Finanskrisen har medført, at forholdet mellem markedet (det private erhvervsliv) og staten (forbundsregeringen) er blevet ændret i USA. Det offentlige har fået en større rolle i økonomien.
Denne indlysende iagttagelse gør finansdagbladet Wall Street Journal, men kommer så med en opremsning, der viser skiftets omfang:
Under præsidenterne George W. Bush og Barack Obama - den ene republikaner, den anden demokrat - har den føderale regering i 2008 og 2009:
* Pumpet 245 milliarder dollar (1266 milliarder kroner) i næsten 700 banker og forsikringsselskaber og garanteret bankgæld for næsten 350 milliarder dollar (1808 milliarder kroner).
* Ydet kortfristede lån for over 300 milliarder dollar (1550 milliarder kroner) til store virksomheder.
* Givet forsikringsselskaber og investeringsfonde kunstigt åndedræt.
* Reddet to af de tre bilgiganter.
* Udlånt milliarder i et forsøg på at sparke gang i handel med erhvervsjord og -ejendomme, små virksomheder og kreditkortkreditgivning.
* Afsat i alt 955 milliarder dollar (3934 milliarder kroner) i to hjælpepakker til at genrejse økonomien.
Lawrence Summers, som er Obamas økonomiske chefrådgiver, siger, at den amerikanske kapitalisme - trods den offentlige intervention - ikke er lavet grundlæggende om.
- Der er ingen forhåbninger om nogen form for ændring i den private sektor som grundlaget for vores økonomi, siger Summers til Wall Street Journal.
Men Lawrence Summers understreger, at der ikke kan være tale om at vende tilbage til tilstanden før krisen. Der er behov for skrappere regulering.
- Måden, som vores finansielle system virkede på, var langt mere skrøbelig, end mange havde regnet med, siger han.
Artiklen i Wall Street Journal:
http://online.wsj.com/article/SB126195515647306765.html
mandag den 28. december 2009
fredag den 25. december 2009
Chef for forbundsbank advarer imod storbanker i USA
Chefen for den amerikanske forbundsbank (The Fed), Ben Bernanke, udpeger storbanker som den største trussel mod landets finansielle system.
Bernanke siger i et interview med nyhedsmagasinet Time, at han "ønsker at gøre dette meget tydeligt: Banker, der er så store, at det er risikabelt at lade dem kollapse, er et af de største problemer, som vi står over for her i landet, og vi må tage skridt til at eliminere" fænomenet.
Interviewet bringes i anledning af, at Time udnævner Bernanke til årets vigtigste person i 2009 på grund af hans håndtering af finanskrisen.
Bernanke siger, at det kan være nødvendigt at gøre uortodokse ting, når de sædvanlige remedier ikke slår til. Han forklarer, at næsten alle store finanshuse risikerede at bukke under. Derfor var det afgørende, at forbundsregeringen trådte til og tilbød at redde de koncerner, der vaklede faretruende.
Men The Fed-chefen forventer samtidig, at ledelsen i banker og andre finansvirksomheder kigger sig selv "i spejlet og beslutter, at der måske skal være mere mådehold med hensyn til, hvor meget de giver sig selv i løn, når tænker på, hvad regeringen og skatteyderne gjorde for at værne om systemet".
Time-interviewet med Ben Bernanke:
http://www.time.com/time/specials/packages/article/0,28804,1946375_1947251_1948043,00.html
Bernanke siger i et interview med nyhedsmagasinet Time, at han "ønsker at gøre dette meget tydeligt: Banker, der er så store, at det er risikabelt at lade dem kollapse, er et af de største problemer, som vi står over for her i landet, og vi må tage skridt til at eliminere" fænomenet.
Interviewet bringes i anledning af, at Time udnævner Bernanke til årets vigtigste person i 2009 på grund af hans håndtering af finanskrisen.
Bernanke siger, at det kan være nødvendigt at gøre uortodokse ting, når de sædvanlige remedier ikke slår til. Han forklarer, at næsten alle store finanshuse risikerede at bukke under. Derfor var det afgørende, at forbundsregeringen trådte til og tilbød at redde de koncerner, der vaklede faretruende.
Men The Fed-chefen forventer samtidig, at ledelsen i banker og andre finansvirksomheder kigger sig selv "i spejlet og beslutter, at der måske skal være mere mådehold med hensyn til, hvor meget de giver sig selv i løn, når tænker på, hvad regeringen og skatteyderne gjorde for at værne om systemet".
Time-interviewet med Ben Bernanke:
http://www.time.com/time/specials/packages/article/0,28804,1946375_1947251_1948043,00.html
onsdag den 23. december 2009
Offentligt støttede finanshuse bevarer gigantbonusser
Trods vrede i den amerikanske befolkning og klager fra præsident Barack Obama fastholder finansinstitutioner såsom Goldman Sachs og forsikringskoncernen AIG praksis med at udbetale betydelige bonusser til ledende ansatte.
Goldman Sachs fik hjælp i form af en føderal redningskrans på 10 milliarder dollar (52,1 milliarder kroner), da finanskrisen var på sit højeste i efteråret 2008. AIG var suveræn topscorer med op mod 180 milliarder dollar (939 milliarder kroner) i kontanter og lån fra forbundskassen.
Ikke desto mindre kan amerikanske medier rapportere, at Goldman Sachs allerede har afsat 16,7 milliarder dollar (87,1 milliarder kroner) i år til kompensation til betroede medarbejdere.
Magasinet Vanity Fair konstaterer i et portræt af Goldman Sachs, at finanshuset mener sig fortjent til belønningen, fordi det gør sit arbejde uhyre godt. Men udefra betragtes Goldman Sachs tillige som grådigt og farligt - en vurdering, som ikke er trængt igennem til direktionsgangene.
I AIG er størrelsesordenen med hensyn til bonusser mere beskeden. Koncernen fik også betydeligt mere offenlig støtte og kan måske ikke tage samme friheder. Her slap det tidligere i år ud, at der var udbetalt 165 millioner dollar (860 millioner kroner) til netop den afdeling, som var medskyldig i, at virksomheden risikerede at kollapse.
De forgyldte AIG-medarbejdere lovede at betale 45 millioner dollar (235 millioner kroner) tilbage, efter at de blev truet med at blive hængt ud med navns nævnelse. Men avisen Washington Post skriver, at kun cirka 19 millioner dollar (99 millioner kroner) er returneret, her hvor fristens udløb ved årsskiftet nærmer sig.
Vanity Fairs portræt af Goldman Sachs (to af finanshusets seneste fire ledere er blevet amerikansk finansminister):
http://www.vanityfair.com/business/features/2010/01/goldman-sachs-200101
Goldman Sachs fik hjælp i form af en føderal redningskrans på 10 milliarder dollar (52,1 milliarder kroner), da finanskrisen var på sit højeste i efteråret 2008. AIG var suveræn topscorer med op mod 180 milliarder dollar (939 milliarder kroner) i kontanter og lån fra forbundskassen.
Ikke desto mindre kan amerikanske medier rapportere, at Goldman Sachs allerede har afsat 16,7 milliarder dollar (87,1 milliarder kroner) i år til kompensation til betroede medarbejdere.
Magasinet Vanity Fair konstaterer i et portræt af Goldman Sachs, at finanshuset mener sig fortjent til belønningen, fordi det gør sit arbejde uhyre godt. Men udefra betragtes Goldman Sachs tillige som grådigt og farligt - en vurdering, som ikke er trængt igennem til direktionsgangene.
I AIG er størrelsesordenen med hensyn til bonusser mere beskeden. Koncernen fik også betydeligt mere offenlig støtte og kan måske ikke tage samme friheder. Her slap det tidligere i år ud, at der var udbetalt 165 millioner dollar (860 millioner kroner) til netop den afdeling, som var medskyldig i, at virksomheden risikerede at kollapse.
De forgyldte AIG-medarbejdere lovede at betale 45 millioner dollar (235 millioner kroner) tilbage, efter at de blev truet med at blive hængt ud med navns nævnelse. Men avisen Washington Post skriver, at kun cirka 19 millioner dollar (99 millioner kroner) er returneret, her hvor fristens udløb ved årsskiftet nærmer sig.
Vanity Fairs portræt af Goldman Sachs (to af finanshusets seneste fire ledere er blevet amerikansk finansminister):
http://www.vanityfair.com/business/features/2010/01/goldman-sachs-200101
tirsdag den 22. december 2009
Grønne interesser strides i Californien
Calfornien har et ambitiøst mål om at skaffe en tredjedel af strømforsyningen fra vedvarende kilder inden 2020. Men en af den amerikanske delstats egne, senator Dianne Feinstein, kommer på tværs.
Feinstein har fremlagt et lovforslag i USA's Kongres om at frede, hvad svarer til over 400.000 hektar jord i Mojave-ørkenen i Californien, fordi det er uspoleret af mennesker.
Hendes initiativ fører til et sammenstød mellem grøn natur og grøn energi. Cirka 13 projekter om solenergi og vindmølleparker i Mojave venter på myndighedernes godkendelse.
Mojave-ørkenen i Californien er ikke det eneste sted, hvor to interesser, som oftest er på samme side politisk, kommer i konflikt med hinanden.
Dagbladet Wall Street Journal beretter om projekter om vindmølleparker i Flint Hills-området i delstaten Kansas, som er kritiseret af miljøfolk, der gerne vil beskytte et af USA's sidste habitater for højt præriegræs.
