valgår, hvor det er bedst ikke at tilhøre gruppen af etablerede politikere i regeringshovedstaden - en tendens, der er set ved mange tidligere valg. Måske alle.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/10/31/weekinreview/31baker.html?ref=todayspaper
Det skriver avisen New York Times.
Obamas uddannelse på Harvard University bliver brugt imod ham i valgkampe rundt om i landet. Modstanderne siger, at han er arrogant, når han udviser intellektuel selvtillid og forsøger at pille deres politiske argumenter fra hinanden.
Dette er åbenbart ikke et fortrin i et valgår, hvor det er bedst ikke at tilhøre gruppen af etablerede politikere i regeringshovedstaden - en tendens, der er set ved mange tidligere valg. Måske alle.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/10/31/weekinreview/31baker.html?ref=todayspaper
lørdag den 30. oktober 2010
Utilfredshed med valgmulighederne i Nevada
Ingen af de ovennævnte. Sådan synes stemningen at være blandt mange vælgere i den amerikanske delstat Nevada, hvor der er lagt op til et voldsomt politisk slag om et senatssæde ved kongresvalget tirsdag den 2. november.
De to rivaler er den siddende demokratiske senator Harry Reid, som er formand for Senatet, og den republikanske udfordrer Sharron Angle.
Valget foregår på en dyster baggrund: Krisen har ramt ørkenstaten Nevada hårdere end mange andre steder i USA. Arbejdsløsheden nærmer sig 15 procent, og andelen af tvangsauktioner på boliger sætter national rekord.
Reid lider under at være forbundet med præsident Barack Obama, som i mange Nevada-borgeres øjne ikke har gjort tilstrækkeligt for at rette op på økonomien.
Men alternativet forekommer heller ikke attraktivt for det på mange måder liberale Nevada. Angle er knyttet til den konservative græsrodsbevægelse Teselskabet.
Dagbladet New York Times skriver, at vinderen bliver den af kandidaterne, som af vælgerne opleves som den mindst ringe.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/10/30/us/politics/30nevada.html?_r=1&ref=todayspaper
De to rivaler er den siddende demokratiske senator Harry Reid, som er formand for Senatet, og den republikanske udfordrer Sharron Angle.
Valget foregår på en dyster baggrund: Krisen har ramt ørkenstaten Nevada hårdere end mange andre steder i USA. Arbejdsløsheden nærmer sig 15 procent, og andelen af tvangsauktioner på boliger sætter national rekord.
Reid lider under at være forbundet med præsident Barack Obama, som i mange Nevada-borgeres øjne ikke har gjort tilstrækkeligt for at rette op på økonomien.
Men alternativet forekommer heller ikke attraktivt for det på mange måder liberale Nevada. Angle er knyttet til den konservative græsrodsbevægelse Teselskabet.
Dagbladet New York Times skriver, at vinderen bliver den af kandidaterne, som af vælgerne opleves som den mindst ringe.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/10/30/us/politics/30nevada.html?_r=1&ref=todayspaper
fredag den 29. oktober 2010
Det er Ohio, dumrian!
Den amerikanske delstat Ohio i Midtvesten har ved valg efter valg været blandt de udslagsgivende. Sådan er der også ved midtvejsvalget tirsdag den 2. november.
Derfor tager præsident Barack Obama i slutspurten på sit 12. besøg i Ohio - og sit andet på to uger - for at støtte sine demokratiske partifæller.
Obama bruger flest kræfter på at hjælpe Ted Strickland, demokratisk guvernør i Ohio, som er ude i voldsomt slag for at genvinde sin post.
Men præsidentens indsats skal ikke alene ses som en politisk vennetjeneste, skriver avisen New York Times. Obama har også blikket rettet mod præsidentvalget i 2012. Han ved, at Ohio som altid bliver en vigtig delstat. Og han ved, at han vil få meget sværere ved at genvinde præsidentposten, hvis guvernøren til den tid er en republikaner til forskel fra en demokrat.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/10/29/us/politics/29ohio.html?_r=1&ref=politics
Derfor tager præsident Barack Obama i slutspurten på sit 12. besøg i Ohio - og sit andet på to uger - for at støtte sine demokratiske partifæller.
Obama bruger flest kræfter på at hjælpe Ted Strickland, demokratisk guvernør i Ohio, som er ude i voldsomt slag for at genvinde sin post.
