En indflydelsesrig jødisk organisation erklærer nu, at den er modstander af planen om et islamisk center og en moske to gader fra Ground Zero på New Yorks Manhattan.
Det skriver avisen New York Times.
Den jødiske organisation Anti-Defamation League (ADL) opfattes generelt som liberal, og derfor kommer beslutningen som en overraskelse.
ADL's melding forstærker en landsomfattende debat om grænserne for frihed, herunder religionsfrihed. Fremtrædende republikanere har tidligere lagt afstand til planen om et muslimsk center.
Cirka 2.750 mennesker omkom, da muslimske terrorister tørnede to passagerfly ind i World Trade Center den 11. september 2001. Stedet har siden været kendt som Ground Zero.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/07/31/nyregion/31mosque.html?ref=todayspaper
lørdag den 31. juli 2010
fredag den 30. juli 2010
Obama: Uddannelse understøtter økonomi
En reform af det amerikanske uddannelsessystem er formentlig det vigtigste økonomiske spørgsmål i vor tid.
Det siger præsident Barack Obama i en tale ifølge dagbladet New York Times.
Obama begrunder vurderingen med, at arbejdsløsheden er dobbelt så stor blandt amerikanere uden videregående uddannelse end blandt resten.
Obama siger desuden, at otte ud af 10 nye job, som skabes, kræver omskoling eller en videregående uddannelse.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/07/30/education/30obama.html?ref_r=1&ref=todayspaper
Det siger præsident Barack Obama i en tale ifølge dagbladet New York Times.
Obama begrunder vurderingen med, at arbejdsløsheden er dobbelt så stor blandt amerikanere uden videregående uddannelse end blandt resten.
Obama siger desuden, at otte ud af 10 nye job, som skabes, kræver omskoling eller en videregående uddannelse.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/07/30/education/30obama.html?ref_r=1&ref=todayspaper
FBI skal undersøge lækage af krigsdokumenter
Den amerikanske forsvarsminister, Robert Gates, har bedt forbundspolitiet, FBI, om at hjælpe med at undersøge lækagen af dokumenter om krigen i Afghanistan.
Gates siger, at han har ringet til FBI's chef, Robert Mueller, og bedt om "FBI's assistance til undersøgelsen som en partner".
Det rapporterer den britiske radio BBC.
Robert Gates siger, at formålet med den "aggressive undersøgelse" er at finde ud af, hvem der har videregivet de over 90.000 fortrolige militære dokumenter til Wikileaks. Han siger, at lækagen potentielt kan bringe amerikanske soldater og deres allierede i fare.
Samtidig udtaler det amerikanske forsvarsministerium i en erklæring, at det kigger nærmere på en mulig forbindelse mellem den amerikanske soldat Bradley Manning og lækagen.
Manning er efterretningsekspert i USA's hær og var i forvejen under mistanke for at samarbejde med Wikileaks.
Se BBC's nyhed:
http://www.bbc.co.uk/news/world-us-canada-10811677
Gates siger, at han har ringet til FBI's chef, Robert Mueller, og bedt om "FBI's assistance til undersøgelsen som en partner".
Det rapporterer den britiske radio BBC.
Robert Gates siger, at formålet med den "aggressive undersøgelse" er at finde ud af, hvem der har videregivet de over 90.000 fortrolige militære dokumenter til Wikileaks. Han siger, at lækagen potentielt kan bringe amerikanske soldater og deres allierede i fare.
Samtidig udtaler det amerikanske forsvarsministerium i en erklæring, at det kigger nærmere på en mulig forbindelse mellem den amerikanske soldat Bradley Manning og lækagen.
Manning er efterretningsekspert i USA's hær og var i forvejen under mistanke for at samarbejde med Wikileaks.
Se BBC's nyhed:
http://www.bbc.co.uk/news/world-us-canada-10811677
torsdag den 29. juli 2010
Udsigt til hidtil mest beskidte valgkamp
"Vi siger altid, at det måske bliver den mest negative valgkamp, men i 2010 bliver det formentlig sådan. De landsdækkende spørgsmål er enorme, men begge partier har det synspunkt, at man skal sprænge modstanderen i stumper og stykker."
Det siger analytikeren Evan Tracey fra Campaign Media Analysis Group ifølge avisen Washington Post.
