Mere forurening ved amerikanske strande

Badevandet ved amerikanske strande er ikke, hvad det har været. Det er dårligere.

En opgørelse fra miljøorganisationen National Resources Defense Council viser, at næsten 30 procent flere strande måtte lukkes for badning i 2o10 sammenlignet med året før.

Vandforureningen er størst ud for Louisiana, Ohio, Indiana og Michigan.

Det kan medføre mave-tarm-problemer, åndedrætsbesvær og andre sygdomme at bade i forurenet vand.

Miljøstyrelsen i USA anslår, at 3,5 millioner mennesker hvert år bliver syge på grund af vand, der er er gjort urent af blandt andet spildevand på afveje.

Se mere om Natural Resources Defense Councils rapport:

http://www.nrdc.org/water/oceans/ttw/titinx.asp

IMF advarer om USA's gæld

Det kan påføre de globale finansmarkeder et "alvorligt chok", medmindre forbundsregeringen i USA hurtigt får udvidet adgang til at låne penge.

Det udtaler Den Internationale Valutafond (IMF) ifølge det britiske finansdagblad Financial Times.

Det amerikanske finansministerium siger, at hvis ikke Kongressen hæver gældsloftet, er der risiko for, at forbundsregeringen ikke kan overholde sine økonomiske forpligtelser til at betale lønninger og regninger fra den 2. august.

Gældsloftet er i øjeblikket på 14.300 milliarder dollar (74.800 milliarder kroner).

Hidtil har Demokraterne og Republikanerne i Kongressen og Det Hvide Hus ikke haft held til at komme ud af den fastlåste situation om de føderale finanser.


Læs Financial Times-artiklen:
http://www.ft.com/intl/cms/0/d59381b4-a26d-11e0-9760-00144feabdc0.html#axzz1QgciahQw

Republikanere parat til at skære i forsvar

Der er måske udsigt til et tværpolitisk kompromis, der skal løse gældskrisen i USA. Og som ikke indeholder skattestigninger, som er forhadt af Republikanerne.

Præsident Barack Obama mødes til nye forhandlinger med repræsentanter for Republikanerne fra oppositionen om forbundsregeringens økonomi, og avisen Washington Post skriver, at flere fremtrædende republikanske kongresmedlemmer nu erklærer sig parat til nedskæringer på det amerikanske forsvarsbudget.


Washington Posts hjemmeside:
http://www.washingtonpost.com

Big Brother tjekker amerikanske læger

Praktiserende læger i USA må indstille sig på, at de bliver opsøgt af anonyme kontrollanter fra forbundsregeringen i de nærmeste måneder.

Formålet er dels at få et indtryk af udsigten til mangel på den slags læger, dels at undersøge, om lægerne forskelsbehandler mellem privatforsikrede og de patienter, der får behandlingen refunderet til den lavere offentlige rate.

Det skriver avisen New York Times.

Mens flere læger klager over Big Brother-metoder. Vrøvl, siger en talsmand for Barack Obamas kontor for sundhed, Christian Stenrud. Han siger, at hensigten er at kaste lys over området, så præsidenten kan sikre den bedst mulige basale lægehjælp til alle.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2011/06/27/health/policy/27docs.html

Modtagebokse til tv er største strømslugere

Det er ikke kraftfulde air condition-anlæg, og det er heller ikke brummende amerikanerkøleskabe, der tager førstepladsen. Den største strømsluger i de fleste amerikanske hjem er nu de særlige modtagebokse til kabel- og digital-tv.

Det skriver avisen New York Times.

Der er 160 millioner modtagebokse i USA. Det svarer til én for hver to amerikanere.

En nylig undersøgelse fra miljøorganisationen Natural Resources Defense Council konkluderer, at modtageboksene bruger strøm for tre milliarder dollar (15,7 milliarder kroner) årligt.