Wall Street Journals artikel om "de grønne slag":
http://online.wsj.com/article/SB126144129302900923.html
Feinstein har fremlagt et lovforslag i USA's Kongres om at frede, hvad svarer til over 400.000 hektar jord i Mojave-ørkenen i Californien, fordi det er uspoleret af mennesker.
Hendes initiativ fører til et sammenstød mellem grøn natur og grøn energi. Cirka 13 projekter om solenergi og vindmølleparker i Mojave venter på myndighedernes godkendelse.
Mojave-ørkenen i Californien er ikke det eneste sted, hvor to interesser, som oftest er på samme side politisk, kommer i konflikt med hinanden.
Dagbladet Wall Street Journal beretter om projekter om vindmølleparker i Flint Hills-området i delstaten Kansas, som er kritiseret af miljøfolk, der gerne vil beskytte et af USA's sidste habitater for højt præriegræs.
Wall Street Journals artikel om "de grønne slag":
http://online.wsj.com/article/SB126144129302900923.html
Sygesikringsreform er langtfra i hus
Nu, hvor det er lykkedes Demokraterne at mønstre samtlige partimedlemmer i Senatet plus de uafhængige for en reform af sygesikringen i USA, er der udsigt til, at det udvandede forslag vedtages endeligt i dette kammer i Kongressen juleaftensdag.
Men dermed er trængslerne i spørgsmålet, som præsident Barack Obama har udpeget til sin indenrigspolitiske hjertesag ikke forbi.
For forude venter en kompliceret sammensmeltning af Senatets version af loven og den tidligere udgave fra Repræsentanternes Hus, det andet kammer.
Under de afsluttende forhandlinger i Senatet, hvor abortmodstanderen Ben Nelson fra Nebraska var blandt dem, der skulle overtales, blev der indført flere restriktioner på adgangen til sygesikring i forbindelse med abortindgreb.
Repræsentanternes Hus er generelt mere liberalt end Senatet. Men spørgsmålet er, hvor mange indrømmelser det vil give for at undgå at ryste det krævede flertal på 60 ud af 100 i Senatet - vel vidende at det er uhyre skrøbeligt.
Ganske vist accepterede et antal demokrater i Repræsentanternes Hus visse begrænsninger af brugen af føderale penge til abortindgreb som led i forsikringsordningen, men de regnede med at få dem pillet ud igen i den endelige version.
Den historiske reform, som Obama efterstræber, er ikke i hus endnu.
New York Times' beskrivelse af Demokraternes interne udfordring med hensyn til sidste etape af sygesikringsreformen:
http://www.nytimes.com/2009/12/22/health/policy/22health.html?_r=1&hp
Men dermed er trængslerne i spørgsmålet, som præsident Barack Obama har udpeget til sin indenrigspolitiske hjertesag ikke forbi.
For forude venter en kompliceret sammensmeltning af Senatets version af loven og den tidligere udgave fra Repræsentanternes Hus, det andet kammer.
Under de afsluttende forhandlinger i Senatet, hvor abortmodstanderen Ben Nelson fra Nebraska var blandt dem, der skulle overtales, blev der indført flere restriktioner på adgangen til sygesikring i forbindelse med abortindgreb.
Repræsentanternes Hus er generelt mere liberalt end Senatet. Men spørgsmålet er, hvor mange indrømmelser det vil give for at undgå at ryste det krævede flertal på 60 ud af 100 i Senatet - vel vidende at det er uhyre skrøbeligt.
Ganske vist accepterede et antal demokrater i Repræsentanternes Hus visse begrænsninger af brugen af føderale penge til abortindgreb som led i forsikringsordningen, men de regnede med at få dem pillet ud igen i den endelige version.
Den historiske reform, som Obama efterstræber, er ikke i hus endnu.
New York Times' beskrivelse af Demokraternes interne udfordring med hensyn til sidste etape af sygesikringsreformen:
http://www.nytimes.com/2009/12/22/health/policy/22health.html?_r=1&hp
mandag den 21. december 2009
Civil indsats forberedes i afghansk kulisseby i USA
Hvad der skal ligne en krigshærget afghansk by med et domhus, et fængsel og en graffiti-skamferet markedsplads er blevet indrettet i det vindblæste Midtvesten i USA.
Stedet i delstaten Indiana bruges til at uddanne det relativt lille antal amerikanere, der skal til Afghanistan for at løse civile opgaver side om side med militæret.
Da avisen New York Times var på besøg, gennemspillede de kommende udstationerede en scene, hvor de skulle bede en "afghansk dommer" om at sætte farten op i behandlingen af retssager, så der kunne blive mere albuerum i det lokale fængsel.
Ingen vil bruge betegnelsen nation building om det, som de amerikanske civilister skal udrette i Afghanistan. Det lyder af socialt arbejde og kan antyde, at USA påtager sig det fulde ansvar for, at Afghanistan kommer på fode.
Men civil genopbygning af et hærget samfund - det ligner det, konstaterer New York Times om de færdigheder, som kursisterne udstyres med.
Det civile element i den amerikanske udvidelse af engagementet i Afghanistan er stadig såre beskedent. Mens antallet af soldater øges med 30.000 mand i løbet af et halvt år, er det planen at sende yderligere 200-300 civile arbejdere til landet i samme tidsrum.
Der er i øjeblikket 1000 udstationerede amerikanske civilister i Afghanistan.
New York Times' artikel om træningen til den civile indsats:
http://www.nytimes.com/2009/12/21/world/asia/21civilian.html?hp
Stedet i delstaten Indiana bruges til at uddanne det relativt lille antal amerikanere, der skal til Afghanistan for at løse civile opgaver side om side med militæret.
Da avisen New York Times var på besøg, gennemspillede de kommende udstationerede en scene, hvor de skulle bede en "afghansk dommer" om at sætte farten op i behandlingen af retssager, så der kunne blive mere albuerum i det lokale fængsel.
Ingen vil bruge betegnelsen nation building om det, som de amerikanske civilister skal udrette i Afghanistan. Det lyder af socialt arbejde og kan antyde, at USA påtager sig det fulde ansvar for, at Afghanistan kommer på fode.
Men civil genopbygning af et hærget samfund - det ligner det, konstaterer New York Times om de færdigheder, som kursisterne udstyres med.
Det civile element i den amerikanske udvidelse af engagementet i Afghanistan er stadig såre beskedent. Mens antallet af soldater øges med 30.000 mand i løbet af et halvt år, er det planen at sende yderligere 200-300 civile arbejdere til landet i samme tidsrum.
Der er i øjeblikket 1000 udstationerede amerikanske civilister i Afghanistan.
New York Times' artikel om træningen til den civile indsats:
http://www.nytimes.com/2009/12/21/world/asia/21civilian.html?hp
Hollywood kaster sig over nordisk mytologi
Hollywood har opdaget de nordiske guder. Branchebladet Variety oplyser, at besætningen til en spillefilm baseret på nordisk mytologi er ved at være på plads. Optagelserne begynder i januar.
Senest er skuespillerinden Rene Russo hyret til at spille Frigg, mor til den hammersvingende centrale skikkelse i filmen, som har arbejdstitlen Thor.
Hovedrollen som Thor udfyldes af Chris Hemsworth, som er bedst kendt fra den australske sæbeopera Home and Away. Odin varetages af Anthony Hopkins, der således kommer til at danne filmpar med Rene Russo.
I en af de andre roller ses Natalie Portman.
Filmen handler om, hvordan guden Thor som straf bliver sat på Jorden og skal demonstrere, at han er en sand helt.
Thor er instrueret af Kenneth Branagh, som tidligere har tage brydetag med "Hamlet". Biografpremieren er sat til maj 2011.
Varietys seneste nyhed om filmen:
http://www.variety.com/article/VR1118012860.html?categoryid=13&cs=1
Senest er skuespillerinden Rene Russo hyret til at spille Frigg, mor til den hammersvingende centrale skikkelse i filmen, som har arbejdstitlen Thor.
Hovedrollen som Thor udfyldes af Chris Hemsworth, som er bedst kendt fra den australske sæbeopera Home and Away. Odin varetages af Anthony Hopkins, der således kommer til at danne filmpar med Rene Russo.
I en af de andre roller ses Natalie Portman.
Filmen handler om, hvordan guden Thor som straf bliver sat på Jorden og skal demonstrere, at han er en sand helt.
Thor er instrueret af Kenneth Branagh, som tidligere har tage brydetag med "Hamlet". Biografpremieren er sat til maj 2011.
Varietys seneste nyhed om filmen:
http://www.variety.com/article/VR1118012860.html?categoryid=13&cs=1
Sådan er USA også: En by uden kriminalitet
Nok er det ikke Det Vilde Vesten, men det er dog USA. New Salem er en mindre by på omkring 1000 sjæle i det centrale Massachusetts. Og her er der fredeligt og trygt.
Dagbladet Boston Globe skriver, at der ikke var en eneste voldsepisode i New Salem i løbet af 2008. Og når det gælder tyverier, var der ifølge forbundspolitiet FBI's tal et enkelt tilfælde samme år.
Opgørelsen for 2009 kommer snart. Tendensen til næsten nul kriminalitet ventes at holde.
- Jeg er mere bekymret for, at der kan være en bjørn i skoven, siger New Salems borgmester, Nancy Aldrich, til Boston Globe. Byen ligger i et kuperet, skovklædt område.
Artiklen i Boston Globe om New Salem:
http://www.boston.com/news/local/massachusetts/articles/2009/12/21/in_new_salem_crime_missing_from_the_everyday/
Dagbladet Boston Globe skriver, at der ikke var en eneste voldsepisode i New Salem i løbet af 2008. Og når det gælder tyverier, var der ifølge forbundspolitiet FBI's tal et enkelt tilfælde samme år.