Tracey taler om valgene til Kongressen samt til guvernørposter rundt om i USA i november. Han baserer sin prognose på retorikken og virkemidlerne, som er fremtrædende i diverse valgkampe allerede her i en tidlig fase .
Tendensen øges af, at der er mange tætte opgør om kongressæder og guvernørembeder denne gang.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/07/28/AR2010072802380.html
Det siger analytikeren Evan Tracey fra Campaign Media Analysis Group ifølge avisen Washington Post.
Tracey taler om valgene til Kongressen samt til guvernørposter rundt om i USA i november. Han baserer sin prognose på retorikken og virkemidlerne, som er fremtrædende i diverse valgkampe allerede her i en tidlig fase .
Tendensen øges af, at der er mange tætte opgør om kongressæder og guvernørembeder denne gang.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/07/28/AR2010072802380.html
De gule New York-taxier kører i garage
Sammen med Empire State Building og Frihedsgudinden er de gule taxier indbegrebet af New York. Men i løbet af få år er det slut.
Bilproducenten ophører med at producere bilmodellen Ford Crown Victoria, som gennem årtier har været taxien på New Yorks Manhattan.
Det skriver dagbladet USA Today.
Der findes over 13.000 taxier i New York, og de transporterer 600.000 mennesker hver eneste dag.
New Yorks Taxi & Limousine Kommission er på udkig efter afløseren for Ford Crown Victoria, og det skorter ikke på forslag. Blandt andet om hybrid- og el-taxier.
USA Todays hjemmeside:
http://www.usatoday.com
Bilproducenten ophører med at producere bilmodellen Ford Crown Victoria, som gennem årtier har været taxien på New Yorks Manhattan.
Det skriver dagbladet USA Today.
Der findes over 13.000 taxier i New York, og de transporterer 600.000 mennesker hver eneste dag.
New Yorks Taxi & Limousine Kommission er på udkig efter afløseren for Ford Crown Victoria, og det skorter ikke på forslag. Blandt andet om hybrid- og el-taxier.
USA Todays hjemmeside:
http://www.usatoday.com
onsdag den 28. juli 2010
Obama forsømmer vedvarende enegi
Selv om præsident Barack Obamas regering lover at skabe grønne job, klager virksomheder inden for vedvarende energi i USA over, at forbundsregeringen svigter sektoren i praksis.
Det skriver det britiske finansdagblad Financial Times.
"Fabrikkerne vil gå i stå og afskedige arbejdere, medmindre Kongressen handler nu - inden tiden rinder ud i denne samling," siger direktør Denise Bode fra Den Amerikanske Vindenergi Sammenslutning (AWEA).
Hidtil i 2010 har USA etableret flere kul- og naturgasdrevne kraftværker end vindmøller og andre former for alternativ energi, påpeger AWEA.
Læs Financial Times-artiklen:
http://www.ft.com/cms/s/0/24a95480-99b5-11df-a852-00144feab49a.html
Det skriver det britiske finansdagblad Financial Times.
"Fabrikkerne vil gå i stå og afskedige arbejdere, medmindre Kongressen handler nu - inden tiden rinder ud i denne samling," siger direktør Denise Bode fra Den Amerikanske Vindenergi Sammenslutning (AWEA).
Hidtil i 2010 har USA etableret flere kul- og naturgasdrevne kraftværker end vindmøller og andre former for alternativ energi, påpeger AWEA.
Læs Financial Times-artiklen:
http://www.ft.com/cms/s/0/24a95480-99b5-11df-a852-00144feab49a.html
By i Californien privatiserer alle opgaver
Byen Maywood nær Los Angeles var tæt på at gå bankerot. Fattigdom, forfald og bandevold forværrede bare situationen.
Derfor besluttede byrådet tidligere på sommeren at outsource alle opgaver til private virksomheder - fra driften af parker til politiets opretholdelse af lov og orden.
Nu har det britiske dagblad The Independent besøgt Maywood i Californien og beskriver den nye virkelighed i USA's - og måske verdens - mest privatiserede by.
Talskvinde for byadministrationen i Maywood, Magdalena Prado, siger, at der er sket forbedringer siden den totale privatisering i juni. Modstanden er i nogen grad forstummet.
Prado er ansat på en ny kontrakt.
Læs The Independent-reportagen:
http://www.independent.co.uk/news/world/americas/the-us-town-that-outsourced-everything-2036929.htm
Derfor besluttede byrådet tidligere på sommeren at outsource alle opgaver til private virksomheder - fra driften af parker til politiets opretholdelse af lov og orden.
