Stadig langt til kvindelig amerikansk præsident

Amerikanerne siger, at de er parat til at vælge en kvinde til landets præsident. Men når de skal stemme, kommer der ikke en kvindelig vinder ud af det.

Årsagen er ifølge Anne Kornblut, korrespondent i Det Hvide Hus for dagbladet Washington Post, at der stilles skrappere krav til kvindelige præsidentkandidater end til mandlige.

- Vælgerne vil være sikre på, at kvinderne er rustet til det, og til tider er de mere skeptiske over for kvindelige kandidater. Det er ikke kun mandlige vælgere, som bare nægter at vælge kvinder. Kvindelige vælgere er ofte også ret hårde ved kvindelige kandidater, siger Kornblut i et interview med nyhedsmagasinet U.S. News & World Report.

Anledningen til interviewet er, at Anne Kornblut udgiver bogen Notes from the Cracked Ceiling (Noter fra det revnede loft) om emnet.

Her skriver hun om blandt andre Hillary Clintons og Sarah Palins forsøg på at bryde gennem glasloftet - den usynlige barriere, som blokerer for kvinders vej til magten.

Kornblut konstaterer desuden, at puljen af potentielle kvindelige præsidentkandidater er forholdsvis lille.

- De tænker på alle de grunde, der er til, at de ikke kan gøre det, i stedet for at sige "hvorfor ikke" og tage chancen, siger Kornblut med henvisning til kvindelige politikere.


U.S. News & World Reports hjemmeside:
http://www.usnews.com/

Opmuntring til atomkraft i USA

Der er ikke bygget nye atomkraftværker i USA siden den delvise kernenedsmeltning på Three Mile Island-værket i Pennsylvania i 1979.

Men tidspunktet nærmer sig, efter at præsident Barack Obama har besluttet at tredoble de føderale lånegarantier til opførelsen af atomkraftværker. Den nye sum til støtte er på 54 milliarder dollar (288 milliarder kroner).

Det siger en amerikansk regeringsembedsmand ifølge finansdagbladet Wall Street Journal. Detaljerne vil fremgå af Obamas budgetforslag for finansåret 2011.

Samtidig beder det amerikanske energiministerium demokraten Lee Hamilton, tidligere medlem af Repræsentanternes Hus, og republikaneren Brent Scowcroft, forhenværende national sikkerhedsrådgiver, om at stå i spidsen for et panel, som skal udarbejde en langsigtet løsning på problemet med brugt atombrændsel og atomaffald. Rapporten skal ligge klar om to år.

Iagttagere ser Obamas nye initiativer som et forsøg på at overtale et antal republikanere i Kongressen til at støtte en ny klimalov. Senatet mangler stadig at vedtage et lovforslag om at lægge låg over USA's CO2-udslip.


Se Wall Street Journals artikel:
http://online.wsj.com/article/BT-CO-20100129-714060.html

Sygesikringsreform kommer bag i køen

Barack Obamas demokratiske partifæller i Kongressen gjorde gode miner til slet spil efter præsidentens tale om nationens tilstand, hvori han opfordrede til ikke at glemme sygesikringsreformen.

Senatets leder, Harry Reid, indkaldte til strategimøde. Og Repræsentanternes Hus' leder, Nancy Pelosi, sagde, at hun er parat til at forcere alle forhindringer i spørgsmålet.

Men en opmærksom lytning viser, at bestræbelserne på at gennemføre en historisk sundhedsreform nu er sekundære i forhold til det nye altoverskyggende emne, økonomien og arbejdsløsheden. Det skriver det politiske magasin POLITICO.

POLITICO opregner udtalelser fra senatorerne Chuck Schumer og Mary Landrieu, som begge nedprioriterer sygesikringsreformen.

Og formanden for Senatets finansudvalg, Max Baucus, der har været en nøgleperson i arbejdet med forslaget, stillede i udsigt, at der måske kan komme en vedtagelse inden sommer. Men det fortrød han senere.

Harry Reid lovede, at reformen bliver til virkelighed engang i år.

Ambitionerne skruet markant ned, siden Senatet juleaftensdag vedtog et foreløbigt lovforslag. Dengang stilede de demokratiske kongresmedlemmer mod en endelig reform hurtigt - ja, inden Obamas tale om nationens tilstand.


Se POLITICO's analyse:
http://www.politico.com/news/stories/0110/32191.html

Golf i USA savner Tiger-effekten

Golfspillet har brug for, at Tiger Woods vender tilbage. Så klart lyder beskeden fra verdens nummer to i denne sportsgren, Phil Mickelson, forud for begyndelsen på en ny sæson i USA.

Mickelson tog ordet på et pressemøde inden den årlige turnering på Torrey Pines-banen i Californien for at fastslå, at han savner Tiger Woods på banen trods den sportslige rivalisering.

- Vi er meget optaget af, hvordan dette ender, sagde Mickelson og udtrykte håb om en god løsning på den ægteskabelige krise mellem Tiger Woods og svenske Elin Nordegren efter afsløringen af den levende golflegendes omfattende seksuelle sidespring.

Inden for golfsporten taler man om en Tiger-effekt og en Tiger-recession på grund af, at verdens suverænt førende spiller er fraværende. Turneringen på Torrey Pines nær San Diego oplever en nedgang på 15-20 procent i sponsorater og billetsalg sammenlignet med, da Tiger Woods senest stillede op for to år siden.

På nationalt plan er det faldende tv-seertal til Tiger-frit golf dog det mest kritiske.

Torrey Pines-turneringen har i øvrigt skiftet navn til Farmers Insurance Open. Tidligere hed den gennem en årrække Buick Invitational, men det amerikanske bilmærke har droppet sponsoratet af både denne turnering og af Tiger Woods.


Se en artikel i avisen USA Today om Tiger-recessionen inden for golf:
http://www.usatoday.com/sports/golf/lpga/2010-01-28-golf-without-tiger_N.htm

Kritik af Obama for at forsømme menneskerettigheder

Ikke godt nok! Sådan er meldingen fra den amerikanske menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch (HRW) efter Barack Obamas første år som præsident.

HRW's leder, Kenneth Roth, kritiserer i et interview med det britiske dagblad The Guardian Obama for fortsat at holde terrormistænkte fængslet på ubestemt tid uden rettergang - og bevare de såkaldte militærkommissioner, som hverken er civile domstole eller militærdomstole og skal bruges over for "illegale kombattanter" fra "terrorkrigen".

Desuden anklager HRW's leder i interviewet Obama for at undergrave menneskerettighederne ved at holde hånden over nære amerikanske allierede såsom Pakistan og Egypten, selv om de slår brutalt ned på interne kritikere. Roth beskylder desuden USA's præsident for at lade Israel slippe for at blive draget til ansvar for krigsforbrydelser i Gazastriben.