Opgørelsen for 2009 kommer snart. Tendensen til næsten nul kriminalitet ventes at holde.
- Jeg er mere bekymret for, at der kan være en bjørn i skoven, siger New Salems borgmester, Nancy Aldrich, til Boston Globe. Byen ligger i et kuperet, skovklædt område.
Artiklen i Boston Globe om New Salem:
http://www.boston.com/news/local/massachusetts/articles/2009/12/21/in_new_salem_crime_missing_from_the_everyday/
Obama valgte køkkenvejen i København
KOMMENTAR
Da Barack Obama førte valgkamp for at blive USA's præsident, blev han med rette berømmet for sin tætte kontakt til græsrødderne. Det var folkestyre in action.
Noget er sket: Obamas optræden på klimatopmødet i København, kan kun tolkes som en snigende magtens arrogance, her hvor han har fundet sig til rette i Det Hvide Hus.
USA's leder foretrak køkkenvejen i Bella Center. I hvert fald forlyder det, at madholdet hilste på ham under topmødet, og at andre så ham i glimt.
Men Obama holdt sig væk fra repræsentanterne for den internationale offentlighed (læs: medierne). Og det til trods for, at USA er det land, som der - af gode grunde - er de skrappeste krav til i bestræbelserne på at bremse den globale opvarmning.
Obamas ikke-nærvær bragte tankerne hen på filmen "Capricorn One" fra 1977 om en fingeret amerikansk Mars-landing. Var Obama overhovedet til stede i København?
På klimatopmødets afsluttende dag blev der udsendt et videobånd af en 12 minutter lang erklæring, som den amerikanske præsident fremsatte om topmødet. Båndet blev offentliggjort med flere timers forsinkelse.
Der var tilsyneladende mulighed for at stille spørgsmål i forbindelse med erklæringen. Men de få spørgere var så vidt vides alle Hvide Hus-korrespondenter - ikke de journalister med indsigt i miljø og klima, som havde dækket topmødet.
Det var ikke kønt.
Obamas presseerklæring i forbindelse med klimatopmødet:
http://www.whitehouse.gov/the-press-office/remarks-president-during-press-availability-copenhagen
Da Barack Obama førte valgkamp for at blive USA's præsident, blev han med rette berømmet for sin tætte kontakt til græsrødderne. Det var folkestyre in action.
Noget er sket: Obamas optræden på klimatopmødet i København, kan kun tolkes som en snigende magtens arrogance, her hvor han har fundet sig til rette i Det Hvide Hus.
USA's leder foretrak køkkenvejen i Bella Center. I hvert fald forlyder det, at madholdet hilste på ham under topmødet, og at andre så ham i glimt.
Men Obama holdt sig væk fra repræsentanterne for den internationale offentlighed (læs: medierne). Og det til trods for, at USA er det land, som der - af gode grunde - er de skrappeste krav til i bestræbelserne på at bremse den globale opvarmning.
Obamas ikke-nærvær bragte tankerne hen på filmen "Capricorn One" fra 1977 om en fingeret amerikansk Mars-landing. Var Obama overhovedet til stede i København?
På klimatopmødets afsluttende dag blev der udsendt et videobånd af en 12 minutter lang erklæring, som den amerikanske præsident fremsatte om topmødet. Båndet blev offentliggjort med flere timers forsinkelse.
Der var tilsyneladende mulighed for at stille spørgsmål i forbindelse med erklæringen. Men de få spørgere var så vidt vides alle Hvide Hus-korrespondenter - ikke de journalister med indsigt i miljø og klima, som havde dækket topmødet.
Det var ikke kønt.
Obamas presseerklæring i forbindelse med klimatopmødet:
http://www.whitehouse.gov/the-press-office/remarks-president-during-press-availability-copenhagen
mandag den 14. december 2009
Google udfordrer Apple med egen mobiltelefon
Google er på vej med egne mobiltelefoner og tager dermed kampen op med Apple inden for en af de hurtigst voksende it-teknologier.
Dagbladet New York Times skriver, at Google begynder at sælge sin egen smartphone tidligt i det nye år. Mobiltelefonen er produceret af den taiwanske HTC-koncern, får berøringsskærm og er udstyret med Googles eget Android-styresystem.
Google-ansatte beretter, at telefonen er tyndere end Apples iPhone og har en skærm, som er en anelse større.
I et indlæg på TechCrunch, en blog om internetprodukter, bliver en Google-medarbejder citeret for at sige om den nye mobiltelefon, at det er "et sexet bæst. Som en iPhone på forskønnende steroider".
Google har hidtil holdt sig til software og bevæger sig med mobiltelefonen ind på det vanskelige hardware-marked.
Samtidig vender giganten op og ned på praksis i USA, hvor teleselskaber og mobiltelefonmærker typisk er knyttet sammen. Google-mobiltelefonen bliver solgt uden at være låst til en udbyder.
Prisen er stadig ukendt.
New York Times-artiklen om Google-mobiltelefonen:
http://www.nytimes.com/2009/12/14/technology/companies/14gphone.html?ref=todayspaper
Dagbladet New York Times skriver, at Google begynder at sælge sin egen smartphone tidligt i det nye år. Mobiltelefonen er produceret af den taiwanske HTC-koncern, får berøringsskærm og er udstyret med Googles eget Android-styresystem.
Google-ansatte beretter, at telefonen er tyndere end Apples iPhone og har en skærm, som er en anelse større.
I et indlæg på TechCrunch, en blog om internetprodukter, bliver en Google-medarbejder citeret for at sige om den nye mobiltelefon, at det er "et sexet bæst. Som en iPhone på forskønnende steroider".
Google har hidtil holdt sig til software og bevæger sig med mobiltelefonen ind på det vanskelige hardware-marked.
Samtidig vender giganten op og ned på praksis i USA, hvor teleselskaber og mobiltelefonmærker typisk er knyttet sammen. Google-mobiltelefonen bliver solgt uden at være låst til en udbyder.
Prisen er stadig ukendt.
New York Times-artiklen om Google-mobiltelefonen:
http://www.nytimes.com/2009/12/14/technology/companies/14gphone.html?ref=todayspaper
Obamas energiminister kritiseres for mangel på vision
- Patetisk!
Den britiske journalist og miljøaktivist George Monbiot er langtfra imponeret over den amerikanske energiminister, Steven Chus, vision for en mere klimavenlig verden.
Monbiot skriver i sin ugentlige klumme i det britiske dagblad The Guardian, at Chu i en tale i København i forbindelse med klimatopmødet fremhæver USA's teknologiske landvindinger på energiområdet, der er forældede.
Monbiot mener, at Nobelprismodtageren Chu er fanget i en tidslomme, når han kommer med eksempler, som ikke tilhører spydspidsen inden for tekn0logi eller inden for politisk styring.
- Hvordan kan det være, at mens resten af den udviklede verden bevæger sig videre, ligner det (USA, red.) pludselig et minde om Sovjetunionen med beskidte, ineffektive industrivirksomheder, enorme, åbne kulminer og biler og udstyr, der hører hjemme i 1950'erne? spøger Monbiot.
Han har også svaret, nemlig nyere amerikanske regeringers frygt for at blande sig i det frie marked.
Monbiots klumme i The Guardian:
http://www.guardian.co.uk/environment/georgemonbiot/2009/dec/14/us-technological-race-climate-change
Den britiske journalist og miljøaktivist George Monbiot er langtfra imponeret over den amerikanske energiminister, Steven Chus, vision for en mere klimavenlig verden.
Monbiot skriver i sin ugentlige klumme i det britiske dagblad The Guardian, at Chu i en tale i København i forbindelse med klimatopmødet fremhæver USA's teknologiske landvindinger på energiområdet, der er forældede.
Monbiot mener, at Nobelprismodtageren Chu er fanget i en tidslomme, når han kommer med eksempler, som ikke tilhører spydspidsen inden for tekn0logi eller inden for politisk styring.
- Hvordan kan det være, at mens resten af den udviklede verden bevæger sig videre, ligner det (USA, red.) pludselig et minde om Sovjetunionen med beskidte, ineffektive industrivirksomheder, enorme, åbne kulminer og biler og udstyr, der hører hjemme i 1950'erne? spøger Monbiot.
Han har også svaret, nemlig nyere amerikanske regeringers frygt for at blande sig i det frie marked.
Monbiots klumme i The Guardian:
http://www.guardian.co.uk/environment/georgemonbiot/2009/dec/14/us-technological-race-climate-change
I virkeligheden scorer Big Business på Obamas politik
Republikanerne fra oppositionen i USA raser over, at præsident Barack Obama øger det offentlige rolles i landets økonomi.I virkeligheden burde de være taknemmelige, fordi Obamas økonomiske politik er til fordel for de store erhvervsvirksomheder.
Sådan lyder konklusionen i en ny bog, Obamanomics, som er forfattet af Timothy Carney.
Carney siger i et interview med nyhedsmagasinet U.S.News Weekly, at Obama-regeringens regulering, skatter og føderale udgiftspolitik i sidste ende gavner erhvervslivet.
Han fremhæver General Electric, Goldman Sachs og sundhedsindustrien som vindere på grund af Obamas ekspansive økonomiske politik.
- Den udbredte antagelse er, at big business ønsker at være i fred, men jeg dokumenterer, at i mange tilfælde, måske halvdelen af tiden, er det simpelthen ikke tilfældet, siger Timothy Carney.