Nu har det britiske dagblad The Independent besøgt Maywood i Californien og beskriver den nye virkelighed i USA's - og måske verdens - mest privatiserede by.
Talskvinde for byadministrationen i Maywood, Magdalena Prado, siger, at der er sket forbedringer siden den totale privatisering i juni. Modstanden er i nogen grad forstummet.
Prado er ansat på en ny kontrakt.
Læs The Independent-reportagen:
http://www.independent.co.uk/news/world/americas/the-us-town-that-outsourced-everything-2036929.htm
tirsdag den 27. juli 2010
Klimaændringer får mexicanere til at flygte til USA
Millioner af voksne mexicanere kan ventes at søge mod USA, hvis den globale opvarmning fortsætter. Det skyldes, at den stigende temperatur får udbyttet fra afgrøder til at falde.
Det rapporterer den britiske radio BBC.
Ifølge BBC viser en forskningsundersøgelse fra Princeton University, at for hver 10 procents nedgang i afgrødeudbyttet i Mexico vil to procent af mexicanerne formentlig sætte kurs mod USA.
Sammenlagt kan klimaændringerne medføre en folkevandring fra Mexico til USA på mellem 1,4 millioner og 6,7 millioner mennesker frem mod 2080.
Se BBC-nyheden:
http://www.bbc.co.uk/news/world-us-canada-10770674
Det rapporterer den britiske radio BBC.
Ifølge BBC viser en forskningsundersøgelse fra Princeton University, at for hver 10 procents nedgang i afgrødeudbyttet i Mexico vil to procent af mexicanerne formentlig sætte kurs mod USA.
Sammenlagt kan klimaændringerne medføre en folkevandring fra Mexico til USA på mellem 1,4 millioner og 6,7 millioner mennesker frem mod 2080.
Se BBC-nyheden:
http://www.bbc.co.uk/news/world-us-canada-10770674
Spillere i amerikansk fodbold advares om helbred
Efter et længere tilløb advarer ligaen i amerikansk fodbold, NFL, fra den kommende sæson på en åbenlys og meget direkte måde spillerne om, at de skal passe på sig selv. Især deres hoved er udsat, når de tørner sammen i taklinger.
Det skriver dagbladet New York Times.
NFL har ladet fremstille en plakat, som oplyser om de mulige langsigtede følger af hjernerystelser, herunder depression og demens. Plakaten skal hænges op i alle NFL-holds omklædningsrum.
Det hedder også, at gentagne hjernerystelser kan "ændre dit og din families liv for altid".
Den nye NFL-kampagne kommer, efter at adskillige års forskning og undersøgelse af afdøde spilleres hjerner har påvist det alvorlige problem.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/07/27/sports/football/27concussion.html?ref=todayspaper
50 milliarder forsvundet fra USA's Irak-regnskab
Hvis man spørger det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, så kan det ikke redegøre for, hvad der er sket med stort set samtlige irakiske olieindtægter, som ministeriet skulle fordele til genopbygning i Irak mellem 2004 og 2007.
Det skriver avisen Los Angeles Times med henvisning til en ny rapport fra den særlige amerikanske generalinspektør for irakisk genopbygning.
Ud af det samlede beløb på 9,1 milliarder dollar (52,0 milliarder kroner) kan Pentagon ikke forklare, hvad der er blevet af de 8,7 milliarder dollar (49,8 milliarder kroner).
Den manglende kontering af pengene til genopbygning betyder ikke, at der er sket svindel, men det er bestemt en risiko. Der har tidligere været påtale af ukontrollable udgifter og korruption i forbindelse med genopbygningen i Irak efter den amerikanskledede invasion.
Se Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/nationworld/world/la-fg-iraq-funds-20100727,0,3856364.story
Det skriver avisen Los Angeles Times med henvisning til en ny rapport fra den særlige amerikanske generalinspektør for irakisk genopbygning.
Ud af det samlede beløb på 9,1 milliarder dollar (52,0 milliarder kroner) kan Pentagon ikke forklare, hvad der er blevet af de 8,7 milliarder dollar (49,8 milliarder kroner).