To tredjedele af strømforbruget sker, når apparaterne er i dvale. Det svarer til delstaten Marylands samlede årlige forbrug af el.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2011/06/26/us/26cable.html

Tværgående samarbejde skal fremme teknologisk udvikling

Hvis USA skal fastholde positionen som verdens førende på teknologisk udvikling, er det nødvendigt med et tværgående samarbejde mellem regering, industri og universiteter.

Det mener præsident Barack Obama, som bekendtgør et nyt initiativ på området.

Det skriver dagbladet New York Times.

Obama oplyser, at forbundsregeringen sætter en halv milliard d0llar (2,6 milliarder kroner) på højkant for at fremme, at forskning på universiteterne kommer videre til erhvervslivet.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2011/06/25/us/politics/25obama.html

Universitetsuddannelser i USA måske ikke pengene værd

Det er ikke usædvanligt, at unge skal betale 200.000 dollar (næsten 1,1 millioner kroner) for en universitetsuddannelse.

Men uddannelsen er måske spild af penge, når de gælder meget innovative unge.

Det skriver det britiske finansdagblad Financial Times.

Peter Thiel, en fremtrædende investor i it-klyngen Silicon Valley, siger, at det er forkert, at unge med stort talent for at udvikle nyt, gennemgår en langvarig uddannelse og påtager siger en enorm gæld, som de derefter skal bruge en årrække i et vellønnet, men rutinepræget job for at rydde af vejen.

Peter Thiel gør selv en indsats for at ændre tingenes tilstand. Han udlover 100.000 dollar (525.000 kroner) til 24 unge under 20 år, hvis de forpligter sig til at blive iværksætter.


Læs Financial Times-artiklen:
http://www.ft.com/cms/s/0/e7c3324c-9eb4-11e0-a4f1-00144feabdc0.html

Google skal undersøges for forvridende konkurrence

De amerikanske myndigheder vil indlede en undersøgelse af, om den amerikanske computersoftwaregigant Google misbruger sin dominerende stilling på markedet.

Det skriver finansdagbladet Wall Street Journal.

Den Føderale Handelskommission er klar med stævninger som optakt til en omfattende undersøgelse. Formålet er at se nærmere på, om Google på ulovlig vis udnytter søgemaskinens popularitet til at styre brugerne hen mod tjenesteydelser, der knyttet til Google, til forskel fra andre serviceydelser.

Google bliver brugt til to tredjedele af internetsøgninger i USA - og en endnu større andel ude i verden.


Wall Street Journals hjemmeside:
http://europe.wsj.com/home-page

Obama i balancegang om Afghanistan

Præsident Barack Obamas beslutning om at hente 33.000 soldater hjem fra Afghanistan hurtigere end planlagt er udtryk for en balancegang mellem det hjemlige politiske pres i USA for at nedtrappe det militære engagement og den amerikanske militære tops ønske om mere tålmodighed.

Det skriver dagbladet Los Angeles Times.

Militært satser Obama på, at afghanske sikkerhedsstyrker kan opretholde kontrollen med de områder, som amerikanske soldater rømmer efter at have nedkæmpet Taliban-folk der. Og at amerikanske angreb med førerløse fly i det afghansk-pakistanske grænseområde kan holde al-Qaeda nede.

Både den amerikanske forsvarschef, Mike Mullen, og den amerikanske kommandant i Afghanistan, David Petraeus, frarådede en hurtig tilbagetrækning. Men begge siger, at de forstår, at Obama også har andre hensyn end de rent militære.


Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/nationworld/world/la-fg-obama-afghanistan-20110624,0,4885428.story

San Francisco er ikke bange for at sætte skatten op

San Franciscos borgmester, Edwin Lee, gør noget, som langt de fleste politikere ikke tør. Han sætter skatten op.

Da Lee fremlagde et nyt budget tidligere på måneden på 6,8 milliarder dollar (35,7 milliarder kroner), var der et hul på over 300 millioner dollar (næsten 1,6 milliarder kroner). Det lukkede han ved at forhøje momsen og kræve af grundejere, at de skulle vedligeholde fortove og beplantning - noget, som bystyret hidtil havde stået for.