Bogen har undertitlen Hvordan Barack Obama blanker dig af og beriger sine Wall Street-venner, virksomhedslobbyister og fagforeningsbosser, og den er udkommet på forlaget Regnery.
U.S. News & World Reports hjemmeside:
torsdag den 10. december 2009
USA's største CO2-udleder vil rense luften
USA's største udleder af CO2, American Electric Power Co. (AEP), skønner, at det vil være i stand til at eliminere alt udslip fra de kulfyrede kraftværker inden 2025.
AEP's direktør, Mike Morris, siger i et interview med det amerikanske finansdagblad Wall Street Journal, at koncernens foreløbige erfariring med opfangning og deponering af CO2 går over al forventning. Eksperimenterne finder sted på Mountaineer-kraftværket i West Virginia.
Morris mener, at AEP formentlig kan installere avanceret udstyr til at opfange CO2 på tre fjerdedele af kraftværkerne. Resten af værkerne skal nedlægges. Han siger, at det bliver dyrt, men at omkostningerne ikke er uoverskuelige.
Nyheden fra AEP kommer umiddelbart efter, at den amerikanske miljøstyrelse (EPA) har fastslået, at CO2 er sundhedsskadeligt i henhold til den eksisterende lov om luftforurening i USA. EPA tager derfor skridt til indgreb mod landets største forurenere.
Wall Street Journals interview med AEP-direktøren:
http://online.wsj.com/article/SB126032092489782773.html
AEP's direktør, Mike Morris, siger i et interview med det amerikanske finansdagblad Wall Street Journal, at koncernens foreløbige erfariring med opfangning og deponering af CO2 går over al forventning. Eksperimenterne finder sted på Mountaineer-kraftværket i West Virginia.
Morris mener, at AEP formentlig kan installere avanceret udstyr til at opfange CO2 på tre fjerdedele af kraftværkerne. Resten af værkerne skal nedlægges. Han siger, at det bliver dyrt, men at omkostningerne ikke er uoverskuelige.
Nyheden fra AEP kommer umiddelbart efter, at den amerikanske miljøstyrelse (EPA) har fastslået, at CO2 er sundhedsskadeligt i henhold til den eksisterende lov om luftforurening i USA. EPA tager derfor skridt til indgreb mod landets største forurenere.
Wall Street Journals interview med AEP-direktøren:
http://online.wsj.com/article/SB126032092489782773.html
Apple på vej med elektronisk læseplade
Apple menes at være klar med en e-reader, en elektronisk læseplade, i marts-april 2010. Rygterne har længe svirret om denne såkaldte iPad, men nu kommer der nye detaljer fra it-guruen Yair Reiner. Det fremgår af det amerikanske erhvervsmagasin Fortunes hjemmeside.
Ifølge Reiner får den elektroniske læseplade en lcd-berøringsskærm på lidt over 10 tommer.
Apple skal have indledt forhandlinger med store bogforlag om at gøre deres bøger tilgængelige på den nye iPad. Den rapporterede deal lyder på 30 procent til Apple og 70 procent til forlaget, som ydermere ikke er bundet til kun at indgå aftaler med Apple.
Hvis Reiners oplysninger er rigtige, forekommer Apple som et mere favorabelt alternativ end internetboghandlen Amazons tilbud til forlagene: Her er den økonomiske model fifty-fifty, og hvert forlag er i en aftale bundet til Amazon og til koncernens elektroniske læseplade, Kindle.
Apple regner med en massiv efterspørgsel på iPad, som bliver fremstillet i Kina. Ifølge Yair Reiner er produktionskapaciteten på en million læseplader om måneden.
Fortunes omtale af Reiners oplysninger om Apples elektroniske læseplade:
http://brainstormtech.blogs.fortune.cnn.com/2009/12/09/apple-tablet-set-for-spring-launch/
Ifølge Reiner får den elektroniske læseplade en lcd-berøringsskærm på lidt over 10 tommer.
Apple skal have indledt forhandlinger med store bogforlag om at gøre deres bøger tilgængelige på den nye iPad. Den rapporterede deal lyder på 30 procent til Apple og 70 procent til forlaget, som ydermere ikke er bundet til kun at indgå aftaler med Apple.
Hvis Reiners oplysninger er rigtige, forekommer Apple som et mere favorabelt alternativ end internetboghandlen Amazons tilbud til forlagene: Her er den økonomiske model fifty-fifty, og hvert forlag er i en aftale bundet til Amazon og til koncernens elektroniske læseplade, Kindle.
Apple regner med en massiv efterspørgsel på iPad, som bliver fremstillet i Kina. Ifølge Yair Reiner er produktionskapaciteten på en million læseplader om måneden.
Fortunes omtale af Reiners oplysninger om Apples elektroniske læseplade:
http://brainstormtech.blogs.fortune.cnn.com/2009/12/09/apple-tablet-set-for-spring-launch/
Californien viser grøn vej til jobskabelse
Californien har længe været kendt som USA's grønneste delstat. Der er tilmed penge i det miljørigtige image. En ny undersøgelse dokumenterer, at antallet af arbejdspladser i den såkaldt grønne økonomi steg med 36 procent fra 1995 til 2008.
Det er en markant større jobvækst end den generelle opgang i Californien på 13 procent.
Undersøgelsen er udarbejdet af analysefirmaet Collaborative Economics, som har hjemme i Silicon Valley.
Dagbladet USA Today skriver, at tallene antyder, hvad resten af den amerikanske økonomi kan vente sig, når præsident Barack Obamas prioritering af vedvarende energi og andre former for miljøinvesteringer slår igennem rundt om i landet.
Collaborative Economics' direktør, Doug Henton, vurderer, at delstatens politik om at opmuntre til en mere effektiv udnyttelse af energi og udbredelse af blandt andet solenergi er med til at forklare de fornemme californiske beskæftigelsestal.
Artiklen i USA Today:
http://www.usatoday.com/money/industries/environment/2009-12-09-california-leads-green-jobs_N.htm
Det er en markant større jobvækst end den generelle opgang i Californien på 13 procent.
Undersøgelsen er udarbejdet af analysefirmaet Collaborative Economics, som har hjemme i Silicon Valley.
Dagbladet USA Today skriver, at tallene antyder, hvad resten af den amerikanske økonomi kan vente sig, når præsident Barack Obamas prioritering af vedvarende energi og andre former for miljøinvesteringer slår igennem rundt om i landet.
Collaborative Economics' direktør, Doug Henton, vurderer, at delstatens politik om at opmuntre til en mere effektiv udnyttelse af energi og udbredelse af blandt andet solenergi er med til at forklare de fornemme californiske beskæftigelsestal.
Artiklen i USA Today:
http://www.usatoday.com/money/industries/environment/2009-12-09-california-leads-green-jobs_N.htm
tirsdag den 8. december 2009
USA's miljøstyrelse syltede CO2-beslutning
Kritikere har fluks undret sig offentligt over, at det amerikanske miljøstyrelse (EPA) under præsident Barack Obamas regering fastslår, at CO2 og andre drivhusgasser bidrager til luftforureningen og er sundhedsskadelige.
Meldingen kom på selvsamme dag, som FN's klimatopmøde åbnede i København.
Men dagbladet Los Angeles Times konstaterer i en ledende artikel, at det tværtimod har taget EPA urimeligt lang tid at nå frem til en afgørelse.
Avisen minder om, at USA's højesteret allerede i 2007 fastslog, at drivhusgasser er forurenende stoffer, som er omfattet af den eksisterende lov om luftforurening, Clean Air Act.
Men præsident George W. Bushs regering forholdt sig passivt de resterende halvandet år af embedsperioden. Først efter Obamas tiltrædelse i år, hvor EPA's top blev skiftet ud, er der kommet skred i gennemgangen af data og det jurisiske aspekt.
Los Angeles Times glæder sig over, at Obama - i kraft af EPA's bekendtgørelse - har noget at tage med sig til København. EPA koncentrerer sig dog kun om de største forurenere i første omgang. Først til marts kommer der retningslinjer for olieraffinaderier og kulfyrede kraftværker.
Avisen glæder sig over, at EPA med beslutningen lægger pres på Senatet for at komme videre med forslaget om en klimalov, som lægger låg over USA's CO2-udslip. Hidtil har kun Repræsentanternes Hus vedtaget en lov på området.
Los Angeles Times' ledende artikel:
http://www.latimes.com/news/opinion/editorials/la-ed-epa8-2009dec08,0,7958836,print.story
Meldingen kom på selvsamme dag, som FN's klimatopmøde åbnede i København.
Men dagbladet Los Angeles Times konstaterer i en ledende artikel, at det tværtimod har taget EPA urimeligt lang tid at nå frem til en afgørelse.
Avisen minder om, at USA's højesteret allerede i 2007 fastslog, at drivhusgasser er forurenende stoffer, som er omfattet af den eksisterende lov om luftforurening, Clean Air Act.
Men præsident George W. Bushs regering forholdt sig passivt de resterende halvandet år af embedsperioden. Først efter Obamas tiltrædelse i år, hvor EPA's top blev skiftet ud, er der kommet skred i gennemgangen af data og det jurisiske aspekt.
Los Angeles Times glæder sig over, at Obama - i kraft af EPA's bekendtgørelse - har noget at tage med sig til København. EPA koncentrerer sig dog kun om de største forurenere i første omgang. Først til marts kommer der retningslinjer for olieraffinaderier og kulfyrede kraftværker.
Avisen glæder sig over, at EPA med beslutningen lægger pres på Senatet for at komme videre med forslaget om en klimalov, som lægger låg over USA's CO2-udslip. Hidtil har kun Repræsentanternes Hus vedtaget en lov på området.
