Trods teknologiske fremskridt siden tidligt i 1970'erne er energiforbruget i amerikanske hjem præcis det samme nu som dengang.
Det skriver avisen Washington Post.
Køleskaber, opvaskemaskiner og andre hårde hvidevarer bruger 40-50 procent mindre energi end for 35-4o år siden. Men besparelserne her bliver opvejet af, at husene i USA gennemsnitligt er blevet større i mellemtiden, og at forbrugerne køber et stigende antal strømslugende elektroniske tingester.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/09/29/AR2010092906585.html
torsdag den 30. september 2010
onsdag den 29. september 2010
Obama vil gennemføre klimalov stykvis
Præsident Barack Obama har slet ikke 0pgivet, at USA får en klima- og energilov, som medvirker til at bremse landets udslip af CO2. Men på grund af udbredt modvilje i Kongressen er Obama nødt til at gennemføre loven stykvis.
Det siger han i et interview med magasinet Rolling Stone i Det Hvide Hus.
Obama siger, at klimainitiativer, der kan reducere USA's alt for store afhængighed af fossilt brændsel, har højeste prioritet i 2011.
"Vi kan blive nødt til at gøre det i klumper i stedet for med en altomfattende lovgivning. Men vi vil holde fast i dette, for det godt for sikkerheden, det er godt for den nationale sikkerhed, og - i sidste ende - det er godt for miljøet," siger Obama.
Læs Rolling Stone-interviewet:
http://www.rollingstone.com/politics/news/17390/209395
Det siger han i et interview med magasinet Rolling Stone i Det Hvide Hus.
Obama siger, at klimainitiativer, der kan reducere USA's alt for store afhængighed af fossilt brændsel, har højeste prioritet i 2011.
"Vi kan blive nødt til at gøre det i klumper i stedet for med en altomfattende lovgivning. Men vi vil holde fast i dette, for det godt for sikkerheden, det er godt for den nationale sikkerhed, og - i sidste ende - det er godt for miljøet," siger Obama.
Læs Rolling Stone-interviewet:
http://www.rollingstone.com/politics/news/17390/209395
Amerikansk lov mod outsourcing bremset
Demokraters forsøg på at straffe amerikanske virksomheder, som flytter arbejdspladser til udlandet, er blevet bremset i Senatet.
Lovforslaget er ramt mod en proceduremæssig barriere, skriver dagbladet Washington Post.
Fire demokrater og den uafhængige Joseph Lieberman stemte sammen med republikanske senatorer, og så var der ikke det kvalificerede flertal på 60 stemmer til sikre forslaget videre behandling.
Senatets demokratiske leder, Harry Reid, sagde, at lovforslaget var en indsats for at bevare amerikanske arbejdspladser i USA.
Men det argument blev underkendt af modstanderne. De frygtede, at amerikanske straffeforanstaltninger ville føre til modaktioner mod amerikanske firmaer på det internationale marked.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/09/28/AR2010092806143.html
Lovforslaget er ramt mod en proceduremæssig barriere, skriver dagbladet Washington Post.
Fire demokrater og den uafhængige Joseph Lieberman stemte sammen med republikanske senatorer, og så var der ikke det kvalificerede flertal på 60 stemmer til sikre forslaget videre behandling.
Senatets demokratiske leder, Harry Reid, sagde, at lovforslaget var en indsats for at bevare amerikanske arbejdspladser i USA.
Men det argument blev underkendt af modstanderne. De frygtede, at amerikanske straffeforanstaltninger ville føre til modaktioner mod amerikanske firmaer på det internationale marked.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/09/28/AR2010092806143.html
tirsdag den 28. september 2010
Los Angeles oplever varmeste dag nogensinde
Det sydlige Californien er kendt for et relativt mildt klima, men i øjeblikket er området plaget af brændende tropisk hede. Således noterer Los Angeles sin varmeste dag nogensinde med 45 grader celsius.
Det skriver avisen USA Today.
Den hidtidige rekord stammer fra juni 1990.
Heden får folk til at flygte til stranden, så de kan køle af i bølgerne. Især er det beboere i boliger uden air condition, som føler behov for at komme i vandet.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/weather/news/extremes/2010-09-27-california-heat_N.htm
Det skriver avisen USA Today.
Den hidtidige rekord stammer fra juni 1990.
Heden får folk til at flygte til stranden, så de kan køle af i bølgerne. Især er det beboere i boliger uden air condition, som føler behov for at komme i vandet.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/weather/news/extremes/2010-09-27-california-heat_N.htm
Kun få kvindelige ledere i USA
Det går sløjt med at fremme ligestillingen i USA, når det gælder kvinders adgang til ledende stillinger. Det viser en undersøgelse fra regeringens revisionskontor (GAO), der dækker ledere, mellemledere og andre med ansvar for at lede andre ansatte.
Det skriver avisen New York Times.
I 2000 var der kvinder på 39 procent af de ledende stillinger. Denne andel steg kun med ét procentpoint frem til 2007.
Det fremgår også af undersøgelsen, at kvindelige ledere i gennemsnit har lavere uddannelse, de er yngre, og de er oftere på deltid end mandlige ledere.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/09/28/business/28gender.html?ref=todayspaper
Det skriver avisen New York Times.
I 2000 var der kvinder på 39 procent af de ledende stillinger. Denne andel steg kun med ét procentpoint frem til 2007.
Det fremgår også af undersøgelsen, at kvindelige ledere i gennemsnit har lavere uddannelse, de er yngre, og de er oftere på deltid end mandlige ledere.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/09/28/business/28gender.html?ref=todayspaper
mandag den 27. september 2010
Krav om øget overvågning af internettet
Mange udvekslinger af oplysninger foregår efterhånden via internettet - og ikke i telefonen. Derfor er der behov for en opdatering af reglerne for overvågning, mener flere organer inden for politiet og sikkerhedstjenesterne i USA.
Præsident Barack Obamas regering vil næste år foreslå en lov, der giver myndighederne adgang til også Facebook, Skype og andre nye former for kommunikation, som er båret af internettet.
Det skriver avisen New York Times.
Loven skal endvidere omfattede krypterede meddelelser.
Organisationer, som værner om privatlivets fred, er modstandere af det nye lovudkast. Således siger eksempelvis Center for Democracy and Technology, at en total overvågning vil antaste hele internettets ikke-centralistiske natur.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/09/27/us/27wiretap.html?ref=todayspaper
Præsident Barack Obamas regering vil næste år foreslå en lov, der giver myndighederne adgang til også Facebook, Skype og andre nye former for kommunikation, som er båret af internettet.
Det skriver avisen New York Times.
Loven skal endvidere omfattede krypterede meddelelser.
Organisationer, som værner om privatlivets fred, er modstandere af det nye lovudkast. Således siger eksempelvis Center for Democracy and Technology, at en total overvågning vil antaste hele internettets ikke-centralistiske natur.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/09/27/us/27wiretap.html?ref=todayspaper
Obama rækker ud til de unge
Der var omkring 15 millioner unge amerikanere, der stemte for første gang ved valget i 2008. Det har præsident Barack Obama og hans demokratiske partifæller opdaget, her hvor de støder på vanskeligheder med andre vælgergrupper forud for midtvejsvalget til Kongressen.
Obama har i Madison, Wisconsin, indledte det første af en stribe folkelige møder på universiteter rundt om i USA. Formålet er at overtale de unge vælgere, som i stort tal støttede ham ved præsidentvalget, til at stemme på demokratiske kandidater til Kongressen.
Det skriver avisen Washington Post.
Projektet er hæmmet af, at Obamas græsrodsbevægelse kun er en skygge af sig selv, mens konservative republikanere har opdyrket sin egen græsrodsbevægelse i den mellemliggende tid, nemlig Teselskabet.
Se Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/09/26/AR2010092603670.html
Obama har i Madison, Wisconsin, indledte det første af en stribe folkelige møder på universiteter rundt om i USA. Formålet er at overtale de unge vælgere, som i stort tal støttede ham ved præsidentvalget, til at stemme på demokratiske kandidater til Kongressen.
Det skriver avisen Washington Post.
Projektet er hæmmet af, at Obamas græsrodsbevægelse kun er en skygge af sig selv, mens konservative republikanere har opdyrket sin egen græsrodsbevægelse i den mellemliggende tid, nemlig Teselskabet.
Se Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/09/26/AR2010092603670.html
Biblioteker i USA udliciteres
Et stigende antal offentlige biblioteker i USA udliciteres, så driften varetages af en privat virksomhed.
Avisen New York Times beretter om, hvordan offentlige biblioteker i byer i delstaterne Californien, Oregon, Tennessee og Texas er blevet overladt til firmaet Library Systems and Services.
Hidtil har byer, som var økonomisk presset tyet til udlicitering. Det nye er, at en by med en relativt sund økonomi har truffet beslutning om at give opgaven med de offentlige biblioteker til Library Systems and Services.
Hvilket har udløst en heftig debat.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/09/27/business/27libraries.html?_r=1&ref=todayspaper
Avisen New York Times beretter om, hvordan offentlige biblioteker i byer i delstaterne Californien, Oregon, Tennessee og Texas er blevet overladt til firmaet Library Systems and Services.
Hidtil har byer, som var økonomisk presset tyet til udlicitering. Det nye er, at en by med en relativt sund økonomi har truffet beslutning om at give opgaven med de offentlige biblioteker til Library Systems and Services.
Hvilket har udløst en heftig debat.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/09/27/business/27libraries.html?_r=1&ref=todayspaper
Karl Rove er tilbage som republikansk strateg
Karl Rove var arkitekten bag George W. Bushs genvalg til præsidentposten i 2004, og han havde samtidig et ambitiøst projekt om at sikre varig republikansk dominans i Kongressen. Selv om dette sidste ikke lykkedes, vandt Rove respekt på evnen til at identificere vankelmodige vælgere og sende et politisk budskab, som er målrettet til dem.
Det seneste år har den politiske dagsorden været præget af præsident Barack Obama, Demokraterne og såmænd også af den konservative republikanske græsrodsbevægelse Teselskabet. Nu er Karl Rove tilbage som republikansk strateg.
Rove forsøger at opbygge et netværk af donorer og politiske operatører, der skal hjælpe Det Republikanske Parti til at generobre flertallet i både Repræsentanternes Hus og Senatet ved midtvejsvalget i november.
Det skriver avisen New York Times.
Teselskabet ved ikke rigtigt, hvad det skal mene om Rove. Nogle af bevægelsens medlemmer opfatter Rove som en spydspids for det republikanske establishment - netop det, som de forsøger at køre ud på et sidespor.
Karl Rove har, siden har forlod Det Hvide Hus, optrådt som analytiker hos tv-kanalen Fox News og klummeskriver i finansdagbladet Wall Street Journal.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/09/26/us/26rove.html
Det seneste år har den politiske dagsorden været præget af præsident Barack Obama, Demokraterne og såmænd også af den konservative republikanske græsrodsbevægelse Teselskabet. Nu er Karl Rove tilbage som republikansk strateg.
Rove forsøger at opbygge et netværk af donorer og politiske operatører, der skal hjælpe Det Republikanske Parti til at generobre flertallet i både Repræsentanternes Hus og Senatet ved midtvejsvalget i november.
