tirsdag den 30. november 2010

Obama vil fastfryse offentlige lønninger

Det var næppe så meget det sparede beløb, det drejede sig om, som signalet til Republikanerne fra oppositionen, der blev styrket ved midtvejsvalget til Kongressen i USA tidligere på måneden.

Sådan er vurderingen i avisen USA Today, efter at præsident Barack Obama foreslog at fastfryse føderalt ansattes lønninger i to år.

Obama præsenterede udspillet umiddelbart før et møde i Det Hvide Hus med ledende republikanske kongresmedlemmer.

Fastfrysningen kan reducere forbundsregeringens udgifter med 28 milliarder dollar (160 milliarder kroner) i de kommende fem år. Det batter ikke meget i forhold til den samlede føderale gæld, som nu er på 13.700 milliarder dollar (78.550 milliarder kroner).


Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/news/washington/2010-11-30-1Apayfreeze30_ST_N.htm

Konservative: Husk at USA er unikt

Guds eget land. Tendensen blandt amerikanere til at betragte deres land som noget ganske særligt har hele tiden været der.

Men konservative republikanere fra Teselskabet-bevægelsen synes, at denne opfattelse af USA som unikt er nedtonet de seneste år af præsident Barack Obama og Demokraterne.

Så nu tager de budskabet frem igen og støver det af, skriver dagbladet Washington Post.

Og republikanske politikere, der overvejer at stille op til præsidentvalget i 2012, er også begyndt at understrege USA's særstatus. Sarah Palin taler om "Undtagelsen Amerika" i sin seneste bog. Mitt Romney skriver i sit valgkampoplæg, at der stadig er grund til at fejre, at USA er en storslået nation, hvis lige ikke findes på kloden.


Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/11/28/2010112804269.html

Amerikanske diplomater spionerer

Særligt diplomatisk er det vist ikke. Amerikanske diplomater forsøger ikke kun at danne sig et indtryk af værtslandet gennem medier og personlige kontakter. De spionerer.

Det fremgår ifølge avisen New York Times af den seneste WikiLeaks-afsløring.

Diplomaterne har af det amerikanske udenrigsministerium fået ordre til at indsamle kreditkortnumre, arbejdsplaner og andre personlige data om udenlandske statsledere og regeringsmedlemmer.

Oplysningerne stammer fra beskeder fra State Department i Washington til ambassader i Mellemøsten, Østeuropa, Latinamerika og FN-hovedkvarteret.

Der er dog intet, der beviser, at diplomaterne ligefrem prøver at stjæle hemmeligheder. Den slags er stadig forbeholdt "rigtige" spioner.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/11/29/world/29spy.html?_r=todayspaper

søndag den 28. november 2010

Robotter kan afløse soldater i krig

Krig er på mange måder en umenneskelig affære. Så hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud? Sådan lyder spørgsmålet fra den amerikanske hær, der foreslår at begynde at erstatte soldater af kød og blod med robotter.

Det skriver dagbladet New York Times, som beretter fra en øvelse, der har deltagelse af en næsten 40 centimeter høj robot, der er udstyret med et videokamera.

Hæren i USA mener, at robotter kan overtage overgaver såsom at opsøge og nedskyde snigskytter ude på slagmarken og foretage overvågning i nattens mørke.

Fordelen ved en robot er, at den ikke har sit eget liv at tænke på, så den behøver ikke at skyde, medmindre den er helt sikker på, hvad den rammer. Det siger fortalerne.

Skeptikerne indvender, at en udskiftning er soldater med robotter vil øge tilbøjeligeligheden til at indlede en krig.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/11/28/science/28robot.html?ref=todayspaper

Nyt fremstød til fordel for indvandrerbørn

Den demokratiske ledelse i den afgående Kongres vil gøre et nyt forsøg på at få vedtaget en såkaldt drømmelov, som skal lovliggøre unge indvandrere, der som børn kom ulovligt ind i USA sammen med deres forældre.

Det skriver avisen Washington Post.

Både Senatets leder, Harry Reid, og lederen af Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, lover at fremlægge lovforslaget igen i de nærmeste uger, selv om chancerne for vedtagelse er små.

Loven skal give unge indvandrere med rod i papirerne lovlig status, hvis de forpligter sig på at indlede en mellemlang uddannelse på et college eller i det amerikanske militær.

Omkring 55.000 unge indvandrere i USA kan nyde godt af DREAM-loven, hvis den godkendes.


Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/11/27/AR2010112700517.html

fredag den 26. november 2010

Mere kollektiv trafik i Los Angeles

Los Angeles har mere end de fleste storbyer i USA været forbundet med biltrafik, store vejindfletninger og 6-8 kørebaner. Men bybilledet er så småt ved at skifte.

Bystyret har truffet beslutning om flere store kollektive trafikprojekter, skriver avisen New York Times.

Blandt projekterne er en forlængelse af en undergrundsbane med 15 kilometer, så den når til blandt andet Beverly Hills samt Westwood, hvor universitetet UCLA ligger.

