USA vil foretage militær opbygning ved Persiske Golf

USA trækker sig ud af Irak, men USA forlader ikke regionen. Det amerikanske militær planlægger således at styrke sin tilstedeværelse ved Den Persiske Golf.

Det skriver dagbladet New York Times.

Den nye militære opbygning omfatter blandt andet udstationering af kampstyrker i Kuwait, der skal gribe ind i tilfælde af et sikkerhedsmæssigt sammenbrud i Irak, eller hvis det kommer til en konfrontation med Iran på grund af den iransk-vestlige atomstrid.

Det er også planen at øge den amerikanske flådestyrke i Den Persiske Golf.

Den nye plan skyldes, at det mislykkedes for Pentagon at overtale præsident Barack Obama og den irakiske regering til at acceptere tilstedeværelsen af op mod 20.000 amerikanske soldater i Irak efter udgangen af 2011.

Læs New York Times-artiklen:

http://www.nytimes.com/2011/10/30/world/middleeast/united-states-plans-post-iraq-troop-increase-in-persian-gulf.html

Obama reserverer zoner til solenergi-anlæg

På samme måde som præsident Barack Obamas regering gerne vil fremme offshore-vindenergi, tager regeringen nu også initiativ til at opmuntre til etablering af solenergi-anlæg i USA.

Det føderale organ Bureau of Land Management har udpeget 17 zoner til fremtidige solenergi-anlæg i seks vestlige delstater, heriblandt Mojave-ørkenen i Californien.

Det skriver dagbladet Los Angeles Times.

Zonerne er reserveret på steder, hvor der er ikke er udsigt til miljømæssige eller kulturelle konflikter ved etablering af solenergi-anlæg.

Obama-regeringens beslutning, som blev meddelt af indenrigsminister Ken Salazar, bliver hilst velkommen af virksomheder inden for vedvarende energi og af miljøorganisationer.


Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/local/la-me-solar-desert-20111028,0,7889585.story

Amerikanerne skruer ned for forbruget

De amerikanske husstandes gæld er faldet med 8,6 procent i en tre-årig periode frem til midt i 2011. Amerikanerne er på grund af krisen blevet et folk, der hellere sparer op (eller nedbringer gæld), end de går ud og bruger penge.

Det er i sig selv udmærket, men det betyder, at samfundsøkonomien har sværere ved at komme ud af krisen. Der mangler købere til produkterne.

Det skriver finansdagbladet Wall Street Journal.

Historien tyder på, at denne krisebestemte udvikling kan vare længe. En undersøgelse af 15 kriser verden over siden Anden Verdenskrig viser, at følgerne i form af lav vækst og høj arbejdsløshed kan mærkes i op til 10 år efter.


Wall Street Journals hjemmeside:
http://www.wsj.com/

Flere kvindelige topchefer i USA

Kvinderne er på vej frem. Antallet af topchefer i amerikansk erhvervsliv sætter rekord, skriver avisen USA Today.

Alligevel lader en kønsmæssig revolution vente på sig på direktørgangene. 18 ud af 500 chefer i USA's 500 største virksomheder er - efter de seneste udnævnelser - ved årets udgang kvinder.

Den hidtidige rekord var på 16 kvinder.

De seneste udnævnelser af kvinder er Virginia "Ginni" Rometty, som skal lede it-koncernen IBM, og Heather Bresch, som skal stå i spidsen for medicinalfirmaet Mylan.

Læs USA Today-artiklen:

http://www.usatoday.com/money/companies/management/story/2011-10-26/women-ceos-fortune-500-companies/50933224/1

Senatskandidat er på linje med Wall Street-protestbevægelse

Det tegner til at blive det mest interessante valg om et senatssæde ved kongresvalget sideløbende med præsidentvalget i USA i november næste år.

Elizabeth Warren forsøger at vinde den plads tilbage til Demokraterne, som republikaneren Scott Brown erobrede efter Edward Kennedys død.

Warren har været en fremtrædende kritiker af Wall Streets udskejelser. Hun er professor i handelsjura ved Harvard University. Hun var drivkraften bag det forbrugerbeskyttelsesorgan, som Barack Obama etablerede. Obama valgte derpå overraskende en anden, mindre kontroversiel person end Warren til at lede organet.

Elizabeth Warren siger til internet-nyhedsmagasinet The Daily Beast, at hun ligger på linje med Occupy Wall Street-bevægelsen.

"Jeg skabte meget af det intellektuelle grundlag for, hvad de gør. Jeg støtter, hvad de gør," siger Warren.