Det skriver avisen New York Times.
Teselskabet ved ikke rigtigt, hvad det skal mene om Rove. Nogle af bevægelsens medlemmer opfatter Rove som en spydspids for det republikanske establishment - netop det, som de forsøger at køre ud på et sidespor.
Karl Rove har, siden har forlod Det Hvide Hus, optrådt som analytiker hos tv-kanalen Fox News og klummeskriver i finansdagbladet Wall Street Journal.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/09/26/us/26rove.html
fredag den 24. september 2010
Næppe amerikansk klimalov før i 2013
Selv om der kommer stadig flere tegn på, at den menneskeskabte globale opvarmning tager til, bliver udsigterne til en amerikansk klimalov længere. Den politiske tilslutning i Kongressen er dalende, og derfor skal man næppe regne med bindende, landsomfattende grænser for CO2-udslippet i USA før i 2013.
Det skriver dagbladet Washington Post.
Avisen citerer formanden for Senatets udvalg for energi og naturressourcer, demokraten Jeff Bingamann, for at sige, at der næppe kommer en omfattende klimalov de nærmeste to år.
Præsident Barack Obama er fortsat tilhænger af en bindende klimalov, men ikke alle hans demokratiske partifæller er enige. Ydermere er der udsigt til republikansk fremgang ved midtvejsvalget til Kongressen i november. Det næste kongresvalg holdes først i november 2012.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/09/23/AR2010092306312.html
Det skriver dagbladet Washington Post.
Avisen citerer formanden for Senatets udvalg for energi og naturressourcer, demokraten Jeff Bingamann, for at sige, at der næppe kommer en omfattende klimalov de nærmeste to år.
Præsident Barack Obama er fortsat tilhænger af en bindende klimalov, men ikke alle hans demokratiske partifæller er enige. Ydermere er der udsigt til republikansk fremgang ved midtvejsvalget til Kongressen i november. Det næste kongresvalg holdes først i november 2012.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/09/23/AR2010092306312.html
Muslimer i USA klager over diskrimination på job
Det kan være kolleger, der kalder dem terrorister. Det kan være kolleger, som hindrer dem i at tage en pause til bøn. Muslimer i USA klager i stigende tal over diskrimination på arbejdspladsen.
Det skriver dagbladet New York Times.
Muslimske arbejdere rapporterede om over 800 klager i det seneste år frem til udgangen af september 2009. Det er en stigning på 20 procent i forhold til året før. Og det er næsten 60 procent flere end i 2005.
Væksten i antallet af klager skete selv før spændingerne på grund af planen om et islamisk center på det sydlige Manhattan i New York - ikke langt fra stedet, hvor World Trade Center-tvillingtårnene stod.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/09/24/business/24muslim.html?ref=todayspaper
Det skriver dagbladet New York Times.
Muslimske arbejdere rapporterede om over 800 klager i det seneste år frem til udgangen af september 2009. Det er en stigning på 20 procent i forhold til året før. Og det er næsten 60 procent flere end i 2005.
Væksten i antallet af klager skete selv før spændingerne på grund af planen om et islamisk center på det sydlige Manhattan i New York - ikke langt fra stedet, hvor World Trade Center-tvillingtårnene stod.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/09/24/business/24muslim.html?ref=todayspaper
torsdag den 23. september 2010
Al-Qaeda ventes at forsøge mindre angreb i USA
Nogen gentagelse af et angreb af samme dimensioner som den 11. september 2001 er der ikke udsigt til. Al-Qaeda og netværkets allierede ventes at forsøge sig med små, ikke så sofistikerede terrorangreb på amerikansk jord.
Sådan lyder vurderingen fra højtstående regeringsembedsmænd i præsident Barack Obamas regering.
USA's minister for indenlandsk sikkerhed, Janet Napolitano, forklarer, at angreb i mindre målestok kræver mindre planlægning og er en mere overskuelig operation.
Det skriver dagbladet Washington Post i et referat fra en høring i Senatets udvalg for indenlandsk sikkerhed og regeringsanliggender.
Forsøgene på angreb det seneste år tyder på, at al-Qaeda og dets allierede vil foretage mindre angreb i USA, men med større hyppighed, spår Michael Leiter, direktør for Det Nationale Terrorkæmpelsescenter.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/09/22/AR2010092205322.html
Sådan lyder vurderingen fra højtstående regeringsembedsmænd i præsident Barack Obamas regering.
USA's minister for indenlandsk sikkerhed, Janet Napolitano, forklarer, at angreb i mindre målestok kræver mindre planlægning og er en mere overskuelig operation.
Det skriver dagbladet Washington Post i et referat fra en høring i Senatets udvalg for indenlandsk sikkerhed og regeringsanliggender.
Forsøgene på angreb det seneste år tyder på, at al-Qaeda og dets allierede vil foretage mindre angreb i USA, men med større hyppighed, spår Michael Leiter, direktør for Det Nationale Terrorkæmpelsescenter.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/09/22/AR2010092205322.html
onsdag den 22. september 2010
Cykel-ordninger breder sig på universiteter i USA
København har bycyklerne, som nærmest er blevet verdensberømte. Så måske er det fra København, at et voksende antal amerikanske universiteter henter ideen, når de etablerer cykel-ordninger for de studerende.
Dagbladet USA Today citerer The Association for the Advancement of Sustainability in Higher Education for oplysningen om, at efterhånden næsten 90 universiteter har en sådan ordning. De strækker sig fra New York University til University of Alaska-Anchorage.
Ordningen består i, at universitetet indkøber en pulje af cyklister, som studerende så kan låne/leje fra tur til tur. Nogle ordninger forudsætter medlemskab, nogle er gratis, og nogle kræver betaling af leje.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday/printedition/news/20100922/collegebikes22_st.art.htm
Dagbladet USA Today citerer The Association for the Advancement of Sustainability in Higher Education for oplysningen om, at efterhånden næsten 90 universiteter har en sådan ordning. De strækker sig fra New York University til University of Alaska-Anchorage.
Ordningen består i, at universitetet indkøber en pulje af cyklister, som studerende så kan låne/leje fra tur til tur. Nogle ordninger forudsætter medlemskab, nogle er gratis, og nogle kræver betaling af leje.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday/printedition/news/20100922/collegebikes22_st.art.htm
Obama ville hurtigt ud af Afghanistan
Præsident Barack Obama var opsat på at komme hurtigt ud af Afghanistan sidste år, og han lagde gentagne gange pres på sine militærrådgivere for at udtænke en plan for tilbagetrækning. Men han fik den aldrig.
Den skriver Bob Woodward i en ny bog om Obama's Wars (Obamas krige).
Avisen Washington Post refererer videre fra Woodwards bog, at Obama i fravær af en plan fra militærrådgiverne udarbejdede sin egen kompromis-strategi, som tog hensyn til både hans eget ønske om en hurtig tilbagetrækning og til militærrådgivernes tilskyndelse til at udvide den amerikanske militære tilstedeværelse i Afghanistan.
Obama-planen indeholdt en midlertidig forstærkning af det amerikanske kontingent med 30.000 mand samt en tidsplan for en gradvis rømning.
Bob Woodward, som opnåede international berømmelse ved at være med til at afsløre Watergateskandalen tidligt i 1970'erne, er redaktør på Washington Post.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/09/21/AR2010092106711.html
Den skriver Bob Woodward i en ny bog om Obama's Wars (Obamas krige).
Avisen Washington Post refererer videre fra Woodwards bog, at Obama i fravær af en plan fra militærrådgiverne udarbejdede sin egen kompromis-strategi, som tog hensyn til både hans eget ønske om en hurtig tilbagetrækning og til militærrådgivernes tilskyndelse til at udvide den amerikanske militære tilstedeværelse i Afghanistan.
Obama-planen indeholdt en midlertidig forstærkning af det amerikanske kontingent med 30.000 mand samt en tidsplan for en gradvis rømning.
Bob Woodward, som opnåede international berømmelse ved at være med til at afsløre Watergateskandalen tidligt i 1970'erne, er redaktør på Washington Post.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/09/21/AR2010092106711.html
Veluddannede klarer sig bedst gennem krisen
Det giver mere tryghed i jobbet at være højt uddannet i USA. Krisen er ikke lige så hård ved personer med en videregående uddannelse, som den er ved resten.
Det skriver finansdagbladet Wall Street Journal med henvisning til ny statistik.
Ledigheden blandt amerikanere over 25 år, der har en bachelorgrad eller mere, var på 4,6 procent i august. Blandt amerikanere i samme alder, som har en dårligere uddannelse, var arbejdsløsheden på 10,3 procent.
Denne kløft på 5,7 procentpoint er uddybet fra 2,6 procentpoint, da krisen satte ind hen mod slutningen af 2007.
Det statistiske materiale afslører også, at højtuddannede, som bliver fyret, er hurtigere til at finde et nyt arbejde end lavtuddannede.
Se Wall Street Journal-artiklen:
http://online.wsj.com/article/SB40001424052748704362404575479603209475996.html
Det skriver finansdagbladet Wall Street Journal med henvisning til ny statistik.
Ledigheden blandt amerikanere over 25 år, der har en bachelorgrad eller mere, var på 4,6 procent i august. Blandt amerikanere i samme alder, som har en dårligere uddannelse, var arbejdsløsheden på 10,3 procent.
Denne kløft på 5,7 procentpoint er uddybet fra 2,6 procentpoint, da krisen satte ind hen mod slutningen af 2007.
Det statistiske materiale afslører også, at højtuddannede, som bliver fyret, er hurtigere til at finde et nyt arbejde end lavtuddannede.
Se Wall Street Journal-artiklen:
http://online.wsj.com/article/SB40001424052748704362404575479603209475996.html
Foreløbig 100 millioner dollar til valgkamp
Det er en kostbar affære at forsøge at afløse Arnold Schwarzenegger som guvernør i Californien. Den tidligere chef for internet-auktionshuset eBay Meg Whitman har foreløbig spenderet 100 millioner dollar (568 millioner kroner) i sine bestræbelser på at overtage sin republikanske partifælles plads ved valget i november.
Det viser en beregning fra magasinet POLITICO, som følger amerikansk politik tæt.
Langt hovedparten af pengene er gået til reklamebureauet Smart Media Group, som har sørget for radio- og tv-reklamer til fordel for Whitman.
De 100 millioner dollar blev brugt til at sikre Meg Whitman nomineringen som Republikanernes kandidat til guvernørposten. Siden har hun afsat yderligere foreløbig 19 millioner dollar (108 millioner kroner) til valgkampformål.
Meg Whitman betaler næsten udelukkende af egen lomme. Hun er milliardær.
Meg Whitman er oppe mod demokraten Jerry Brown, tidligere Californien-guvernør, ved guvernørvalget.
Læs POLITICO-artiklen:
http://www.politico.com/news/stories/0910/42457.html
Det viser en beregning fra magasinet POLITICO, som følger amerikansk politik tæt.
Langt hovedparten af pengene er gået til reklamebureauet Smart Media Group, som har sørget for radio- og tv-reklamer til fordel for Whitman.