Men præsidentens indsats skal ikke alene ses som en politisk vennetjeneste, skriver avisen New York Times. Obama har også blikket rettet mod præsidentvalget i 2012. Han ved, at Ohio som altid bliver en vigtig delstat. Og han ved, at han vil få meget sværere ved at genvinde præsidentposten, hvis guvernøren til den tid er en republikaner til forskel fra en demokrat.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/10/29/us/politics/29ohio.html?_r=1&ref=politics
Latinos klager over diskrimination
Næsten to tredjedele af amerikanere med latinamerikanske aner, de såkaldte latinos, siger, at de er udsat for diskrimination. Et flertal vurderer, at årsagen er en reaktion på det øgede fokus på illegal indvandring.
Det fremgår af en opinionsundersøgelse fra instituttet Pew Hispanic Center.
Målingen blandt et repræsentativt udsnit på næsten 1.40o latinos viser også, at latinos oplever, at USA er blevet mindre gæstfri over for indvandrere end for fem år siden.
Undersøgelsen offentliggøres umiddelbart før midtvejsvalget i USA tirsdag den 2. november. Her er vælgergruppen af latinos vigtig i flere opgør, blandt andet i Florida og Nevada.
Læs mere om undersøgelsen fra Pew Hispanic Center:
http://pewhispanic.org/reports/report.php?ReportID=128
Det fremgår af en opinionsundersøgelse fra instituttet Pew Hispanic Center.
Målingen blandt et repræsentativt udsnit på næsten 1.40o latinos viser også, at latinos oplever, at USA er blevet mindre gæstfri over for indvandrere end for fem år siden.
Undersøgelsen offentliggøres umiddelbart før midtvejsvalget i USA tirsdag den 2. november. Her er vælgergruppen af latinos vigtig i flere opgør, blandt andet i Florida og Nevada.
Læs mere om undersøgelsen fra Pew Hispanic Center:
http://pewhispanic.org/reports/report.php?ReportID=128
torsdag den 28. oktober 2010
Flertal er tynget af bekymringer om bolig
Den er slet ikke overstået endnu - boligkrisen i USA, der indgik som et væsentligt element i den finansielle og økonomiske krise.
Dagbladet Washington Post rapporterer på baggrund af en meningsmåling, at et flertal af amerikanerne er bekymrede for, om de kan betale næste måneds rente og afdrag på boliglånet - eller for lejeres vedkommende huslejen.
Ifølge opinionsundersøgelsen er 53 procent "meget" eller "i nogen grad" bekymret for, at de har penge nok til at betale for boligen.
Bekymringen er størst blandt lavindkomstgrupper og afrikansk-amerikanere.
Resultatet af undersøgelsen viser, hvordan der trods omfattende hjælpepakker på præsident Barack Obamas initiativ synes langt til, at stabiliteten i amerikanernes privatøkonomi er genoprettet.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www..washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/10/27/AR2010102703683.html
Dagbladet Washington Post rapporterer på baggrund af en meningsmåling, at et flertal af amerikanerne er bekymrede for, om de kan betale næste måneds rente og afdrag på boliglånet - eller for lejeres vedkommende huslejen.
Ifølge opinionsundersøgelsen er 53 procent "meget" eller "i nogen grad" bekymret for, at de har penge nok til at betale for boligen.
Bekymringen er størst blandt lavindkomstgrupper og afrikansk-amerikanere.
Resultatet af undersøgelsen viser, hvordan der trods omfattende hjælpepakker på præsident Barack Obamas initiativ synes langt til, at stabiliteten i amerikanernes privatøkonomi er genoprettet.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www..washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/10/27/AR2010102703683.html
onsdag den 27. oktober 2010
Katrina kommer på museum
Den har været fem år undervejs og har kostet 7,5 millioner dollar (40,5 millioner kroner). Men nu er den her så - udstillingen om den ødelæggende orkan Katrina, som satte den amerikanske by New Orleans under vand.
Det er Louisiana State Museum, som slår dørene op til en interaktiv udstilling i det franske kvarter i New Orleans.
Det skriver avisen USA Today.
Udstillingen beskriver med multimedier og diverse fysiske genstande Katrina, som medførte omkring 1.800 dødsofre i New Orleans og langs resten af kysten ved Den Mexicanske Golf, samt tiden i kølvandet på orkanen og oversvømmelserne.
Det er en beretning om en tilværelse med orkaner.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/news/nation/2010-10-27-katrina27_ST_N.htm
Det er Louisiana State Museum, som slår dørene op til en interaktiv udstilling i det franske kvarter i New Orleans.
Det skriver avisen USA Today.
Udstillingen beskriver med multimedier og diverse fysiske genstande Katrina, som medførte omkring 1.800 dødsofre i New Orleans og langs resten af kysten ved Den Mexicanske Golf, samt tiden i kølvandet på orkanen og oversvømmelserne.