Desuden lånte han næsten 250 millioner dollar (1,3 milliarder kroner), der er øremærket til at udbedre gader og veje i San Francisco. Det skulle være hårdt tiltrængt.

Det skriver avisen New York Times.

Med sit budget undgik Edwin Lee at udskrive fyresedler blandt de 26.000 kommunalt ansatte.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2011/06/24/us/24bcstevens.html

Myndigheder slækker på krav til gamle atomreaktorer

Det giver ikke umiddelbart mening, men følgende er sket ifølge et stykke dybdeborende journalistik fra det amerikanske nyhedsbureau Associated Press: De føderale tilsynsmyndigheder har slækket på sikkerhedskravene til aldrende atomreaktorer. Eller myndighederne har undladt at håndhæve kravene.

Det skriver dagbladet Boston Globe.

Formålet med den yderst pragmatiske politik er at sikre, at atomkraftværkerne fortsat kan være i drift.

Gang på gang har embedsmænd fra det føderale tilsynsorgan NRC besluttet, at de oprindelige regler var for skrappe. Embedsmændene har derfor filet på kravene, fordi de skønnede, at dette ville være sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Læs Boston Globe-artiklen:

http://www.boston.com/news/nation/articles/2010/06/20/as_nuclear_plants_age_nrc_loosens_safety_regulations/

Pris pr. henrettelse: 308 mio. dollar

Californien genindførte dødsstraf i 1978, efter at den amerikanske højesteret åbnede mulighed for det. Siden er 13 dødsdømte blevet henrettet i Californien. Et simpelt regnestykke viser, at henrettelserne har kostet skatteyderne i den amerikanske delstat 308 millioner dollar (1,6 milliarder kroner) hver.

Det skriver avisen Los Angeles Times.

Avisen støtter sig til en opgørelse fra distriktsdommer Arhur Alarcon og juraprofessor Paula Mitchell. De beregner i en omfattende analyse, at Californien har spenderet over fire milliarder dollar (20,9 milliarder kroner) på dødsstraffen.

Alarcon og Mitchell påviser desuden, at hvis Californien, som er plaget af økonomiske trængsler, gør det af med dødsstraffen, så udløser det en besparelse - en bonus - på en milliard dollar (5,2 milliarder kroner) hver fem år.

Læs Los Angeles Times-artiklen:

http://www.latimes.com/news/local/la-me-adv-death-penalty-costs-20110620,0,3505671.story

Intern republikansk kritik af isolationisme

Fremtrædende medlemmer af Det Republikanske Parti i USA klager over, at der er en voksende isolationisme blandt partiets toneangivende folk og i feltet af partiets kandidater til præsidentvalget næste år.

Det skriver det britiske dagblad Financial Times.

Kritikken kommer fra senatorerne John McCain og Lindsey Graham samt Liz Cheney, den tidligere vicepræsidents datter, som engang var embedsmand i det amerikanske udenrigsministerium.

Den voksende isolationisme næres af en udbredt træthed i befolkningen over krigene i Irak og Afghanstan og en dyb skepsis over, hvorvidt USA overhovedet behøver at gribe militært ind over for Libyens leder, Muammar Gaddafi.

Læs Financial Times-artiklen:

http://www.ft.com/intl/cms/s/0/d75ba2a6-9ad4-11e0-bab2-00144feab49a.html#axzz1Pp2U8zO9

Direktører scorer kassen i USA

Ikke siden 1930'ernes økonomiske depression i USA har den økonomiske ulighed været større end nu. Hovedårsagen til, at kløften mellem rig og fattig fortsat uddybes, er, at virksomhedsdirektører får stigende lønninger og bonusser - krise eller ej.

Det skriver dagbladet Washington Post.

Den øverste 0,1 procent af den amerikanske befoilkning har over 10 procent af den samlede personlige indkomst i landet. Den øverste 1,0 procent har over 20 procent af den samlede indtægt.