Visionen om at kunne køre i tog helt til kysten ved Santa Monica er ikke længere en fjern drøm.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/11/26/us/26transit.html?ref=todayspaper

torsdag den 25. november 2010

Thanksgiving samler amerikanerne

Det har altid været kendt, at Thanksgiving er årets store højtid i USA. Nu bliver der sat tal på. Ifølge en undersøgelse fra Pew Research Center er det 89 procent af de voksne amerikanere, s0m samles med deres familie på dagen, der altid er den tredje torsdag i november.

Det skriver avisen USA Today.

Og der er typisk mange om bordet, når de skal spise kalkun med hele udstyret. Blandt dem, der spiser Thanksgiving-middag med familien, er der i 85 procent af tilfældene mere end fem personer om bordet - og i 66 procent 10 eller flere om bordet.

Hverdagen - det er noget andet. Her er det kun halvdelen af børnefamilien, der samles om aftensmaden.


Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/yourlife/parenting-family/2010-11-23YLThankgsgivingdinner23_ST_N.htm

onsdag den 24. november 2010

Centralbank spår jobløs vækst i USA

Den amerikanske økonomi voksede hurtigere i årets tredje kvartal i år end hidtil ventet, nemlig til 2,5 procent på årsbasis i stedet for 2,0 procent.

Men udvidelsen af økonomien fører ikke til en større beskæftigelse, iler den amerikanske centralbank med at tilføje.

Det skriver dagbladet Los Angeles Times.

Således ventes arbejdsløsheden at fortsætte på nuværende niveau på omkring ni procent næste år. Og ledigheden vil ligge højt i flere år fremover.


Se Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/business/la-fi-growth-fed-20101124,0,7424968.story

Obama vil fremskynde offshore-vindenergi

Det går ikke hurtigt nok med at udvikle vindenergi i USA. Det mener præsident Barack Obama, og hans regering sætter nu fart i forberedelsen af offshore-vindmølleparker ud for landets kyst ved Atlanterhavet.

Det skriver avisen Washington Post.

Obama har bedt indenrigsministeriet, der har ansvaret for USA's naturressourcer, om hurtigt at finde de mest egnede steder til at opstille vindmøller. Det er steder, hvor der hyppigt er vind, og hvor møllerne ikke vil ligge i vejen for skibsfarten.

Obama-regeringen vil således ikke vente på, at bagmændene bag kommende offshore-vindmølleparker foreslår projekter og søger om tilladelse. Der er risiko for, at det tager alt for mange år, lyder ræsonnementet.


Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/11/23/AR2010112307042.html

mandag den 22. november 2010

Passagerer gør oprør over kontrol i lufthavne

De nye bestræbelser for at skærpe sikkerhedskontrollen i lufthavnene er ikke populær blandt amerikanske rejsende. Et sandt oprør er under udvikling mod de særlige kropsskannere, som mange oplever som et personligt overgreb.

Også den optrappede kropsvisitering udløser modvilje.

Derfor lover Transportsikkerhedsadministrationen (i daglig tale TSA) under forbundsregeringen, at den vil forsøge at gøre sikkerhedskontrollen i lufthavnene "så lidt påtrængende som muligt".

Det skriver avisen USA Today.

Løftet fra TSA-chef John Pistole kommer, efter at præsident Barack Obama opfordrede til en fremgangsmåde, som også flypassagererne kan godtage.

Konflikten om sikkerhedskontrollen opstår umiddelbart før Thanksgiving på torsdag. Dagen er traditionelt anledning til, at familierne samles, og derfor er denne uge blandt de mest travle rejserperioder i årets løb i USA.

USA Today advarer om mulige forsinkelser på grund af protesterende passagerer i lufthavnene.


Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/printedition/news/20101122/1apatdown22_st.art.htm

søndag den 21. november 2010

Pres for lavere forsvarsudgifter i USA

Når der skal spares på andre områder, så bør forsvaret også holde for. Det er begrundelsen fra begge sider i Kongressen i USA, hvor der opstået en usædvanlig alliance mellem den bløde demokrat i Repræsentanternes Hus Barney Frank og den ultraliberale republikaner Ron Paul.

Det skriver avisen Boston Globe.

Det umage pars forslag om en nedskæring af Pentagons budget på 16 procent over 10 år blev oprindelig afvist af en massiv front. Men efterhånden er flere demokrater og økonomisk påholdende republikanere parat til at diskutere spørgsmålet.

Pres fra den konservative græsrodsbevægelse Teselskabet, som oplevede succes ved midtvejsvalget, har også medført bevægelse. Teselskabet stiler mod balance på det føderale budget.

Og senest har Det Hvide Hus' såkaldte gældskommission taget flere af Barney Franks og Ron Pauls anbefalinger til sig - blandt andet, at det bør overvejes, om USA skal reducere antallet af militærbaser i Europa og opgive udviklingen af dyre våbensystemer.