Det er en beretning om en tilværelse med orkaner.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/news/nation/2010-10-27-katrina27_ST_N.htm
mandag den 25. oktober 2010
Offentlige udlejningsejendomme i USA forfalder
De offentlige udlejningsejendomme i USA bliver forsømt af netop det offentlige. Størrelsen af den føderale bistand til renovering ikke tilstrækkelig til at hindre, at boligerne forfalder.
Det rapporterer dagbladet New York Times.
I løbet af de seneste 15 år er 150.000 lejeboliger i offentligt byggeri forsvundet, fordi tidens tand har medført, at de ikke længere er egnet til beboelse. Ingen har moderniseret boligerne.
Der findes i alt 1,175 millioner offentlige udlejningsboliger i USA. Et over 10 år gammelt overslag viser, at der i gennemsnit er behov for 25.000 dollar til vedligeholdelse af hver af dem. Det svarer til sammenlagt mellem 22 milliarder og 32 milliarder dollar (op mod 170 milliarder kroner).
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/10/25/nyregion/25repairs.html?ref=todayspaper
Det rapporterer dagbladet New York Times.
I løbet af de seneste 15 år er 150.000 lejeboliger i offentligt byggeri forsvundet, fordi tidens tand har medført, at de ikke længere er egnet til beboelse. Ingen har moderniseret boligerne.
Der findes i alt 1,175 millioner offentlige udlejningsboliger i USA. Et over 10 år gammelt overslag viser, at der i gennemsnit er behov for 25.000 dollar til vedligeholdelse af hver af dem. Det svarer til sammenlagt mellem 22 milliarder og 32 milliarder dollar (op mod 170 milliarder kroner).
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/10/25/nyregion/25repairs.html?ref=todayspaper
Uafhængige vælgere foretrækker Republikanerne
Republikanerne i USA kan se frem mod betydelig fremgang ved valget til Kongressen den 2. november. Og der er én hovedårsag: Uafhængige vælgere er indstillet på at sparke demokratiske kongresmedlemmer ud af bygningen på Capitol Hill.
Det fremgår af en ny meningsmåling, som bringes af POLITICO, som følger amerikansk politik tæt. Undersøgelsen er udarbejdet i samarbejde med George Washington University.
Målingen viser, at Republikanerne har et forspring på 14 procentpoint blandt de uafhængige vælgere.
Netop uafhængige vælgere var med til at sikre Demokraterne magten i Kongressen i 2006 og præsidentembedet - i skikkelse af Barack Obama - i 2008.
Læs POLITICO-artiklen:
http://www.politico.com/news/stories/1010/44092.html
Det fremgår af en ny meningsmåling, som bringes af POLITICO, som følger amerikansk politik tæt. Undersøgelsen er udarbejdet i samarbejde med George Washington University.
Målingen viser, at Republikanerne har et forspring på 14 procentpoint blandt de uafhængige vælgere.
Netop uafhængige vælgere var med til at sikre Demokraterne magten i Kongressen i 2006 og præsidentembedet - i skikkelse af Barack Obama - i 2008.
Læs POLITICO-artiklen:
http://www.politico.com/news/stories/1010/44092.html
søndag den 24. oktober 2010
"McCain er blevet en politisk karikatur"
Den tidligere republikanske præsidentkandidat John McCain var beundret af mange amerikanere for sit omdømme for at tale rent ud af posen, men han er nu forvandlet til en politisk karikatur.
Det skyldes hans desperate forsøg på at bevare sit sæde i Senatet fra den amerikanske delstat Arizona ved kongresvalget den 2. november.
Det skriver magasinet Vanity Fair.
Det hedder om McCain, at hans frygt for pres fra højrefløjen i Det Republikanske Parti - og i særdeleshed Teselskabs-bevægelsen - har fået ham til at udskifte den tidligere forståelse for præsident Barack Obama med kritiske udfald. Samtidig har McCain lagt sit image som konservativ fritænker bag sig.
I Vanity Fair-artiklen rejses spørgsmålet, om John McCain nogensinde har været så politisk selvstændig, som alle troede.
Læs Vanity Fair-artiklen:
http://www.vanityfair.com/politics/features/2010/11/mccain-201011
Det skyldes hans desperate forsøg på at bevare sit sæde i Senatet fra den amerikanske delstat Arizona ved kongresvalget den 2. november.
Det skriver magasinet Vanity Fair.
Det hedder om McCain, at hans frygt for pres fra højrefløjen i Det Republikanske Parti - og i særdeleshed Teselskabs-bevægelsen - har fået ham til at udskifte den tidligere forståelse for præsident Barack Obama med kritiske udfald. Samtidig har McCain lagt sit image som konservativ fritænker bag sig.
I Vanity Fair-artiklen rejses spørgsmålet, om John McCain nogensinde har været så politisk selvstændig, som alle troede.