Når det er sagt, står Kenneth Roth også klar med ros til Obama. Han noterer, at George W. Bushs afløser i Det Hvide Hus har indstillet anvendelsen af tortur og bortførelsen af terrormistænkte til hemmelige CIA-fængsler som led i terrorbekæmpelsen.


Se The Guardian-interviewet med Kenneth Roth:
http://www.guardian.co.uk/world/2010/jan/27/obama-criticised-human-rights-bush

Stadigt flere amerikanske teenagepiger bliver gravide

I forvejen er andelen af piger under 20 år, som bliver gravide, større i USA end i andre vestlige lande. Og nu stiger antallet atter efter over 10 års støt fald.

De seneste tal gælder 2006, og her var forøgelsen af gravide 15-19-årige på tre procent sammenlignet med 2005. Det er den første stigning siden 1990.

Det er den upartiske organisation Guttmacher Instituttet, som har foretaget analysen på basis af oplysninger fra forbundsregeringen og egne indsamlinger.

Graviditeter blandt teenagepiger har længe været et eksplosivt emne i USA. Én fløj mener, at den føderale regering bør satse på undervisning i seksuel afholdenhed, mens en anden gruppe er fortaler for mere oplysning om prævention.

På samme måde strides eksperterne om årsagen til den nye stigning i graviditeter blandt helt unge. Nogle udpeger det øgede fokus på budskabet om afholdenhed frem til ægteskabet som hovedårsag. De siger, at det er urealistisk i forhold til unges adfærd.

Andre fremhæver en række faktorer: Øget fattigdom, tilstrømning af katolske indvandrere fra Latinamerika og større skødesløshed i forhold til hiv-aids, som får unge til hyppigere at droppe kondomer i forbindelse med sex.

Sideløbende med den større andel af teenagegraviditeter er også abortfrekevensen steget i USA for første gang i over 10 år.


Guttmacher Instituttets nyhed om rapporten:
http://www.guttmacher.org/media/nr/2010/01/26/index.html

Ekspertpanel: Obama afbødede krisens følger

Præsident Barack Obamas økonomiske redningspakke begrænsede krisens omfang og var med til at bevare arbejdspladser i USA. Men der er fortsat behov for initiativer fra forbundsregeringen for at genrejse økonomien.

Det fastslår et panel på 50 økonomer i en ny undersøgelse i avisen USA Today.

Ledigheden ville have været tættere på 11 procent i stedet for som nu 10 procent, hvis ikke Obama havde tilskyndet Kongressen til at vedtage foranstaltninger for i alt 787 milliarder dollar (4140 milliarder kroner), der skulle stimulere økonomien. Det skete for cirka et år siden.

Antallet af reddede job sættes til 1,2 millioner.

Men to tredjedele af de adspurgte økonomer siger, at Obama bør gøre endnu mere for at bringe den amerikanske økonomi ud af den dybeste krise siden 1930'erne.

Blandt forslagene er en fjernelse af beskatningen af føderale sociale forsikringsordninger, iværksættelse af flere instrukturprojekter, indførelse af en "flad" indkomstskat, altså en ikke-progessiv beskatning, samt en udvidelse af arbejdsløshedsforsikringen.


Se analysen i USA Today:
http://www.usatoday.com/money/economy/2010-01-25-usa-today-economic-survey-obama-stimulus_N.htm

McCain: Nu kan der ikke pilles ved penge i politik

Det bliver ikke i overskuelig fremtid til noget med en gennemgribende reform af reglerne for pengebidrag til politikeres valgkampe i USA.

Det siger den republikanske senator og tidligere præsidentkandidat John McCain til tv-selskabet CBS.

McCain henviser til Højesterettens kendelse forleden om at fjerne restriktionerne på store donationer fra virksomheder og andre. Han siger, at beslutningen gør det udsigtsløst at presse på for reform foreløbig.

- Jeg tror ikke, at der er meget, som kan gøres, siger McCain, som tidligere har været en nøgleperson i reformbestræbelser.

Det politiske system i USA er jævnligt gennem den nyere historie blevet kritiseret for, at lobbyister med betydelige pengebeløb som indsats har påvirket lovgivningsprocessen i urimelig grad.

John McCain klager over for CBS over, at flere af højesteretsdommerne traf beslutningen uden at have begreb om netop denne - den politiske proces.


Se referatet af CBS' interview med John McCain i programmet Face the Nation:
http://www.cbsnews.com/stories/2010/01/24/ftn/main6136386.shtml

Fagforeninger skrumper i USA

Amerikanske fagforeninger har næppe haft en mere solidarisk partner i Det Hvide Hus i flere årtier. Men Barack Obamas varetagelse af præsidentembedet ændrer ikke på, at antallet af fagforeningsmedlemmer i USA daler.

Antallet af organiserede arbejdere i den private sektor faldt med 10 procent i 2009. Det er den største nedtur i 25 år.

Det amerikanske arbejdsministerium oplyser ifølge finansdagbladet Wall Street Journal, at det nu kun er 7,2 procent af privatansatte, som er medlem af en fagforening.

Den økonomiske krise udpeges af eksperter til hovedårsagen til medlemsnedgangen. Men fagforeningerne skal ikke regne med at få det tabte tilbage, når hjulene atter kommer i omdrejninger, vurderer eksperterne. Nye arbejdspladser er typisk uorganiserede.

Den amerikanske fagbevægelse oplever samtidig, at Demokraternes tilbagegang med ét mandat i Senatet forringer udsigterne for et lovforslag, der skulle gøre det lettere for dem at organisere arbejdere.


Se Wall Street Journal-artiklen:
http://online.wsj.com/article/SB20001424052748703822404575019350727544666.html

Job og sundhed skal øverst på Obamas dagsorden

KOMMENTAR

Hans demokratiske partifælles nederlag ved suppleringsvalget i Massachusetts til Senatet gør det sværere for præsident Barack Obama at opnå tilslutning til sin politik i Kongressen.

Samtidig er resultatet ildevarslende for Demokraterne forud for midtvejsvalget til Kongressen i november.

Begivenheden synes at rumme to budskaber til Obama: Han skal i forhold til den amerikanske offentlighed vie langt mere opmærksomhed til at takle USA's økonomiske krise, herunder den stigende arbejdsløshed samt bankers og andre finansinstitutioners manglende samfundssind.

Årsag? Den menige amerikaner opfatter til alle tider sit eget husholdningsbudget og trygheden i ansættelsen som vigtigere end alt andet.

Man kan indvende, at Obama arvede den værste økonomiske krise siden Depressionen i 1930'erne, og at han har allerede har udfoldet kolossale bestræbelser på at vende udviklingen. Det er bare ikke nok, så længe ledigheden fortsat går op.