De 100 millioner dollar blev brugt til at sikre Meg Whitman nomineringen som Republikanernes kandidat til guvernørposten. Siden har hun afsat yderligere foreløbig 19 millioner dollar (108 millioner kroner) til valgkampformål.
Meg Whitman betaler næsten udelukkende af egen lomme. Hun er milliardær.
Meg Whitman er oppe mod demokraten Jerry Brown, tidligere Californien-guvernør, ved guvernørvalget.
Læs POLITICO-artiklen:
http://www.politico.com/news/stories/0910/42457.html
Upassende FBI-snagen blandt venstregrupper
Det amerikanske forbundspoliti, FBI, gik over stregen i sin iver efter at jagte formodede terrorister i USA efter angrebene i New York og Washington den 11. september 2011. Flere venstredrejede private organisationer blev i urimelig grad udsat for FBI's snagen.
Det fastslår USA's justitsministerium ifølge dagbladet Washington Post.
Blandt andet satte FBI aktivister på en liste over personer, der skulle holdes særligt øje med, selv om de planlagde fredelige arrangementer.
Overvågningen stod på i 2001-2006 under præsident George W. Bush.
I rapporten fra generalinspektør Glenn Fine til justitsministeriet bliver FBI dog frikendt for målrettet at gå efter organisationerne på grund af deres politiske synspunkter - såsom deres modstand mod Irakkrigen.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/09/20/AR2010092006335.html
Det fastslår USA's justitsministerium ifølge dagbladet Washington Post.
Blandt andet satte FBI aktivister på en liste over personer, der skulle holdes særligt øje med, selv om de planlagde fredelige arrangementer.
Overvågningen stod på i 2001-2006 under præsident George W. Bush.
I rapporten fra generalinspektør Glenn Fine til justitsministeriet bliver FBI dog frikendt for målrettet at gå efter organisationerne på grund af deres politiske synspunkter - såsom deres modstand mod Irakkrigen.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/09/20/AR2010092006335.html
mandag den 20. september 2010
Wal-Mart elsker solens stråler
Den på mange andre områder udskældte amerikanske varehuskæde Wal-Mart satser kraftigt på solpaneler og andre former for vedvarende energi.
I øjeblikket har Wal-Mart 31 solenergianlæg i Californien og Hawaii , og 20-30 tilsvarende anlæg i Californien og Arizona er på vej. Desuden opstiller Wal-Mart vindmøller og etablerer biogasanlæg.
Wal-Mart arbejder ikke lige så stille hen imod at blive uafhængig af fossilt brændstof for at opnå et "grønt image", ligesom koncernen heller ikke har været optaget af at høste ros for gode forhold for medarbejderne. Det handler om penge. Wal-Mart vurderer, at vedvarende energi er mere bæredygtigt på længere sigt. Økonomisk bæredygtigt, altså.
Det skriver avisen USA Today.
Ikke desto mindre glæder miljøorganisationer sig over tendensen.
"Hvis disse teknologier kan forcere Wal-Mart-forhindringen, så vil andre mennesker sige, at de bør se nærmere på det," siger Gwen Ruta, souschef i Environmental Defense Fund.
Wal-Mart er en af USA's største private forbrugere af energi.
Se USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/money/industries/environment/2010-09-20-walmartenergy20_ST_N.htm
I øjeblikket har Wal-Mart 31 solenergianlæg i Californien og Hawaii , og 20-30 tilsvarende anlæg i Californien og Arizona er på vej. Desuden opstiller Wal-Mart vindmøller og etablerer biogasanlæg.
Wal-Mart arbejder ikke lige så stille hen imod at blive uafhængig af fossilt brændstof for at opnå et "grønt image", ligesom koncernen heller ikke har været optaget af at høste ros for gode forhold for medarbejderne. Det handler om penge. Wal-Mart vurderer, at vedvarende energi er mere bæredygtigt på længere sigt. Økonomisk bæredygtigt, altså.
Det skriver avisen USA Today.
Ikke desto mindre glæder miljøorganisationer sig over tendensen.
"Hvis disse teknologier kan forcere Wal-Mart-forhindringen, så vil andre mennesker sige, at de bør se nærmere på det," siger Gwen Ruta, souschef i Environmental Defense Fund.
Wal-Mart er en af USA's største private forbrugere af energi.
Se USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/money/industries/environment/2010-09-20-walmartenergy20_ST_N.htm
Jerry Brown kaldes et løstgående missil
Jerry Brown, tidligere guvernør i Californien, forsøger atter at blive guvernør ved valget i november. Men han risikerer at blive sin egen værste fjende i valgkampen, siger iagttagere, fordi han har en tendens til at være et løstgående missil.
Dagbladet Los Angeles Times minder om, hvordan demokraten Brown har betegnet sin republikanske rival Meg Whitmans reklamekampagne med nazistisk propaganda. Det er også lykkedes Brown at genere tidligere præsident Bill Clinton ved at kalde Clinton en løgner og trække hans Monica Lewinsky-affære frem af glemslen.
"Hvis han kommer med to-tre flere af den slags, overstiger det så ikke det antal dumme, selvødelæggende udtalelser, som man har plads til i en valgkamp," spørger Raphael Sonenshein, professor i politisk videnskab ved Cal State Fullerton.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/local/la-me-brown-gaffe-20100920,0,1183007.story
Dagbladet Los Angeles Times minder om, hvordan demokraten Brown har betegnet sin republikanske rival Meg Whitmans reklamekampagne med nazistisk propaganda. Det er også lykkedes Brown at genere tidligere præsident Bill Clinton ved at kalde Clinton en løgner og trække hans Monica Lewinsky-affære frem af glemslen.
"Hvis han kommer med to-tre flere af den slags, overstiger det så ikke det antal dumme, selvødelæggende udtalelser, som man har plads til i en valgkamp," spørger Raphael Sonenshein, professor i politisk videnskab ved Cal State Fullerton.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/local/la-me-brown-gaffe-20100920,0,1183007.story
Midtsøgende republikanere udfordrer Teselskab
Den nuværende New York-borgmester, Michael Bloomberg, og den tidligere amerikanske udenrigsminister Colin Powell er blot to republikanere, der finder tiden moden til at udfordre den konservative bevægelse Teselskabet til kamp.
Det skriver det britiske dagblad Financial Times.
De moderate frygter, at Teselskabet efter gentagne succeser ved primærvalg sætter sig tungt på Republikanernes dagsorden med synspunkter, som de har svært ved at identificere sig med.
Bloomberg siger til dagbladet New York Times, at Teselskabets vrede ikke er en måde at regere landet på. Han er parat til at støtte midtsøgende republikanere - og også demokrater om nødvendigt.
Powell siger til tv-selskabet NBC, at Teselskabet indtil videre bare råber højt og ikke fremlægger konkrete politiske synspunkter. Powell vil ikke udelukke, at han atter støtter demokraten Barack Obama, hvis denne søger genvalg til præsidentposten i 2012.
Læs Financial Times-artiklen:
http://www.ft.com/cms/0e913fc8-c421-11df-b827-00144feab49a.html
Det skriver det britiske dagblad Financial Times.
De moderate frygter, at Teselskabet efter gentagne succeser ved primærvalg sætter sig tungt på Republikanernes dagsorden med synspunkter, som de har svært ved at identificere sig med.
Bloomberg siger til dagbladet New York Times, at Teselskabets vrede ikke er en måde at regere landet på. Han er parat til at støtte midtsøgende republikanere - og også demokrater om nødvendigt.
Powell siger til tv-selskabet NBC, at Teselskabet indtil videre bare råber højt og ikke fremlægger konkrete politiske synspunkter. Powell vil ikke udelukke, at han atter støtter demokraten Barack Obama, hvis denne søger genvalg til præsidentposten i 2012.
Læs Financial Times-artiklen:
http://www.ft.com/cms/0e913fc8-c421-11df-b827-00144feab49a.html
søndag den 19. september 2010
Amish-folket tager vestpå
Amish-folket er ved at være så mange og bor efterhånden så tæt på bymæssig bebyggelse, at de søger vestpå i USA. Vestpå til de åbne vidder, hvor de kan være i fred.
Udviklingen sker på et tidspunkt, hvor der er rapporteret om episoder om voldtægt, incest og lignende blandt Amish-folket, som helst ordner retlige spørgsmål internt.
Det skriver den britiske avis The Independent on Sunday.
Amish-folket er religiøs sekt, der kom til den amerikanske delstat Pennsylvania tidigt i 1700-tallet fra Europa, og som forsager senere opfindelser såsom elektricitet og motordrevne køretøjer.
De er nu et samfund på over 250.000 mennesker, som lever i betydeligt tal i næsten 30 af USA's 50 stater. Hvis befolkningstilvæksten blandt Amish-folket fortsætter, vil de være fordoblet i løbet af 15 år - ja, måske før.
Læs Independent-artiklen:
http://www.independent.co.uk/news/world/americas/the-amish-are-multiplying-ndash-so-are-their-problems-2083289.html
Udviklingen sker på et tidspunkt, hvor der er rapporteret om episoder om voldtægt, incest og lignende blandt Amish-folket, som helst ordner retlige spørgsmål internt.
Det skriver den britiske avis The Independent on Sunday.
Amish-folket er religiøs sekt, der kom til den amerikanske delstat Pennsylvania tidigt i 1700-tallet fra Europa, og som forsager senere opfindelser såsom elektricitet og motordrevne køretøjer.
De er nu et samfund på over 250.000 mennesker, som lever i betydeligt tal i næsten 30 af USA's 50 stater. Hvis befolkningstilvæksten blandt Amish-folket fortsætter, vil de være fordoblet i løbet af 15 år - ja, måske før.
Læs Independent-artiklen:
http://www.independent.co.uk/news/world/americas/the-amish-are-multiplying-ndash-so-are-their-problems-2083289.html
lørdag den 18. september 2010
Kritiker skal overvåge USA's finanssektor
En mangeårig kritiker af den amerikanske finanssektors udlånspraksis skal opbygge et nyt tilsynsorgan, som skal rense ud i sektoren. Præsident Barack Obama indstiller Elizabeth Warren, juraprofessor fra Harvard Universitet, til at lede Forbrugerinansbeskyttelsesbureauet, som det hedder.
Det skriver avisen Los Angeles Times.
Elizabeth Warren foreslog selv oprettelsen af tilsynsorganet, efter at finanskrisen begyndte i 2007. Wall Street kæmpede imod etableringen af organet og er heller ikke begejstret for Warren.
Forbrugerfinansbeskyttelsesbureauet får bemyndigelse til at indføre letforståelige regler for finansprodukter og forbyde farlig udlånspraksis.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/business/la-fi-elizabeth-warren-20100916,0,1170513.story
Det skriver avisen Los Angeles Times.
Elizabeth Warren foreslog selv oprettelsen af tilsynsorganet, efter at finanskrisen begyndte i 2007. Wall Street kæmpede imod etableringen af organet og er heller ikke begejstret for Warren.
Forbrugerfinansbeskyttelsesbureauet får bemyndigelse til at indføre letforståelige regler for finansprodukter og forbyde farlig udlånspraksis.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/business/la-fi-elizabeth-warren-20100916,0,1170513.story
torsdag den 16. september 2010
Forbud mod udendørs rygning på vej i New York
Først var det restauranter og barer og andre steder inden døre. Nu er New Yorks borgmester, Michael Bloomberg, parat til at udvide forbuddet mod rygning, så det også skal gælde parker, strande, gågader og pladser såsom Times Square.