Læs Vanity Fair-artiklen:
http://www.vanityfair.com/politics/features/2010/11/mccain-201011
Bekymring i grønne energisektor i USA
Det skulle være så godt med grøn energi i USA. Det er det bare ikke endnu.
Sådan lyder meldingen fra sektoren på trods af, at Barack Obamas regering har afsat støtte til at fremme vedvarende energi, og præsidenten ofte tager rundt i landet for at sætte fokus på udsigten til tusinder af grønne job.
Det skriver avisen Washington Post.
Den grønne energisektor siger, at dynamik inden for vedvarende energi hæmmes af træghed i udbetalingen af den føderale bistand, langtrukne forhandlinger om lånegarantier og den fortsatte økonomiske krise i USA.
Sektoren forklarer, at det i første omgang er helt afgørende, at en særlig skattebegunstigelse forlænges. Begunstigelsen udløber ved årets udgang.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/10/23/AR2010102303863.html
Sådan lyder meldingen fra sektoren på trods af, at Barack Obamas regering har afsat støtte til at fremme vedvarende energi, og præsidenten ofte tager rundt i landet for at sætte fokus på udsigten til tusinder af grønne job.
Det skriver avisen Washington Post.
Den grønne energisektor siger, at dynamik inden for vedvarende energi hæmmes af træghed i udbetalingen af den føderale bistand, langtrukne forhandlinger om lånegarantier og den fortsatte økonomiske krise i USA.
Sektoren forklarer, at det i første omgang er helt afgørende, at en særlig skattebegunstigelse forlænges. Begunstigelsen udløber ved årets udgang.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/10/23/AR2010102303863.html
lørdag den 23. oktober 2010
Obama går ind i kamp mod mobning
Efter flere episoder med selvmord blandt unge amerikanere, som blev mobbet, forsøger præsident Barack Obama at sætte fokus på problematikken.
Obama stiller op til en videooptagelse, hvori han gør op med myten om, at mobning er en uadskillelig del af det at vokse op fra barn til voksen.
Det rapporterer tv-selskabet CNN.
Obama indskærper, at den mobbede ikke står alene med problemet, og at der er folk, som kan hjælpe. Han siger, at amerikanernes tro på frihed også indebærer retten til at være anderledes.
Præsidenten henviser i det tre minutter lange videobudskab, som udsendes af Det Hvide Hus, til en landsdækkende kampagne om problemet: It Gets Better-projektet. Det bliver bedre.
Læs CNN-historien:
http://edition.cnn.com/2010/POLITICS/10/22/obama.bullying/index.html
Obama stiller op til en videooptagelse, hvori han gør op med myten om, at mobning er en uadskillelig del af det at vokse op fra barn til voksen.
Det rapporterer tv-selskabet CNN.
Obama indskærper, at den mobbede ikke står alene med problemet, og at der er folk, som kan hjælpe. Han siger, at amerikanernes tro på frihed også indebærer retten til at være anderledes.
Præsidenten henviser i det tre minutter lange videobudskab, som udsendes af Det Hvide Hus, til en landsdækkende kampagne om problemet: It Gets Better-projektet. Det bliver bedre.
Læs CNN-historien:
http://edition.cnn.com/2010/POLITICS/10/22/obama.bullying/index.html
Risiko for dobbelt så mange diabetikere i 2050
Dårlig kost og manglende fysisk aktivitet medfører i uskøn forening, at antallet af diabetikere i USA måske er dobbelt så stort i 2050.
Der er endda fare for, at der er tre gange så mange amerikanske diabetikere om 40 år.
Det fremgår af en ny rapport fra de føderale Centers for Disease Control, som omtales af avisen USA Today.
Hvis den mest dystre prognose holder, vil det være hver tredje amerikaner, som har sukkersyge i 2050. For langt hovedpartens vedkommende er der tale om diabetes 2, som er knyttet til livsstil.
Diabetes er hovedårsag til blindhed blandt voksne, nyresvigt og amputationer af lemmer i USA og bidrager også meget til hjerteanfald og slagtilfælde.
Speciallæger og Den Amerikanske Diabetes Organisation opfordrer til en massiv forebyggende indsats. De bruger også det økonomiske argument. Det bliver ekstremt dyrt for det amerikanske samfund, hvis der kommer så mange diabetikere, som rapporten advarer om.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/yourlife/health/medical/diabetes/2010-10-22-1Adiabetes22_ST_N.htm
Der er endda fare for, at der er tre gange så mange amerikanske diabetikere om 40 år.
Det fremgår af en ny rapport fra de føderale Centers for Disease Control, som omtales af avisen USA Today.