Desuden er det afgørende, at præsidenten holder fast i få gennemført en skelsættende sygesikringsreform uanset en udbredt skepsis. Og selv han må indgå nye kompromiser. Det gik til han valg på, chancen byder sig yderst sjældent i det amerikanske politiske system, og det afstiver hans pondus i de resterende tre år af embedsperioden i Det Hvide Hus.

Barack Obama har et vindue frem til maj til at inspirere til nyt håb - og til at sørge for forandring. Begge er slagord fra kampagnen i 2008. Snart tager endnu en valgkamp over.


Obamas opfordring til nye restriktioner på finanssektoren i USA:
http://www.whitehouse.gov/the-press-office/president-obama-calls-new-restrictions-size-and-scope-financial-institutions-rein-e

Forsøg på at blokere for administrativt CO2-loft i USA

Det er velkendt, at det går endog særdeles trægt med forslaget om en klimalov i Senatet i USA. Og det er ikke just blevet nemmere med udskiftningen af en demokratisk senator med en republikansk ditto fra Massachusetts efter det ekstraordinære valg i delstaten forleden.

Præsident Barack Obama sidder med en trumf i det politiske spil om at lægge loft over det amerikanske CO2-udslip. Han kan få landets miljøstyrelse (EPA) til at sætte en administrativ overgrænse for udledningen af CO2 og andre drivhusgasser.

Men også i dette spor er der ved at blive lagt hindringer i vejen.

En tværpolitisk gruppe af senatorer har fremlagt et lovforslag, der vil forbyde EPA at gribe ind over for CO2-udslippet med henvisning til en eksisterende lov om luftforurening. Blandt de 39 forslagsstillere er tre senatorer fra Obamas Demokratiske Parti.

EPA fastslog i december inden klimatopmødet i København, at CO2-udledningen fra kulfyrede kraftværker og industrivirksomheder er en trussel mod amerikanernes helbred.

Demokraten Barbara Boxer, som er formand for Senatets miljøudvalg, raser over det tværpolitiske initiativ.

Boxer antyder over for dagbladet Washington Post, at det er afgørende vigtigt med EPA-indgrebet, fordi der kan gå et år, to år, måske mere med gennemførelsen af klimaloven.


Se Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/01/21/AR2010012104512.html

Kritik af Bill Clintons Haiti-indsats

Bill Clinton forsøger at indtage en rolle som helt med sin prominente indsats for at hjælpe Haiti efter det ødelæggende jordskælv.

Men i virkeligheden er Clinton en skurk på grund af den arv, som han efterlod fra sin tid som USA's præsident. Efter ordre fra Clinton invaderede 20.000 soldater i 1994 Haiti for at redde landet fra generel Raoul Cédras' ulovlige regime.

Hensigten var god, anfører Bob Shacochis, professor ved Florida State University, på det amerikanske nyheds- og opinionswebsite The Daily Beast. Men Shacochis klager over, at da det amerikanske militær rømmede Haiti i 2006, efterlod det intet andet end bristede forhåbninger hos det haitiske folk.

Og 10 år efter var forholdene i Haiti på næsten på alle punkter værre end før Clintons såkaldte redningsaktion, påpeger Bob Shacochis, som har skrevet en bog om den halvandet år lange amerikanske operation.


Se Bob Shacochis' indlæg på The Daily Beast:
http://www.thedailybeast.com/blogs-and-stories/2010-01-19/bill-clintons-shameful-haiti-legacy/

Børn bruger elektroniske medier otte timer dagligt

Hvad mange sikkert fornemmede, er nu dokumenteret i USA: Der har været en drastisk stigning i børns anvendelse af elektroniske medier i de seneste år.

Et gennemsnitligt barn mellem otte og 18 år bruger nu næsten otte timer dagligt på computer, mobiltelefon og andre elektroniske medier. Det præcise tal er på syv timer og 38 minutter.

Det viser en landsomfattende undersøgelse fra Kaiser Family Foundation.

Hvis børnenes formåen til at multitaske - at benytte flere medier på samme tid - medtages, kommer forbruget op på omregnet 10 timer og 45 minutter hver dag.

Det er især udbredelsen af mobiltelefoner samt iPod og andre MP3-afspillere, som har drevet medieforbruget i vejret.

Undersøgelsen tyder på, at hvis medieforbruget ligger i den øvre ende af skalaen, kan det påvirke børnenes indlæring negativt. Konsekvensen er dårligere karakterer i skolen.


Se en pressemeddelelse fra Kaiser Family Foundation om undersøgelsen:
http://www.kff.org/entmedia/entmedia012010nr.cfm

Obamas popularitet er uændret

Måske kunne den demokratiske kandidats nederlag i kampen om det ledige sæde i Senatet efter Edward Kennedy forlede en og anden til at tro, at vælgerne ville straffe USA's præsident, Barack Obama.

En sådan konklusion synes forhastet. En ny meningsmåling fra instituttet Public Strategies Inc. viser, at Obama stadig har en usvækket tilslutning på 54 procent.

Opinionsundersøgelsen, som gengives af bladet POLITICO, fastslår at Obama har samme opbakning, som det var tilfældet sidste sommer.

Alt dette til trods for udtalelser i disse dage om, at præsidenten har presset for hårdt på for gennemførelsen af en sygesikringsreform. Og at han har været for sen til at reagere på den udbredte misnøje med den voksende arbejdsløshed i USA.

Public Strategies-målingen afspejler derimod en manglende tillid til Obamas demokratiske partifæller. Kun 41 procent af de adspurgte har tillid til Det Demokratiske Parti.

Hvilket varsler ilde for Demokraterne forud for midtvejsvalget i november.


Artiklen i POLITICO om meningsmålingen:
http://www.politico.com/news/stories/0110/31767.html

Oprørsk stemning i Kennedys hjemby

I byen, hvor den afdøde demokratiske senator Edward Kennedy havde sine rødder sammen med resten af Kennedy-klanen, var der en oprørsk stemning, da hans delstat, Massachusetts, overraskede ved at indsætte en republikaner i hans sted i Senatet i USA.

Kennedy havde sin base i byen Hyannis på Cape Cod, men der var intet sentimentalt over dagen for det ekstraordinære valg. Det rapporterer dagbladet Boston Globe.

- Jeg stemmer på det modsatte af Kennedy, for de har været der længe nok, siger Bernice Latham.

- Måske bliver vi alle hørt for en gangs skyld, tilføjer Latham, som foretrak den sejrende republikanske kandidat, Scott Brown.

- Det er folkets sæde. Det er ikke Ted Kennedys sæde. Det har folk glemt, siger Ian Parent, som ligeledes stemte på Brown frem for på demokraten Martha Coakley.

Sidste sommer er længe siden. Dengang var der anderledes varme følelser i Hyannis over for Kennedy ved ligtoget for bysbarnet, som gennem årtier var en forkæmper for liberale ideer og for Massachusetts' særlige ønsker i Senatet.