Det skriver dagbladet New York Times.
Bloomberg fremlægger forslaget i byrådet i den amerikanske metropol og henviser til forskning, der viser, at hvis man sidder inden for en meters afstand af en person, som ryger, så er man udsat for stort set samme mængde passiv røg udendørs, som man er indendørs.
Bloomberg siger, at en meningsmåling tyder på en tilslutning på 65 procent blandt voksne newyorkere til hans forslag.
Michael Bloomberg er en forbudspioner. Han tog i 2002 initiativ til rygeforbuddet i restauranter og barer i New York. Siden har i hundredvis af amerikanske byer fulgt eksemplet.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/09/16/nyregion/16smoking.html?ref=todayspaper
Det skriver dagbladet New York Times.
Bloomberg fremlægger forslaget i byrådet i den amerikanske metropol og henviser til forskning, der viser, at hvis man sidder inden for en meters afstand af en person, som ryger, så er man udsat for stort set samme mængde passiv røg udendørs, som man er indendørs.
Bloomberg siger, at en meningsmåling tyder på en tilslutning på 65 procent blandt voksne newyorkere til hans forslag.
Michael Bloomberg er en forbudspioner. Han tog i 2002 initiativ til rygeforbuddet i restauranter og barer i New York. Siden har i hundredvis af amerikanske byer fulgt eksemplet.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/09/16/nyregion/16smoking.html?ref=todayspaper
Louisiana vakler mellem økonomi og miljø
Den amerikanske sydstat Louisiana har et dilemma, og det er blevet udstillet under katastrofen med olielækagen fra en BP-platform i Den Mexicanske Golf: Louisiana vakler mellem hensynet til økonomien - og til miljøet.
Det skriver dagbladet Los Angeles Times i en reportage.
Læg mærke til disse økonomiske fakta: Olieindustrien i Louisiana understøtter 14 procent af delstatens budget og skaber 320.000 arbejdspladser. Der er over 130.000 kilometer rørledninger, USA's største raffinaderi og en korridor på cirka 135 kilometer med petrokemiske fabrikker.
Men olieaktiviteterne har en høj pris. Store dele af Louisianas biologisk rige vådområde ved Den Mexicanske Golf er helt eller delvist ødelagt. Det er et område, som også skulle understøtte fiskeriet af fisk og skaldyr og beskytte delstatens kystbyer mod oversvømmelser.
Desuden er der helbredsmæssige konsekvenser for mennesker af satsningen på olie, fordi Louisiana har den største koncentration af giftige kemikalier pr. indbygger. Følgerne består i blandt andet åndedrætsbesvær og hudlidelser.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/nationworld/nation/la-na-oil-louisiana-20100915,0,6792878.story
Det skriver dagbladet Los Angeles Times i en reportage.
Læg mærke til disse økonomiske fakta: Olieindustrien i Louisiana understøtter 14 procent af delstatens budget og skaber 320.000 arbejdspladser. Der er over 130.000 kilometer rørledninger, USA's største raffinaderi og en korridor på cirka 135 kilometer med petrokemiske fabrikker.
Men olieaktiviteterne har en høj pris. Store dele af Louisianas biologisk rige vådområde ved Den Mexicanske Golf er helt eller delvist ødelagt. Det er et område, som også skulle understøtte fiskeriet af fisk og skaldyr og beskytte delstatens kystbyer mod oversvømmelser.
Desuden er der helbredsmæssige konsekvenser for mennesker af satsningen på olie, fordi Louisiana har den største koncentration af giftige kemikalier pr. indbygger. Følgerne består i blandt andet åndedrætsbesvær og hudlidelser.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/nationworld/nation/la-na-oil-louisiana-20100915,0,6792878.story
Ikke alle teenagere får besked om prævention
Så godt som alle amerikanske teenagere har fået formel seksualundervisning i skolen, kirken, forsamlingshuset eller i et tilsvarende miljø. Men kun cirka to tredjedele er blevet orienteret om mulighederne for prævention.
Det fremgår ifølge avisen Boston Globe af en ny regeringsrapport. Rapporten fra Centers for Disease Control and Prevention er baseret på ansigt-til-ansigt interview med næsten 2.800 teenagere i 2006-2008.
Boston Globe skriver, at favoriseringen af oplysning om seksuel afholdenhed i regeringens politik under præsident George W. Bush måske er en medvirkende forklaring på den ufuldstændige seksualundervisning.
Under præsident Barack Obama har regeringen atter tilskyndet til - også - at orientere om prævention.
Læs Boston Globe-artiklen:
http://www.boston.com/news/nation/articles/2010/09/16/many_sex_ed_programs_dont_cover_birth_control/
Det fremgår ifølge avisen Boston Globe af en ny regeringsrapport. Rapporten fra Centers for Disease Control and Prevention er baseret på ansigt-til-ansigt interview med næsten 2.800 teenagere i 2006-2008.
Boston Globe skriver, at favoriseringen af oplysning om seksuel afholdenhed i regeringens politik under præsident George W. Bush måske er en medvirkende forklaring på den ufuldstændige seksualundervisning.
Under præsident Barack Obama har regeringen atter tilskyndet til - også - at orientere om prævention.
Læs Boston Globe-artiklen:
http://www.boston.com/news/nation/articles/2010/09/16/many_sex_ed_programs_dont_cover_birth_control/
USA skruer op for kritik af Kina
USA har fingrene nede i den politisk-økonomiske værktøjskasse for at finde redskaber, der kan bruges til at presse Kina i spørgsmålet om den kinesiske valutas værdi og om Kinas behandling af amerikanske virksomheder.
Det siger den amerikanske finansminister, Timothy Geithner, i forbindelse med et vidnesbyrd i Kongressen.
Geithner skruer - ifølge dagbladet Washington Post - op for retorikken over Kina og taler om "betydelige udfordringer", som Kinas adfærd skaber for USA.
"Der er brug for et mere afbalanceret økonomisk forhold," siger finansministeren.
Timothy Geithner oplyser ikke, hvilke skridt regeringen overvejer. Men blandt mulighederne er at indklage Kina for Verdenshandelsorganisationen (WTO), at håndhæve amerikansk lov over for Kina med nidkært og - mere vidtgående - at tage skridt til straffeforanstaltninger over for Kina.
Dette sidste er der flere i Kongressen i USA, som forlanger.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/09/15/AR2010091506915.htm
Det siger den amerikanske finansminister, Timothy Geithner, i forbindelse med et vidnesbyrd i Kongressen.
Geithner skruer - ifølge dagbladet Washington Post - op for retorikken over Kina og taler om "betydelige udfordringer", som Kinas adfærd skaber for USA.
"Der er brug for et mere afbalanceret økonomisk forhold," siger finansministeren.
Timothy Geithner oplyser ikke, hvilke skridt regeringen overvejer. Men blandt mulighederne er at indklage Kina for Verdenshandelsorganisationen (WTO), at håndhæve amerikansk lov over for Kina med nidkært og - mere vidtgående - at tage skridt til straffeforanstaltninger over for Kina.
Dette sidste er der flere i Kongressen i USA, som forlanger.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/09/15/AR2010091506915.htm
USA har 72 af verdens 200 bedste universiteter
Harvard University i Boston topper listen over verdens bedste universiteter. Og samlet set har USA 72 af de 200 bedste.
Det fremgår af Times Higher Education, som er Storbritannien førende kilde til informationer om videregående uddannelse.
Ranglisten er baseret på en række kriterier, heriblandt undervisning, forskningens art og kvalitet, innovation og sammensætningen af ansatte og studerende.
Se mere om Times Higher Education-ranglisten:
http://www.timeshighereducation.co.uk/world-university-rankings/
Det fremgår af Times Higher Education, som er Storbritannien førende kilde til informationer om videregående uddannelse.
Ranglisten er baseret på en række kriterier, heriblandt undervisning, forskningens art og kvalitet, innovation og sammensætningen af ansatte og studerende.
Se mere om Times Higher Education-ranglisten:
http://www.timeshighereducation.co.uk/world-university-rankings/
onsdag den 15. september 2010
Velhavende går fra trykte medier til online
Penge er næppe et problem, selv om krisen kradser. Alligevel dropper rige amerikanere avisen til fordel for at læse nyheder på nettet.
Ifølge Mendelsohn Affluent Survey er læserskaren blandt velstående amerikanere faldet med 16 procent i 2010 sammenlignet med året før, når det gælder trykte medier. Samtidig er deres forbrug af online-nyheder steget med 12 procent.
Undersøgelsen gælder husstande, hvor hovedforsørgeren tjener over 100.000 dollar årligt (573.000 kroner). Det svarer til en femtedel af husstandene i USA.
Meldingen er trist nyt for amerikanske medier, som håber på, at papiraviser og magasiner overlever. De velstående forbrugere er typisk frontløbere med hensyn til, hvor udviklingen bevæger sig hen.
Læs mere om Mendelsohn Affluent Surveys undersøgelse:
http://www.ipsos-na.com/knowledge-ideas/media-content-technology/white-papers/?q=media-matters-ipsos-mendelsohn-affluent-survey
Ifølge Mendelsohn Affluent Survey er læserskaren blandt velstående amerikanere faldet med 16 procent i 2010 sammenlignet med året før, når det gælder trykte medier. Samtidig er deres forbrug af online-nyheder steget med 12 procent.
Undersøgelsen gælder husstande, hvor hovedforsørgeren tjener over 100.000 dollar årligt (573.000 kroner). Det svarer til en femtedel af husstandene i USA.
Meldingen er trist nyt for amerikanske medier, som håber på, at papiraviser og magasiner overlever. De velstående forbrugere er typisk frontløbere med hensyn til, hvor udviklingen bevæger sig hen.
Læs mere om Mendelsohn Affluent Surveys undersøgelse:
http://www.ipsos-na.com/knowledge-ideas/media-content-technology/white-papers/?q=media-matters-ipsos-mendelsohn-affluent-survey
Ny triumf til Teselskab kan svække Republikanere
Michael Castle har været medlem af Repræsentanternes Hus i USA for delstaten Delaware i ni valgperioder. Men det er ikke et tilstrækkeligt generalieblad til, at han kunne modstå udfordringen fra Teselskabs-kandidaten Christine O'Donnell ved det republikanske primærvalg forud for valget af en senator fra Delaware ved midtvejsvalget i november.
Castle er tillige forhenværende guvernør og opfattes som generelt populær i Delaware. Så måske vandt den konservative græsrodsbevægelse Teselskabet et slag ved primærvalget, men Republikanerne risikerer at tabe krigen - nemlig selve valget om senatspladsen i denne delstat. Demokraterne havde sædet, som engang var beklædt af vicepræsident Joseph Biden, og det stod til at gå til Republikanerne, men næppe efter sejren til den næsten ukendte, kontroversielle O'Donnell.
Og på samme måde kan resultatet blive andre steder i USA.
Det skriver avisen POLITICO, som følger amerikansk politik.