De, der tjener mest, er direktører - ikke kun i finanshuse, men også i produktionsvirksomheder. Det viser en skelsættende analyse af selvangivelser, der er foretaget af økonomerne Jon Bakija, Adam Cole og Bradley Heim.


Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/business/economy/with-executive-pay-rich-pull-away-from-rest-of-america/2011/06/13/AGKG9jaH_story.html

USA kan fremskynde tilbagetrækning fra Afghanistan

Det handler ikke kun om Osama bin Laden. Al-Qaeda-terrornetværket i Afghanistan og Pakistan er generelt så svækket, at USA kan overveje at fremskynde den militære tilbagetrækning.

Det siger højtstående embedsmænd i præsident Barack Obamas regering til dagbladet New York Times.

To tredjedele af al-Qaedas øverste ledelse er blevet dræbt, siden Obama optrappede angreb med førerløse fly og øgede antallet af soldater med 30.000 i 2009. Samtidig tyder dokumenter, fundet i bin Ladens skjulested, på, at al-Qaeda er i vildrede.

Udtalelserne fra Obama-embedsmænd kommer, mens præsidenten er ved at overveje næste fase i det amerikanske militære engagement i Afghanistan.

Samtidig er der tegn på, at USA nu skelner mellem al-Qaeda og Taliban. Den afghanske præsident, Hamid Karzai, siger, at Obama-regeringen er åben for dialog med Taliban-bevægelsen.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2011/06/19/world/asia/19policy.html

Obama belønner donorer

Over to år efter, at Barack Obama indtog embedet som amerikansk præsident med et løfte om at gøre op med særinteresser, har han belønnet næsten 200 store bidragydere af penge til hans valgkamp.

Donorerne har fået job i regeringsadministrationen, kontrakter til millioner af dollar med den føderale regering og invitationer til stort anlagte Hvide Hus-arrangementer.

Det skriver det politiske magasin POLITICO på basis af en undersøgelse, foretaget af organisationen iWatch News.

Blandt belønnede donorer er Donald Gips, næstformand i bestyrelsen for teleselskabet Level 3 Communications. Level 3 Communications bidrog med mindst 650.000 dollar (næsten 3,4 millioner kroner) til Obamas valgkamp. Til gengæld blev Gips udnævnt til chef for ansættelser i Det Hvide Hus og senere posteret som USA's ambassadør i Sydafrika.

Desuden har Gips' teleselskab modtaget millioner af dollar i føderal støtte til bredbåndsnet i seks delstater som led i den økonomiske genopretningsplan.

Læs POLITICO-artiklen:

http://www.politico.com/news/stories/0611/56993.html

Fagforening går nye veje for at organisere Wal-Mart-ansatte

Det bedste lykkedes ikke, så nu forsøger den amerikanske fagforening inden for detailhandel, UFCW, med det næstbedste.

UFCW har uden held prøvet at organisere ansatte i den store Wal-Mart-varehuskæde. Plan B består i at samle medarbejderne i en organisation, som styrker dem over for ledelsen, uanset at det ikke er en fagforening.

Det skriver avisen New York Times.

Den nye organisation vil arbejde for bedre løn- og arbejdsvilkår for Wal-Mart-ansatte og - frem for alt - mere respekt over for medarbejderne fra ledelsens side.

Organisationen regner med at få titusinder af medlemmer i løbet af få måneder. Wal-Mart har næsten 1,4 millioner ansatte fordelt over hele USA.

Læs New York Times-artiklen:

http://www.nytimes.com/2011/06/15/business/15walmart.html

Flere homoseksuelle par i USA adopterer

Der er stadigt flere homoseksuelle par i USA, der adopterer.

Det fremgår ifølge avisen New York Times af nye tal fra den seneste amerikanske folketælling.

Blandt homoseksuelle par med børn i husstanden er der nu 18 procent, der har adopteret. Tallet er fra 2009. Andelen var på otte procent i 2000, så der er sket mere end en fordobling.