Hvis den mest dystre prognose holder, vil det være hver tredje amerikaner, som har sukkersyge i 2050. For langt hovedpartens vedkommende er der tale om diabetes 2, som er knyttet til livsstil.
Diabetes er hovedårsag til blindhed blandt voksne, nyresvigt og amputationer af lemmer i USA og bidrager også meget til hjerteanfald og slagtilfælde.
Speciallæger og Den Amerikanske Diabetes Organisation opfordrer til en massiv forebyggende indsats. De bruger også det økonomiske argument. Det bliver ekstremt dyrt for det amerikanske samfund, hvis der kommer så mange diabetikere, som rapporten advarer om.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/yourlife/health/medical/diabetes/2010-10-22-1Adiabetes22_ST_N.htm
torsdag den 21. oktober 2010
Californien og Massachusetts er mest innovative
Californien og Massachusetts topper listen over de mest innovative delstater i USA.
Det fremgår af en rangliste, som er udarbejdet af nyheds-websitet The Daily Beast.
Topplaceringerne er næppe overraskende. Californien er hjemsted for Silicon Valley, Stanford University og højteknologiske virksomheder såsom Intel, Apple og Google. Massachusetts råder over MIT, andre top-universiteter samt klynger af teknologidrevne firmaer i Boston-området.
Så opmærksomheden samler sig om listens tredjeplads. Det er Idaho. Det kan forekommende overraskende, men Boise i Idaho er base for en stribe dynamiske, små og store hightech-virksomheder.
Listen er meget anderledes end for 50 år siden. Dengang var bæltet fra Pittsburgh og Rochester, New York, via Cleveland, Ohio, til Detroit og Chicago det mest innovative i USA.
Læs The Daily Beast-artiklen:
http://www.thedailybeast.com/blogs-and-stories/2010-20-10/most-innovative-states-in-america/?cid=hp=mainpromo8
Det fremgår af en rangliste, som er udarbejdet af nyheds-websitet The Daily Beast.
Topplaceringerne er næppe overraskende. Californien er hjemsted for Silicon Valley, Stanford University og højteknologiske virksomheder såsom Intel, Apple og Google. Massachusetts råder over MIT, andre top-universiteter samt klynger af teknologidrevne firmaer i Boston-området.
Så opmærksomheden samler sig om listens tredjeplads. Det er Idaho. Det kan forekommende overraskende, men Boise i Idaho er base for en stribe dynamiske, små og store hightech-virksomheder.
Listen er meget anderledes end for 50 år siden. Dengang var bæltet fra Pittsburgh og Rochester, New York, via Cleveland, Ohio, til Detroit og Chicago det mest innovative i USA.
Læs The Daily Beast-artiklen:
http://www.thedailybeast.com/blogs-and-stories/2010-20-10/most-innovative-states-in-america/?cid=hp=mainpromo8
Hotel Chelsea skal moderniseres
Leonard Cohen og en stribe andre musikere og kunstnere vil sikkert begræde det. Men det står fast, at Hotel Chelsea i kvarteret af samme navn på New Yorks Manhattan aldrig bliver, som det var:
Bygningen fra 1884 skal nemlig moderniseres. Og til at gennemføre denne øvelse kræves der nye ejere.
Det har de 15 nuværende aktionærer i Hotel Chelsea, anført af tre ungarske familier, besluttet.
Det skriver avisen Wall Street Journal.
Hotel Chelsea består af 125 værelser og 100 lejligheder og er kendt for sin britisk-inspirerede arkitektur, herunder en bred trappegang og støbejernsbalkoner.
Leonard Cohen skrev sagen Chelsea Hotel No. 2 på hotellet, Arthur C. Clarke skrev bogen Rumrejsen år 2001 på hotellet - bogen, som senere blev et Stanley Kubrick-hovedværk på film, og Andy Warhol lavede den eksperimenterende film Chelsa Girls på hotellet.
Men stedet var også hjemsted for dystre episoder.
Læs Wall Street Journal:
http://online.wsj.com/article/SB10001424052702304410504575560640639784032.html?mod=WSJ_hpp_sections_newyork
Bygningen fra 1884 skal nemlig moderniseres. Og til at gennemføre denne øvelse kræves der nye ejere.
Det har de 15 nuværende aktionærer i Hotel Chelsea, anført af tre ungarske familier, besluttet.
Det skriver avisen Wall Street Journal.
Hotel Chelsea består af 125 værelser og 100 lejligheder og er kendt for sin britisk-inspirerede arkitektur, herunder en bred trappegang og støbejernsbalkoner.