Læs Boston Globe-artiklen:
http://www.boston.com/news/politics/articles/2010/11/21/frank_paul_make_a_case_for_pentagon_cuts/

lørdag den 20. november 2010

Opfordring til USA-Kina-samarbejde om rent kul

Amerikanske miljøforkæmpere ser helst, at kul forsvinder som energikilde, fordi sværter luften - og fylder atmosfæren med CO2. Men med den rolle, som kul spiller i den aktuelle forsyning, er det næppe realistisk inden for en overskuelig fremtid.

Det skriver James Fallows i magasinet The Atlantic.

Så Fallows opfordrer til at udvikle en mindre forurenende måde at brænde kul på - og gerne i samarbejde med Kina, som selv forbruger bjerge af kul og er førende i ren kul-teknologi.

"Den gode nyhed er, at ny teknologi gør det muligt," skriver James Fallows.


Læs The Atlantic-artiklen:
http://www.theatlantic.com/magazine/archive/2010/12/dirty-coal-clean-future/8307

Fleste amerikanere kender ikke valgresultat

Et flertal af amerikanerne kan ikke gengive resultatet af midtvejsvalget til Kongressen tidligere på måneden. Kun 46 procent af de adspurgte i en undersøgelse fra Pew Research Center giver det korrekte svar:

At Republikanerne fik så meget fremgang i Repræsentanternes Hus, at de overtog flertallet, men at deres fremgang i Senatet ikke rakte til flertallet.

Det rapporterer tv-selskabet CBS.

Og færre end fire ud af 10 kan fortælle, at det republikanske kongresmedlem John Boehner bliver ny formand for Repræsentanternes Hus.


Læs CBS-historien:
http://www.cbsnews.com/8301-503544_162-20023431-503544.html

Californien er tabt land for Republikanerne

Mange vælgere i Californien er stærkt modvillige over for at stemme på en republikansk kandidat ved valg. Der er også et stort flertal, som afviser Republikanernes negative holdning til det offentliges rolle i samfundet.

Det fremgår af en opinionsundersøgelse, som er foretaget af avisen Los Angeles Times i samarbejde med University of Southern California.

Hovedparten af vælgerne er modstander af californiske republikaneres afvisende holdning over for indvandrere, over for ægteskab blandt homoseksuelle, over for indgreb mod erhvervsvirksomheder og over for hjælp til fattige.

Undersøgelsen harmonerer med resultatet af midtvejsvalget: Mens Republikanerne gik frem i resten af USA, oplevede de tilbagegang i Californien.


Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://articles.latimes.com/2010/nov/19/local/la-me-poll-20101119

Ægteskab mister anseelse i USA

Ægteskabet står ikke dér, hvor det har stået i USA. Mens 72 procent af voksne amerikanere var gift i 1960, er andelen nu på omkring halvdelen af samtlige.

Det tyder på, at ægteskabet har dalende anseelse - en formodning, der bekræftes af at ny meningsmåling fra Pew Research Center. Her siger fire ud af 10 adspurgte, at ægteskabet er en forældet institution.

Undersøgelsen blandt et repræsentativt udsnit på næsten 2.700 personer viser, at amerikanerne udvider opfattelsen af en familie til også at opfatte et arrangement, hvor der kun er én forældre. Og - i mindre grad - til et arrangement, hvor begge personer i et voksenpar med barn/børn er af samme køn.


Mere om Pew Research Center-undersøgelsen:
http://pewsearch.org/pubs/1802/decline-marriage-rise-new-families

torsdag den 18. november 2010

General Motors bliver atter privatejet

Der var engang en krise blandt de store bilfabrikanter i USA. Krisen er der sådan set stadig, den er bare ikke så eksistentiel længere. Og for eksempel General Motors (GM) er nu kommet så meget op at køre, at koncernen er på vej tilbage på private hænder.

GM gik på børsen og rejste 23,1 milliarder dollar (126 milliarder kroner) ved at udbyde aktier. Manøvren betyder, at den amerikanske forbundsregerings ejerandel blev halveret.

Det rapporterer dagbladet New York Times.

Det er dog et stykke vej til, at GM atter bliver så sund, at koncernen - en af de tre store bilproducenter i USA - kan tilbagebetale samtlige 50 milliarder dollar (273 milliarder kroner), som præsident Barack Obama indskød for at redde koncernen.


Se New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/11/18/business/18auto.html?_r=1&ref=todayspaper

Teselskabet lider nederlag i Palins Alaska

Den amerikanske delstat Alaska omtales som Sarah Palin country. Men helt dækkende er beskrivelsen tilsyneladende ikke.

Nu har senator Lisa Murkowski genvundet sit sæde fra Alaska, selv om hun blev udfordret af Telselskabet, som står Palin nær.

Murkowski tabte kampen om at blive Republikanernes nominerede til pladsen til Joe Miller fra Teselskabet, den konservative græsrodsbevægelse. Derfor stillede hun op som uafhængig, og hun tildeles nu sejren efter fintællingen.