Læs The Daily Beast-artiklen:
http://www.thedailybest.com/articles/2011/10/24/elizabeth-warren-i-created-occupy-wall-street.html

Computer-nørder sender børn i it-fri skole

Silicon Valley i Californien er verdens centrum for computer-nørder. Her ligger Google, Apple og mange andre førende it-selskaber. Nu kommer det interessante: Nogle de ansatte foretrækker at sende deres børn i en it-fri skole.

Det skriver avisen New York Times.

Mens andre amerikanske skoler halser af sted for at skaffe it-udstyr, er den slags forbudt på The Waldorf School of the Peninsula i Silicon Valley. Blyanter, papir, strikkepinde og ler er acceptabelt, men der er ikke nogen skærm eller noget tastatur i sigte.

Waldorf-skolen er baseret på et pædagogisk princip om kreativ læring gennem fysiske, håndgribelige metoder, og hertil hører computere tilsyneladende ikke.

Alan Eagle, universitetsuddannet i computer science og ansat hos Google, finder ideen om, at teknologiske hjælpemidler støtter læringen, latterlig. Måske senere - efter syvende klasse. Men ikke på de yngste klassetrin.

Eagle er selv flittig bruger af iPad og smartphone.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2011/10/23/technology/at-waldorf-school-in-silicon-valley-technology-can-wait.html

Californien sætter en pris på CO2-udslip

Det har lange udsigter med en landsomfattende amerikansk forpligtelse til at bremse udslippet af CO2, men nu har den første delstat taget et sådant skridt. Det er ikke overraskende Californien, som lægger låg over udslippet af drivhusgasser.

Californien sætter et mål om at nå ned på et CO2-niveau i 2020, der svarer mængden i 1990.

Målet ledsages af en mekanisme, der gør det muligt for kraftværker, industrivirksomheder og andre at bidrage til nedskæringen.

Det skriver avisen Los Angeles Times.

Beslutningen kommer fra The California Air Resources Board, som samtidig sætter en pris på den forurenende CO2. Fra og med 2013 skal virksomhederne overholde CO2-målet. Hvis ikke, bliver de tvunget til at betale for forureningskvoter.

Læs Los Angeles Times-artiklen:

http://www.latimes.com/news/local/la-me-cap-trade-20111021,0,4780746.html

Farmere bruger fanger som arbejdskraft

På trods af den høje arbejdsløshed i USA er det svært for landbrugene at skaffe tilstrækkeligt med folk til manuelt arbejde. Derfor har farmere flere steder indgået aftale med de lokale fængselsmyndigheder om at hyre straffefanger.

Det skriver dagbladet Wall Street Journal.

I delstater såsom Idaho, Georgia og Alabama findes denne praksis med at lade indsatte påtage sig landbrugsarbejde.

Avisen rapporterer fra kartoffelhøsten i Idaho, at fangerne er glade for tilbuddet om løsarbejde. Dels kan de tjene en bedre timeløn end inden for murene. Dels holder de kontakt med samfundet derude, som de atter skal sluses ud i.


Wall Street Journals hjemmeside:
http://www.wsj.com

Amerikanere: Politikerne er værre end Wall Street

Det er grådighed i Wall Street, som demonstranter retter deres vrede mod. Men spørger man amerikanerne generelt, er de mere utilfredse med politikerne i Washington end med finanshusene i New York.

Det viser en meningsmåling, som er foretaget af Gallup-instituttet for avisen USA Today.

På et spørgsmålet om, hvem de giver skylden for USA's elendige økonomi svarer 64 procent forbundsregeringen. Kun 30 procent peger på de store finansvirksomheder.

Dog er over tre fjerdedele af de adspurgte parat til at udpege Wall Street som medskyldig.

Opinionsundersøgelsen offentliggøres, mens Occupy Wall Street-bevægelsen har fuldendt sin første måned med protester.


Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/news/nation/2011-10-17-poll-wall-street-protests.htm

Romney slår Obama i kamp om Wall Street-bidrag

Mitt Romney, som fører kampen om at blive Republikanernes præsidentkandidat i USA, er bedre end præsident Barack Obama, som genopstiller for Demokraterne, til at skaffe valgkampbidrag fra finanshusene på Wall Street.

Det skriver avisen New York Times.

Ifølge avisens analyse har Romney, som er forretningsmand og tidligere guvernør i Massachusetts, klart overhalet Obama i bestræbelserne på at tiltrække penge fra finansfolk i år. Analysen omfatter banker, investeringsbanker, investeringsfonde og tilsvarende.