Leonard Cohen skrev sagen Chelsea Hotel No. 2 på hotellet, Arthur C. Clarke skrev bogen Rumrejsen år 2001 på hotellet - bogen, som senere blev et Stanley Kubrick-hovedværk på film, og Andy Warhol lavede den eksperimenterende film Chelsa Girls på hotellet.
Men stedet var også hjemsted for dystre episoder.
Læs Wall Street Journal:
http://online.wsj.com/article/SB10001424052702304410504575560640639784032.html?mod=WSJ_hpp_sections_newyork
Hver femte amerikaner er indvandrer
Næsten en ud af fem amerikanere er enten født i et andet land eller er andengenerationsindvandrer.
Det oplyser USA's folketællingskontor, Census Bureau, ifølge dagbladet New York Times.
Der er således stadig belæg for at kalde Amerika for en kulturel smeltedigel. Eller en befolkningsmæssig salatskål, sådan om landet også bliver omtalt.
Ifølge en opgørelse fra 2009 var 12 procent af amerikanerne førstegenerationsindvandrere, mens 11 procent var andengenerationsindvandrere.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/10/20/us/20brfs-1IN5AMERICAN_BRF.html?ref=todayspaper
Det oplyser USA's folketællingskontor, Census Bureau, ifølge dagbladet New York Times.
Der er således stadig belæg for at kalde Amerika for en kulturel smeltedigel. Eller en befolkningsmæssig salatskål, sådan om landet også bliver omtalt.
Ifølge en opgørelse fra 2009 var 12 procent af amerikanerne førstegenerationsindvandrere, mens 11 procent var andengenerationsindvandrere.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/10/20/us/20brfs-1IN5AMERICAN_BRF.html?ref=todayspaper
tirsdag den 19. oktober 2010
Bill Clinton mere effektiv i valgkamp end Obama
Den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton er mere gavnlig som støtte for demokratiske kandidater ved valget til Kongressen den 2. november end nuværende præsident Barack Obama.
Clinton løfter en kandidat med en faktor 48 blandt demokratiske vælgere, mens Obama afstiver en kandidat med en faktor 42.
Det viser en meningsmåling fra opinionsinstituttet Gallup.
Bill Clintons effektivitet øges yderligere i forhold til uafhængige vælgere - og blandt republikanske vælgere.
Læs mere om Gallup-undersøgelsen:
http://www.gallup.com/poll/143798/Bill-Clinton-Impact-Positive-Democrats-Obama.aspx
Clinton løfter en kandidat med en faktor 48 blandt demokratiske vælgere, mens Obama afstiver en kandidat med en faktor 42.
Det viser en meningsmåling fra opinionsinstituttet Gallup.
Bill Clintons effektivitet øges yderligere i forhold til uafhængige vælgere - og blandt republikanske vælgere.
Læs mere om Gallup-undersøgelsen:
http://www.gallup.com/poll/143798/Bill-Clinton-Impact-Positive-Democrats-Obama.aspx
Hårdere straffe for "hits" i amerikansk fodbold
Efter nye tilfælde af sammenstød i kampe i amerikansk fodbold, hvor spillere er kommet alvorligt til skade, er NFL-ligaens ledelse på vej med hårdere straffe for farlige tacklinger, der er i strid med reglerne.Det skriver dagbladet Washington Post.
NFL's souschef med ansvar for fodboldoperationer, Ray Anderson, siger, at spillere kan blive udelukket - uden løn - for tacklinger mod en modstanders hoved. Skærpelsen skyldes, at de hidtidige sanktioner i form af bøder tilsyneladende ikke har virket.
De hårdere straffe træder omgående i kraft.
Læs Washington Post-artiklen:
mandag den 18. oktober 2010
Skål hos Starbucks
Cafekæden Starbucks - det handler kun om kaffe på alle mulige specielle måder. Ikke sandt? Jo, men ikke så meget længere:I et forsøg på også at lokke kunder i butikken - så at sige - sidst på dagen begynder amerikanske Starbucks ligeledes at friste med lokal vin og øl.
Og skulle der være en skive lokal ost til, så lader det sig også gøre.
Det skriver avisen USA Today.
Starbucks fylder 40 år i 2011 og synes, at tiden er inde til en makeover. Og det til trods for, at koncernen med hovedsæde i Seattle har kontant succes med det hidtidige koncept. Omsætningen er på 15 milliarder dollar (cirka 80 milliarder kroner) årligt.
Ideen om vin, øl og ost er opstået, fordi Starbucks' ledelse opdagede, at 70 procent af salget sker før klokken 14 hver dag. Og hvad så med resten af dagen? Lokalerne står der jo.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/money/industries/food/2010-10-18-starbucks18_CV_N.htm
Virksomheder kan påvirke valg i hemmelighed
Da Richard Nixon skulle genvælges til præsident i USA i 1972, vakte det furore, at han modtog hemmelige valgkampbidrag fra virksomheder og enkeltpersoner. Han lå inde med en hemmelig liste over donorer, som nu indgår i effekterne, der minder om Watergate-skandalen.