Læs POLITICO's artikel:
http://www.politico.com/news/stories/0910/42199.html
Castle er tillige forhenværende guvernør og opfattes som generelt populær i Delaware. Så måske vandt den konservative græsrodsbevægelse Teselskabet et slag ved primærvalget, men Republikanerne risikerer at tabe krigen - nemlig selve valget om senatspladsen i denne delstat. Demokraterne havde sædet, som engang var beklædt af vicepræsident Joseph Biden, og det stod til at gå til Republikanerne, men næppe efter sejren til den næsten ukendte, kontroversielle O'Donnell.
Og på samme måde kan resultatet blive andre steder i USA.
Det skriver avisen POLITICO, som følger amerikansk politik.
Læs POLITICO's artikel:
http://www.politico.com/news/stories/0910/42199.html
tirsdag den 14. september 2010
Lønkløft mellem køn den mindste nogensinde
Kvinder klarer sig fint i den nye økonomi, mens mænd er hårdest ramt af krisen. Summa summarum: Lønkløften mellem de to køn er mindre end nogensinde i USA.
Det skriver avisen USA Today.
Der er dog stadig en betydelig forskel.
Amerikanske kvinder tjente 82,8 procent af amerikanske mænds middelindkomst i andet kvartal 2010. Det er det højeste nogensinde ifølge arbejdsministeriets opgørelse. Og det er en stigning fra 76,1 procent i samme periode for 10 år siden.
Men på grund af en af årsagerne til kvinders fremmarch er der ingen grund til jubel. Det mener Carrie Lukas fra Uafhængige Kvinders Forum.
"Dette er ikke en kønskrig. Hvis mænd taber, betyder det ikke, at kvinder vinder," siger Lukas til USA Today.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/money/workplace/2010-09-13-wage-gaps_N.htm
Det skriver avisen USA Today.
Der er dog stadig en betydelig forskel.
Amerikanske kvinder tjente 82,8 procent af amerikanske mænds middelindkomst i andet kvartal 2010. Det er det højeste nogensinde ifølge arbejdsministeriets opgørelse. Og det er en stigning fra 76,1 procent i samme periode for 10 år siden.
Men på grund af en af årsagerne til kvinders fremmarch er der ingen grund til jubel. Det mener Carrie Lukas fra Uafhængige Kvinders Forum.
"Dette er ikke en kønskrig. Hvis mænd taber, betyder det ikke, at kvinder vinder," siger Lukas til USA Today.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/money/workplace/2010-09-13-wage-gaps_N.htm
mandag den 13. september 2010
Våben for 60 milliarder dollar til Saudi-Arabien
USA's præsident, Barack Obama, er parat til at foreslå salg af krigsfly og andet militært udstyr til Saudi-Arabien til en værdi på op mod 60 milliarder dollar (350 milliarder kroner). Det er den største våbenhandel i amerikansk historie.
Det skriver det britiske dagblad The Guardian.
Obamas begrundelse er, at Saudi-Arabien skal rustes i forhold til den militære trussel fra Iran.
Handlen omfatter 84 nye F-15-kampfly, 70 Apache- og 72 Black Hawk-helikoptere og meget andet, og den forudsætter Kongressens godkendelse.
USA's er verdens største våbeneksportør. Våbensalget til Saudi-Arabien menes at kunne skabe 75.000 arbejdspladser i USA.
Læs The Guardian-artiklen:
www.guardian.co.uk/world/2010/sep/13/us-saudi-arabia-arms-deal
Det skriver det britiske dagblad The Guardian.
Obamas begrundelse er, at Saudi-Arabien skal rustes i forhold til den militære trussel fra Iran.
Handlen omfatter 84 nye F-15-kampfly, 70 Apache- og 72 Black Hawk-helikoptere og meget andet, og den forudsætter Kongressens godkendelse.
USA's er verdens største våbeneksportør. Våbensalget til Saudi-Arabien menes at kunne skabe 75.000 arbejdspladser i USA.
Læs The Guardian-artiklen:
www.guardian.co.uk/world/2010/sep/13/us-saudi-arabia-arms-deal
USA bliver et mindre voldeligt sted
Antallet af voldelige forbrydelser faldt i 2009 for tredje år i træk i USA. Det fremgår af den årlige rapport fra forbundspolitiet FBI.
Tv-selskabet CNN skriver på sin hjemmeside om rapporten, at der blev begået en anelse færre end 430 forbrydelser pr. 100.000 amerikanere i 2009. Det var en nedgang på over fem procent sammenlignet med året før.
Faldet var særlig stort for mord, manddrab og røveri, nemlig på 7-8 procent.
Læs CNN-artiklen:
http://edition.cnn.com/2010/CRIME/09/13/2009.crime.stats/?hpt=T2
Tv-selskabet CNN skriver på sin hjemmeside om rapporten, at der blev begået en anelse færre end 430 forbrydelser pr. 100.000 amerikanere i 2009. Det var en nedgang på over fem procent sammenlignet med året før.
Faldet var særlig stort for mord, manddrab og røveri, nemlig på 7-8 procent.
Læs CNN-artiklen:
http://edition.cnn.com/2010/CRIME/09/13/2009.crime.stats/?hpt=T2
søndag den 12. september 2010
Fattigdommen i USA nær niveau i 1960'erne
I den kommende uge offentliggøres tal om den amerikanske befolkning, der viser, at fattigdommen er stigende under præsident Barack Obama og nærmer sig niveauet fra 1960'erne, som dengang førte til den føderale regerings såkaldte krig mod fattigdom.
Det skriver avisen New York Daily News.
Flere end hver syvende amerikaner er nu fattig, efter at andelen er vokset fra 13,2 procent til omkring 15 procent det seneste år. Det svarer til 45 millioner mennesker. Det viser en opgørelse i forbindelse med den nylige folketælling i USA.
Blandt de 18-64- årige i den erhvervsdygtige alder er 12,4 procent fattige. Det er den højeste andel siden 1965, da præsident Lyndon B. Johnson indledte krigen mod fattigdom.
De nye fattigdomstal er dårligt nyt for Obama her syv uger før midtvejsvalget til Kongressen.
Læs New York Daily News-artiklen:
http://www.nydailynews.com/news/national/2010/09/12_soaring_poverty_rate_hits_dismal_high_45_million.html
Det skriver avisen New York Daily News.
Flere end hver syvende amerikaner er nu fattig, efter at andelen er vokset fra 13,2 procent til omkring 15 procent det seneste år. Det svarer til 45 millioner mennesker. Det viser en opgørelse i forbindelse med den nylige folketælling i USA.
Blandt de 18-64- årige i den erhvervsdygtige alder er 12,4 procent fattige. Det er den højeste andel siden 1965, da præsident Lyndon B. Johnson indledte krigen mod fattigdom.
De nye fattigdomstal er dårligt nyt for Obama her syv uger før midtvejsvalget til Kongressen.
Læs New York Daily News-artiklen:
http://www.nydailynews.com/news/national/2010/09/12_soaring_poverty_rate_hits_dismal_high_45_million.html
Republikanere nedtoner kritik af sygesikring
Egentlig skulle dette efterår havde handlet om kritik af sygesikringsreformen i USA. Sådan var Republikanernes oprindelige plan forud for midtvejsvalget til Kongressen i november.
Men planen er lavet om, konstaterer avisen Boston Globe. I stedet for at smæde om "Obamacare" har Barack Obamas politiske modstandere rettet søgelyset mod præsidentens økonomiske politik, fordi skabelsen af nye job udebliver.
Hensigten er at svække Obamas demokratiske partifæller i vælgernes øjne og indkassere udbyttet på valgdagen.
Republikanerne fornemmer, at især de uafhængige vælgere - dem, der lader sig flytte ved valget - er stærkt optaget af landets pressede økonomi og fraværet af nye arbejdspladser. Så de nøjes med at komme med mindre beklagelser over sygesikringsreform, som blev vedtaget i marts.
Demokraterne har heller ikke travlt med at holde sygesikringsreformen op som Obamas store bedrift. De indser, at vælgerne er mest optaget af den generelle økonomiske situation og af deres egen jobsituation.
Læs Boston Globe-artiklen:
http://www.boston.com/news/nation/washington/articles/2010/09/11/both_parties_shy_from_health_care_as_election_approach/
Men planen er lavet om, konstaterer avisen Boston Globe. I stedet for at smæde om "Obamacare" har Barack Obamas politiske modstandere rettet søgelyset mod præsidentens økonomiske politik, fordi skabelsen af nye job udebliver.
Hensigten er at svække Obamas demokratiske partifæller i vælgernes øjne og indkassere udbyttet på valgdagen.
Republikanerne fornemmer, at især de uafhængige vælgere - dem, der lader sig flytte ved valget - er stærkt optaget af landets pressede økonomi og fraværet af nye arbejdspladser. Så de nøjes med at komme med mindre beklagelser over sygesikringsreform, som blev vedtaget i marts.
Demokraterne har heller ikke travlt med at holde sygesikringsreformen op som Obamas store bedrift. De indser, at vælgerne er mest optaget af den generelle økonomiske situation og af deres egen jobsituation.
Læs Boston Globe-artiklen:
http://www.boston.com/news/nation/washington/articles/2010/09/11/both_parties_shy_from_health_care_as_election_approach/
lørdag den 11. september 2010
Opfordring til at godkende ny atomtraktat
To forhenværende udenrigsministre og to tidligere prominente senatorer opfordrer Senatet i USA til at ratificere en ny atomtraktat med Rusland.
Appellen gælder den nye såkaldte START-traktat og kommer i et indlæg i dagbladet Washington Post fra George Shultz, Madeleine Albright, Gary Hart og Chuck Hagel.
De fire mener samstemmende, at det vil forbedre USA's nationale sikkerhed, hvis traktaten om stategiske atomvåben godkendes.
De fremhæver blandt andet, at START vil medføre en nedskæring af det russiske atomarsenal og et loft over antallet af sprænghoveder. Kontrolproceduren styrkes, idet amerikanske inspektører kan komme på besøg og verificere omfanget af det russiske arsenal.
Tidligere har forsvarsminister Robert Gates med den amerikanske militære top i ryggen tilskyndet Senatet til at ratificere traktaten.
Læs indlægget i Washington Post:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/09/09/AR2010090905248.html
Appellen gælder den nye såkaldte START-traktat og kommer i et indlæg i dagbladet Washington Post fra George Shultz, Madeleine Albright, Gary Hart og Chuck Hagel.
De fire mener samstemmende, at det vil forbedre USA's nationale sikkerhed, hvis traktaten om stategiske atomvåben godkendes.
De fremhæver blandt andet, at START vil medføre en nedskæring af det russiske atomarsenal og et loft over antallet af sprænghoveder. Kontrolproceduren styrkes, idet amerikanske inspektører kan komme på besøg og verificere omfanget af det russiske arsenal.
Tidligere har forsvarsminister Robert Gates med den amerikanske militære top i ryggen tilskyndet Senatet til at ratificere traktaten.
Læs indlægget i Washington Post:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/09/09/AR2010090905248.html
Militærets homo-praksis strider mod forfatning
Det harmonerer ikke med den amerikanske forfatning, når landets militær har en praksis om, at homoseksuelle soldater skal tie om deres seksuelle orientering og til gengæld undgår forskelsbehandling.
