Gennem årtier er tilsammen millioner af latinamerikanere strømmet til USA og har udgjort den hurtigst voksende etniske gruppe. Men et skifte er undervejs. De fleste nye indvandrere er ikke af latinamerikansk herkomst - de kommer fra Asien.
Det skriver det britiske ugemagasin The Economist.
Ifølge en nylig rapport fra forskningsinstituttet Pew Research Center, som medtager både legal og illegal indvandring, var asiater den største gruppe i 2010. Dette år ankom 430.000 asiater til USA mod 390.000 latinamerikanere.
Den vigende latinamerikanske interesse for at tage til USA forklares med det økonomiske tilbageslag, som den amerikanske økonomi har været udsat for på grund af finanskrisen.
Asiater er ikke på samme måde påvirket af økonomiske faktorer. De finder vej til USA, fordi der er efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft i amerikansk erhvervsliv (og på uddannelsesinstitutioner) trods krisen.
Næsten halvdelen af asiatisk-amerikanerne i USA, der er ældre end 25 år, har mindst en mellemlang videregående uddannelse. Det amerikanske gennemsnit er lavere, nemlig lidt over en fjerdedel.
Læs The Economist-artiklen:
http://www.economist.com/node/21559642
søndag den 29. juli 2012
Hollywood overvejer konsekvenser af vold i film
Skyderiet i Denver, Colorado, i forbindelse med premieren på den nyeste Batman-film får den amerikanske filmindustri i Hollywood til at spørge sig selv, om den har et medansvar ved at lave voldelige film.
Avisen Los Angeles Times noterer, at kun få i branchen har lyst til at udtale sig med navns nævnelse. De ønsker ikke at sætte lighedstegn mellem vold i film og voldelige handlinger i virkeligheden. Og de ved, at vold i film sælger.
Den uafhængige producent Harvey Weinstein, som står bag alle Quentin Tarantinos voldsmættede film, heriblandt Pulp Fiction, siger, at der er behov for selvrangelse i branchen.
Kevin Reilly, underholdningschef hos Fox Broadcasting, siger, at hans selskab allerede er varsom med mængden af vold.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
www.latimes.com/entertainment/news/movies/la-et-ct-hollywood-violence-20120728,0,1738450.story
Avisen Los Angeles Times noterer, at kun få i branchen har lyst til at udtale sig med navns nævnelse. De ønsker ikke at sætte lighedstegn mellem vold i film og voldelige handlinger i virkeligheden. Og de ved, at vold i film sælger.
Den uafhængige producent Harvey Weinstein, som står bag alle Quentin Tarantinos voldsmættede film, heriblandt Pulp Fiction, siger, at der er behov for selvrangelse i branchen.
Kevin Reilly, underholdningschef hos Fox Broadcasting, siger, at hans selskab allerede er varsom med mængden af vold.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
www.latimes.com/entertainment/news/movies/la-et-ct-hollywood-violence-20120728,0,1738450.story
torsdag den 26. juli 2012
Amerikanske par i fødselsstrejke
Unge amerikanske par tøver med at få børn og stifte familie, og det tilskrives den økonomiske krise.
Avisen USA Today rapporterer med tal fra Demographic Intelligence, en virksomhed i Charlottesville, Virginia, der laver markedsanalyse, at fødselsraten i USA er den laveste i 25 år.
Hver amerikansk kvinde får i gennemsnit 1,87 børn, hvilket er det laveste siden 1987. Så sent som umiddelbart før krisen - i 2007 - var raten på 2,12 børn.
Den manglende lyst til at få børn er størst hos par med lav indkomst og par af latinamerikansk oprindelse. De trækker gennemsnittet ned.
"Det viser, at fødsler er blevet klart påvirket af økonomien. Og som ethvert tilbageslag rammer det ikke folk lige hårdt," siger Sam Sturgeon, leder af Demograhic Intelligence, om de nye tal til USA Today.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/NEWS/usaedition/2012-07-26-birth-rates_ST_U.htm
Avisen USA Today rapporterer med tal fra Demographic Intelligence, en virksomhed i Charlottesville, Virginia, der laver markedsanalyse, at fødselsraten i USA er den laveste i 25 år.