Den manglende kontering af pengene til genopbygning betyder ikke, at der er sket svindel, men det er bestemt en risiko. Der har tidligere været påtale af ukontrollable udgifter og korruption i forbindelse med genopbygningen i Irak efter den amerikanskledede invasion.
Se Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/nationworld/world/la-fg-iraq-funds-20100727,0,3856364.story
mandag den 26. juli 2010
BP hyrede fanger til at rense for olie
Olieselskabet BP gør sig ikke kun upopulær ved at forurene USA's kyst ved Den Mexicanske Golf. Lokale beboere raser også over, at BP hyrer fængselsfanger til at rense områder nær havet for olie.
Hvorfor skal BP benytte fanger, som er gratis eller billig arbejdskraft, i stedet for at ansætte nogle af de ledige, som måske oven i købet står uden arbejde på grund af olieforureningen?
Det er nyhedsmagasinet The Nation, som bringer spørgsmålet op.
70 procent af de indsatte i delstaten Louisianas fængsler er afrikansk-amerikanere. Derfor fornemmer den sorte borgerretsorganisation NAACP et racistisk element og spørger BP's afgående chef, Tony Hayward, hvorfor sorte skal være overrepræsenteret til løsningen af "den fysisk krævende, lavt betalte opgave, hvorved de tilmed bliver eksponeret for giften fra olien?"
Læs The Nation-artiklen:
http://www.thenation.com/article/37828/bp-hires-prison-labor-clean-spill-while-coastal-residents-struggle
Hvorfor skal BP benytte fanger, som er gratis eller billig arbejdskraft, i stedet for at ansætte nogle af de ledige, som måske oven i købet står uden arbejde på grund af olieforureningen?
Det er nyhedsmagasinet The Nation, som bringer spørgsmålet op.
70 procent af de indsatte i delstaten Louisianas fængsler er afrikansk-amerikanere. Derfor fornemmer den sorte borgerretsorganisation NAACP et racistisk element og spørger BP's afgående chef, Tony Hayward, hvorfor sorte skal være overrepræsenteret til løsningen af "den fysisk krævende, lavt betalte opgave, hvorved de tilmed bliver eksponeret for giften fra olien?"
Læs The Nation-artiklen:
http://www.thenation.com/article/37828/bp-hires-prison-labor-clean-spill-while-coastal-residents-struggle
søndag den 25. juli 2010
Højesteret er den mest konservative i årtier
John Roberts har nu været præsident for Højesteret i USA i fem år. Og han præsiderer over en øverste domstol, der er den mest konservative i flere årtier.
Det fremgår ifølge avisen New York Times af en analyse af fire sæt forskningsdata inden for politisk videnskab.
Selv efter tilføjelsen af Sonia Sotomayor og måske snart Elena Kagan under præsident Barack Obama som højesteretsdommere vil balancen næppe tippe i liberal favør. For de erstatter liberale dommere.
Det, der for alvor fik vægten til at forskubbe sig, var da præsident George W. Bush nominerede den konservative Samuel Alito i 2006 til at erstatte den overvejende liberale Sandra Day O'Connor.
Hvis Roberts fastholder kursen i Højesteret i de kommende år, er der udsigt til mere religion i det offentlige liv i USA, befæstning af retten til at bære skydevåben og begrænsning af adgangen til abort.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/07/25/us/25roberts.html?ref=todayspaper
Det fremgår ifølge avisen New York Times af en analyse af fire sæt forskningsdata inden for politisk videnskab.
Selv efter tilføjelsen af Sonia Sotomayor og måske snart Elena Kagan under præsident Barack Obama som højesteretsdommere vil balancen næppe tippe i liberal favør. For de erstatter liberale dommere.
Det, der for alvor fik vægten til at forskubbe sig, var da præsident George W. Bush nominerede den konservative Samuel Alito i 2006 til at erstatte den overvejende liberale Sandra Day O'Connor.
Hvis Roberts fastholder kursen i Højesteret i de kommende år, er der udsigt til mere religion i det offentlige liv i USA, befæstning af retten til at bære skydevåben og begrænsning af adgangen til abort.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/07/25/us/25roberts.html?ref=todayspaper
lørdag den 24. juli 2010
Dengue feber dukker atter op på Key West
De lokale turistmyndigheder er ikke meget for at erkende det, men dengue feber er vendt tilbage til Key West, feriemålet i Florida, efter årtiers fravær.