Det er ellers ikke uden vanskeligheder for homoseksuelle par at adoptere. I omkring halvdelen af de amerikanske delstater er der betydelige forhindringer, som homosekuelle par skal overvinde for at adoptere. I to stater, Utah og Mississippi, er homoseksuelle par helt afskåret fra at adoptere.

Selv efter adoption er det langtfra over alt i USA, at børn, som er adopteret af homoseksuelle par, juridisk er sidestillet med børn, der er adopteret af heteroseksuelle par.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2011/06/14/us/14adoption.html

Obama vil være venner med Wall Street

Der er snart atter et præsidentvalg i USA. Barack Obama vil gerne genvælges. Derfor forsøger han at gøre sig gode venner igen med Wall Street, efter at han tidligere i embedsperioden kritiserede de store finanshuse for at være rigeligt rundhåndet med bonusser til ledelsen.

Det skriver dagbladet New York Times.

Obama har allerede haft over en snes Wall Street-topfolk på besøg i Det Hvide Hus. Mange af dem repræsenterer koncerner, som tidligere har donoreret penge til Obamas valgkamp.

Barack Obama opfordrede sine gæster til at komme med gode råd om den økonomiske politik i USA.

Obama forsikrede Wall Street-virksomhederne om, at den regulering, som han pressede på med, har med til at genoprette den økonomiske sundhed i finanssektoren.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2011/06/13/news/politics/13donor.html

Gates: Europa undergraver Nato

Hvis ikke Europas optræden i Nato ændrer sig, så ser det sort ud for alliancens fremtid.

Så direkte lyder advarslen fra USA's forsvarsminister, Robert Gates, som er træt af den manglende p0litiske vilje og villighed til at afsætte penge til forsvarsformål hos de europæiske Nato-lande.

Det skriver dagbladet New York Times.

Robert Gates sagde i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles i sin sidste store tale inden sin afgang, at de europæiske medlemslande med deres adfærd risikerer at gøre Nato overflødig.

Det Hvide Hus understreger, at Gates udtaler sig på vegne af Pentagon, det amerikanske forvarsministerium. Men tilføjer, at det er en oprigtig bekymring, han udtrykker.

Spændingerne mellem USA og europæiske lande inden for Nato-samarbejdet er øget under håndhævelsen af flyforbudszonen over Libyen.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2011/06/11/world/europe/11nato.html

Alabama får en skrap indvandringslov

Indvandringsloven i Arizona vakte ellers rigeligt furore. Nu går en anden amerikansk delstat, Alabama, et skridt videre.

Det rapporterer den britiske radio BBC.

Den nye lov fra delstatsforsamlingen i Alabama medfører blandt andet, at skoler pålægges at undersøge, om der blandt eleverne er illegale indvandrere - det vil sige børn af illegale indvandrere.

Det bliver også ulovligt fra 1. september, hvor loven træder i kraft, at give illegale indvandrere et lift i bilen.

Kritikere siger, at loven i Alabama er racistisk og forfatningsstridig.


Læs BBC-historien:
http://www.bbc.co.uk/news/world-us-canada-13723352

USA's narkokrig giver ingen resultater

Det er milliarder af dollar, der bliver brugt for at hindre produktion og eksport af narkotika fra Latinamerika til USA. Men pengene gør stort set ingen nytte.

Det fremgår ifølge avisen Los Angeles Times af to nylige amerikanske regeringsrapporter.

I rapporterne bliver der rettet særlig kritik mod den amerikanske regerings brug af firmaer, der indgår kontrakt om at løse bestemte opgaver. Det kan alt være fra rydning af cocamarker, uddannelse af lokale politibetjente og dommere til betjening af overvågningsudstyr.

Alene på kontrakterne er der spenderet over tre milliarder dollar (15,3 milliarder kroner) de seneste fem år.

"Indsatsen har haft en tærende virkning i hvert land, den har berørt," siger Bruce Bagley, der forsker i den amerikanske narkopolitik ved University of Miami i Coral Gables i Florida.


Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/nationworld/world/la-fg-narco-contract-20110609,0,1742011.story

Angreb på Wall Streets risikokultur

De børsnoterede amerikanske virksomheder går ofte balancegang mellem det lovlige og det ulovlige. Sådan lyder advarslen fra Preet Bharara, der som anklager efterforsker mulig kriminalitet blandt Wall Street-selskaber.

Det skriver det britiske dagblad The Independent.

Bharara bemærker, at mange virksomheder hellere løber en kalkuleret risiko, end de holder sig klart på lovlig grund. Han synes, at der har udviklet sig en korrupt kultur blandt dem.

Preet Bharara er parat til at opspore de brådne kar. Han siger, at ingen koncern og ingen enkeltperson er for at mægtig til, at lovens lange arm kan nå dem.


Læs The Independent-artiklen:
http://www.independent.co.uk/news/business/news/us-investigator-attacks-wall-streets-risk-culture.2294318.html

USA's forbundsregering holder sig til brevforsendelser

Trods opkomsten af e-mail og muligheden for adgang til serviceydelser via internettet bliver den amerikanske forbundsregering ved det trygge, nemlig traditionelle brevforsendelser.

Ja, faktisk udsender de føderale myndigheder flere breve end nogensinde.

Det skriver avisen Washington Post.

Generelt bliver der sendt færre breve i USA, men forbundsregeringens udsendte 11 procent flere breve i 2010 end i 1997.

Det fremgår af en undersøgelse, som er udført af to topembedsmænd fra kommissionen, der regulerer postvæsnet i USA.

Når masser af dokumenter sendes som brev, skyldes det blandt andet, at regeringen vil være sikker på, at beskederne bliver afleveret til reelt eksisterende borgere med reelt eksisterende adresser.


Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/politics/federal-government-still-depends-heavily-on-snail-mail/2011/06/05/

Wal-Mart skrumper

Wal-Mart, som er kendt for sine enorme varehuse, vil nu også åbne små butikker, der kan konkurrere med det lokale supermarked.

Det skriver avisen New York Times.

De små supermarkeder får navnet Wal-Mart Express, og de er kun på en ottendedel af de stores størrelse.

Wal-Mart besluttede at gøre forsøget med mindre butikker i USA efter positive erfaringer med mindre butikker i Mexico, Brasilien og Argentina.

15 Wal-Mart Express-butikker ventes at slå dørene op inden årets udgang.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2011/06/03/business/03walmart.html

Arbejdsløsheden stiger i USA

Det går ikke så godt med den økonomiske genopretning i USA, som mange har antaget. Således steg arbejdsløsheden i maj, nemlig med 0,1 procentpoint sammenlignet med måneden forinden. Ledigheden er nu på 9,1 procent.

Samtidig blev der ikke skabt lige så mange nye job i maj som forventet. Amerikanske arbejdsgivere udbød 54.000 ekstra arbejdspladser i forhold til april. Men eksperterne havde forventet det tredobbelte.

Det rapporterer den britiske radio BBC.

"Der vil altid være bump på vejen mod genrejsning," siger præsident Barack Obama.


Læs BBC-artiklen:
http://www.bbc.co.uk/news/business-13643716

USA betegner cyberangreb som krigshandling

Den amerikanske regering er parat til at betragte cyberangreb som en krigshandling og vil forbeholde sig ret til at reagere på passende vis.

Det fremgår af en snarlig erklæring fra Pentagon, rapporterer den britiske radio BBC.

USA's præsident, Barack Obama, vil svare igen med et cyber-modangreb, økonomiske sanktioner eller et militært anslag - afhængig af alvoren af det angreb, som USA måtte blive udsat for.

Risikoen for et cyberangreb blev understreget i sidste måned, da den amerikanske våbenfabrikant Lockheed-Martin var mål for et forsøg på infiltration via internettet.


Læs BBC-artiklen:
http://www.bbc.co.uk/news/world-us-canada-13614125