Forløbet beviser ifølge internetmagasinet The Daily Beast, at gode kandidater skal holde ud og stole på vælgerne, hvis deres parti foretrækker en eller anden letvægter.

Lisa Murkowski overtog sin fars senatssæde ved dennes død i 2002, og hun blev valgt første gang i 2004.


Læs The Daily Beast-artiklen:
http://www.thedailybeast.com/blogs-and-stories/2010-11-17/to-hell-with-the-activists/?cid=hp=mainpromo9

Obamas plan om hurtigtog kan blive afsporet

Den republikanske fremgang ved midtvejsvalget i USA truer nu præsident Barack Obamas storstilede plan om at fremme højhastighedstog rundt om i landet.

Det skriver avisen New York Times.

Hidtil er der fordelt 10,4 milliarder dollar (56,8 milliarder kroner) af det afsatte beløb. Heraf halvdelen til at udbygge de konventionelle jernbaner.

Delstaterne Ohio og Wisconsin har fået republikanske guvernører ved valget tidligere på måneden, og begge guvernører har udtalt, at de ikke vil være med til togprojekter, som forbundsregeringen presser på for.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/11/18/us/18rail.html?ref=todayspaper

onsdag den 17. november 2010

Hvorfor Demokraterne holder fast ved Pelosi

Umiddelbart giver det ikke mening, at Demokraterne i Repræsentanternes Hus i USA er parat til at genvælge Nancy Pelosi som deres leder.

Pelosi kritiseres af opinionsdannere, hun er upopulær i meningsmålingerne, og oppositionen er dygtig til at dæmonisere hende.

Men hjemmesiden POLITICO, som følger det politiske miljø i Washington tæt, opregner flere grunde til, at hendes partifæller finder det fornuftigt at holde fast i Pelosi.

De to vigtigste årsager er, at hvis de vender ryggen til Pelosi, accepterer de også, at hun og Demokraterne i Kongressen var skyld i valgnederlaget - og ikke præsident Barack Obama, som de ofte følte sig svigtet af.

Ydermere har de demokratiske kongresmedlemmer en frygt for, at Obama - ligesom Bill Clinton i anden præsidentperiode - vil forsøge sig med såkaldt triangulering: At placere sig lige i midten mellem Demokraterne og Republikanerne i Kongressen. I så fald vil det være bedst med en leder af Demokraterne i Repræsentanternes Hus, der har en klar demokratisk profil.


Se POLITICO-analysen:
http://www.politico.com/news/stories/1110/45265.html

Republikanerne blokerer for våbenaftale med Rusland

Præsident Barack Obama har et erklæret mål at få raticeret en ny våbenaftale, som begrænser lagrene af strategiske atomvåben i USA og Rusland. Men han støder på modstand fra Republikanerne, der er blevet afstivet af fremgangen ved midtvejsvalget til Kongressen.

Det skriver dagbladet New York Times.

Republikanernes hovedmand i spørgsmålet, senator John Kyl, siger, at han ikke vil medvirke til støtte til den såkaldte nye START-traktat her i perioden, inden den nye Kongres indsættes efter årsskiftet.

Og til den tid bliver det blot endnu sværere med en godkendelse, fordi er der vil være en større andel af republikanske senatorer. En ratificering forudsætter en godkendelse med to tredjedeles flertal i Senatet.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/11/17/world/europe/17start.html?_r=1&ref=todayspaper

Republikanere vil ændre centralbanks opgave

Republikanerne er vrede over, at den amerikanske forbundsbank, The Fed, lod seddelpressen løbe og pumpede ekstra 600 milliarder dollar (3.320 milliarder kroner) ud i cirkulation for at stimulere den økonomiske aktivitet.

Så nu foreslår nogle af præsident Barack Obamas modstandere, at centralbankens mandat ændres. De mener, at banken alene bør fokusere på inflationen og glemme den nuværende dobbelte opgave om også at sikre maksimal beskæftigelse.

Det skriver det britiske finansdagblad Financial Times.

Kritikerne af forslaget siger, at løbsk inflation ikke just er en risiko i denne tid, eftersom inflationsraten er den laveste i årtier. Omvendt er arbejdsløsheden temmelig høj med 9,6 procent.


Læs Financial Times-artiklen:
http://www.ft.com/cms/s/a7ef038e-f14f-11df-8609-00144feab49a.html

tirsdag den 16. november 2010

17 millioner amerikanske hjem mangler mad

Næsten 17 millioner amerikanske familier har problemer at med skaffe nok mad til at sætte på bordet. Det viser en føderal rapport, som er baseret på oplysninger fra sidste år.

Andelen af hjem, der mangler mad, svarer til 15 procent af samtlige husstande.

Det skriver avisen Washington Post.

Af de 17 millioner har 5,6 millioner familier så vedvarende vanskeligheder med madforsyningen, at deres normale spisemønster er forstyrret.

Den amerikanske vicelandbrugsminister med ansvar for fødevarer, ernæring og forbrugerforhold, Kevin Concannon, siger, at madkrisen direkte afspejler den økonomiske krise i USA.