Det fastslår en forbundsdommer i Californien.
Dagbladet Los Angeles Times skriver, at distriktsdommer Virginia Phillips erklærer, at militærets praksis svækker beredskabet.
Phillips mener, at bøsser og lesbiske åbent bør kunne gøre tjeneste som soldater.
Det amerikanske justitsministerium overvejer nu, om det skal appellere kendelsen.
Den såkaldte "Don't ask, don't tell"-politik har været gældende siden en vedtagelse i Kongressen i 1993.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/2010/sep/10/local/la-me-0910-gays-military-20100910
Det fastslår en forbundsdommer i Californien.
Dagbladet Los Angeles Times skriver, at distriktsdommer Virginia Phillips erklærer, at militærets praksis svækker beredskabet.
Phillips mener, at bøsser og lesbiske åbent bør kunne gøre tjeneste som soldater.
Det amerikanske justitsministerium overvejer nu, om det skal appellere kendelsen.
Den såkaldte "Don't ask, don't tell"-politik har været gældende siden en vedtagelse i Kongressen i 1993.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/2010/sep/10/local/la-me-0910-gays-military-20100910
Påstået milliardsponsor af Teselskabet svarer igen
Det er hadsk. Det er helt forkert. David Koch, som sammen med broderen Charles Koch beskyldes for at føre en organiseret, velfinansieret undergrundskampagne mod USA's præsident, Barack Obama, svarer nu igen.
David Koch fra Koch Industries siger i et interview med den politiske internethjemmeside The Daily Beast, at han og broderen ikke gennemfører en "skjult operation" mod Obama. Han afviser, at de bruger af deres milliardformue til at finansiere den konservative græsrodsbevægelse Teselskabet.
"Må jeg være fri," siger David Koch på spørgsmålet.
"Hvis det, som jeg og min bror tror på og er fortalere for, er hemmeligt, så er det den dårligst skjulte operation i historien," fortsætter han.
Koch Industries er et Kansas-baseret virksomhedskonglomerat, der har aktiviteter inden for fremstillingsindustri, handel og investeringer i en række lande.
Læs The Daily Beast-interviewet med David Koch:
http://www.thedailybeast.com/blogs-and-stories/2010-09-10/billionaire-david-koch-fires-back-at-the-new-yorker
David Koch fra Koch Industries siger i et interview med den politiske internethjemmeside The Daily Beast, at han og broderen ikke gennemfører en "skjult operation" mod Obama. Han afviser, at de bruger af deres milliardformue til at finansiere den konservative græsrodsbevægelse Teselskabet.
"Må jeg være fri," siger David Koch på spørgsmålet.
"Hvis det, som jeg og min bror tror på og er fortalere for, er hemmeligt, så er det den dårligst skjulte operation i historien," fortsætter han.
Koch Industries er et Kansas-baseret virksomhedskonglomerat, der har aktiviteter inden for fremstillingsindustri, handel og investeringer i en række lande.
Læs The Daily Beast-interviewet med David Koch:
http://www.thedailybeast.com/blogs-and-stories/2010-09-10/billionaire-david-koch-fires-back-at-the-new-yorker
Terrortruslen mod USA er blevet mere diffus
Terrortruslen mod USA - her ni år efter anslagene mod New York og Washington den 11. september 2001 - er langt sværere at opdage.
På den anden side er sandsynligheden for et angreb med et meget stort antal dødsofre faldet.
Det vurderer de to tidligere formænd i den såkaldte 9-11 Kommission i en ny rapport.
Dagbladet Wall Street Journal skriver, at formændene i rapporten påpeger risikoen for, at nye terrorangreb vil have afsæt i USA i stedet for at komme udefra. Desuden hedder det, at USA bidrager til, at terrorister samles på nye steder såsom Afrikas Horn og Yemen.
Wall Street Journals hjemmeside:
http://www.wsj.com
På den anden side er sandsynligheden for et angreb med et meget stort antal dødsofre faldet.
Det vurderer de to tidligere formænd i den såkaldte 9-11 Kommission i en ny rapport.
Dagbladet Wall Street Journal skriver, at formændene i rapporten påpeger risikoen for, at nye terrorangreb vil have afsæt i USA i stedet for at komme udefra. Desuden hedder det, at USA bidrager til, at terrorister samles på nye steder såsom Afrikas Horn og Yemen.
Wall Street Journals hjemmeside:
http://www.wsj.com
torsdag den 9. september 2010
Amerikanere mere gavmilde end danskere
Jo mere lykkeligt et folk er, desto mere gavmildt er det. Det viser den hidtil største undersøgelse af velgørenhed i verden. Ud fra den beskrivelse burde danskerne toppe med hensyn til generøsitet.
Men ak nej. Eksempelvis ligger amerikanere oppe på en femteplads på en ny verdensrangliste fra den britiske Charities Aid Foundation. Danmark roder rundt nede som nr. 18 på listen, som omfatter 153 lande.
Undersøgelsen viser, at velvære - generelt set - er vigtigere end velstand for, hvor mange penge og hvor meget tid folk giver for at hjælpe andre.
Øverst på listen er Australien og New Zealand.
Se mere om undersøgelsen fra Charities Aid Foundation:
http://cafonline.org/Default.aspx?page=19479
Men ak nej. Eksempelvis ligger amerikanere oppe på en femteplads på en ny verdensrangliste fra den britiske Charities Aid Foundation. Danmark roder rundt nede som nr. 18 på listen, som omfatter 153 lande.
Undersøgelsen viser, at velvære - generelt set - er vigtigere end velstand for, hvor mange penge og hvor meget tid folk giver for at hjælpe andre.
Øverst på listen er Australien og New Zealand.
Se mere om undersøgelsen fra Charities Aid Foundation:
http://cafonline.org/Default.aspx?page=19479
Obama: Rige bør betale ekstra i skat
Milliarder af dollar i skattelettelser til de mest velstående amerikanere, som blev godkendt under præsident George W. Bush, er ved at udløbe.
Det har Barack Obama, Bushs efterfølger i Det Hvide Hus, det fint med, skriver avisen Boston Globe. Han siger, at det er helt i orden, at borgere, som tjener over 200.000 dollar årligt (næsten 1,2 millioner kroner), skal betale ekstra i skat.
Til gengæld vil Obama lade den brede middelklasse slippe lettere i skat.
"Det er ikke for at straffe de velstillede, Gud velsigne dem," siger præsident Obama. Det er, fordi USA ikke kan undvære de 700 milliarder dollar (4.100 milliarder kroner) i indtægter over 10 år, som de rigeste kan bidrage ekstra med.
Republikanerne siger, at Obamas holdning er ren populisme - hans forsøg på at hjælpe sine demokratiske partifæller til et mindre nederlag end spået ved midtvejsvalget til Kongressen i november.
Se Boston Globe-artiklen:
http://www.boston.com/news/nation/washington/articles/2010/09/09/obama_fights_break_for_wealthy
Det har Barack Obama, Bushs efterfølger i Det Hvide Hus, det fint med, skriver avisen Boston Globe. Han siger, at det er helt i orden, at borgere, som tjener over 200.000 dollar årligt (næsten 1,2 millioner kroner), skal betale ekstra i skat.
Til gengæld vil Obama lade den brede middelklasse slippe lettere i skat.
"Det er ikke for at straffe de velstillede, Gud velsigne dem," siger præsident Obama. Det er, fordi USA ikke kan undvære de 700 milliarder dollar (4.100 milliarder kroner) i indtægter over 10 år, som de rigeste kan bidrage ekstra med.
Republikanerne siger, at Obamas holdning er ren populisme - hans forsøg på at hjælpe sine demokratiske partifæller til et mindre nederlag end spået ved midtvejsvalget til Kongressen i november.
Se Boston Globe-artiklen:
http://www.boston.com/news/nation/washington/articles/2010/09/09/obama_fights_break_for_wealthy
Der er mere sikkert i trafikken i USA
USA oplever det færreste antal dræbte i trafikken i 60 år. Og det til trods for, at der sammenlagt bliver kørt en smule mere end tidligere.
Det oplyser det amerikanske transportministerium ifølge avisen USA Today.
Antallet af omkomne på amerikanske veje faldt i 2009 til lidt under 34.000 personer. Man skal tilbage til 1950 for at finde et lavere niveau.
Eksperter forklarer nedgangen med, at der er kommet en række sikkerhedsforanstaltninger, heriblandt sikkerhedsseler, skrappere håndhævelse af lovgivning om spritkørsel, bedre veje og mere sikre biler. Desuden er koordinationen mellem delstaterne udbygget.
Læs USA Today-artiklen:
http://ww.usatoday.com/news/nation/2010-09-09-1Aroaddeaths09_ST_N.htm
Det oplyser det amerikanske transportministerium ifølge avisen USA Today.
Antallet af omkomne på amerikanske veje faldt i 2009 til lidt under 34.000 personer. Man skal tilbage til 1950 for at finde et lavere niveau.
Eksperter forklarer nedgangen med, at der er kommet en række sikkerhedsforanstaltninger, heriblandt sikkerhedsseler, skrappere håndhævelse af lovgivning om spritkørsel, bedre veje og mere sikre biler. Desuden er koordinationen mellem delstaterne udbygget.
Læs USA Today-artiklen:
http://ww.usatoday.com/news/nation/2010-09-09-1Aroaddeaths09_ST_N.htm
onsdag den 8. september 2010
Farvel til Daley-dynasti i Chicago
Først var faderen, Richard J. Daley, borgmester i Chicago i en længere periode og blev i øvrigt et symbol i 1960'erne på modstanden mod at ophæve opdelingen mellem racerne.
Siden 1989 har sønnen, Richard M. Daley stået i spidsen for den vindblæste storby, en langt mere forsonlig politikertype, som samlede befolkningsgrupperne, herunder afrikansk-amerikanere og latinos med hvide.
Men nu er Daley-dynastiet snart slut. Richard M. Daley afstår fra at stille op til en syvende embedsperiode og træder tilbage næste forår. Han fik ellers 70 procent af stemmerne ved valget i 2007.
Det lokale dagblad Chicago Tribune spekulerer over årsagerne til Daleys afgang: Skyldes den hans hustrus kræftsygdom, byens lurende budgetunderskud på 600 millioner dollar (over 3,5 milliarder kroner) eller et mere genstridigt byråd.
Eller erkender Richard M. Daley simpelthen, at borgerne i Chicago måske efterhånden har fået nok af Daley-dynastiet. I den seneste meningsmåling var tilslutningen til ham kun på lidt over 30 procent.
Læs Chicago Tribune-artiklen:
http://www.chicagotribune.com/news/local/ct-met-daley-legacy-0908-20100907,0,692070.story
Siden 1989 har sønnen, Richard M. Daley stået i spidsen for den vindblæste storby, en langt mere forsonlig politikertype, som samlede befolkningsgrupperne, herunder afrikansk-amerikanere og latinos med hvide.
Men nu er Daley-dynastiet snart slut. Richard M. Daley afstår fra at stille op til en syvende embedsperiode og træder tilbage næste forår. Han fik ellers 70 procent af stemmerne ved valget i 2007.