Se Boston Globes reportage:
http://www.boston.com/news/local/massachusetts/articles/2010/01/20/rebellious_air_sweeps_even_kennedy_turf/

11 minutters spil i en kamp i amerikansk fodbold

Kritikere af amerikansk fodbold er hurtige til at bortdømme sportsgrenen og erklære den uinteressant, fordi der er pauser hele tiden - og så igen.

Videnskaben beviser nu, at de har ret i deres undsigelse.

En analyse, som det amerikanske finansdagblad Wall Street Journal har foretaget af fire nylige NFL-kampe, afslører, at selv om kampen strækker sig over cirka tre timer, er der kun 11 minutters faktisk spilletid.

Det reelle tal er endnu mindre: Kun 10 minutter og 43 sekunder.

Jamen, hvad går resten af transmissionen i tv med (for det er typisk dér, at vi ser kampen)?

Reklamerpauser optager i amerikansk tv cirka en time tilsammen.

I andre 75 minutter vises spillere, som står klar til at sætte spillet i gang, aftaler det næste spil eller bare lunter eller går ventende rundt. Desuden bliver der brugt 17 minutter på gentagelser i tv af tidligere spil.

Heppekorpigerne er temmelig overset i amerikansk tv. I to af de undersøgte kampe dukkede de aldrig op på skærmen. I de øvrige to blev de bevilget henholdsvis syv sekunder og fire sekunder.

Så hvis de, der kritiserer amerikansk fodbold, i virkelighed er skuffede over, at det kun bliver til stjålne kig på cheerleaders, har de også her en pointe.


Se Wall Street Journals analyse:
http://online.wsj.com/article/SB10001424052748704281204575002852055561406.html

Amerikanske kvinder klogere end mændene

Der har været en stille revolution i gang i amerikanske familier de seneste 40 år. Nye tal viser, at kvinderne i stigende tal er veluddannede.

Desuden er stedse flere kvinder rykket op på et højere uddannelsesniveau end deres ægtemænd.

Analysen kommer fra forskningscentret Pew.

I 1970 havde 28 procent af mændene i ægteskab den længste uddannelse, mens denne karakteristik gjaldt for 20 procent af hustruerne.

Dette billede var vendt i 2007: Nu havde 28 procent af de gifte kvinder den højeste uddannelse, mens denne beskrivelse kun var dækkende for 19 procent af ægtemændene.

Pew anfører, at noget af forklaringen på skiftet er, at skilsmisser især finder sted blandt lavt uddannede.

Men den samfundsmæssige ændring fra 1970 og frem er nok så væsentlig, hedder det. Gifte amerikanske kvinder er ikke længere hjemmegående i samme omfang. Mange har udearbejde, og de har tilmed en stilling, som er mere vellønnet end ægtemanden i kraft af deres bedre uddannelse.


Se et resumé om rapporten fra Pew Research Center om Kvinder, Mænd og Ægteskabets Nye Økonomi:
http://pewsocialtrends.org/pubs/750/new-economics-of-marriage

King-mindesmærke i Washington færdigt i 2011

I løbet af sommeren eller efteråret næste år står et nyt nationalt mindesmærke til ære for Martin Luther King færdigt i Washington.

Byggeriet er netop indledt af monumentet for den afrikansk-amerikanske borgerrettighedsforkæmper, der får plads i The Mall mellem Jefferson og Lincoln Memorial i den amerikanske regeringshovedstad.

- Dette er kulminationen på 30 års arbejde, og familien er meget, meget begejstret over det, siger Isaac Farris, som er nevø til King og leder af King Centret i Atlanta.

Farris siger til dagbladet Atlanta Journal-Constitution, at det er lykkedes at rejse næsten alle 120 millioner dollar (625 millioner kroner), der skal dække udgifterne til projekteringen og opførelsen af mindesmærket.

Martin Luther King blev myrdet ved et attentat i 1968.


Se artiklen i Atlanta Journal-Constitution:
http://www.ajc.com/news/king-memorial-done-by-277144.html

USA vil afværge strøm af bådflygtninge fra Haiti

USA tager alle midler til overtalelse i brug i et forsøg på at afskrække nødstedte i Haiti til at forsøge at nå amerikansk territorium i båd.

Den amerikanske minister for indenlandsk sikkerhed, Janet Napolitano, udtrykker forståelse for tilskyndelsen til at ville væk fra ødelæggelserne, som jordskælvet forårsagede. Men hun advarer samtidig de op mod tre millioner haitianere, som er påvirket af katastrofen, om at stræbe efter at komme til USA.

- Det er et meget farligt stræde. Der går liv tabt, hver eneste gang nogen forsøger at komme over, siger Napolitano ifølge dagbladet Washington Post.

Den amerikanske minister fastslår, at alle haitianere, som kommer ind i amerikansk farvand, vil blive sendt retur.

USA har tidligere været mål for flygtninge fra Caribien, som søgte væk fra politiske kriser og naturkatastrofer. Den største episode var den pludselige tilstrømning af 100.000 cubanere og 25.000 haitianere i 1980.


Se Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/01/17/AR2010011701893.html

Bankansatte i USA får rekordbetaling

Finanskrise? Glem det! De største amerikanske banker og andre finanshuse har kurs mod at betale deres ansatte omkring 145 milliarder dollar (750 milliarder kroner) i 2009. Hvilket vil være rekord.

Og det til trods for, at befolkningen og præsident Barack Obama har udtrykt vrede over, hvad de ser som grådighed.

En analyse, som er foretaget af finansdagbladet Wall Street Journal, viser, at direktionsmedlemmer, børshandlere, investeringsbankfolk og lignende i landets 38 største finansselskaber kan regne med at tjene næsten 18 procent mere i fjor, end de gjorde i 2008.

Samtidig slettes rekorden fra 2007.

I den sammenhæng har det ikke sat sig spor, at USA og resten af verden i mellemtiden har oplevet en finanskrise, som fik den amerikanske forbundsregering til at komme finanssektoren til undsætning med milliarder af dollar i lån og anden form for støtte.

Præsident Obama henviste netop til bankernes manglende evne til at lægge bånd på sig selv, da han forleden præsenterede et forslag om en bankafgift på 90 milliarder dollar (næsten 470 milliarder kroner) fordelt over 10 år.


Wall Street Journal-analysen:
http://online.wsj.com/article/SB10001424052748704281204575003351773983136.html

Californien beskrives som et tabt land

Den amerikanske skribent Peggy Orenstein klager i et indlæg i avisen New York Times over, hvordan Californien er ved at miste den tiltrækkende anderledeshed, som har gjorde hende forelsket i delstaten som beboer de seneste over 20 år.

Orenstein skriver, at den californiske drøm om at være pioner og give alle lige muligheder for fremgang - ja, den er ved at forsvinde. Hun fremhæver en storstilet plan fra 1960 om den videregående uddannelse i Californien som en grundpille, der nu vakler som følge af den økonomiske krise.