Når det gælder det samlede beløb for valgkampbidrag, fastholder Obama dog sin suveræne førerposition.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2011/10/16/us/romney-perry-and-cain-open-wide-financial-lead-over-field.html

USA gør nyt forsøg på at presse Iran

Præsident Barack Obama gør et nyt forsøg på at udstille Irans påståede ambitioner om at udvikle atomvåben. Det sker efter den amerikanske beskyldning mod det iranske styre, som skal have forsøgt at myrde Saudi-Arabiens ambassadør i Washington.

Obamas fremgangsmåde er at bede FN's våbeninspektører om at frigive fortrolige oplysninger, der angivelig skal vise, at Iran arbejder på at designe og eksperimentere med atomvåbenteknologi.

Det skriver avisen New York Times.

Bladet rapporterer, at våbeninspektørerne formentlig har skaffet nye informationer om Iran inden for de seneste måneder, der føjer sig til, hvad der tidligere har været fremme.

Hvis Obama lykkes med forehavendet, ventes at det at sætte ny gang i debatten om, hvad USA, Israel og det internationale samfund i øvrigt skal gøre for at afskære Iran fra at blive en atommagt.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2011/10/16/world/middleeast/white-house-says-data-shows-iran-push-on-nuclear-arms.html

En tredjedel af amerikanerne er imod dødsstraf

Det er næsten 40 år siden, at dødsstraf var lige så upopulært i USA, som det er nu. Over en tredjedel af befolkningen, nemlig 35 procent, er imod, at statsmagten bruger henrettelse som en straf.

Det viser en meningsmåling, som er foretaget af Gallup-instituttet.

Andelen af modstandere har ikke været så høj siden 1972, da Højesteret i USA indførte et moratorium på dødsstraf. Det midlertidige stop blev omgjort med en ny kendelse i 1976.

Andre 40 procent mener, at dødsdomme bør benyttes mere hyppigt, end det i øjeblikket er tilfældet. Tallet er det laveste siden før terrorangrebene mod New York og Washington i 2001.

Juridiske eksperter siger til dagbladet USA Today, at der er to grunde til den voksende folkelige modvilje over for dødsstraf:

Dels de mange eksempler på dødsdomme og henrettelser, der senere viste sig at foregå på et fejlagtigt grundlag.

Dels de kolossale udgifter til den retlige proces og indespærringen - fra pågribelsen til afslutningen på sidste appelmulighed.

Læs USA Today-artiklen:

http://www.usatoday.com/news/washington/judicial/story/gallup-poll-death-penalty/50747430/1

GM vil atter lave en elbil

Ikke en hybrid, men en 100 procents elbil. Det vil General Motors (GM) nu kaste sig ud i at fremstille.

Det skriver avisen USA Today.

Planen gælder en elektrisk version af modellen Chevrolet Spark, og den bliver tilgængelig på "udvalgte markeder" i USA fra 2013.

GM har tidligere forsøgt sig med elbiler. Det var midt i 1990'erne, hvor bilfabrikken udviklede EV1, men derpå opgav at markedsføre den - ifølge kritikere af frygt for, at den ville konkurrere med GM's egne benzindrevne biler.

GM har inden for de seneste år nærmet sig elbil-teknologien igen, nemlig med hybridbilen Chevrolet Volt.

Læs USA Today-artiklen:

http://www.usatoday.com/money/usaedition/2011-10-13/chevy_st_u.htm?csp=obnetwork

Romney cementerer position som republikansk favorit

Den tidligere Massachusetts-guvernør Mitt Romney var klasser bedre end de andre, da de republikanske præsidentkandidater tørnede sammen i en tv-debat i New Hampshire.

Det vurderer magasinet POLITICO, som følger amerikansk politik fra nært hold.

Romney har dermed cementeret sin position som favorit inden serien af primærvalg, hvor netop New Hampshire er den første i rækken. Forinden er der dog de såkaldte valgmøder i Iowa.

Mitt Romney blev tilmed styrket umiddelbart inden tv-debatten, da den populære New Jersey-guvernør Chris Christie anbefalede sine tilhængere at stemme på Romney.

POLITICO noterer, at Romney er klar i mælet og forsigtig (hvilket regnes for klogt, fordi han ikke er tvunget til at kaste sig ud i retoriske satsninger). Hans værste rival, Texas-guvernør Rick Perry, havde nærmest på forhånd opgivet kampen.

Læs POLITICO-artiklen:

http://www.politico.com/news/stories/1011/65727.html

Amerikanske virksomheder: Hurtigere visa til kinesere

Amerikanske virksomheder lægger nu pres på politikerne i Washington for at få dem til at sætte fart på godkendelsen af visa til kinesere.