Los Angeles Times' ledende artikel:
http://www.latimes.com/news/opinion/editorials/la-ed-epa8-2009dec08,0,7958836,print.story
Næppe fred uden udvikling i Afghanistan
KOMMENTAR
Det er indlysende, at det ikke er muligt at skabe udvikling i Afghanistan, uden at der er "arbejdsro". USA's præsident, Barack Obama, sætter massivt ind på en hurtig isolering af den hårde kerne i Taliban ved at øge antallet af amerikanske soldater fra 68.000 til næsten 100.000 i løbet af blot et halvt år. Hertil kommer mindre bidrag fra andre Nato-lande.
Men militær magt gør det ikke alene. Hvis USA og andre andre internationale styrker skal vinde Taliban-medløbere samt andre afghanere, som har forståelig modvilje over for fremmede soldaters tilstedeværelse, over på deres side, er de nødt til at give håb om en bedre hverdag - foruden øget sikkerhed.
Tryghed består af begge aspekter.
Obama, som valgte at præsentere sin reviderede Afghanistan-strategi på et militærakademi, nemlig West Point, kom ind på spørgsmålet om behovet for udvikling i Afghanistan. Han lovede en optrappet indsats, som fornuftigvis er fokuseret på lokal udvikling. Præsident Hamid Karzais regering er alt for sværtet af korruption til, at den kan betros ekstra dollar.
Det giver også mening, at landbrugsudvikling får topprioritet.
Men spørgsmålet er, om der fra amerikansk side bliver afsat tilstrækkeligt mange ressourcer i den nye plan til at forbedre afghanernes "bread and butter"-vilkår. Obama lod i talen forstå, at hans hovedmål er at "forstyrre, opløse og besejre al-Qaeda". Det er jo noget andet. Han bebudede også, at den militære tilbagetrækning begynder midt i 2011.
Måske kan afghansk hær og politi sørge for sikkerheden til den tid. Men kan det afghanske samfund stå på egne ben socialt og økonomisk? Afghanistan ligger i det seneste FN-udviklingsindeks på plads nummer 181.
Der er 182 lande i verden med i Indekset for Menneskelig Udvikling, som FN's Udviklingsprogram udarbejder hvert år.
Obamas Afghanistan-tale på West Point:
http://www.whitehouse.gov/the-press-office/remarks-president-address-nation-way-forward-afghanistan-and-pakistan
Det er indlysende, at det ikke er muligt at skabe udvikling i Afghanistan, uden at der er "arbejdsro". USA's præsident, Barack Obama, sætter massivt ind på en hurtig isolering af den hårde kerne i Taliban ved at øge antallet af amerikanske soldater fra 68.000 til næsten 100.000 i løbet af blot et halvt år. Hertil kommer mindre bidrag fra andre Nato-lande.
Men militær magt gør det ikke alene. Hvis USA og andre andre internationale styrker skal vinde Taliban-medløbere samt andre afghanere, som har forståelig modvilje over for fremmede soldaters tilstedeværelse, over på deres side, er de nødt til at give håb om en bedre hverdag - foruden øget sikkerhed.
Tryghed består af begge aspekter.
Obama, som valgte at præsentere sin reviderede Afghanistan-strategi på et militærakademi, nemlig West Point, kom ind på spørgsmålet om behovet for udvikling i Afghanistan. Han lovede en optrappet indsats, som fornuftigvis er fokuseret på lokal udvikling. Præsident Hamid Karzais regering er alt for sværtet af korruption til, at den kan betros ekstra dollar.
Det giver også mening, at landbrugsudvikling får topprioritet.
Men spørgsmålet er, om der fra amerikansk side bliver afsat tilstrækkeligt mange ressourcer i den nye plan til at forbedre afghanernes "bread and butter"-vilkår. Obama lod i talen forstå, at hans hovedmål er at "forstyrre, opløse og besejre al-Qaeda". Det er jo noget andet. Han bebudede også, at den militære tilbagetrækning begynder midt i 2011.
Måske kan afghansk hær og politi sørge for sikkerheden til den tid. Men kan det afghanske samfund stå på egne ben socialt og økonomisk? Afghanistan ligger i det seneste FN-udviklingsindeks på plads nummer 181.
Der er 182 lande i verden med i Indekset for Menneskelig Udvikling, som FN's Udviklingsprogram udarbejder hvert år.
Obamas Afghanistan-tale på West Point:
http://www.whitehouse.gov/the-press-office/remarks-president-address-nation-way-forward-afghanistan-and-pakistan
torsdag den 3. december 2009
Behov for kulturkamp hos General Motors
Fritz Henderson og Rick Wagoner er opfostret hos den amerikanske bilgigant General Motors (GM). Begge endte som direktør. Og begge blev fyret. Henderson fik kun ni måneder i førersædet.
Paul Ingrassia skriver i en kommentar i det amerikanske finansdagblad Wall Street Journal, at tilfældet Henderson og Wagoner afspejler et kulturelt problem hos GM - nemlig at der har været en stærk modvilje til at hente fremmede ind og placere dem i koncernens top.
Konsekvensen har været en overdreven optimisme om GM's egen formåen og en manglende realisme om konkurrencen på bilmarkedet. Derfor kan bilgiganten nu kun holde sig oppe takket være støttehjul i form af den massive støtte fra forbundsregeringen.
Wall Street Journal-kommentaren:
http://online.wsj.com/article/SB10001424052748704107104574571731319349524.html
Paul Ingrassia skriver i en kommentar i det amerikanske finansdagblad Wall Street Journal, at tilfældet Henderson og Wagoner afspejler et kulturelt problem hos GM - nemlig at der har været en stærk modvilje til at hente fremmede ind og placere dem i koncernens top.
Konsekvensen har været en overdreven optimisme om GM's egen formåen og en manglende realisme om konkurrencen på bilmarkedet. Derfor kan bilgiganten nu kun holde sig oppe takket være støttehjul i form af den massive støtte fra forbundsregeringen.
Wall Street Journal-kommentaren:
http://online.wsj.com/article/SB10001424052748704107104574571731319349524.html
New York-professor forudså finanskrisen
Økonomen Prakash Loungani fra New York University blev mødt af hovedrysten, da han tilbage i 2006 advarede om, at boligmarkedet var en boble, som ville briste, og at det finansielle system efterfølgende ville vakle.
Han blev kaldt dommedagsprofet.
Men udviklingen har vist, at Loungani havde ret i sin forudsigelse. Han indtager nu plads nummer fire på magasinet Foreign Policys første liste over verdens 100 førende globale tænkere.
I øvrigt: Prakash Loungani siger, at der kun lige er begyndt at gå hul på finansboblerne - for der er mange af dem.
Er er der nogen, der lytter til ham denne gang?
Foreign Policys top 100-liste:
http://www.foreignpolicy.com/articles/2009/11/30/the_fp_top_100_global_thinkers
Han blev kaldt dommedagsprofet.
Men udviklingen har vist, at Loungani havde ret i sin forudsigelse. Han indtager nu plads nummer fire på magasinet Foreign Policys første liste over verdens 100 førende globale tænkere.
I øvrigt: Prakash Loungani siger, at der kun lige er begyndt at gå hul på finansboblerne - for der er mange af dem.
Er er der nogen, der lytter til ham denne gang?
Foreign Policys top 100-liste:
http://www.foreignpolicy.com/articles/2009/11/30/the_fp_top_100_global_thinkers
torsdag den 26. november 2009
USA satser massivt på forskning i energi
USA's forsøg på at gøre sig mindre afhængig af importeret olie og på samme tid begrænse CO2-udledningen fører til en massiv offentlig satsning på forskning i energi.
Præsident Barack Obamas regering står klar med føderal støtte til energiforskning til mange milliarder dollar, skriver avisen Wall Street Journal.
Regeringens fremstød puster nyt liv i op mod en snes forskningscentre rundt om i landet. Institutionerne går fra mange år med uændrede budgetter til en solid finansiering, som skal sætte dem i stand til at producere mere energivenlige biler og udvikle teknikker til at mindske udslippet af CO2 og andre drivhusgasser.
Obama-regeringen øger bidraget til føderalt støttet energiforskning med 18 procent i indeværende finansår, hvilket giver mulighed for at skabe 1400 nye forskerstillinger. Desuden bliver der etableret flere hundrede andre arbejdspladser inden for naturvidenskab som følge af den tidligere gigantiske økonomiske hjælpepakke fra forbundsregeringen.
Wall Street Journal sammenligner i skala fremstødet med Manhattan-projektet, som under Anden Verdenskrig havde til formål at udvikle verdens første atombombe.
Wall Street Journals artikel:
http://online.wsj.com/article/SB125910876247663245.html
Præsident Barack Obamas regering står klar med føderal støtte til energiforskning til mange milliarder dollar, skriver avisen Wall Street Journal.
Regeringens fremstød puster nyt liv i op mod en snes forskningscentre rundt om i landet. Institutionerne går fra mange år med uændrede budgetter til en solid finansiering, som skal sætte dem i stand til at producere mere energivenlige biler og udvikle teknikker til at mindske udslippet af CO2 og andre drivhusgasser.
Obama-regeringen øger bidraget til føderalt støttet energiforskning med 18 procent i indeværende finansår, hvilket giver mulighed for at skabe 1400 nye forskerstillinger. Desuden bliver der etableret flere hundrede andre arbejdspladser inden for naturvidenskab som følge af den tidligere gigantiske økonomiske hjælpepakke fra forbundsregeringen.