Antallet af hjem, der mangler mad, var omtrent det samme i 2009 som i 2008. Men det var mere end tredoblet sammenlignet med i 2006 - altså før krisen.


Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/11/15/AR2010111506719.html

mandag den 15. november 2010

Hjemme hos den kommende præsident?

Så er den begyndt - den meget omtalte tv-serie, der er en slags reality show om Sarah Palins liv. Måske kan den redigerede version om hverdagen for Palin, tidligere amerikansk vicepræsidentkandidat, hjælpe hende i forsøget på at blive republikansk præsidentkandidat i 2012.

Det vurderer det amerikanske tv-selskab ABC om serien, der hedder Sarah Palins Alaska og bliver vist på betalingskanalen TLC.

ABC's politiske chefanalytiker, Cokie Roberts, siger, at Palin snart må vælge: Vil hun skabe sig en fortsat levebane som en berømthed, eller vil hun være en seriøs politiker.

Foreløbig får den amerikanske offentlighed en indtryk af hende som lystfisker og mor/husmor i villaen i Wasilla.


Læs ABC-artiklen:
http://abcnews.go.com/Politics/sarah-palins-alaska-lead-sarah-palins-white-house/story?id=12149036

USA eksporterer ætanol med tilskud

Biobrændstof, fremstillet af majs, blev set som et alternativ til olie i USA. Fordelen er, at amerikanerne selv råder over majs, mens de må importere olie. Derfor har den føderale regering givet skattefradrag til grøn benzin - det vil sige sige konventionel benzin med en vis andel af grøn benzin, ætanol.

Så vidt så godt - bortset fra at den grønne benzin er blevet en succesrig eksportvare. Eksporten var dobbelt så stor i de første ni måneder i år, som den var hele året i fjor.

Udviklingen har ført til klager fra Europa, der oplever den - i realiteten - offentligt støttede eksport af grøn benzin som skævvridende konkurrence i den internationale handel.

Det skriver det britiske finansdagblad Financial Times.


Læs Financial Times-artiklen:
http://www.ft.com/cms/s/d815b51e-f030-11df-88db-00144feab49a.html#axzz15MqgNcKY

søndag den 14. november 2010

Det trækker ud med retssag mod 9-11-hovedmand

Oprindelig var det præsident Barack Obamas plan at stille Khalid Sheik Mohammed, ifølge eget udsagn hovedmand bag terrorangrebene den 11. september 2001, for retten meget snart.

Men rettergangen er udskudt på ubestemt tid, skriver Washington Post.

Avisen citerer embedsmænd i Obamas regering for at sige, at det ikke vil være muligt med en retssag ved en forbundsdomstol i New York. Årsag? Modstand fra kongresmedlemmer og fra lokalpolitikere i New York.

Det umiddelbare alternativ er en militær retssag i Guantánamo-fangelejren, men det anses for udelukket, fordi Obama har lovet at lukke lejren.


Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/11/12/AR2010111207508_pf.html

fredag den 12. november 2010

General Electric på storkøb efter elbiler

Det er en kæmpeordre. Den amerikanske koncern General Electric vil købe 25.000 elbiler inden 2015. Formålet er at sparke gang i udbredelsen af el-biler.

Det skriver finansdagbladet Wall Street Journal.

Blandt meget andet bygger General Electric vindmøller, som jo kan producere strøm til elbiler.

"Ved at elektrificere vores egen flåde vil vi sætte fart i udbredelsen, andelen, og forvandle elbiler fra noget, der er forventninger om, til noget virkeligt," siger Jeff Immelt, direktør og bestyrelsesformand hos General Electric.

Første ladning kommer til at bestå af 12.000 Chevrolet Volt-biler fra den amerikanske bilproducent General Motors, som satser kraftigt på den nye type biler.


Læs Wall Street Journal-artiklen:
http://online.wsj.com/article/SB10001424052748703848204575608323321329514.html

Hvide demokrater i Syden er ved at uddø

Da præsident Lyndon B. Johnson underskrev borgerrettighedsloven i USA i 1964, konstaterede han, at Demokraterne ville miste grebet om Syden.

Det seneste valg bekræfter hans spådom, skriver det britiske nyhedsmagasin The Economist.

I 1964 sad Demokraterne på 115 af de 128 pladser i Senatet og Repræsentanternes Hus, som var de 11 sydstaters samlede andel. Efter midtvejsvalget til Kongressen er Demokraternes andel skrumpet til 24 senatorer og kongresmedlemmer ud af en samlet sydstatsandel på nu 155 sæder.

Men der er håb for Demokraterne i Syden, mener forfatteren Bob Moser, der har skrevet om emnet. Ny demokratisk fremgang forudsætter dog, at partiet satser på økonomisk populisme.

Desuden kan Demokraterne blive reddet af, at Syden bliver befolkningsmæssig mere mangfoldigt. Ikke kun er der færre konservative hvide demokrater - der er færre konservative hvide.