Hver amerikansk kvinde får i gennemsnit 1,87 børn, hvilket er det laveste siden 1987. Så sent som umiddelbart før krisen - i 2007 - var raten på 2,12 børn.
Den manglende lyst til at få børn er størst hos par med lav indkomst og par af latinamerikansk oprindelse. De trækker gennemsnittet ned.
"Det viser, at fødsler er blevet klart påvirket af økonomien. Og som ethvert tilbageslag rammer det ikke folk lige hårdt," siger Sam Sturgeon, leder af Demograhic Intelligence, om de nye tal til USA Today.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/NEWS/usaedition/2012-07-26-birth-rates_ST_U.htm
onsdag den 25. juli 2012
USA forsøger sig med bølgeenergi
Så har USA fået sit første anlæg til at generere bølgeenergi. Det sker som led i bestræbelserne på at skabe en bred vifte af energikilder i takt med, at olien måske slipper op.
Det skriver avisen Boston Globe.
Anlægget er blevet indviet i Eastport, Maine, i landets nordøstlige hjørne. Ideen er at nedsænke 20 turbiner nær kysten i Atlanterhavet, der skal skaffe strøm til at forsyne 1.200 husstande.
Projektet til 21 millioner dollar (næsten 130 millioner kroner) er udviklet af det lokale Ocean Renewable Power Co. med støtte fra det amerikanske energiministerium.
Maine er sammen med Alaska de mest oplagte delstater i USA, når det gælder om at udnytte bølge- og tidevandskraft.
Læs Boston Globe-artiklen:
http://bostonglobe.com/business/2012/07/24/nation-first-tidal-energy-project-dedicated-eastport-maine/y477E7mCnIpfBPod5hfKXL/story.html
Det skriver avisen Boston Globe.
Anlægget er blevet indviet i Eastport, Maine, i landets nordøstlige hjørne. Ideen er at nedsænke 20 turbiner nær kysten i Atlanterhavet, der skal skaffe strøm til at forsyne 1.200 husstande.
Projektet til 21 millioner dollar (næsten 130 millioner kroner) er udviklet af det lokale Ocean Renewable Power Co. med støtte fra det amerikanske energiministerium.
Maine er sammen med Alaska de mest oplagte delstater i USA, når det gælder om at udnytte bølge- og tidevandskraft.
Læs Boston Globe-artiklen:
http://bostonglobe.com/business/2012/07/24/nation-first-tidal-energy-project-dedicated-eastport-maine/y477E7mCnIpfBPod5hfKXL/story.html
mandag den 23. juli 2012
Præsidentkandidater tavse om skydevåben
Den siddende demokratiske præsident i USA, Barack Obama, og den republikanske udfordrer om præsidentposten, Mitt Romney, er begge hurtige til at udtrykke medfølelse med de pårørende til de 12 dødsofre for masseskyderiet i forbindelse med premieren på en Batman-film i Denver, Colorado.
Men når det gælder skrappere krav til lovgivningen om skydevåben, er både Obama og Romney mundlamme.
Det er for dårligt, mener New Yorks borgmester, Michael Bloomberg. Han opfordrer til, at de tager spørgsmålet om kontrol med skydevåben op i valgkampen.
Det skriver avisen Boston Globe.
"Det er fint at vise sympati, men nogen må gøre noget ved det," siger Bloomberg.
Barack Obama har - trods valgløfter herom - ikke presset på for at genindføre det føderale forbud mod såkaldte angrebsvåben. Og Mitt Romney sagde, da han første gang stillede op ved præsidentvalget i 2008, at han ikke er tilhænger af ny våbenlovgivning.
Læs Boston Globe-artiklen:
http://bostonglobe.com/news/politics/2012/07/22/michael-bloomberg-calls-for-president-obama-mitt-romney-lead-gun-control-debate-after-colorado-shooting/UtHGvlOZSDQIYEK6ypCabN/story.html
Men når det gælder skrappere krav til lovgivningen om skydevåben, er både Obama og Romney mundlamme.