Planen indebar, at borgerne kunne gå på universitet så godt som gratis. Og at der har været et system, der sikrede høj uddannelsesmæssig standard på delstatsdrevne universiteter.

Men underskuddet på Californiens delstatsbudget har udløst samlede nedskæringer på to milliarder dollar (10,4 milliarder kroner) på universitetssystemet, og alle er ikke længere stillet ens med hensyn til adgangen, anfører Peggy Ornstein. Ikke i praksis.


Ornsteins indlæg i avisen New York Times:
http://www.nytimes.com/2010/01/17/magazine/17fob-wwln-t.html?ref=todayspaper

Fodgængere i mobilsamtale kommer til skade

Hidtil har der været fokus på, at bilkørsel og mobiltelefoni er en dårlig cocktail. Men selv de blødeste trafikanter, fodgængerne, er udsat for øget risiko, hvis de bevæger sig rundt på gåben og ringer i mobil eller sender sms samtidig.

En undersøgelse fra Ohio State University - den første af sin art - viser, at antallet af tilskadekomne mobilbrugende fodgængere er stærkt stigende. Det skriver dagbladet New York Times.

Antallet af fodgængere, som er kommet til behandling på skadestuer i forbindelse med mobiltelefoni, er fordoblet hvert år de seneste år i USA. I 2008 var tallet næsten 1000 personer.

- Det er toppen af isbjerget, siger Jack Nasar, professor i byplanlægning og regional planlægning ved Ohio State University, til avisen.

Risikoen for mobilbrugende fodgængere skyldes ifølge eksperter, at telefonsamtaler ikke kun optager høresansen, men også i nogen grad synssansen, fordi forsøget på at visuelt forestille sig elementer fra samtalen træder i stedet for, hvad personen burde se på fortovet frem for sig.


Se New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/01/17/technology/17distracted.html?ref=todayspaper

Forældreløse haitiske børn måske på vej til USA

Det har foregået før med en anden gruppe, og nu sker det måske atter. USA vil tage imod børn fra et caribisk land, som skønnes at være i krise.

Denne gang er der tale om børn i Haiti, som er gjort forældreløse som følge af det ødelæggende jordskælv forleden. Avisen Miami Herald skriver, at den katolske kirke i det sydlige Florida arbejder med en plan om at tage imod udsatte, forældreløse børn under 18 år fra Haiti.

For næsten 50 år siden organiserede samme katolske kirke en operation for at redde over 14.000 børn fra indoktrinering i Cuba. Begrundelsen for Operation Pedro Pan var, at landet under 150 kilometer fra Floridas sydspids blev kommunistisk.

Hvis den nye plan virkeliggøres, ventes antallet af børn at blive betydeligt, fordi der i forvejen var mange forældreløse børn i Haiti.

Det er uvist, hvad der i sidste ende skal ske med de haitiske børn. De ventes at komme i pleje eller bliver adopteret. Det står heller ikke klart, hvem der skal betale for projektet.

En talsmand for USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed vil ikke kommentere overvejelserne over for Miami Herald.

Samtidig bekendtgør den amerikanske minister for indenlandsk sikkerhed, Janet Napolitano, at USA vil give de mellem 100.000 og 200.000 illegale haitianere midlertidig opholdstilladelse i halvandet år på grund af den kritiske humanitære situation i Haiti.

Det amerikanske nyhedsbureau Associated Press skriver i en analyse, at præsident Barack Obama i håndteringen af Haiti-katastrofen er opsat på ikke at gøre sig skyldig i samme forsømmelse, som blev tillagt præsident George W. Bush efter Katrina-orkanen i 2005.


Se Miami Heralds artikel:
http://www.miamiherald.com/news/southflorida/story/1428355.html

Republikaner kan sætte sig i Kennedys sæde

Massachusetts går for at være en liberal delstat i USA. Ikke desto mindre er der mulighed for, at sædet efter afdøde Edward Kennedy overtages af en republikaner.

Kennedy var som bekendt en nestor blandt Demokraterne og blev betegnet som "en liberal løve".

Valgkampen forud for den ekstraordinære afstemning på tirsdag er inde i slutfasen, og meningsmålinger viser, at republikaneren Scott Brown har indhentet og måske overhalet den demokratiske kandidat, Martha Coakley.

Brown er i øjeblikket senator i delstatsforsamlingen i Massachusetts. Han siger, at delstaten har brug for en uafhængig stemme i Washington. Han kalder sig selv moderat, idet han er liberal i sociale spørgsmål og konservativ i pengesager.

Coakley er justitsminister i Massachusetts og lover at tage arven op efter Kennedy.

Begge rivaler får hjælp i form af pengebidrag og kendisser udefra. Forhenværende præsident Bill Clinton og tidligere New York-borgmester Rudy Giuliani er dukket op.

Flere lokale demokrater trygler i desperation den nuværende amerikanske præsident, Barack Obama, om at komme til Massachusetts i weekenden for at give Coakley et afgørende løft.

Hvis Scott Brown triumferer, kan det ironisk nok bringe gennemførelsen af en skelsættende sygesikringsreform i USA i fare. I så fald mister Demokraterne det kvalificerede flertal på 60 stemmer, som de råder over sammen med uafhængige senatorer.

En sundhedsreform var Edward Kennedys mærkesag.


Avisen Boston Globes artikel om overvejelserne om Obamas rolle i valgkampen:
http://www.boston.com/news/nation/articles/2010/01/15/campaign_visit_to_mass_by_obama_a_tricky_prospect/

USA ser sekundær rolle til FN i klimakamp

Forløbet under klimatopmødet i København var kaotisk og blev bremset af behovet for konsensus i FN-regi. Det siger USA's stedfortrædende klimaforhandler, Jonathan Pershing, i en status.

Pershing foreslår, at verdens største CO2-udledere, heriblandt Kina, Indien, Brasilien, Sydafrika og USA, overtager initiativet i forsøget på at komme nærmere en international aftale, der skal bremse den globale opvarmning.

- Det er umuligt at forestille sig en forhandling af enorm kompleksitet, hvor der er 191 lande ved bordet, der er involveret i alle detaljerne, siger Pershing ved et klimaarrangement i tænketanken Center for Stategiske og Internationale Studier (CSIS) i Washington.

Han finder det dog vigtigt, at alle verdens lande får medindflydelse på klimadrøftelserne, fordi målet er en global aftale.

Jonathan Pershing siger om topmødet i København i december, at "mødet i sig selv var kaotisk i bedste fald". Han giver FN skylden i form af dårlig styring.


Se hele Jonathan Pershings status fra CSIS-arrangementet:
http://csis.org/event/post-copenhagen-outlook

Sydstatspolitiker bliver New York-liberal

Det tidligere kongresmedlem fra den amerikanske sydstat Tennessee Harold Ford er tilsyneladende ved at indtage mere liberale synspunkter, mens han overvejer, om han skal forsøge at blive senator fra delstaten New York.