Dagbladet New York Times skriver, at der har været 18 tilfælde hidtil i år og 27 kendte tilfælde i fjor. Før da havde Florida ikke oplevet dengue feberen siden 1934.
Dengue feber er en virus, som spredes med myg, og feberen kan medføre feber, hovedpine, ømhed i kroppen og udslæt.
Turistmyndighederne især fortørnet over, at de føderale Centre for Sygdomskontrol og Forebyggelse anslår, at fem procent af Key Wests befolkning har været udsat for dengue feber. Meldingen efterlader et indtryk af, at feriegæster løber en betydelig risiko for at blive smittet.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/07/24/health/24dengue.html?ref=todayspaper
Dagbladet New York Times skriver, at der har været 18 tilfælde hidtil i år og 27 kendte tilfælde i fjor. Før da havde Florida ikke oplevet dengue feberen siden 1934.
Dengue feber er en virus, som spredes med myg, og feberen kan medføre feber, hovedpine, ømhed i kroppen og udslæt.
Turistmyndighederne især fortørnet over, at de føderale Centre for Sygdomskontrol og Forebyggelse anslår, at fem procent af Key Wests befolkning har været udsat for dengue feber. Meldingen efterlader et indtryk af, at feriegæster løber en betydelig risiko for at blive smittet.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/07/24/health/24dengue.html?ref=todayspaper
Budgetunderskud i USA bliver endnu større
Det føderale budgetunderskud i USA satte rekord med 1.400 milliarder dollar (8.090 milliarder kroner) sidste år, men dermed blev bunden ikke nået. Det Hvide Hus anslår nu, at budgetunderskuddet bliver endnu større både i 2010 og 2011.
Avisen Washington Post skriver, at underskuddet i år bliver på 1.470 milliarder dollar (8.494 milliarder kroner). Det betyder, at USA skal låne 41 cent for hver dollar, som det bruger.
Underskuddet i 2011 kommer til at ligge et sted mellem 2009- og 2010-underskuddet.
De nye tal fra Det Hvide Hus ventes at blive brugt af Republikanerne fra oppositionen ved midtvejsvalget til Kongressen i november. Republikanerne beskylder præsident Barack Obamas demokrater for at være økonomisk uansvarlige.
Se Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/07/23/AR2010072304101.html
Avisen Washington Post skriver, at underskuddet i år bliver på 1.470 milliarder dollar (8.494 milliarder kroner). Det betyder, at USA skal låne 41 cent for hver dollar, som det bruger.
Underskuddet i 2011 kommer til at ligge et sted mellem 2009- og 2010-underskuddet.
De nye tal fra Det Hvide Hus ventes at blive brugt af Republikanerne fra oppositionen ved midtvejsvalget til Kongressen i november. Republikanerne beskylder præsident Barack Obamas demokrater for at være økonomisk uansvarlige.
Se Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/07/23/AR2010072304101.html
Amerikansk angreb på irakisk by efterlader giftbombe
USA's militær udkæmpede i 2004 et storstilet slag for at nedkæmpe oprørere i den irakiske by Fallujah, og umiddelbart lykkedes forehavendet.
Men nu står den lokale befolkning med en efterregning i form af helbredsmæssige skadevirkninger af bombardementerne, hvorunder amerikanerne blandt andet brugte fosforbomber.
Det skriver det britiske dagblad The Independent med henvisning til en ny forskningsundersøgelse.
I årene siden 2004 er der sket en drastisk stigning i børnedødelighed, kræft og leukæmi i Fallujah. Hyppigheden overgår, hvad overlevende meldte om efter de amerikanske atombomber i Hiroshima og Nagasaki i 1945.
Læs The Independent-artiklen:
http://www.independent.co.uk/news/world/middle-east/toxic-legacy-of-us-assault-on-fallujah-worse-than-hiroshima-2034065.html
Men nu står den lokale befolkning med en efterregning i form af helbredsmæssige skadevirkninger af bombardementerne, hvorunder amerikanerne blandt andet brugte fosforbomber.
Det skriver det britiske dagblad The Independent med henvisning til en ny forskningsundersøgelse.
I årene siden 2004 er der sket en drastisk stigning i børnedødelighed, kræft og leukæmi i Fallujah. Hyppigheden overgår, hvad overlevende meldte om efter de amerikanske atombomber i Hiroshima og Nagasaki i 1945.