Det er for dårligt, mener New Yorks borgmester, Michael Bloomberg. Han opfordrer til, at de tager spørgsmålet om kontrol med skydevåben op i valgkampen.
Det skriver avisen Boston Globe.
"Det er fint at vise sympati, men nogen må gøre noget ved det," siger Bloomberg.
Barack Obama har - trods valgløfter herom - ikke presset på for at genindføre det føderale forbud mod såkaldte angrebsvåben. Og Mitt Romney sagde, da han første gang stillede op ved præsidentvalget i 2008, at han ikke er tilhænger af ny våbenlovgivning.
Læs Boston Globe-artiklen:
http://bostonglobe.com/news/politics/2012/07/22/michael-bloomberg-calls-for-president-obama-mitt-romney-lead-gun-control-debate-after-colorado-shooting/UtHGvlOZSDQIYEK6ypCabN/story.html
lørdag den 21. juli 2012
Stigende beskæftigelse i Californien
Måske er der krise i USA, men i Californien skinner solen. Beskæftigelsen er stigende.
Det skriver avisen Los Angeles Times.
Der blev skabt over 38.000 nye job i Californien i juni, og det skete over en bred front, selv byggeri. Det er dog handel og turisme, som bidrager med flest nye arbejdspladser.
Beskæftigelsen stiger med to procent på årsbasis, hvilket er over det amerikanske landsgennemsnit på 1,4 procent.
Det hører med, at selv om arbejdsløsheden i Californien er faldende, er den med 10,7 procent stadig vel over landsgennemsnittet i USA.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
www.latimes.com/business/la-fi-california-jobs-20120721,0,4705958.story
Det skriver avisen Los Angeles Times.
Der blev skabt over 38.000 nye job i Californien i juni, og det skete over en bred front, selv byggeri. Det er dog handel og turisme, som bidrager med flest nye arbejdspladser.
Beskæftigelsen stiger med to procent på årsbasis, hvilket er over det amerikanske landsgennemsnit på 1,4 procent.
Det hører med, at selv om arbejdsløsheden i Californien er faldende, er den med 10,7 procent stadig vel over landsgennemsnittet i USA.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
www.latimes.com/business/la-fi-california-jobs-20120721,0,4705958.story
tirsdag den 17. juli 2012
Værste tørke i et halvt århundrede
Store dele af USA er plaget af en tørke, som ikke er set værre de seneste over 50 år. Blandt de hårdt ramte områder er majsbæltet i Midtvesten.
Det skriver den amerikanske avis Washington Post.
Omkring 55 procent af det kontinentale USA oplever nu moderat tørke - eller det, der er værre. Det er en den største andel siden 1956, rapporterer Det Nationale Klimatiske Datacenter.
Den forventede høst af majs er allerede skrumpet med 12 procent. Prisen på majs er steget med 50 procent på to måneder. På længere sigt rammes alle amerikanere, derved at madvarer bliver dyrere.
Og der er ikke udsigt til regn foreløbig.
Washington Posts hjemmeside:
http://www.washingtonpost.com
Det skriver den amerikanske avis Washington Post.
Omkring 55 procent af det kontinentale USA oplever nu moderat tørke - eller det, der er værre. Det er en den største andel siden 1956, rapporterer Det Nationale Klimatiske Datacenter.
Den forventede høst af majs er allerede skrumpet med 12 procent. Prisen på majs er steget med 50 procent på to måneder. På længere sigt rammes alle amerikanere, derved at madvarer bliver dyrere.
Og der er ikke udsigt til regn foreløbig.
Washington Posts hjemmeside:
http://www.washingtonpost.com
mandag den 16. juli 2012
Nye job i USA går til mænd
Siden det økonomiske tilbageslag i USA sluttede, er den langt overvejende andel af nye job gået til mænd.
Siden juni 2009 har mænd sat sig på 80 procent af de 2,6 millioner nye amerikanske arbejdspladser netto. I fjor var mændenes andel af nye job på 61 procent.
Det skriver det amerikanske dagblad Los Angeles Times.