Ford var i 10 år medlem af Repræsentanternes Hus for Tennessee, men tabte i 2006 forsøget på at overtage senatssædet, som blev ledigt efter Bill Frist.

Siden flyttede han til New York og fik en ledende stilling i det, der nu er Bank of America. Han er desuden politisk kommentar i tv.

Harold Ford menes at ville udfordre Kirsten Gillibrand ved midtvejsvalget i november. Gillibrand blev indsat på den demokratiske senatsplads fra New York, som Hillary Clinton efterlod, da hun blev USA's udenrigsminister for cirka et år siden.

I et interview med avisen New York Times lægger Harold Ford afstand til flere tidligere politiske holdninger, heriblandt modstanden mod homoseksuelle ægteskaber og betegnelsen af sig selv som abortmodstander.

Måske er han opmærksom på, at hans chance for at vinde et demokratisk primærvalg i september er beskedne, hvis han bevarer en konservativ profil.


Se New York Times-interviewet med Harold Ford:
http://www.nytimes.com/2010/01/13/nyregion/13ford.html

Kina vil sælge elbiler i USA

Inden udgangen af i år vil der måske rulle kinesiskfremstillede elbiler rundt på vejene i Californien.

Den kinesiske bilproducent BYD auto har bekendtgjort på den årlige internationale bilmesse i Detroit, at den vil sende elbilen e6 på gaden i USA.

Planen er at begynde med få hundrede eksemplarer af denne model i en enkelt delstat, formentlig Californien, hen mod årsskiftet. Det skriver finansdagbladet Wall Street Journal.

Prisen ventes at blive på lidt over 40.000 dollar (205.000 kroner).

BYD's forsøg på at komme ind på det amerikanske marked støttes økonomisk af et selskab under storinvestor Warren Buffetts Berkshire Hathaway.

BYD står i øvrigt for Build Your Dreams (Byg Dine Drømme).


Se Wall Street Journals artikel:
http://online.wsj.com/article/SB10001424052748704586504574654373408569960.html?mod=WSJ_auto_LeadStoryCollection

En tredjedel af trafikulykker skyldes mobilsnak

Brug af mobiltelefon er årsag til næsten en tredjedel af samtlige trafikulykker i USA. Det viser en undersøgelse fra Det Nationale Sikkerhedsråd.

Rådet er en privat organisation, der arbejder for at forebygge skader på arbejdet, i hjemmet og på vejene.

Ifølge undersøgelsen, som omtales i dagbladet Washington Post, skyldes 28 procent af ulykkerne i trafikken, at bilens fører talte i mobiltelefon eller skrev, sendte eller modtog en sms, mens han kørte.

Lovgivningen om mobiltelefoni og bilkørsel varierer fra amerikansk delstat til delstat. Under alle omstændigheder er tilløb til at forbyde brug af mobiltelefon forbundet med betydelige udfordringer, hvis myndighederne skal påvise en lovovertrædelse.

Eksempelvis er det sjældent synligt for andre, når en bilist sender en sms. Anvendelse af sms sættes i forbindelse med en syvendedel af samtlige trafikulykker i USA.

Forkæmperne for restriktioner siger, at håndfri mobiltelefoni i biler ikke er løsningen. Førerens opmærksomhed bliver også her bortledt fra trafikken.

De ser en teknologisk opfindelse som vejen til, at det bliver muligt at håndhæve et stop for, at en bils fører anvender mobiltelefon under kørslen.


Artiklen i Washington Post om Det Nationale Sikkerhedsråds undersøgelse:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/01/12/AR2010011202218.html

Floridas appelsiner bævrer

Florida Orange Juice er nærmest et varemærke i USA. Men store dele af landet er fastholdt i vinterkuldens greb, og Florida længst mod syd går ikke fri.

Derfor skutter appelsinerne sig i plantagerne i det nordlige Florida, og produktionen af den eftertragtede juice er truet.

Flere områder er allerede blevet uopretteligt skadet, fordi appelsinerne er blevet udsat for frost i over de fire timer, som de kan udholde. Det rapporterer tv-selskabet CNN.

Andrews Meadows, talsmand for citrusproducenterne i Florida, siger, at omfanget af tabet først lader sig fastslå i løbet af en god måneds tid.

Florida leverer tre fjerdedele af forbruget af appelsiner i USA. Delstaten står samtidig for 40 procent af verdens forsyning af appelsinjuice. Det er en industri til en værdi af 9,3 milliarder dollar (48 milliarder kroner).


Se tekstversionen af CNN's indslag, hvor der også er oplysninger om frysende pytonslanger, leguaner - og badegæster:
http://www.cnn.com/US/2010/weather/01/10/us.cold.weather/index.html

Obama og Biden tørner sammen

Det handler ikke om forholdet mellem Barack Obama og Joseph Biden lige nu. Men derfor kan det være sigende nok endda.

En ny bog beretter fra valgkampen forud for præsidentvalget i 2008, at relationerne mellem USA's senere præsident og vicepræsident blev så anstrengte i månederne op til afstemningen i november samme år, at de sjældent talte sammen.

Tilmed afskar Obama-medarbejdere Biden fra at deltage i telefonmøder. Obamas folk underrettede ham ikke engang om, hvornår møderne skulle holdes.

Formålet var at holde Biden i kort snor. Han var fra sin tid som senator berygtet for at komme med verbale bommerter, og den slags ville Obama og hans stab ikke risikere midt under de intense bestræbelser på at vinde over John McCain.

Dette og meget, meget mere fra den episke valgkamp fremgår ifølge POLITICO af bogen Game Change, som journalisterne Mark Halperin og John Heilemann netop har udsendt.

Bogen er baseret på over 300 interviews og byder på et væld af afsløringer, oplyser POLITICO - bladet, der specialiserer sig i det, der sker blandt politikerne i den amerikanske regeringshovedstad, Washington.


Se POLITOCOs referat af en stribe af den nye bogs afsløringer:
http://www.politico.com/news/stories/0110/31302.html

Lovens lange arm kan ikke nå sikkerhedsfirmaer

KOMMENTAR

Privatisering kan være udmærket i visse tilfælde, hvis opgaven er begrænset, specifik og gennemsigtig.

Privatisering af krig er milevidt fra at opfylde disse kriterier. Og det fik amerikanerne et bevis på forleden, da en forbundsdommer følte sig nødsaget til at opgive sigtelserne mod ansatte fra det private sikkerhedsfirma Blackwater, som dræbte 17 mennesker i den irakiske hovedstad, Bagdad, i september 2007.

Blackwater-sagen var for mudret i forhold til rettens krav om klarhed.

Ikke at det skorter på overgreb fra private sikkerhedsfirmaer, som er hyret af det amerikanske udenrigsministerium til at løse opgaver i krigene i Irak og Afghanistan og andre steder.