Wall Street Journal sammenligner i skala fremstødet med Manhattan-projektet, som under Anden Verdenskrig havde til formål at udvikle verdens første atombombe.
Wall Street Journals artikel:
http://online.wsj.com/article/SB125910876247663245.html
søndag den 22. november 2009
Innovation: USA's forspring skrumper
USA er klart førende i verden, når det gælder innovation inden for teknologi og det biovidenskabelige felt.
Men det amerikanske forspring til resten af verden er mindre, end det almindeligvis antages. Det påpeger nyhedsmagasinet Newsweeks internationale redaktør, Fareed Zakaria, i en analyse i bladet.
Zakaria anfører i artiklen "Is America Losing Its Mojo?", at Europa og Asien gennem lovgivning og offentlig støtte forbedrer vilkårene for innovation, mens USA står stille.
Den amerikanske stagnation er mest tydelig inden for energi, hvor politikerne i Washington - og i særdeleshed præsidenten - ignorerede området i dette årti. Zakaria nævner, hvordan andre lande er næsten oppe på siden af USA med hensyn til vindkraft, solenergi og produktion af batterier.
Der er risiko for en negativ spiral, tilføjer Fareed Zakaria: De andres opstigning svækker USA's tiltrækningskraft på de bedste og kløgtigste hjerne fra resten af verden.
Fareed Zakarias artikel i Newsweek:
http://www.newsweek.com/id/222836/output/
Men det amerikanske forspring til resten af verden er mindre, end det almindeligvis antages. Det påpeger nyhedsmagasinet Newsweeks internationale redaktør, Fareed Zakaria, i en analyse i bladet.
Zakaria anfører i artiklen "Is America Losing Its Mojo?", at Europa og Asien gennem lovgivning og offentlig støtte forbedrer vilkårene for innovation, mens USA står stille.
Den amerikanske stagnation er mest tydelig inden for energi, hvor politikerne i Washington - og i særdeleshed præsidenten - ignorerede området i dette årti. Zakaria nævner, hvordan andre lande er næsten oppe på siden af USA med hensyn til vindkraft, solenergi og produktion af batterier.
Der er risiko for en negativ spiral, tilføjer Fareed Zakaria: De andres opstigning svækker USA's tiltrækningskraft på de bedste og kløgtigste hjerne fra resten af verden.
Fareed Zakarias artikel i Newsweek:
http://www.newsweek.com/id/222836/output/
Vin fra Washington kåret til årets bedste
Den er fra Washington - ikke USA's regeringshovedstad, men delstaten i landets nordvestlige hjørne.
Fagtidsskriftet Wine Spectator har kåret en Cabernet Sauvignon-vin fra Columbia Crest i Washington State til årets vin 2009.
Vinen er en Cabernet Sauvignon Columbia Valley Reserve 2005. Den har en pris pr. flaske, som er inden for økonomisk rækkevidde for de fleste. Nemlig 27 dollar.
Columbia Crest er en del af Ste. Michelle Wine Estates, som står for over halvdelen af den, der fremstilles i Washington. Vingården er repræsenteret med 14 vine på Wine Spectators top 100 i år.
Cabernet Sauvignon Reserve er udviklet af ønologen Ray Einberger, som har arbejdet hos Château Mouton-Rothschild samt Opus One i Napa Valley.
Columbia Crests hjemmeside:
Muhammad Ali kommer på scenen
Muhammad Ali har for længst forladt bokseringen, men nu bliver der mulighed for at genopleve ham på et af USA's mest anerkendte teatre.
Dog dukker Mr. Ali himself, som jo ellers er en glimrende skuespiller, ikke op på scenen i McCarter Theatre Center i Princeton, New Jersey.
Stykket "Fetch Clay, Make Man" handler om den fase i Alis liv, da han slog igennem - så at sige - som professionel verdensmester i sværvægt midt i 1960'erne og stadig var kendt som Cassius Clay. Hans person spilles af Evan Parke.
Handlingen er centreret om den daværende Clays venskab med skuespilleren Lincoln Perry, der anvendte Stepin Fechit som kunstnernavn. Begge gjorde sig erfaringer med at lægge én identitet fra sig og påtage sig en ny.
Perry/Fechit spilles af Ben Vereen. Stykket er skrevet af dramatikeren, skuespilleren og rapperen Will Power, og det instrueres af den Tony-prisbelønnede Des McAnuff.
"Fetch Clay, Make Man" får premiere den 15. januar.
McCarter Theatre Centers foromtale af stykket:
http://www.mccarter.org/ticketoffice/eventdetail.aspx?page_id=7&event_id=4716
Dog dukker Mr. Ali himself, som jo ellers er en glimrende skuespiller, ikke op på scenen i McCarter Theatre Center i Princeton, New Jersey.
Stykket "Fetch Clay, Make Man" handler om den fase i Alis liv, da han slog igennem - så at sige - som professionel verdensmester i sværvægt midt i 1960'erne og stadig var kendt som Cassius Clay. Hans person spilles af Evan Parke.
Handlingen er centreret om den daværende Clays venskab med skuespilleren Lincoln Perry, der anvendte Stepin Fechit som kunstnernavn. Begge gjorde sig erfaringer med at lægge én identitet fra sig og påtage sig en ny.
Perry/Fechit spilles af Ben Vereen. Stykket er skrevet af dramatikeren, skuespilleren og rapperen Will Power, og det instrueres af den Tony-prisbelønnede Des McAnuff.
"Fetch Clay, Make Man" får premiere den 15. januar.
McCarter Theatre Centers foromtale af stykket:
http://www.mccarter.org/ticketoffice/eventdetail.aspx?page_id=7&event_id=4716
lørdag den 21. november 2009
Hæmningsløs populist
KOMMENTAR
Så er hun der igen - den selvbestaltede "pitbull terrier med læbestift", Sarah Palin.
Palin er på rundtur i USA for at promovere sin erindringsbog, "Going Rogue", om det mislykkede forsøg på at blive vicepræsident som makker for John McCain.
Men når hun lader sig hylde af tusinder af amerikanere, som forsøger at komme i nærkontakt med hende, og når hun villigt stiller op til stribevis af prominente tv-interviews, handler det om mere end bogen.
Palin afprøver, om der er basis for at gøre et nyt forsøg på at komme i Det Hvide Hus. Denne gang som præsident.
Hun er såre bevidst om, at hendes Republikanske Parti stadig slikker sårene efter nederlaget til Barack Obama og Demokraterne ved valget i fjor. Partiet mangler folk med bid. Bortset - altså - fra hende.
Sarah Palin har evnen til at begejstre. Hun, som er privilegeret og mangemillionær og selv spiller magtens spil, er uden hæmninger i sin portrættering af sig selv som en kvinde af folket, en jordnær politiker, som kender og forstår hverdagens trængsler. På klassisk populistisk vis langer hun ud efter eliten og smagsdommerne uden at indlemme sig selv i denne gruppe.
Hendes "book tour" går netop til delstater, som svinger mellem de to store partier ved valgene og kan være udslagsgivende. Op til weekenden var Ohio destination.
Hvis Palin beviser, at hun har græsrødderne på sin side disse steder, bliver en modvillig partitop måske tvunget til at acceptere hende som kølerfigur, selv om den tvivler på, at han hun har fagligheden til at stå en præsidentvalgkamp igennem.
Videoklip fra dagbladet Columbus Dispatch af Sarah Palins besøg i Columbus, Ohio:
http://www.dispatch.com/live/content/multimedia/video/hd_video.html?playerId=dispatchlargecustom&referralObject=11777476
Så er hun der igen - den selvbestaltede "pitbull terrier med læbestift", Sarah Palin.
Palin er på rundtur i USA for at promovere sin erindringsbog, "Going Rogue", om det mislykkede forsøg på at blive vicepræsident som makker for John McCain.
Men når hun lader sig hylde af tusinder af amerikanere, som forsøger at komme i nærkontakt med hende, og når hun villigt stiller op til stribevis af prominente tv-interviews, handler det om mere end bogen.
Palin afprøver, om der er basis for at gøre et nyt forsøg på at komme i Det Hvide Hus. Denne gang som præsident.
Hun er såre bevidst om, at hendes Republikanske Parti stadig slikker sårene efter nederlaget til Barack Obama og Demokraterne ved valget i fjor. Partiet mangler folk med bid. Bortset - altså - fra hende.
Sarah Palin har evnen til at begejstre. Hun, som er privilegeret og mangemillionær og selv spiller magtens spil, er uden hæmninger i sin portrættering af sig selv som en kvinde af folket, en jordnær politiker, som kender og forstår hverdagens trængsler. På klassisk populistisk vis langer hun ud efter eliten og smagsdommerne uden at indlemme sig selv i denne gruppe.
Hendes "book tour" går netop til delstater, som svinger mellem de to store partier ved valgene og kan være udslagsgivende. Op til weekenden var Ohio destination.
Hvis Palin beviser, at hun har græsrødderne på sin side disse steder, bliver en modvillig partitop måske tvunget til at acceptere hende som kølerfigur, selv om den tvivler på, at han hun har fagligheden til at stå en præsidentvalgkamp igennem.
Videoklip fra dagbladet Columbus Dispatch af Sarah Palins besøg i Columbus, Ohio:
http://www.dispatch.com/live/content/multimedia/video/hd_video.html?playerId=dispatchlargecustom&referralObject=11777476
onsdag den 18. november 2009
Fejret Patriots-træner begår mega-bommert
Der resterede to minutter og otte sekunder af kampen.