Avisen oplyser med henvisning til data fra forbundsregeringen, at de nye arbejdspladser primært er opstået i fremstillingsindustrien, hvor mandlige ansatte dominerer. Derimod er der ikke kommet mange nye job i den offentlige sektor, hvor kvinder er i flertal.
Mænd vinder samtidig frem inden for detailhandel - et traditionelt område for kvinder.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/business/la-fi-men-women-jobs-20120715,0,7983863.story
Siden juni 2009 har mænd sat sig på 80 procent af de 2,6 millioner nye amerikanske arbejdspladser netto. I fjor var mændenes andel af nye job på 61 procent.
Det skriver det amerikanske dagblad Los Angeles Times.
Avisen oplyser med henvisning til data fra forbundsregeringen, at de nye arbejdspladser primært er opstået i fremstillingsindustrien, hvor mandlige ansatte dominerer. Derimod er der ikke kommet mange nye job i den offentlige sektor, hvor kvinder er i flertal.
Mænd vinder samtidig frem inden for detailhandel - et traditionelt område for kvinder.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/business/la-fi-men-women-jobs-20120715,0,7983863.story
Amerikanere frygter globalisering
De fleste amerikanere frygter globalisering. De opfordrer til, at USA fører en skrappere handelspolitik over for Kina.
Det viser en ny meningsmåling ifølge det britiske dagblad Financial Times.
62 procent af de adspurgte mener, at USA "bør bruge ethvert tilgængeligt middel til at bremse den urimelige kinesiske handelspraksis".
Samme flertal har en oplevelse af, at der er for mange arbejdspladser, der flyttes fra USA til Kina og andre lande.
Opinionsundersøgelsen er lavet i et fællesskab mellem den demokratiske organisation The Mellman Group og den republikanske North Star OPinion Research.
Læs Financial Times-artiklen:
http://www.ft.com/intl/cms/s/0/8404dcf6-ce60-11e1-bc0c-00144feabdc0.html#axzz20m1HqsNS
Det viser en ny meningsmåling ifølge det britiske dagblad Financial Times.
62 procent af de adspurgte mener, at USA "bør bruge ethvert tilgængeligt middel til at bremse den urimelige kinesiske handelspraksis".
Samme flertal har en oplevelse af, at der er for mange arbejdspladser, der flyttes fra USA til Kina og andre lande.
Opinionsundersøgelsen er lavet i et fællesskab mellem den demokratiske organisation The Mellman Group og den republikanske North Star OPinion Research.
Læs Financial Times-artiklen:
http://www.ft.com/intl/cms/s/0/8404dcf6-ce60-11e1-bc0c-00144feabdc0.html#axzz20m1HqsNS
fredag den 13. juli 2012
Bank betaler milliard-erstatning for diskrimination
Den amerikanske storbank Wells Fargo behandlede kunder af afrikansk-amerikansk og latinamerikansk herkomst anderledes end hvide forud for den bristede boligboble. Det har det amerikanske justitsministerium fastslået. Derfor ser Wells Fargo sig nu nødsaget til at bøde med 175 millioner dollar (næsten 1,1 milliarder kroner).
Det skriver det britiske dagblad The Independent.
Forskelsbehandlingen med hensyn til lånegebyr på boliglån gik ud over 34.000 amerikanere i 36 delstater.
De 125 millioner dollar (cirka 760 millioner kroner) går til de forurettede lånetagere. Restbeløbet på 50 millioner dollar (næsten 310 millioner kroner) er øremærket til lånesanering i de områder, hvor de fleste af de forurettede bor.
Wells Fargo erkender ikke nogen skyld, men betaler beløbet for at gøre en ende på søgsmål.
Læs The Independent-artiklen:
http://www.independent.co.uk/news/business/news/us-bank-pays-out-175m-to-settle-claim-of-race-bias-7939680.html
Det skriver det britiske dagblad The Independent.
Forskelsbehandlingen med hensyn til lånegebyr på boliglån gik ud over 34.000 amerikanere i 36 delstater.