Læs The Economist-artiklen:
http://www.economist.com/node/17467202?story_id=17467202

Kæmpemæssigt hul i Texas' budget

Rick Perry sikrede sig ved midtvejsvalget en tredje periode som guvernør i Texas. Men hvor sjovt bliver det? Perry står over for en kolossal udfordring, fordi der er opstået et hul på 25 milliarder dollar (136 milliarder kroner) i Texas' delstatsbudget.

Det er et hul, som skal udjævnes. Texas' forfatning kræver, at der er balance på budgettet.

Det skriver det britiske finansdagblad Financial Times.

Texas' forfatning indeholder desuden et forbud mod indkomstskat, så dette er ikke en vej til at opkræve flere penge. Altså skal Perry svinge sparekniven, og det ventes at ramme skoler, sundhed og andre offentlige serviceydelser.

Perry er republikaner, og nok har Republikanerne varslet økonomiske stramninger. Men her bliver de Texas size.


Læs Financial Times-artiklen:
http://www.ft.com/cmc/s/0/05c93fa0-ecec-11df-9912-00144feab49a.html#axzz154WKi9Lz

onsdag den 10. november 2010

Amerikanerne skal lære at spare energi i boligen

Det Hvide Hus har præsenteret et nyt frivilligt program, der skal hjælpe amerikanerne til at mindske energiforbruget i deres bolig.

Det skriver avisen Washington Post.

Programmet er udarbejdet af energiministeriet, og det giver boligejere og -lejere mulighed for at måle en række faktorer, der indvirker på energiforbruget. Der er også tips til, hvordan de konkret kan reducere forbruget og derved spare penge.

Programmet begynder i udvalgte områder, inden det udbredes til hele landet.


Se Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/article/2010/11/09/AR2010110906762.html

Sorte drenge er alarmerende bagud i skolen

Drenge fra afrikansk-amerikanske familier ligger i gennemsnit så meget under hvide drenge i USA, at det er bekymrende. Og årsagen er ikke alene fattigdom.

Det fremgår af en rapport fra The Council of the Great City Schools, som omtales af avisen Washington Post.

Faktisk viser undersøgelsen, at hvide drenge fra fattige familier klarer sig bedre i skolen end drenge af afrikansk-amerikanske familier, som er bedre stillet.

Undersøgelsen er baseret på landsomfattende testresultater i læsning og matematik i fjerde og ottende klasser.

Michael Casserly, daglig leder af The Council of the Great City Schools, siger, at politikere og myndigheder bør begynde at interessere sig for det problem, der påpeges i rapporten.


Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/11/09/AR20101109065567.html

Skræmmende advarsler på cigaretpakker

Advarslerne om død og ødelæggelse tager til på cigaretpakker og reklameskilte for cigaretter. De amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) er klar med den første ændring af reglerne for markedsføring i 25 år.

Snart vil over halvdelen af en cigaretpakke og en femtedel af reklameskilte for cigaretter indeholde et skræmmende budskab i drabelige farver om de helbredsmæssige risici ved at ryge.

Det skriver dagbladet Los Angeles Times.

Sundhedsminister Kathleen Sebelius forklarer, at myndighederne vil forsikre sig om, at alle rygere har forstået, hvad der indebærer for deres sundhed at ryge.


Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/health/la-sci-1111-cigarette-packages-20101111,0,5986780.story

tirsdag den 9. november 2010

Eksplosion i salg af e-bøger i USA

Den opadgående kurve er stejl. I 2009 blev der solgt e-bøger i USA for 170 millioner dollar (909 millioner kroner). Tallet for i år ventes at blive på 966 millioner dollar (næsten 5,2 milliarder kroner). Og i 2011 er der udsigt til en tilsvarende markant stigning.

Det fremgår af en rapport fra analysefirmaet Forrester Research, der bringes i dagbladet Los Angeles Times.

Men rolig nu. Det amerikanske marked for trykte bøger er immervæk på 35 milliarder dollar (187 millliarder kroner) årligt. På den anden side skal der ikke gå mange år med den nuværende vækstrate for e-bøger, før forskellen er udjævnet.

Forrester Reseach oplyser, at op mod halvdelen af ejerne af Kindle eller andre anordninger til at læse e-bøger på allerede læser bøger i den elektroniske version.

Samtidig beretter internetboghandlen Amazon, at den sælger flere e-bøger end trykte bøger.


Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://latimesblogs.latimes.com/jacketcopy/2010/11/e-book-sales-headed-for-1-billion.html

søndag den 7. november 2010

USA's forbundsregering i dobbeltrolle om fedt

På den ene side fører den amerikanske føderale regering - med præsidentfrue Michelle Obama som en af frontfigurerne - en kampagne mod fedt og andre usunde bestanddele i kosten.

På den anden støtter regeringen en forøget indtagelse af ost, som jo er fedtholdigt. Det påviser dagbladet New York Times.

New York Times afslører, hvordan et organ under det amerikanske landbrugsministerium støtter markedsføringen af mejeriprodukter.