I valgkampen op til det kommende kongresvalg strømmer det atter ind med hemmelige pengebidrag fra virksomheder og enkeltpersoner til politikeres valgkamp. Det er ikke ulovligt længere, og det skyldes en kendelse fra Højesteret i USA siden forrige landsdækkende valg.
Det skriver avisen New York Times.
Virksomhederne må ikke give penge direkte til kandidaterne, men det er tæt på: De kan betale for valgreklamer, der direkte støtter bestemte kandidater. Og samtidig kan private organisationer samle private pengebidrag og spendere dem på politikeres valgkamp.
Størstedelen af pengebidragene menes at komme fra store virksomhedskoncerner, og det ventes, at især Republikanerne vil drage fordel af det.
Se New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/10/17/weekinreview/17abramson.html
I valgkampen op til det kommende kongresvalg strømmer det atter ind med hemmelige pengebidrag fra virksomheder og enkeltpersoner til politikeres valgkamp. Det er ikke ulovligt længere, og det skyldes en kendelse fra Højesteret i USA siden forrige landsdækkende valg.
Det skriver avisen New York Times.
Virksomhederne må ikke give penge direkte til kandidaterne, men det er tæt på: De kan betale for valgreklamer, der direkte støtter bestemte kandidater. Og samtidig kan private organisationer samle private pengebidrag og spendere dem på politikeres valgkamp.
Størstedelen af pengebidragene menes at komme fra store virksomhedskoncerner, og det ventes, at især Republikanerne vil drage fordel af det.
Se New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/10/17/weekinreview/17abramson.html
Sorte vælgere bliver afgørende for Demokraterne
Da Barack Obama blev USA's præsident for to år siden, var massiv støtte fra afrikansk-amerikanske vælgere med til at anbringe ham i Det Hvide Hus.
Samme overvældende opbakning fra sorte vælgere kan Obamas demokratiske partifæller få brug for ved midtvejsvalget til Kongressen den 2. november. Ja, det kan blive afgørende.
Det skriver avisen New York Times.
Men Demokraterne står over for flere forhindringer i bestræbelserne på at tiltrække afrikansk-amerikanske vælgere:
Valgdeltagelsen er ofte en tredjedel lavere ved kongresvalg sammenlignet med ved præsidentvalg.
Afrikansk-amerikanerne er skuffede over tempoet med den økonomiske genopretning efter krisen.
Adskillige siddende demokratiske kongresmedlemmer, som genopstiller, har påkaldt sig de sortes vrede ved at modsætte sig et eller flere af Obamas politiske initiativer, heriblandt den storstilede sygesikringsreform.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/10/17/us/politics/17blackvote.html
Samme overvældende opbakning fra sorte vælgere kan Obamas demokratiske partifæller få brug for ved midtvejsvalget til Kongressen den 2. november. Ja, det kan blive afgørende.
Det skriver avisen New York Times.
Men Demokraterne står over for flere forhindringer i bestræbelserne på at tiltrække afrikansk-amerikanske vælgere:
Valgdeltagelsen er ofte en tredjedel lavere ved kongresvalg sammenlignet med ved præsidentvalg.
Afrikansk-amerikanerne er skuffede over tempoet med den økonomiske genopretning efter krisen.
Adskillige siddende demokratiske kongresmedlemmer, som genopstiller, har påkaldt sig de sortes vrede ved at modsætte sig et eller flere af Obamas politiske initiativer, heriblandt den storstilede sygesikringsreform.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/10/17/us/politics/17blackvote.html
lørdag den 16. oktober 2010
Chef for forbundsbank: Behov for handling
Arbejdsløsheden i USA er fortsat bekymrende høj, og derfor kan den amerikanske forbundsbank blive nødt til at intervenere for at sætte fart i landets økonomi.
Det antyder forbundsbankchef Ben Bernanke.
"Der synes at være en grund til at gøre noget," siger Bernanke ifølge dagbladet Boston Globe. Hans udtalelser er hentet fra en konference, som blev holdt af forbundsbankens afdeling i Boston.
Bernanke oplyste ikke, hvilke foranstaltninger han har i tankerne.
Men analytikere regner med, at forbundsbanken snart begynder at opkøbe statsobligationer for at tvinge den lange rente ned på bolig- og erhvervslån og tilskynde til økonomisk aktivitet.