Læs The Independent-artiklen:
http://www.independent.co.uk/news/world/middle-east/toxic-legacy-of-us-assault-on-fallujah-worse-than-hiroshima-2034065.html
lørdag den 17. juli 2010
Indianere vinder frem i rigmandskoloni
The Hamptons på delstaten New Yorks Long Island er et foretrukket opholdssted for rige og berømte amerikanere, som henlægger fritiden til kæmpemæssige strandvillaer og plydsede golfbaner.
Men nu bliver The Hamptons-kolonien snart indhentet af USA's fortid. Shinnerock-indianerne opnår føderal anerkendelse efter at have haft fæste på det sydlige Long Island i over 200 år.
Det skriver avisen USA Today.
Med anerkendelsen følger en række særrettigheder, som blandt andet giver de næsten 1300 Shinnerock-indianere mulighed for at bygge et kasino - og både øge deres egen indtægt betragteligt og forvandle The Hamptons hvide millionæridyl.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/news/nation/2010-07-16-casino16_st_N.htm
Men nu bliver The Hamptons-kolonien snart indhentet af USA's fortid. Shinnerock-indianerne opnår føderal anerkendelse efter at have haft fæste på det sydlige Long Island i over 200 år.
Det skriver avisen USA Today.
Med anerkendelsen følger en række særrettigheder, som blandt andet giver de næsten 1300 Shinnerock-indianere mulighed for at bygge et kasino - og både øge deres egen indtægt betragteligt og forvandle The Hamptons hvide millionæridyl.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/news/nation/2010-07-16-casino16_st_N.htm
torsdag den 15. juli 2010
Ekstra garanti på Chevrolet Volt-elbil
General Motors (GM) vil gerne bortvejre manglende tryghed om holdbarheden hos eventuelle købere af elbilen Chevrolet Volt, som ruller ud af samlehallerne fra sidst på året og frem. Derfor tilbyder GM en ekstralang garanti på batteriet.
Det skriver avisen USA Today.
GM lover en garanti på otte år eller 100.000 miles (= lidt over 160.000 kilometer) på batteriet. Den normale bilgaranti er på fem år.
Chevrolet Volt er en elbil, der kan oplades i stikkontakten. Bilen har desuden en benzindrevet generator, som kan slås til på lange køreture.
USA Todays hjemmeside:
http://www.usatoday.com/
Det skriver avisen USA Today.
GM lover en garanti på otte år eller 100.000 miles (= lidt over 160.000 kilometer) på batteriet. Den normale bilgaranti er på fem år.
Chevrolet Volt er en elbil, der kan oplades i stikkontakten. Bilen har desuden en benzindrevet generator, som kan slås til på lange køreture.
USA Todays hjemmeside:
http://www.usatoday.com/
Restriktiv abortlov i Nebraska underkendes
Det er et skjult forsøg på at skræmme gravide kvinder bort fra at vælge abort. Sådan lyder konklusionen fra en forbundsdommer, som underkender en restriktiv delstatslov om adgangen til abort i Nebraska.
Dommer Laurie Smith Camp udtaler, at det er rejser "betydelige, formentlig uoverstigelige" hindringer, når delstatsloven kræver, at abortsøgende kvinder skal lade sig underkaste en undersøgelse af deres psykiske velbefindende.
Det skriver det lokale dagblad Omaha World-Herald.
Det føderale indgreb kom på foranledning af organisationen Planned Parenthood - og umiddelbart før den omstridte delstatslov skulle træde i kraft.
Læs artiklen i Omaha World-Herald:
http://www.omaha.com/article/20100714/NEWS97/707159891/0
Dommer Laurie Smith Camp udtaler, at det er rejser "betydelige, formentlig uoverstigelige" hindringer, når delstatsloven kræver, at abortsøgende kvinder skal lade sig underkaste en undersøgelse af deres psykiske velbefindende.
Det skriver det lokale dagblad Omaha World-Herald.
Det føderale indgreb kom på foranledning af organisationen Planned Parenthood - og umiddelbart før den omstridte delstatslov skulle træde i kraft.
Læs artiklen i Omaha World-Herald:
http://www.omaha.com/article/20100714/NEWS97/707159891/0
Amerikansk erhvervsliv holder på pengene
Amerikanske virksomheder sidder i øjeblikket oven på en enorm beholdning af kontanter. Firmaer uden for den finansielle sektor råder over likvider på tilsammen 1.800 milliarder dollar (10.600 milliarder kroner).