For eksempel finansierede organet, der hedder Dairy Management, et 12 millioner dollar-fremstød (64 millioner kroner) fra Domino's Pizza, kæden af pizzarestauranter, for en ny type pizzaer med 40 procent mere ost.

Pizzaerne faldt i kundernes smag og hjalp Domino's Pizza ud af en krise. Men bare ét stykke pizza dækker to tredjedele af en gennemsnitlig persons dagsbehov for mættede fedtsyrer.

Amerikanerne fortærer nu over 15 kilogram ost hvert år. Det er tre gange så meget som i 1970'erne. Ost er blevet den vigtigste kilde til mættede fedtsyrer.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/11/07/us/07fat.html?_r=1&ref=todayspaper

lørdag den 6. november 2010

Risiko for mest splittede Kongres nogensinde

Moderate politikere røg ud ved midtvejsvalget til Kongressen i USA. Og når samtidig Republikanerne synes parat til at fortsætte de korslagte armes politik, er der risiko for den mest polariserede Kongres siden Den Amerikanske Borgerkrig for næsten 150 år siden.

Det vurderer analytikere over for dagbladet Boston Globe.

Nok står vælgerne bag sammensætningen af Kongressen, men de samme vælgere siger i meningsmålinger, at de ønsker politiske resultater.

"De få tilbageværende moderate vil være under pres for at rette ind. De er alle bange," siger Alan Abramovitz, professor i politisk videnskab ved Emory University. Abramovitz har skrevet bogen om Centrum, der blev væk.


Læs Boston Globe-artiklen:
http://www.boston.com/news/politics/articles/2010/11/06/election_opens_up_a_gaping_divide/

fredag den 5. november 2010

Obamas folk giver Rahm Emanuel skylden

Rahm Emanuel blev af Barack Obama hentet ind som Hvide Hus-stabschef, fordi han havde demonstreret, at han var i stand til at opbygge et demokratisk flertal i Kongressen. Emanuel skulle spille en nøglerolle for præsidentens forhold til Kongressen.

Men forehavendet mislykkedes i den forstand, at både Obama og Demokraterne i Kongressen mistede i popularitet. Demokraterne afgav flertallet i Repræsentanternes Hus ved midtvejsvalget, og de gik tilbage i Senatet.

Og hvor var Rahm Emanuel, også kaldet "Rahmbo", henne? Det citerer internet-nyhedssiden The Daily Beast de tilbageværende Hvide Hus-folk for at spørge.

Ja, Emanuel var langt væk allerede inden valget, fordi han forsøger at tilfredsstille sine egne ambitioner om at blive borgmester i Chicago.


Læs The Daily Beast-indlægget:
http://www.thedailybeast.com/blogs-and-stories/2010-11-04/white-house-aide-blame-rahm-for-democrats-midterm-debacle/?cid=hp:mainpromo6

torsdag den 4. november 2010

Obama støder på ny modstand i klimakamp

Efter Demokraternes nederlag ved midtvejsvalget er præsident Barack Obamas bestræbelser på at gennemføre klimainitiativer i USA blevet endnu sværere.

Republikaneren John Boehner, som ventes at blive ny leder af Repræsentanternes Hus, afviser ideen om, at CO2-udledningen bidrager til den globale opvarmning. Boehner stempler et eventuelt låg over CO2-udslippet som en yderligere energiafgift.

Og i Senatet er Demokraterne endnu længere fra det superflertal, der er nødvendigt til at gennemføre en klimalov.

Det konstaterer dagbladet New York Times.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/11/04/business/energy-environment/04enviro.html

USA slår hårdere ned på hate crime

Der er flere tegn på, at de amerikanske myndigheder er begyndt at slå hårdere ned på hate crime - det vil sige chikane og direkte overgreb på bestemte grupper.

Det skriver dagbladet Washington Post.

Forbundspolitiet, FBI, fik otte millioner dollar (41,9 millioner kroner) ekstra i fjor til at sikre, at de amerikanske borgerrettigheder respekteres. En stor del af beløbet er brugt til at efterforske hate crime.

Desuden har det amerikanske justitsministerium undervist FBI-betjente og offentlige anklagere landet over i lovgivningen på området, så de kan yde beskyttelse til ofre for vold, der er baseret på race, seksuel observans, køn eller handikap.


Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/11/03/AR2010110307450.html

Forbundsbanken køber atter statsobligationer

Den amerikanske forbundsbank går atter ind på finansmarkedet for at købe statsobligationer. Formålet er at tvinge arbejdsløsheden ned og priserne op.

Det skriver finansdagbladet Wall Street Journal.

Opkøbet denne gang er på 600 milliarder dollar (3.140 milliarder kroner). Tidligere har centralbanken, The Fed, købt statsobligationer for 1.750 milliarder dollar (9.160 milliarder kroner). Det var i perioden december 2008 til marts i år.