Senest er to forhenværende Blackwater-folk blevet anholdt tidligere i denne måned for at have deltaget i en skudveksling i maj i fjor i Afghanistan, der efterlod to dødsofre.

Der findes endnu ingen eksempler på, at det er lykkedes at domfælde amerikanske private sikkerhedsfolk for drab, som de har begået ude i verden. Dette er dybt problematisk for præsident Barack Obama, som har givet respekten for internationale retsprincipper høj prioritet.

Måske skulle USA's leder simpelthen opsige kontrakten med de tusinder af private sikkerhedsfolk, uanset om de kommer fra det belastede Blackwater eller andre firmaer.

I øvrigt har Blackwater nu hvidvasket sit navn og kalder sig Xe Services.


Se portrættet af Blackwaters stifter, Eric Prince, i magasinet Vanity Fairs januarnummer:
http://www.vanityfair.com/politics/features/2010/01/blackwater-201001

Halvdelen af unge sorte mænd i USA står uden job

Over halvdelen af afrikansk-amerikanske drenge og mænd mellem 16 og 19 år er arbejdsløse. Det oplyser kontoret for statistik om arbejdsmarkedet i USA ifølge den offentlige radiokanal NPR.

Tallet omfatter endda kun de sorte, som søger aktivt efter arbejde. Økonomer siger, at millioner af andre unge afrikansk-amerikanske mænd har opgivet at skaffe et job.

Diskrimination er en vigtig forklaring på tingenes triste tilstand. Eksperter peger også på andre faktorer: Der er kun få afrikansk-amerikanske ansatte på arbejdsformidlingerne, som skal hjælpe de unge til et arbejde.

Desuden er der en mangel på netværk i unge afrikansk-amerikanske mænds nærmeste omgivelser, som kan bistå dem med at opnå en ansættelse.

Den udbredte ledighed blandt unge sorte amerikanske mænd præger ikke alene lavindkomstgrupper. Instituttet for Arbejdsmarkedsstudier påviser, at det er sværere for unge afrikansk-amerikanske mænd fra den bedre middelklasse at få et arbejde end det er for unge hvide mænd fra lavindkomstgrupper.


Se tekstversionen af radiostationen NPR's indslag:
http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=122367407

Amerikanere dropper bilen

Amerikanernes århundredlange kærlighedsaffære med biler er ved at miste gnisten. Den samlede flåde af biler i USA har nu passeret toppen. Således blev der skrottet 14 millioner biler i 2009, mens der kun blev solgt 10 millioner nye biler.

Det viser en frisk opgørelse fra miljøtænketanken Earth Policy Institute.

Organisationen forklarer, at den økonomiske krise ikke er den eneste årsag til, at amerikanerne dropper bilen.

Blandt de andre faktorer er en mætning af bilmarkedet, fortsat urbanisering, uvished om olieforsyningen og benzinpriserne, frustration over trafikpropper, bekymring over klimaændringer og en svækket interesse blandt unge for biler.

Unge amerikanerne mødes i stigende grad på internettet og via mobiltelefoner frem for til cruising i biler, sådan som det eksempelvis blev fremstillet i filmen Sidste nat med kliken.

Denne George Lucas-film er såmænd også temmelig alderstegen. Filmen er en model 1973.


Opgørelsen fra Earth Policy Institute:
http://www.earth-policy.org/index.php?/plan_b_updates/2010/update87#"

Truslen fra muslimsk-amerikanere overdrevet

Amerikanere, som er troende muslimer, udgør ikke den terrortrussel mod resten af befolkningen, som det ellers udbredt antages.

Det påviser forskere fra Duke University og University of North Carolina at Chapel Hill i en ny undersøgelse, rapporterer tv-selskabet CNN.

I forskningsrapporten Muslimsk-amerikaneres antiterror lærestykker hedder det, at kun en meget lille gruppe muslimsk-amerikanere er blevet mere yderliggående siden terrorangrebene den 11. september 2001. Der er tale om næsten 140 personer, som har overtrådt terrorlovgivningen.

Heraf har færre end en tredjedel omsat en voldelig plan til virkelighed.

- Niveauet er lavt sammenlignet med andre voldsforbrydelser i Amerika, men ikke ubetydeligt, fastslås det i forskningsundersøgelsen.

Mens der er begået 136.000 mord i USA siden 2001, har under tre dusin drab været forårsaget af amerikanske muslimers terror.

Ikke desto udpeges en radikalisering af muslimsk-amerikanere i den politiske debat som en "vigtig bekymring" i bekæmpelsen af terror i USA.


Se CNN's tekstversion af nyheden om muslimsk-amerikanerne:
http://edition.cnn.com/2010/US/01/06/muslim.radicalization.study/index.html

Amerikanere kan snart se 3D-tv

Det begynder med sport. Snart efter følger naturvidenskabelige udsendelser. 3D er den næste store ting for amerikanske tv-seere.

Sportskanalen ESPN bebuder, at den i juni har premiere på en 3D-kanal, og første tilbud bliver en kamp fra VM i fodbold. Ikke amerikansk fodbold, men soccer-versionen, som jo afvikles i Sydafrika.

Avisen USA Today skriver, at ESPN med start 11. juni regner med at vise mindst 85 direkte 3D-udsendelser i løbet af det første år. Blandt andet er der også basketball fra NBA på programmet.

Også Discovery Channel ventes at være klar med en 3D-kanal i løbet af 2010.


Se USA Today-artikel om ESPN's 3D-kanal:
http://www.usatoday.com/tech/news/2010-01-05-espn-3d-network_N.htm

CIA afslører hemmeligheder for klimaforskere

Den amerikanske efterretningstjeneste CIA er ikke så hemmelig, så det gør noget. I hvert fald ikke, hvis man tilhører en betroet skare af klimaforskere.

CIA har indledt et samarbejde med USA's førende klimaeksperter i bestræbelserne på at opnå så sikker en viden som muligt om miljøændringerne som følge af den globale opvarmning. Det skriver dagbladet New York Times.

Klimforskerne kan således drage fordel af CIA's satellitfotos af naturfænomener såsom skyer, gletsjere, ørkener og tropiske skove, hvilket kan hjælpe dem i forsøget på at kortlægge følgerne af den stigende gennemsnitstemperatur på jordkloden.

Omkring 60 forskere deltager i samarbejdet, og de er alle sikkerhedsgodkendt. De bliver rådgivet af det naturvidenskabelige forskningsråd i USA.

I præsident George W. Bushs æra var der lukket for disse tværgående kontakter, som både præsident Barack Obama og CIA's chef, Leon Panetta, er stærk tilhænger af.


Se New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/01/05/science/earth/05satellite.html

USA-Kina-forhold ind i vanskelig periode

Under klimatopmødet i København i december blev det tydeligt, at forholdet mellem USA og Kina er anspændt. Men det slutter ikke dér.