Læs Boston Globe-artiklen:
http://www.boston.com/business/articles/2010/10/16/fed_chief_bernanke_signals_support_for_new_stimulus/
Det antyder forbundsbankchef Ben Bernanke.
"Der synes at være en grund til at gøre noget," siger Bernanke ifølge dagbladet Boston Globe. Hans udtalelser er hentet fra en konference, som blev holdt af forbundsbankens afdeling i Boston.
Bernanke oplyste ikke, hvilke foranstaltninger han har i tankerne.
Men analytikere regner med, at forbundsbanken snart begynder at opkøbe statsobligationer for at tvinge den lange rente ned på bolig- og erhvervslån og tilskynde til økonomisk aktivitet.
Læs Boston Globe-artiklen:
http://www.boston.com/business/articles/2010/10/16/fed_chief_bernanke_signals_support_for_new_stimulus/
fredag den 15. oktober 2010
Wal-Mart vil købe lokale landbrugsprodukter
Den dominerende amerikanske varehuskæde, Wal-Mart, bekendtgør, at den drastisk vil øge opkøbet af lokalt producerede landbrugsvarer.Skridtet ses som et forsøg på at opnå et mere bæredygtigt image.
Men fordi Wal-Mart er så stor, så betyder det meget, hvis kæden ændrer praksis på et område. Fødevarer udgør den største andel af Wal-Marts salg af varer, som var på 405 milliarder dollar (2143 milliarder kroner) i regnskabsåret, som sluttede ved udgangen af januar.
"Wal-Mart kan potentielt bruge størrelsen til virkelig at flytte tingene inden for bæredygtigt landbrug," siger Michelle Harvey fra miljøorganisationen Environmental Defense Fund.
Læs Wall Street Journal-artiklen:
http://online.wsj.com/article/SB40001424052748704361504575552051573758516.html
Mere etanol i amerikanske bilers benzin
Miljøstyrelsen i USA åbner nu for, at andelen af etanol i benzin kan øges til 15 procent. Hidtil har den været 10 procent.
Det rapporterer dagbladet USA Today.
Etanol er biobrændstof, som typisk er fremstillet af majs.
Den nye etanol-overgrænse gælder kun biler, der er fra 2007 eller nyere.
Tilhængerne siger, at den nye regel kan mindske USA's afhængighed af importeret olie. Modstanderne er en broget forsamling. Nogle mener, at bilmotorerne vil tage skade. Andre, at majs vil blive omdirigeret fra menneskeføde til brændstof, fordi dette er mere givtigt for farmerne.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/money/industries/energy/2010-10-13-ethanol-standard_N.htm
Det rapporterer dagbladet USA Today.
Etanol er biobrændstof, som typisk er fremstillet af majs.
Den nye etanol-overgrænse gælder kun biler, der er fra 2007 eller nyere.
Tilhængerne siger, at den nye regel kan mindske USA's afhængighed af importeret olie. Modstanderne er en broget forsamling. Nogle mener, at bilmotorerne vil tage skade. Andre, at majs vil blive omdirigeret fra menneskeføde til brændstof, fordi dette er mere givtigt for farmerne.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/money/industries/energy/2010-10-13-ethanol-standard_N.htm
Latinos lever længere end hvide og sorte
Gennemsnitslevealderen for amerikanere af latinamerikansk oprindelse er længere end både for hvide og for afrikansk-amerikanere.
Det skriver avisen USA Today på baggrund af forskning fra Det Nationale Center for Sundhedsstatistik.
Latinos lever samlet set 2,5 år længere end hvide - og 7,7 år længere end afrikansk-amerikanere.
Forskellen forundrer forskerne, fordi latinos' socio-økonomiske stade er ringere end hvides. Og normalt hænger levealder sammen med faktorer såsom indkomst, uddannelse og adgang til lægehjælp.
Eksperterne antyder, at en af forklaringerne måske kan være, at latinos har et stærkt familienetværk, og at de ryger og drikker mindre end hvide.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/news/health/2010-10-13-hispanics-life-span_N.htm
Det skriver avisen USA Today på baggrund af forskning fra Det Nationale Center for Sundhedsstatistik.
Latinos lever samlet set 2,5 år længere end hvide - og 7,7 år længere end afrikansk-amerikanere.
Forskellen forundrer forskerne, fordi latinos' socio-økonomiske stade er ringere end hvides. Og normalt hænger levealder sammen med faktorer såsom indkomst, uddannelse og adgang til lægehjælp.
Eksperterne antyder, at en af forklaringerne måske kan være, at latinos har et stærkt familienetværk, og at de ryger og drikker mindre end hvide.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/news/health/2010-10-13-hispanics-life-span_N.htm
Abonner på:
Opslag (Atom)