New England Patriots havde en føring på seks point, nemlig 34-28, over Indianapolis Colts på Lucas Oil-stadion i kampen, der indgik i "årtiets rivalisering".
The Brady Bunch stod med en fjerde down og to yards igen.
Altid en vanskelig situation i amerikansk fodbold, når uret tikker ned mod afgørelsen.
Patriots' træner, Bill Belichick, der omtales som den måske mest intelligente i NFL-ligaen, besluttede at tage chancen. Altså at Tom Brady og hans hold skulle satse på at nå frem til en første down.
Dette ville være forståeligt under mange andre omstændigheder. Men Patriots stod på 28 yard-linjen. På egen 28 yard-linje.
Ingen fattede Belichicks direktiv om ikke at punte og så håbe på at afskære Colts fra et drive, der kunne føre til touchdown.
- Vi troede, at vi kunne vinde kampen, forklarede Belichick bagefter en måbende presse.
Som det udviklede sig, mislykkedes det for Patriots at avancere de krævede to yards. Holdet måtte overdrage bolden til Peyton Manning, som i løbet af fire nemme spil førte Colts til scoring, så holdet med et ekstra point på field goal overhalede gæsterne. Slutcifre: 35-34 til Colts.
Tabet er langt, langt større end den lille, negative margin: Patriots må nu vinke farvel til konference-titlen. Holdet går formentlig også glip af en friweekend i slutspillet.
I en klumme i dagbladet Boston Globe er Dan Shaughnessy skånselsløs i sin kritik af Bill Belichick, som tidligere i dette årti har sikret Patriots tre Super Bowl-titler.
- Klogere end hvad der var bedst for ham selv denne gang. Han begik hybris-synden, konstaterer Shaughnessy.
- Denne her bliver hængende et stykke tid - måske ind i vinteren. Det var et frygteligt tab. Det ændrer alt. Og Belichick får skylden.
De sidste minutter af Indiana Colts-New England Patriots-kampen:
http://www.youtube.com/watch?v=oFuVuVcOHuw
New England Patriots havde en føring på seks point, nemlig 34-28, over Indianapolis Colts på Lucas Oil-stadion i kampen, der indgik i "årtiets rivalisering".
The Brady Bunch stod med en fjerde down og to yards igen.
Altid en vanskelig situation i amerikansk fodbold, når uret tikker ned mod afgørelsen.
Patriots' træner, Bill Belichick, der omtales som den måske mest intelligente i NFL-ligaen, besluttede at tage chancen. Altså at Tom Brady og hans hold skulle satse på at nå frem til en første down.
Dette ville være forståeligt under mange andre omstændigheder. Men Patriots stod på 28 yard-linjen. På egen 28 yard-linje.
Ingen fattede Belichicks direktiv om ikke at punte og så håbe på at afskære Colts fra et drive, der kunne føre til touchdown.
- Vi troede, at vi kunne vinde kampen, forklarede Belichick bagefter en måbende presse.
Som det udviklede sig, mislykkedes det for Patriots at avancere de krævede to yards. Holdet måtte overdrage bolden til Peyton Manning, som i løbet af fire nemme spil førte Colts til scoring, så holdet med et ekstra point på field goal overhalede gæsterne. Slutcifre: 35-34 til Colts.
Tabet er langt, langt større end den lille, negative margin: Patriots må nu vinke farvel til konference-titlen. Holdet går formentlig også glip af en friweekend i slutspillet.
I en klumme i dagbladet Boston Globe er Dan Shaughnessy skånselsløs i sin kritik af Bill Belichick, som tidligere i dette årti har sikret Patriots tre Super Bowl-titler.
- Klogere end hvad der var bedst for ham selv denne gang. Han begik hybris-synden, konstaterer Shaughnessy.
- Denne her bliver hængende et stykke tid - måske ind i vinteren. Det var et frygteligt tab. Det ændrer alt. Og Belichick får skylden.
De sidste minutter af Indiana Colts-New England Patriots-kampen:
http://www.youtube.com/watch?v=oFuVuVcOHuw
Kina skaber solenergi i USA
Arizona ligger i det såkaldte solbælte i USA, hvor der - som navnet antyder - skulle være ekstraordinære muligheder for at udnytte solens stråler.Men mens mange amerikanske virksomheder tøver, rykker Kina ind. Suntech Power, Kinas største producent af solpaneler, bekendtgør, at koncernen vil anlægge dens første fabrik i USA. Og det bliver i omegnen af Phoenix i delstaten Arizona.
Fabrikken stiler efter at indlede produktion i anden halvdel af 2010. Selve solcellerne bliver indskibet fra Kina.
Suntech Power anslår, at det allerede har nær 13 procent af markedet for solenergi i USA. Koncernen satser på at komme op på 20 procent i løbet af det kommende år.
Ironisk nok er det med amerikansk støtte, at Suntech Power etablerer en base i Arizona. Delstaten åbnede tidligere i år for skattebegunstigelser til firmaer, som etablerer sig inden for vedvarende energi. Der bliver også lokket med en nedsættelse af ejendomsskatten, hvis investeringen er tilstrækkelig stor.
Delstatsmyndighederne kan i ordningen ikke skelne mellem, om det er en amerikansk investor eller en anden. For eksempel en anden fra USA's måske største globale rival.
Pressemeddelsen fra Suntech Power om fabrikken i Arizona:
http://phx.corporate-ir.net/phoenix.zhtml?c=192654&p=irol-newsArticle&ID=1355511&highlight=
tirsdag den 17. november 2009
Placeringen af 11. september-retssag i New York
KOMMENTAR
Det bliver til noget med en retssag mod hovedmistænkte for terrorangrebene i USA den 11. september 2001.
Og processen kommer ikke til at finde sted i fangelejren på Guantánamo-basen, som præsident George W. Bush oprettede i en slags juridisk ingenmandsland på Cuba for at unddrage sig folkerettens bestemmelser.
Sagen kommer heller ikke til at foregå ved en militær domstol, nemlig en af de såkaldte militærkommissioner, som Bush etablerede for at udvide mulighederne for domfældelse. Den retslige ramme bliver en føderal domstol.
Så vidt, så godt. Præsident Barack Obama skal have ros for at lægge afstand til forgængerens tvivlsomme metoder i den såkaldte krig mod international terror, selv om det hører med til historien, at der stadig ikke er tale om et fuldstændigt opgør.
Men der er et dybt problematisk element ved bekendtgørelsen fra den amerikanske justitsminister, Eric Holder, forleden om gennemførelsen af en retssag mod Khalid Sheikh Mohammed, som kalder sig hovedhjerne bag terroranslagene, og fire andre tiltalte:
Sagerne er henlagt til New York. De skal afvikles kun få hundrede meter fra stedet, hvor World Trade Center-skyskraberne engang stod.
Holder antydede, at valget af sted for rettergangen giver USA en enestående mulighed for at udsende et budskab til verden om, at terror ikke betaler sig, og at de skyldige vil blive draget til ansvar.
Blot ignorerer Obama-regeringen samtidig risikoen for, at Khalid Sheikh Mohammed fratages adgangen til en fair retssag. For hvordan vil det være muligt at sammensætte en jury, som er upåvirket af, at manden på anklagebænken formentlig er skyldig i næsten 3000 bysbørns død? Hvordan kan retsformanden garantere en upartisk proces?
Den rigtige beslutning vil være at flytte retssagen bort fra åstedet - og til en anden lokalitet i USA.
Der findes fortilfælde. Retssagen mod Timothy McVeigh og Terry Nichols, mændene bag bombeangrebet i Oklahoma City i 1995, blev flyttet fra Oklahomas delstatshovedstad (hvor det føderale domhus i øvrigt var blevet ødelagt) til Denver, Colorado.
Netop af hensyn til de anklagedes retsbeskyttelse.
Den amerikanske justitsminister, Eric Holders, tale om retssagen mod Khalid Sheikh Mohammed og de andre:
http://www.justice.gov/ag/speeches/2009/ag-speech-091113.html
Det bliver til noget med en retssag mod hovedmistænkte for terrorangrebene i USA den 11. september 2001.
Og processen kommer ikke til at finde sted i fangelejren på Guantánamo-basen, som præsident George W. Bush oprettede i en slags juridisk ingenmandsland på Cuba for at unddrage sig folkerettens bestemmelser.
Sagen kommer heller ikke til at foregå ved en militær domstol, nemlig en af de såkaldte militærkommissioner, som Bush etablerede for at udvide mulighederne for domfældelse. Den retslige ramme bliver en føderal domstol.
Så vidt, så godt. Præsident Barack Obama skal have ros for at lægge afstand til forgængerens tvivlsomme metoder i den såkaldte krig mod international terror, selv om det hører med til historien, at der stadig ikke er tale om et fuldstændigt opgør.
Men der er et dybt problematisk element ved bekendtgørelsen fra den amerikanske justitsminister, Eric Holder, forleden om gennemførelsen af en retssag mod Khalid Sheikh Mohammed, som kalder sig hovedhjerne bag terroranslagene, og fire andre tiltalte:
Sagerne er henlagt til New York. De skal afvikles kun få hundrede meter fra stedet, hvor World Trade Center-skyskraberne engang stod.
Holder antydede, at valget af sted for rettergangen giver USA en enestående mulighed for at udsende et budskab til verden om, at terror ikke betaler sig, og at de skyldige vil blive draget til ansvar.
Blot ignorerer Obama-regeringen samtidig risikoen for, at Khalid Sheikh Mohammed fratages adgangen til en fair retssag. For hvordan vil det være muligt at sammensætte en jury, som er upåvirket af, at manden på anklagebænken formentlig er skyldig i næsten 3000 bysbørns død? Hvordan kan retsformanden garantere en upartisk proces?