I de nærmeste måneder er der nye muligheder for konflikter, påpeger dagbladet Washington Post.

Dels ventes præsident Barack Obama at godkende salget af våben for milliarder af dollar til Taiwan, som er Kinas ærkefjende. Der er tale om Black Hawk-helikoptere og antimissil batterier.

Dels forbereder Obama et møde med Tibets åndelige leder, Dalai Lama. Han betragtes af Kina som separatist.

Udsigten til et forværret amerikansk-kinesisk forhold kommer, efter at Barack Obama i sit første år som præsident udfoldede store anstrengelser på at skabe tætte relationer. Hans regering havde hyppige kontakter med Beijing, og selv besøgte han landet i november i fjor.


Washington Post-artiklen om USA-Kina-relationerne:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/01/02/AR2010010201751.html

Også tobakkens delstater kvitter rygning

Der er dem, der vil sige, at de begynder at save den gren over, som de selv sidder på:

North Carolina og Virginia har gennem århundreder været førende producenter af tobak i USA. Ingen af dem planlægger af droppe denne afgrøde, men begge tager nu skridt til at begrænse rygning.

North Carolina, tobakkens konge, indførte efter nytår et forbud mod rygning på barer og restauranter.

Virginia viste vejen en måned før, da den - som den første sydstat - gennemførte en lignende forbud. Kritikere ser det som et brud med amerikansk historie:

* George Washington, USA's første præsident, dyrkede tobak på sin ejendom i Mount Vernon, Virginia.

* Marlboro-producenten Philip Morris USA har hovedkvarter i Richmond, Virginia.

I alt omkring 30 af de 50 amerikanske delstater har indskrænket muligheden for at ryge på næsten alle offentlige steder, hvor folk og spiser og drikker.


Se en Los Angeles Times-artikel om emnet:
http://www.latimes.com/news/nation-and-world/la-na-tobacco3-2010jan03,0,7151562.story

Flere amerikanere lever af madkuponer

Antallet af amerikanere, som overlever alene takket være madkuponer fra det offentlige, er steget med 50 procent de seneste to år.

Omkring seks millioner mennesker oplyser, at de er uden arbejde og ikke får nogen former for kontant bistand. Det viser en analyse, som dagbladet New York Times har fået foretaget på grundlag af data fra delstaterne.

Antallet af modtagere af madkuponer sætter rekord og vokser fortsat. Stigningen begyndte med begrænsninger i de offentlige ydelser til fattige amerikanere, og den tog fart under den finansielle og økonomiske krise, som satte ind i andet halvår 2008.

Madkuponerne kan bruges som betalingsmiddel for en række basale fødevarer i deltagende supermarkeder.


Se New York Times' artikel:
http://www.nytimes.com/2010/01/03/us/03foodstamps.html

Republikanere på vej frem

Tendensen er som regel, at det parti, der befinder sig i Det Hvide Hus, går tilbage ved midtvejsvalget til Kongressen, som - pudsigt nok - ligger midtvejs i præsidentens fire-årige embedsperiode.

Eftersom Barack Obama er demokrat, er der således lagt op til, at Demokraterne må se deres flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus skrumpe ved kongresvalget i november. Og at Republikanerne bliver styrket.

Nyhedsmagasinet U.S. News & World Report har i den forbindelse sammensat en liste over republikanske politikere, som synes under opstigning i 2010.

Øverst på listen af den tidligere direktør for internet-auktionshuset eBay Meg Whitman. Hun forsøger dog ikke at få plads i Kongressen i Washington, men stiler efter guvernørposten i Californien. Her skal der findes en afløser for Arnold Schwarzenegger, og det sker ligeledes i november.

Milliardæren Meg Whitman er uden politisk erfaring bortset fra, at hun har arbejdet under Mitt Romney, som var republikansk præsidentkandidat i 2008. Og at hun har været rådgiver for John McCain, Det Republikanske Partis nominerede til præsidentvalget samme år.

På plads nummer 10 på listen, som er udarbejdet af kommentatoren Mary Cate Kary, optræder Sarah Palin, tidligere guvernør i Alaska og McCains makker som vicepræsidentkandidat. Hendes selvbiografi sælger i milliontal, og hendes popularitetskurve er opadgående. Hun kan ikke ignoreres.


U.S. News & World Reports hjemmeside:
http://www.usnews.com/

Hvad der gør The Big Lebowski til kult

Ved udgangen af 00'erne står det klart, at Joel og Ethan Coens The Big Lebowski fra 1998 var blandt årtiets største kultfilm i USA og andre engelsktalende lande.

Filmen med Jeff Bridges som en potrygende, bowlingspillende drivert, kaldet the Dude, har en uhåndgribelig kvalitet, som gør, at den vinder ved hvert gensyn.

Derfor måtte det komme, skriver dagbladet New York Times: Forsøget på - trods alt - at identificere, hvad det er, der får filmens publikum til at opleve den som bevidsthedsudvidende.

I stablen af bøger om spørgsmålet fremhævers New York Times-anmelderen Dwight Garner bogen The Year's Work in Lebowski Studies. Det er en samling af essays, som er indhentet og redigeret af Edward Comentale og Aaron Jaffe.

Indlæggene er oftest skrevet med samme tilbagelænede tilgang, som præger Dude og filmen, noterer Garner. De bidrager desuden til en forståelse af, hvad der generelt kendetegner en kultfilm, påpeger han og bryder ud i et: Happy New Year, Dude!

Se New York Times-boganmeldelsen:

http://www.nytimes.com/2009/12/30/books/30lebowski.html

Momentum afgørende i slutspil i amerikansk fodbold

Når weekenden er overstået, står det klart, hvem der kommer med i slutspillet i amerikansk fodbold. Der kan derfor være grund til at kigge tilbage på historien for at få en idé om, hvilke NFL-hold man skal holde øje med.

Og Big Mo, momentum, synes i mange tilfælde at være udslagsgivende.

Siden den nuværende struktur i ligaen blev indført i 1978, er 61 hold kommet med i playoffs til trods for, at de vandt to eller færre af deres sidste fem kampe i grundspillet. Kun ét af disse hold, Indiana Colts i 2006, sejrede i Super Bowl.

Omvendt har hele 10 ud af 47 hold, som gik ind i slutspillet med fem sejre på stribe, også snuppet Vince Lombardi-troæet som Super Bowl-mestre.

Denne statistik tyder på, at San Diego Chargers og Philadelphia Eagles er blandt de hold, der kan være grund til at sætte pengene på frem mod Super Bowl XLIV i Miami den 7. februar.

Sådan vurderer Peter King fra Sports Illustrated NFL-holdenes styrke:

http://sportsillustrated.cnn.com/2009/writers/peter_king/12/27/mmqb/index.html?xid=si_topstories