Forskellen mellem første gang og nu er, at USA dengang befandt sig i en økonomisk nedtur, mens væksten her i anden omgang atter har indfundet sig. Selv om den er beskeden.


Læs Wall Street Journal-artiklen:
http://online.wsj.com/article/SB10001424052748703506904575592471354774194.html

Nationalparker vil appellere til afrikansk-amerikanere

Af den ene eller anden grund har de amerikanske nationalparker svært ved at tiltrække afrikansk-amerikanere. Det skal der rettes op på. I modsat fald er parkernes overlevelse i fare.

Sådan lyder advarslen fra direktøren for Nationalparktjenesten, Jonathan Jarvis, her få år over parkernes 100 års jubilæum.

Jarvis fremdrager ifølge avisen New York Times en undersøgelse fra 2000, der viser, at kun 13 procent af de sorte amerikanere besøger parkerne mod for eksempel 27 procent af latinos og 29 procent af asiatisk-amerikanerne.

Undersøgelsen afslører, at afrikansk-amerikanere tre gange så hyppigt som hvide betegner parkerne som ubekvemme steder - og parkpersonalet som uvenligt.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/11/03/science/earth/03parks.html?ref=todayspaper

Metro-Goldwyn-Mayer går konkurs

Metro-Goldwyn-Mayer (MGM) var engang det største og mest ansete filmselskab i Hollywood. Nu risikerer det at blive fældet af en tårnhøj gæld og har foreløbig indgivet en konkursbegæring.

Det skriver avisen Los Angeles Times.

MGM skylder fire milliarder dollar (20,9 milliarder kroner) væk og har en kun egenværdi på det halve.

Men der bliver allererede arbejdet på en redningsplan, som reelt betyder, at MGM overtages af Spyglass Entertainment, et finans- og filmproduktionsselskab.

Hvis aktionen lykkes, kan MGM atter lave film. Først i køen står en ny James Bond-film og derpå to versioner af fantasybogen Hobitten.


Los Angeles Times' hjemmeside:
http://www.latimes.com/

tirsdag den 2. november 2010

USA: Tidligere Guantánamo-folk aktive i Yemen

Mens USA skærper kontrollen med pakker, der sendes med fragtfly og efterforsker planen om at sende bomber fra Yemen, udtrykker myndighederne stigende bekymring over, at et antal højtstående al-Qaeda-medlemmer i Yemen i virkeligheden er identisk med personer, som er blevet løsladt fra Guantánamo-fangelejren på Cuba.

Det skriver dagbladet Los Angeles Times.

Blandt de tidligere Guantánamo-fanger er al-Qaedas nummer to i Yemen, Said Shihti, som blev fanget i Afghanistan i 2001 og løsladt fra Guantánamo i 2007. Han gennemgik et saudiarabisk rehabiliteringsprogram for terrorister, hvorefter han forsvandt til Yemen.

Den saudiarabiske regering forsvarer rehabiliteringsprogrammet og siger, at succesraten er på 80 procent. Men amerikanske efterretningsfolk klager over, at et hård kerne er dukket op i Yemen og er blevet nøgleskikkelser i al-Qaeda på Den Arabiske Halvø.


Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/nationworld/la-na-yemen-bomb-20101102,0,1027951.story

Omsider er Giants de største

Selv om San Francisco Giants har rådet over navne såsom Willie Mays og Barry Bonds, skal man tilbage til 1954, før det skete seneste gang: Men nu er Giants atter de største i amerikansk baseball, efter at holdet vandt dette års World Series.

Avisen USA Today beretter, hvordan Giants besejrede Texas Rangers ved først at nå fire sejre i serien, mens Rangers måtte nøjes med én triumf.

I den afgørende kamp vandt San Francisco-holdet med 3-1, anført af pitcher Tim Lincecum og shortstop Edgar Renteria.

I 1954 hed Giants i virkeligheden New York Giants, da holdet først flyttede til San Francisco fire år senere.


Se USA Todays hjemmeside:
http://www.usatoday.com/

mandag den 1. november 2010

Vælgerinteressen er størst i Minnesota

Det er i de amerikanske delstater Minnesota, Maine samt North og South Dakota, at den aktive interesse for politik er størst. I bunden ligger blandt andre Nevada og Texas.

Det fremgår af et afvejet skøn, som er foretaget af nyheds-hjemmesiden The Daily Beast.

Internetmagasinet har gennemgået de seneste 30 års data om valg, vælgerregistrering og vælgerdeltagelse. I Minnesota er det i gennemsnit 84 procent, der har ladet sig registrere som vælgere. Hvilket er en forudsætning for at kunne stemme i USA. Og den faktiske vælgerdeltagelse har været på 70 procent.

I for eksempel Texas er vælgerregistreringen på 67 procent, mens vælgerdeltagelse er på under halvdelen, nemlig 49 procent.


Læs The Daily Beasts artikel:
http://www.thedailybeast.com/blogs-and-stories/2010-11-01/ranking-states-with-best-and-worst-voter-turnout/?cid=mainpromo9