Den rigtige beslutning vil være at flytte retssagen bort fra åstedet - og til en anden lokalitet i USA.
Der findes fortilfælde. Retssagen mod Timothy McVeigh og Terry Nichols, mændene bag bombeangrebet i Oklahoma City i 1995, blev flyttet fra Oklahomas delstatshovedstad (hvor det føderale domhus i øvrigt var blevet ødelagt) til Denver, Colorado.
Netop af hensyn til de anklagedes retsbeskyttelse.
Den amerikanske justitsminister, Eric Holders, tale om retssagen mod Khalid Sheikh Mohammed og de andre:
http://www.justice.gov/ag/speeches/2009/ag-speech-091113.html
søndag den 15. november 2009
Politikere og generaler ser på lektie fra Vietnam
Krigen i Afghanistan er på vej ind i sit niende år, uden at der er nogen afslutning i sigte.
Mens Taliban oplever fremgang, og præsident Hamid Karzais regering svækkes af beskyldninger om embedsmisbrug, spørger politikere og generaler i USA sig selv, om forløbet minder om noget, som er set før?
Vietnam?
De higer og søger i gamle bøger efter eventuelle paralleller mellem Vietnamkrigens mest kritiske fase fra midt i 1960'erne og frem - og så konflikten i Afghanistan. Men det er ikke samme sted, at henholdsvis Det Hvide Hus og den amerikanske Afghanistan-kommmandant general Stanley McChrystal forsøger at lære af historien.
Det amerikanske nyhedsmagasin Newsweek beretter, at McChrystal er optaget af bogen A Better War, som er skrevet af Lewis Sorley i 1999.
Heraf fremgår, at "vietnameseringen" af Vietnamkrigen var en succes. Og at USA kunne have vundet krigen, hvis ikke Kongressen havde blokeret for fortsat militær bistand til Sydvietnam.
Præsident Barack Obama har også bøger om krig og fred på natbordet. Obama og flere nære rådgivere fokuserer på bogen Lessons in Disaster, som er omkring et år gammel. Forfatteren er Gordon Goldstein.
Som titlen antyder, er bogens budskab, at Vietnamkrigen var en håbløs krig, der ikke kunne vindes. Når præsidenterne Kennedy og Johnson alligevel troede på fremmarch, skyldtes det dårlig rådgivning fra generalerne, mener forfatteren.
Mens Taliban oplever fremgang, og præsident Hamid Karzais regering svækkes af beskyldninger om embedsmisbrug, spørger politikere og generaler i USA sig selv, om forløbet minder om noget, som er set før?
Vietnam?
De higer og søger i gamle bøger efter eventuelle paralleller mellem Vietnamkrigens mest kritiske fase fra midt i 1960'erne og frem - og så konflikten i Afghanistan. Men det er ikke samme sted, at henholdsvis Det Hvide Hus og den amerikanske Afghanistan-kommmandant general Stanley McChrystal forsøger at lære af historien.
Det amerikanske nyhedsmagasin Newsweek beretter, at McChrystal er optaget af bogen A Better War, som er skrevet af Lewis Sorley i 1999.
Heraf fremgår, at "vietnameseringen" af Vietnamkrigen var en succes. Og at USA kunne have vundet krigen, hvis ikke Kongressen havde blokeret for fortsat militær bistand til Sydvietnam.
Præsident Barack Obama har også bøger om krig og fred på natbordet. Obama og flere nære rådgivere fokuserer på bogen Lessons in Disaster, som er omkring et år gammel. Forfatteren er Gordon Goldstein.
Som titlen antyder, er bogens budskab, at Vietnamkrigen var en håbløs krig, der ikke kunne vindes. Når præsidenterne Kennedy og Johnson alligevel troede på fremmarch, skyldtes det dårlig rådgivning fra generalerne, mener forfatteren.
Artikel fra Newsweek:
lørdag den 14. november 2009
Jamie Oliver går i flæsket på USA's tykkeste by
Jamie Oliver, den britiske køkkendreng, er taget over Atlanten for at sprede sit hellige budskab om sundere kost. Rejsemål: Huntington, West Virginia, som er USA's mest overvægtige by.
Det britiske dagblad The Times konstaterer, at det er lykkedes Oliver at vinde proselytter blandt de lokale hillbillies i Hungtington efter seks ugers indsats.
Den fedtdrivende bacon er forsvundet ud, og ind er kommet spinat i takt med, at Jamie Oliver har inddraget skoler, kirker og læger i sit velmente korstog for bedre spisevaner.
West Virginias guvernør har fundet det betimeligt at gøre Jamie Oliver til æresborger i denne fattige delstat. Pastor Steve Willis fra Den Første Baptistkirke i Huntington konstaterer, at den unge Jamie er som sendt fra himlen.
Hvis man trykker borgerne i Huntington på maven, vil man hurtigt konstatere, at mange af dem har en rigelig polstring. En opgørelse viser, at hele 34 procent er klinisk overvægtige.
Artikel fra The Times:
http://www.timesonline.co.uk/tol/news/world/us_and_americas/article6916590.ece
Det britiske dagblad The Times konstaterer, at det er lykkedes Oliver at vinde proselytter blandt de lokale hillbillies i Hungtington efter seks ugers indsats.
Den fedtdrivende bacon er forsvundet ud, og ind er kommet spinat i takt med, at Jamie Oliver har inddraget skoler, kirker og læger i sit velmente korstog for bedre spisevaner.
West Virginias guvernør har fundet det betimeligt at gøre Jamie Oliver til æresborger i denne fattige delstat. Pastor Steve Willis fra Den Første Baptistkirke i Huntington konstaterer, at den unge Jamie er som sendt fra himlen.
Hvis man trykker borgerne i Huntington på maven, vil man hurtigt konstatere, at mange af dem har en rigelig polstring. En opgørelse viser, at hele 34 procent er klinisk overvægtige.
Artikel fra The Times:
http://www.timesonline.co.uk/tol/news/world/us_and_americas/article6916590.ece
fredag den 6. november 2009
Exxon rykker ind i Irak
Der var dem, der sagde, at præsident George W. Bush iværksatte den amerikanskledede invasion af Irak i 2003 af hensyn til olien.
Irak er landet med verdens næststørste kendte reserver af olie.
Uanset hvad der var årsagen, oplyser finansdagbladet Wall Street Journal nu, at det irakiske olieministerium har givet det amerikanske Exxon Mobil retten til at udvikle et af verdens største oliefelter.
Det er første gang, at et amerikansk olieselskab har fået adgang til udvinding i Irak siden krigens begyndelse.
Foreløbig er der indgået en indledende aftale. Den endelige kontrakt ventes snart snart undertegnet mellem ministeriet og Exxon samt Royal Dutch Shell, skriver avisen. Målet er at udvinde olie i West Qurna-1-feltet i det sydlige Irak.
Exxon vandt over et russisk og et kinesisk bud i kampen om kontrakten.
Artikel fra Wall Street Journal:
http://online.wsj.com/article/SB10001424052748704328104574516901231406262.html
Irak er landet med verdens næststørste kendte reserver af olie.
Uanset hvad der var årsagen, oplyser finansdagbladet Wall Street Journal nu, at det irakiske olieministerium har givet det amerikanske Exxon Mobil retten til at udvikle et af verdens største oliefelter.
Det er første gang, at et amerikansk olieselskab har fået adgang til udvinding i Irak siden krigens begyndelse.
Foreløbig er der indgået en indledende aftale. Den endelige kontrakt ventes snart snart undertegnet mellem ministeriet og Exxon samt Royal Dutch Shell, skriver avisen. Målet er at udvinde olie i West Qurna-1-feltet i det sydlige Irak.
Exxon vandt over et russisk og et kinesisk bud i kampen om kontrakten.
Artikel fra Wall Street Journal:
http://online.wsj.com/article/SB10001424052748704328104574516901231406262.html
torsdag den 5. november 2009
Edward Hoppers sommerhus bevares
Den amerikanske maler Edward Hopper er blandt andet kendt for sine stemningsfyldte landskabsmalerier fra New England i den nordøstlige del af landet.
Nu bliver et centralt sted, hvor han hentede sin inspiration, bevaret for eftertiden.
Dagbladet Cape Cod Times skriver, at der er udarbejdet en plan for at beskytte Hoppers sommerhus og grund i South Truro på Cape Cod.
Avisen oplyser, at familien, som ejer Hoppers tidligere hus, ønsker at knytte bestemte, offentligt godkendte restriktioner til skødet. Familien beholder dog ejendommen, og der bliver ikke offentlig adgang til området.
Edward Hopper, som døde i 1967, boede om sommeren på Cape Cod og om vinteren i New York.
Nu bliver et centralt sted, hvor han hentede sin inspiration, bevaret for eftertiden.
Dagbladet Cape Cod Times skriver, at der er udarbejdet en plan for at beskytte Hoppers sommerhus og grund i South Truro på Cape Cod.
Avisen oplyser, at familien, som ejer Hoppers tidligere hus, ønsker at knytte bestemte, offentligt godkendte restriktioner til skødet. Familien beholder dog ejendommen, og der bliver ikke offentlig adgang til området.
Edward Hopper, som døde i 1967, boede om sommeren på Cape Cod og om vinteren i New York.
Mange af hans værker er udstillet på Whitney Museum of American Art i New York.
Artikel fra Cape Cod Times:
Abonner på:
Opslag (Atom)