De 125 millioner dollar (cirka 760 millioner kroner) går til de forurettede lånetagere. Restbeløbet på 50 millioner dollar (næsten 310 millioner kroner) er øremærket til lånesanering i de områder, hvor de fleste af de forurettede bor.
Wells Fargo erkender ikke nogen skyld, men betaler beløbet for at gøre en ende på søgsmål.
Læs The Independent-artiklen:
http://www.independent.co.uk/news/business/news/us-bank-pays-out-175m-to-settle-claim-of-race-bias-7939680.html
Skrappe valgregler kan afgøre valg i USA
Det sker i Florida, men det foregår også andre steder i USA. Valgreglerne skærpes, og det kan komme til at påvirke udfaldet af præsident- og kongresvalget i november.
Det skriver det britiske ugemagasin The Economist.
I Florida og mindst syv andre delstater er der blevet indført love om begræsning af vælgerregistrering inden for det seneste par år. Det kan for eksempel handle om en kort afleveringsfrist for registreringsformularerne.
Ifølge tilhængerne er formålet at værne om valgprocessen. Modstanderne siger, at hensigten er at skræmme nye vælgere bort.
En anden stramning er det ligeledes nye krav om at skulle vise et officielt anerkendt id-kort med foto, når man er registreret og ønsker at stemme. Det har 11 delstater indført.
Læs The Economist-artiklen:
http://www.economist.com/node/21558603
Det skriver det britiske ugemagasin The Economist.
I Florida og mindst syv andre delstater er der blevet indført love om begræsning af vælgerregistrering inden for det seneste par år. Det kan for eksempel handle om en kort afleveringsfrist for registreringsformularerne.
Ifølge tilhængerne er formålet at værne om valgprocessen. Modstanderne siger, at hensigten er at skræmme nye vælgere bort.
En anden stramning er det ligeledes nye krav om at skulle vise et officielt anerkendt id-kort med foto, når man er registreret og ønsker at stemme. Det har 11 delstater indført.
Læs The Economist-artiklen:
http://www.economist.com/node/21558603
lørdag den 7. juli 2012
Amerikanske småbyer går fallit
Først var der boligboblen, som bristede i USA. Det ramte mange enkeltpersoner. Nu er det hele småbyer, som går under.
Det britiske dagblad The Independent rapporterer, at et stigende antal mindre byer går bankerot. Byerne er ude af stand til at overholde deres økonomiske forpligtelser.
Ét eksempel er Mammoth Lakes i Californien. Byen stod med en regning på 43 millioner dollar (næsten 260 millioner kroner) for et ejendomsprojekt, som slog fejl, og var ude af stand til at betale.
Det er uklart, hvordan den kommunale service i Mammoth Lakes skal fortsætte, og hvordan kommunalt ansatte - fra politi og brandmænd til funktionærer - skal få deres løn.
Mammoth Lakes, et skisportssted i de californiske Sierra Nevada-bjerge, er den anden by i delstaten, som inden for en uge er gået bankerot. Også i andre amerikanske stater er småbyer kommet i klemme.
Læs The Independent-artiklen:
http://www.independent.co.uk/news/world/americas/broken-america-the-towns-left-in-financial-ruin-7920654.html
Det britiske dagblad The Independent rapporterer, at et stigende antal mindre byer går bankerot. Byerne er ude af stand til at overholde deres økonomiske forpligtelser.
Ét eksempel er Mammoth Lakes i Californien. Byen stod med en regning på 43 millioner dollar (næsten 260 millioner kroner) for et ejendomsprojekt, som slog fejl, og var ude af stand til at betale.
Det er uklart, hvordan den kommunale service i Mammoth Lakes skal fortsætte, og hvordan kommunalt ansatte - fra politi og brandmænd til funktionærer - skal få deres løn.
Mammoth Lakes, et skisportssted i de californiske Sierra Nevada-bjerge, er den anden by i delstaten, som inden for en uge er gået bankerot. Også i andre amerikanske stater er småbyer kommet i klemme.
Læs The Independent-artiklen:
http://www.independent.co.uk/news/world/americas/broken-america-the-towns-left-in-financial-ruin-7920654.html
Abonner på:
Opslag (Atom)