Det er cirka en fjerdedel mere end før det økonomiske tilbageslag.
Det skriver dagbladet Washington Post.
Når virksomhederne ikke bruger overskuddet til at udvidede aktiviteterne og ansætte mere personale, så skyldes det ifølge USA's Handelskammer, at præsident Barack Obamas politik ikke opmuntrer til det.
USA's Handelskammer, som er landets største erhvervsorganisation, klager på en såkaldt jobkonference over, at der er for mange snærende føderale regler. Handelskammeret opfordrer først og fremmest Obama til at nedsætte selskabsskatten.
Den officielle arbejdsløshed i USA er på 9,5 procent.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/07/14/AR2010071405960.html
Det er cirka en fjerdedel mere end før det økonomiske tilbageslag.
Det skriver dagbladet Washington Post.
Når virksomhederne ikke bruger overskuddet til at udvidede aktiviteterne og ansætte mere personale, så skyldes det ifølge USA's Handelskammer, at præsident Barack Obamas politik ikke opmuntrer til det.
USA's Handelskammer, som er landets største erhvervsorganisation, klager på en såkaldt jobkonference over, at der er for mange snærende føderale regler. Handelskammeret opfordrer først og fremmest Obama til at nedsætte selskabsskatten.
Den officielle arbejdsløshed i USA er på 9,5 procent.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/07/14/AR2010071405960.html
Genopretningspakke gav flere job end ventet
Præsident Barack Obamas økonomiske genopretningspakke fra sidste år skabte mellem 2,5 millioner og 3,6 millioner arbejdspladser i USA. Det fremgår af det seneste kvartalsrapport fra Det Hvide Hus.
Antallet er langt større end hidtil antaget, rapporterer den britiske radio BBC på sin hjemmeside.
Hvide Hus-rapporten antyder desuden, at strømmen af penge fra den føderale kasse ud i landets økonomi har øget USA's vækst med tre procentpoint.
Samtidig fastslår den amerikanske centralbank, at der ikke lige nu er behov for en ny pakke, som skal stimulere økonomien. Og det til trods for, at forbundsbanken dæmper forventningerne til den økonomiske vækst i USA i år.
Nedjusteringen er på 0,2 procentpoint til et niveau på 3,0-3,5 procent.
Læs BBC-artiklen:
http://www.bbc.co.uk/news/world-us+canada-10638893
Antallet er langt større end hidtil antaget, rapporterer den britiske radio BBC på sin hjemmeside.
Hvide Hus-rapporten antyder desuden, at strømmen af penge fra den føderale kasse ud i landets økonomi har øget USA's vækst med tre procentpoint.
Samtidig fastslår den amerikanske centralbank, at der ikke lige nu er behov for en ny pakke, som skal stimulere økonomien. Og det til trods for, at forbundsbanken dæmper forventningerne til den økonomiske vækst i USA i år.
Nedjusteringen er på 0,2 procentpoint til et niveau på 3,0-3,5 procent.
Læs BBC-artiklen:
http://www.bbc.co.uk/news/world-us+canada-10638893
onsdag den 14. juli 2010
Mangeårig Yankees-ejer død
Når det amerikanske baseballhold New York Yankees kaldes Ondskabens Imperium, så må George Steinbrenner være den onde selv. Han købte Yankees i 1973. Nu er han død i en alder af 80 år.
Det skriver avisen New York Times.
Under Steinbrenners ejerskab vandt Yankees syv mesterskaber - det seneste sidste efterår med sejren over Philadelphia Phillies. Den sjette og afgørende kamp blev spillet på det nye Yankees Stadium, som Steinbrenner tog initiativ til at bygge.
New York Yankees var på vej ned, da George Steinbrenner overtog holdet. Men med indkøb af spillere for astronomiske summer - svarende til Real Madrids praksis i fodbold - forvandlede han mandskabet til et vinderhold.
Yankees vurderes nu at have en værdi på 1,6 milliarder dollar (næsten 9,4 milliarder kroner).
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/07/14/sports/baseball/14steinbrenner.html?_r=1&ref=todayspaper
Det skriver avisen New York Times.
Under Steinbrenners ejerskab vandt Yankees syv mesterskaber - det seneste sidste efterår med sejren over Philadelphia Phillies. Den sjette og afgørende kamp blev spillet på det nye Yankees Stadium, som Steinbrenner tog initiativ til at bygge.