Det lokale dagblad Chicago Tribune spekulerer over årsagerne til Daleys afgang: Skyldes den hans hustrus kræftsygdom, byens lurende budgetunderskud på 600 millioner dollar (over 3,5 milliarder kroner) eller et mere genstridigt byråd.
Eller erkender Richard M. Daley simpelthen, at borgerne i Chicago måske efterhånden har fået nok af Daley-dynastiet. I den seneste meningsmåling var tilslutningen til ham kun på lidt over 30 procent.
Læs Chicago Tribune-artiklen:
http://www.chicagotribune.com/news/local/ct-met-daley-legacy-0908-20100907,0,692070.story
Det kniber for it-sektoren at skabe job
Det føles som længe siden, at USA oplevede et it-boom, der drev landets økonomi frem. Det er det vel også. Cirka 10 år og mere.
Men skønt den teknologiske sektor kom relativt skånsomt gennem den seneste krise, har den ikke været i stand til at skabe arbejdspladser, nu hvor der atter er spirende vækst.
Det skriver avisen New York Times.
Økonomer undrer sig: Hvis it-sektoren ikke er i stand til at ansætte medarbejdere, hvem skulle så gøre det?
Men der findes flere mulige forklaringer: Dels en stigende automatisering af funktioner. Dels ansættelse af højt uddannet arbejdskraft andre steder i verden. Tænk bare på Bangalore i Indien.
De seneste tal viser, at arbejdsløsheden i USA er på 9,6 procent.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/09/07/business/economy/07jobs.html
Men skønt den teknologiske sektor kom relativt skånsomt gennem den seneste krise, har den ikke været i stand til at skabe arbejdspladser, nu hvor der atter er spirende vækst.
Det skriver avisen New York Times.
Økonomer undrer sig: Hvis it-sektoren ikke er i stand til at ansætte medarbejdere, hvem skulle så gøre det?
Men der findes flere mulige forklaringer: Dels en stigende automatisering af funktioner. Dels ansættelse af højt uddannet arbejdskraft andre steder i verden. Tænk bare på Bangalore i Indien.
De seneste tal viser, at arbejdsløsheden i USA er på 9,6 procent.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/09/07/business/economy/07jobs.html
tirsdag den 7. september 2010
50 milliarder dollar til veje, lufthavne og jernbaner
Det er ikke en ny økonomisk genopretningspakke. Men det udelukker ikke, at en føderal investering på 50 milliarder dollar (292 milliarder kroner) kan få netop den virkning at styrke USA's trængte økonomi.
Præsident Barack Obama benyttede den såkaldte Labor Day-fridag til at bekendtgøre planen.
Finansdagbladet Wall Street Journal skriver, at Hvide Hus-embedsmænd ikke ønsker at spå om, hvor mange nye arbejdspladser investeringen i infrastruktur kan medføre. Måske vil den økonomiske indsprøjtning skabe job på længere sigt, siger de.
Den oprindelige genopretningspakke fra kort efter Obamas tiltrædelse i januar 2009 var på næsten 800 milliarder dollar (over 4.670 milliarder kroner). Men hans demokratiske partifæller vurderer, at den ikke har været tilstrækkelig til at sikre varig økonomisk vækst.
Omvendt er Republikanerne i Kongressen kritiske over for den nye investering i infrastruktur. De siger, at man ikke kan forbruge sig til økonomisk fremgang.
Se Wall Street Journals hjemmeside:
http://www.wsj.com
Præsident Barack Obama benyttede den såkaldte Labor Day-fridag til at bekendtgøre planen.
Finansdagbladet Wall Street Journal skriver, at Hvide Hus-embedsmænd ikke ønsker at spå om, hvor mange nye arbejdspladser investeringen i infrastruktur kan medføre. Måske vil den økonomiske indsprøjtning skabe job på længere sigt, siger de.
Den oprindelige genopretningspakke fra kort efter Obamas tiltrædelse i januar 2009 var på næsten 800 milliarder dollar (over 4.670 milliarder kroner). Men hans demokratiske partifæller vurderer, at den ikke har været tilstrækkelig til at sikre varig økonomisk vækst.
Omvendt er Republikanerne i Kongressen kritiske over for den nye investering i infrastruktur. De siger, at man ikke kan forbruge sig til økonomisk fremgang.
Se Wall Street Journals hjemmeside:
http://www.wsj.com
mandag den 6. september 2010
Hvem der skaber job til amerikanerne
Det er iværksætterne, som skaber flest nye arbejdspladser til amerikanerne. Det konstater internetnyhedssiden The Daily Beast på et tidspunkt, hvor der er 15 millioner ledige i landet.
Derfor har The Daily Beast udarbejdet en liste over de førende jobskabere. Og øverst blandt dem alle er chefen for kæden af elektronikbutikker Best Buy, Richard Schulze.
Schulze begyndte med en detailbutik med salg af elektronikvarer i Minnesota i 1966. Siden er virksomheden vokset til en kæde af over 1.000 butikker i USA og andre lande. Der er tilsammen 180.000 ansatte.
De andre førende jobskabere er ifølge The Daily Beast Home Depot (USA's svar på Silvan), kaffebarkæden Starbucks, tøjbutikkerne GAP og telefirmaet Comcast.
Derimod er der ikke mange arbejdspladser i Facebook, Google og internetboghandlen Amazon, nemlig tilsammen under 50.000.
Læs The Daily Beast-artiklen:
http://www.thedailybeast.com/blogs-and-stories/2010-09-05/ceos-who-created-the-most-jobs/?cid=hp:mainpromo2
Derfor har The Daily Beast udarbejdet en liste over de førende jobskabere. Og øverst blandt dem alle er chefen for kæden af elektronikbutikker Best Buy, Richard Schulze.
Schulze begyndte med en detailbutik med salg af elektronikvarer i Minnesota i 1966. Siden er virksomheden vokset til en kæde af over 1.000 butikker i USA og andre lande. Der er tilsammen 180.000 ansatte.
De andre førende jobskabere er ifølge The Daily Beast Home Depot (USA's svar på Silvan), kaffebarkæden Starbucks, tøjbutikkerne GAP og telefirmaet Comcast.
Derimod er der ikke mange arbejdspladser i Facebook, Google og internetboghandlen Amazon, nemlig tilsammen under 50.000.
Læs The Daily Beast-artiklen:
http://www.thedailybeast.com/blogs-and-stories/2010-09-05/ceos-who-created-the-most-jobs/?cid=hp:mainpromo2
Digital stuearrest vinder frem i USA
Stuearrest har gennem årtier været en populær måde i USA, når forældre af den ene eller anden grund ville straffe teenagebørn. Men i en tidsalder, hvor der er mulighed for virtuelt samvær trods fysisk adskillelse, skifter sanktionerne karakter.
Nu inddrager amerikanske forældre midlertidigt børnenes mobiltelefoner, lukker deres Facebook-sider eller trækker stikket ud til PlayStation-videospillet. Det skriver avisen Washington Post.
En undersøgelse tidligere i år viste, at 62 procent havde brugt inddragelse af mobiltelefonen som straf.
Det er den moderne form for udgangsforbud, oplyser Richard Weissbourd, psykolog ved Harvard Universitet og forfatter af bogen De forældre vi gerne vil være.
Læs Washington Post-artiklen:
http://washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/09/05/AR2010090503737.html
Nu inddrager amerikanske forældre midlertidigt børnenes mobiltelefoner, lukker deres Facebook-sider eller trækker stikket ud til PlayStation-videospillet. Det skriver avisen Washington Post.
En undersøgelse tidligere i år viste, at 62 procent havde brugt inddragelse af mobiltelefonen som straf.
Det er den moderne form for udgangsforbud, oplyser Richard Weissbourd, psykolog ved Harvard Universitet og forfatter af bogen De forældre vi gerne vil være.
Læs Washington Post-artiklen:
http://washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/09/05/AR2010090503737.html
Tv mister betydning
Under halvdelen af amerikanerne siger, at det er nødvendigt for dem at have et tv-apparat, og andelen er faldende.
Det skriver dagbladet New York Times på baggrund af en undersøgelse fra forskningsinstituttet Pew Research Center.
Kun 42 procent af de adspurgte føler, at de absolut må eje et fjernsyn. I 2006 var andelen på 64 procent.
Svarene skal ikke tydes sådan, at amerikanerne skrotter tv-apparatet. Tværtimod er antallet af fjernsyn fortsat stigende. Derimod afspejler udtalelserne, at tv-apparatets betydning svinder sammenlignet med computere og mobiltelefoner.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytims.com/2010/09/06/business/media/06drill.html?ref=todayspaper
Det skriver dagbladet New York Times på baggrund af en undersøgelse fra forskningsinstituttet Pew Research Center.
Kun 42 procent af de adspurgte føler, at de absolut må eje et fjernsyn. I 2006 var andelen på 64 procent.
Svarene skal ikke tydes sådan, at amerikanerne skrotter tv-apparatet. Tværtimod er antallet af fjernsyn fortsat stigende. Derimod afspejler udtalelserne, at tv-apparatets betydning svinder sammenlignet med computere og mobiltelefoner.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytims.com/2010/09/06/business/media/06drill.html?ref=todayspaper
søndag den 5. september 2010
Stjernekok etablerer madhus i New York
Det er ikke nødvendigt for amerikanere at tage til Italien, hvis de vil nyde udsøgt italiensk mad. En tur til Flatiron-kvarteret på New Yorks Manhattan kan gøre det.
Det mener i hvert fald stjernekokken Mario Batali, som ifølge avisen USA Today er med til at etablere et italiensk mad- og vinhus på 4.000 kvadratmeter. Konceptet hedder Eataly.
Huset indholder syv spisesteder, en café, en vinhandel, et bageri og et konditori samt et kulinarisk uddannelsescenter, så besøgende kan lære, hvordan de skal trylle velsmagende italiensk mad frem hjemme i køkkenet.
Mario Batali ejer et større antal italienske restauranter i USA, har udgivet flere kogebøger og havde tidligere sit eget program på den særlige mad-tv-kanal Food Network.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/money/industries/food/2010-09-04-mario-batali-food-megastore_N.htm
Det mener i hvert fald stjernekokken Mario Batali, som ifølge avisen USA Today er med til at etablere et italiensk mad- og vinhus på 4.000 kvadratmeter. Konceptet hedder Eataly.
Huset indholder syv spisesteder, en café, en vinhandel, et bageri og et konditori samt et kulinarisk uddannelsescenter, så besøgende kan lære, hvordan de skal trylle velsmagende italiensk mad frem hjemme i køkkenet.
Mario Batali ejer et større antal italienske restauranter i USA, har udgivet flere kogebøger og havde tidligere sit eget program på den særlige mad-tv-kanal Food Network.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/money/industries/food/2010-09-04-mario-batali-food-megastore_N.htm
fredag den 3. september 2010
Sarah Palin beskrives som løgner og humørsyg
Under valgkampen forud for præsidentvalget i 2008 måtte Sarah Palin, republikansk vicepræsidentkandidat, erkende, at hun ikke vidste, hvem Margaret Thatcher er. Nu udnævner hun Thatcher til en af sine heltinder i livet.Sådan er der så meget. Og noget af det fremgår af en temmelig lang artikel om Palin i det nye nummer af det amerikanske magasin Vanity Fair.