Det skriver det britiske finansdagblad Financial Times.

Virksomhederne inden for handel og turisme ser i kineserne en potentiel stor gruppe af kunder, der kan hjælpe deres forretning midt i en krisetid.

"Det er på en måde et kundeproblem," siger David French, souschef med ansvar for relationer til regeringen i lobbygruppen Den Nationale Detailhandelsammenslutning (NSF).

Ifølge en undersøgelse fra NSF brugte besøgende fra Kina fem milliarder dollar (27,4 milliarder kroner) på amerikanske varer og tjenesteydelser i 2010. Den gennemsnitlige kinesiske turist spenderede over 6.200 dollar (34.000 kroner) i USA.

Læs Financial Times-artiklen:

http://www.ft.com/intl/cms/s/0/afdc2f56-f34a-11e0-b11b-00144feab49a.html

Obama-regering retfærdiggør drab på islamist

Obama-regeringens målrettede drab på formodede militante islamister som led i bekæmpelsen af international terror udløste voldsom debat, efter at en amerikansk statsborger, Anwar al-Awlaki, blev dræbt på denne måde.

Nu kan dagbladet New York Times afsløre det juridiske grundlag, som præsidenten og hans regering mener berettiger til den omdiskuterede fremgangsmåde.

I dokumentet hedder det, at drab er rimeligt, hvis det ikke er muligt at pågribe den pågældende person i live.

Notatet er udarbejdet specifikt til tilfældet Awlaki og kan ikke benyttes generelt.

Debatten om drabet på Awlaki skyldes, at der findes en præsidentiel ordre, der forbyder statslig henrettelse uden rettergang.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2011/10/09/world/middleeast/secret-us-memo-made-legal-case-to-kill-a-citizen.html

Illegale indvandrere får uddannelsesstøtte

Unge illegale indvandrere i Californien, som ønsker at gå på universitet, kan nu få støtte til det fra delstatens kasse. Det er tilfældet, efter at guvernør Jerry Brown har underskrevet anden del af den såkaldte Dream Act.

Det rapporterer den britiske radio BBC.

Omkring 2.500 studerende ventes at kunne nyde godt af uddannelsesstøtten.

Brown siger, at hvis de illegale indvandrere får en videregående uddannelse, er det ikke kun til deres egen fordel - det er også til gavn for hele befolkningen.

Modstandere indvender, at den nye støtteordning vil opmuntre til mere ulovlig indvandring til USA.


Læs BBC-historien:
http://www.bbc.co.uk/news/world-us-canada-15231104

Senat vil straffe Kina for valutakurs

Ifølge Senatet i USA er Kina medskyldig i, at der er mangel på amerikanske arbejdspladser. Og dét på en unfair måde.

Derfor tager Senatet skridt til en lov, der vil straffe Kina med told på visse kinesiske varer. Politikerne henviser til, at Kina holder kursen på den kinesiske valuta urealistisk lav og på den måde favoriserer kinesiske eksportvarer.

Det skriver avisen New York Times.

"Dette er en beskæftigelseslov, fordi den handler om amerikansk konkurrenceevne," siger den demokratiske senator Debbie Stabenow fra Michigan.

Det er dog næppe sandsynligt, at Senatets initiativ bliver billiget af Repræsentanternes Hus og præsident Barack Obama.

Kritikerne siger, at Senatet risikerer at sætte gang i en ondartet spiral, hvor Kina vil gengælde, hvilket vil skade det amerikanske økonomiske engagement i Kina.

Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2011/10/04/business/global/us-senate-backs-tough-china-trade-moves.html

Amerikanske lønmodtagere er pessimistiske

Over halvdelen af lønmodtagerne i USA mener, at den økonomiske elendighed og turbulensen på finansmarkederne fortsætter, og at det vil skade deres erhvervskarriere på langt sigt.

Det fremgår af en undersøgelse, foretaget af opinionsinstituttet Harris, om blandt andet tryghed i ansættelsen, forventninger til lønnen og sandsynligheden for at blive ansat i et andet job.

Det skriver det britiske finansdagblad Financial Times.

56 procent svarer, at deres jobudsigter er påvirket negativt af krisen.

Stemningen understøttes af chefen for den amerikanske centralbank, Ben Bernanke. Han siger, at de seneste økonomiske indikatorer "tyder på sandsynligheden for en mere mat jobvækst i den kommende periode".

Læs Financial Times-artiklen:

http://www.ft.com/intl/cms/s/0/71a70198-eec2-11e0-959a-00144feab-49a.html