Vanity Fair-journalisten fulgte i hælene på Sarah Palin i fire måneder på en foredragsturné, der har indbragt hende i alt 13 millioner dollar (75 millioner kroner) siden det mislykkede parløb med John McCain i november 2008. Palin beskrives som patologisk løgner, humørsyg og en orkan af vrede, når hun ikke lige netop er i kameraernes søgelys.
Det hører med til historien, at Sarah Palin ikke har udelukket at stræbe efter nomineringen som republikansk præsidentkandidat i 2012.
Læs Vanity Fair-artiklen, som billedet i øvrigt er lånt fra:
Justitsministerium i tvekamp med populær politimester
Det amerikanske justitsministerium har anlagt sag mod en omstridt olitmester (sheriff) i Arizona, Joe Arpaio, som er blevet populær i vide kredse for en hård kurs over for indvandrere - og i øvrigt også over for fængselsfanger.
Justitsministeriet klager over, at Arpaio nægter at samarbejde om en undersøgelse af, hvorvidt han diskriminerer latinos i sin jagt på ulovlige indvandrere.
Det skriver avisen Los Angeles Times.
Joe Arpaio afviser at udlevere de krævede dokumenter til de føderale myndigheder, og hvis han står fast, risikerer han, at et tilskud på over 100 millioner dollar (580 millioner kroner) til hans politikreds, Maricopa amt, bortfalder.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/nationworld/nation/la-na-lawsuit-arpaio-20100903,0,2874529.story
Justitsministeriet klager over, at Arpaio nægter at samarbejde om en undersøgelse af, hvorvidt han diskriminerer latinos i sin jagt på ulovlige indvandrere.
Det skriver avisen Los Angeles Times.
Joe Arpaio afviser at udlevere de krævede dokumenter til de føderale myndigheder, og hvis han står fast, risikerer han, at et tilskud på over 100 millioner dollar (580 millioner kroner) til hans politikreds, Maricopa amt, bortfalder.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/nationworld/nation/la-na-lawsuit-arpaio-20100903,0,2874529.story
torsdag den 2. september 2010
Kvindegrupper klager over diskrimination i valgkamp
Relativt mange kvindelige kandidater har opstillet til primærvalg forud for kongres- og guvernørvalg i november, men kun få har forceret den første barriere. Og i visse tilfælde kan det føres tilbage til kønsdiskrimination.
Det mener amerikanske kvindegrupper, som ifølge avisen Washington Post klager over sexisme.
Listen over tilfælde af diskrimination omfatter en radiovært, der kaldte en kvindelig senator for prostitueret, fordi hun indgik en aftale til fordel for sin egen delstat, en mandlig kandidat, som omtalte sin kvindelige rival som "tiltrækkende" og "formentlig en god mor", og en tv-vært, som sagde om en kandidats hustru, at hun lignede en "vred kvinde".
The Women's Campaign Forum, Women's Media Center og Political Parity sætter nu kræfter og penge ind på at udpege kønsdiskrimination i forbindelse med valget.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/09/01/AR2010090106849.html
Det mener amerikanske kvindegrupper, som ifølge avisen Washington Post klager over sexisme.
Listen over tilfælde af diskrimination omfatter en radiovært, der kaldte en kvindelig senator for prostitueret, fordi hun indgik en aftale til fordel for sin egen delstat, en mandlig kandidat, som omtalte sin kvindelige rival som "tiltrækkende" og "formentlig en god mor", og en tv-vært, som sagde om en kandidats hustru, at hun lignede en "vred kvinde".
The Women's Campaign Forum, Women's Media Center og Political Parity sætter nu kræfter og penge ind på at udpege kønsdiskrimination i forbindelse med valget.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/09/01/AR2010090106849.html
USA styrker menneskerettighedsprofil
Præsident Barack Obamas regering styrker på flere måder USA's profil i det internationale menneskerettighedssamarbejde. Dels har regeringen optrådt markant i menneskerettighedsspørgsmål i FN, dels har regeringen under Obama netop afleveret den første vurdering af menneskerettighedsvilkårene i USA og presset på for en amerikansk ratificering af udestående internationale konventioner på området.
Det skriver bladet The Nation.
Rapporten om menneskerettighedsforholdene i USA er en følge af, at alle FN-lande er forpligtet til at aflevere en rapport om egen menneskerettighedspraksis til FN's Menneskerettighedsråd hvert fjerde år.
I rapporten erkender Obama, at der er problemer for indianere samt inuitter i Alaska, og der er bekymring over forholdene i amerikanske fængsler.
Med hensyn til globale menneskerettighedsspørgsmål bekræfter Obama-regeringen hensigten om at lukke Guantánamo-fangelejren, men kommer ikke med nogen tidsplan. Oprindelig lovede præsidenten, at det ville ske i løbet af et år fra hans tiltrædelse i januar 2009.
Læs The Nation-artiklen:
http://www.thenation.com/article/154445/us-profile-human-rights-grow-united-nations
Det skriver bladet The Nation.
Rapporten om menneskerettighedsforholdene i USA er en følge af, at alle FN-lande er forpligtet til at aflevere en rapport om egen menneskerettighedspraksis til FN's Menneskerettighedsråd hvert fjerde år.
I rapporten erkender Obama, at der er problemer for indianere samt inuitter i Alaska, og der er bekymring over forholdene i amerikanske fængsler.
Med hensyn til globale menneskerettighedsspørgsmål bekræfter Obama-regeringen hensigten om at lukke Guantánamo-fangelejren, men kommer ikke med nogen tidsplan. Oprindelig lovede præsidenten, at det ville ske i løbet af et år fra hans tiltrædelse i januar 2009.
Læs The Nation-artiklen:
http://www.thenation.com/article/154445/us-profile-human-rights-grow-united-nations
Færre illegale indvandrere til USA
Det økonomiske tilbageslag og den skærpede bevogtning af grænserne kan nu aflæses i den illegale indvandring til USA. Den ulovlige indvandring er mindsket drastisk de seneste fem år.
Det fremgår af en ny rapport fra instituttet Pew Hispanic Center.
Antallet af udlændinge, som kom ulovligt ind i USA, faldt med næsten to tredjedele mellem 2005 og 2009. Det skete efter en støt stigning i de foregående mange år.
Herefter menes der at være 11,1 millioner illegale indvandrere i USA sammenlignet med 12 millioner for blot to år siden. 60 procent af de ulovlige indvandrere kommer fra Mexico og 20 procent fra andre latinamerikanske lande.
Læs Pew Hispanic Center-rapporten:
http://pewhispanic.org/reports/report.php?ReportID=126
Det fremgår af en ny rapport fra instituttet Pew Hispanic Center.
Antallet af udlændinge, som kom ulovligt ind i USA, faldt med næsten to tredjedele mellem 2005 og 2009. Det skete efter en støt stigning i de foregående mange år.
Herefter menes der at være 11,1 millioner illegale indvandrere i USA sammenlignet med 12 millioner for blot to år siden. 60 procent af de ulovlige indvandrere kommer fra Mexico og 20 procent fra andre latinamerikanske lande.
Læs Pew Hispanic Center-rapporten:
http://pewhispanic.org/reports/report.php?ReportID=126
onsdag den 1. september 2010
Teselskabets mand sejrer i Alaska
En Murkowski har repræsenteret den amerikanske delstat Alaska i Senatet de seneste 30 år. Først var det far Frank og siden 2002 datter Lisa. Men nu er det slut. Det lykkedes ikke Lisa Murkowski at vinde sit Republikanske Partis nominering til valget til senatssædet i forbindelse med kongresvalget i november.
Det skriver publikationen POLITICO, som tæt følger den politiske udvikling i Washington.
Lisa Murkowski blev højst overraskende besejret af partifællen Joe Miller i primærvalget. Miller er endnu en succesrig kandidat, som er båret frem af den konservative republikanske græsrodsorganisation Teselskabet.
Miller blev også støttet af den tidligere Alaska-guvernør og republikanske vicepræsidentkandidat Sarah Palin.
Men man skal være varsom med at drage for vidtgående konklusioner. POLITICO omtaler i en anden artikel en meningsmåling fra instituttet Public Policy Polling, som viser, at der er flere republikanere i Alaska, der foretrækker den tidligere Massachusetts-guvernør Mitt Romney som republikansk præsidentkandidat i 2012 end deres ganske egen Sarah Palin.
Læs POLITICO-artiklen:
http://www.politico.com/news/story/0810/41652.html
Det skriver publikationen POLITICO, som tæt følger den politiske udvikling i Washington.
Lisa Murkowski blev højst overraskende besejret af partifællen Joe Miller i primærvalget. Miller er endnu en succesrig kandidat, som er båret frem af den konservative republikanske græsrodsorganisation Teselskabet.
Miller blev også støttet af den tidligere Alaska-guvernør og republikanske vicepræsidentkandidat Sarah Palin.
Men man skal være varsom med at drage for vidtgående konklusioner. POLITICO omtaler i en anden artikel en meningsmåling fra instituttet Public Policy Polling, som viser, at der er flere republikanere i Alaska, der foretrækker den tidligere Massachusetts-guvernør Mitt Romney som republikansk præsidentkandidat i 2012 end deres ganske egen Sarah Palin.
Læs POLITICO-artiklen:
http://www.politico.com/news/story/0810/41652.html
Amerikanske lærere får karakterer
Det er ikke kun eleverne, men også lærerne, som skal have karakterer. Det mener et stigende antal skoledistrikter i USA. Distrikterne har indført et system, der vurderer, hvor meget værdi hver lærer tilfører til deres elevers præstationer.
Det skriver avisen New York Times.
Lærernes præstationer måles ud fra ændringer i elevernes testresultater fra år til år. Desuden indgår det, hvordan eleverne klarer sig i forhold til andre på samme klassetrin. De indsamlede data giver mulighed for at rangordne lærerne.
Flere skoledistrikter i blandt andet Chicago, New York og Washington har indført det nye vurdering af lærernes præstationer. De efterkommer Obama-regeringens opfordring til at udvike mere effektive evalueringer af lærerne.
Kritikerne siger, at evalueringen er ufuldstændig og ikke giver et retvisende billede af lærernes evne til at lære fra sig.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/09/01/education/01teacher.html?r=1&ref=todayspaper
Det skriver avisen New York Times.
Lærernes præstationer måles ud fra ændringer i elevernes testresultater fra år til år. Desuden indgår det, hvordan eleverne klarer sig i forhold til andre på samme klassetrin. De indsamlede data giver mulighed for at rangordne lærerne.
Flere skoledistrikter i blandt andet Chicago, New York og Washington har indført det nye vurdering af lærernes præstationer. De efterkommer Obama-regeringens opfordring til at udvike mere effektive evalueringer af lærerne.
Kritikerne siger, at evalueringen er ufuldstændig og ikke giver et retvisende billede af lærernes evne til at lære fra sig.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/09/01/education/01teacher.html?r=1&ref=todayspaper
Abonner på:
Opslag (Atom)