New York Yankees var på vej ned, da George Steinbrenner overtog holdet. Men med indkøb af spillere for astronomiske summer - svarende til Real Madrids praksis i fodbold - forvandlede han mandskabet til et vinderhold.
Yankees vurderes nu at have en værdi på 1,6 milliarder dollar (næsten 9,4 milliarder kroner).
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/07/14/sports/baseball/14steinbrenner.html?_r=1&ref=todayspaper
Folk i Washington tjener mest
Regeringshovedstaden Washington er den amerikanske storby, hvor folk tjener mest i gennemsnit.
Det fremgår af Regional Income Earnings fra Martin Prosperity Institute, som har undersøgt indkomstniveauet i alle 342 storbyområder i USA.
Tallene videregives af internetnyhedssitet The Daily Beast.
San José i Californien (Silicon Valley) og Stamford, Connecticut, deles om andenpladsen, mens San Francisco og Boston er nummer fire og fem.
Læs The Daily Beast-artiklen:
http://www.thedailybeast.com/blogs-and-stories/2010-07-14/20-highest-earning-cities-in-america/
Det fremgår af Regional Income Earnings fra Martin Prosperity Institute, som har undersøgt indkomstniveauet i alle 342 storbyområder i USA.
Tallene videregives af internetnyhedssitet The Daily Beast.
San José i Californien (Silicon Valley) og Stamford, Connecticut, deles om andenpladsen, mens San Francisco og Boston er nummer fire og fem.
Læs The Daily Beast-artiklen:
http://www.thedailybeast.com/blogs-and-stories/2010-07-14/20-highest-earning-cities-in-america/
New Orleans-betjente sigtes for Katrina-drab
Fire politibetjente og to overordnede ansatte er blevet sigtet for drab på civile, der angivelig blev begået umiddelbart efter Katrina-orkanen og oversvømmelserne i New Orleans.
Den amerikanske justitsminister, Eric Holder, oplyser om sigtelserne i den opsigtsvækkende sag, hvor betjente skød og dræbte to civile i to separate episoder seks dage efter katastrofen i september 2005.
Det rapporterer tv-selskabet CNN.
Holder siger, at sigtelserne kan medvirke til at hele sår i lokalsamfundet i New Orleans og genskabe tilliden til byens politi.
Læs artiklen på CNN's website:
http://edition.cnn.com/2010/US/07/13/new.orleans.officers/index.html?fbid=q7upv1R3SDs
Den amerikanske justitsminister, Eric Holder, oplyser om sigtelserne i den opsigtsvækkende sag, hvor betjente skød og dræbte to civile i to separate episoder seks dage efter katastrofen i september 2005.
Det rapporterer tv-selskabet CNN.
Holder siger, at sigtelserne kan medvirke til at hele sår i lokalsamfundet i New Orleans og genskabe tilliden til byens politi.
Læs artiklen på CNN's website:
http://edition.cnn.com/2010/US/07/13/new.orleans.officers/index.html?fbid=q7upv1R3SDs
mandag den 12. juli 2010
Advarsel til Obama om gælden
Det stammer fra Barack Obamas egne folk. De to formænd for den amerikanske præsidents såkaldte gælds- og underskudskommission kommer med en ildevarslende melding om landets finanser.
De kalder den retning, som budgettet har, for en kræft, som vil æde landet op indefra, medmindre politikerne griber beslutsomt ind.
Det skriver dagbladet Washington Post.
De to formænd er Erskine Bowles, Hvide Hus-stabschef under præsident Bill Clinton, og den tidligere republikanske senator Alan Simpson.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/07/11/AR2010071101956.html
De kalder den retning, som budgettet har, for en kræft, som vil æde landet op indefra, medmindre politikerne griber beslutsomt ind.
Det skriver dagbladet Washington Post.
De to formænd er Erskine Bowles, Hvide Hus-stabschef under præsident Bill Clinton, og den tidligere republikanske senator Alan Simpson.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/07/11/AR2010071101956.html
USA har mere plutoniumaffald end antaget
USA sidder formentlig oven på et affaldsbjerg af plutonium, som er næsten tre gange større end hidtil antaget.
Det viser en ny analyse af de seneste 15 års undersøgelser af affaldet på Hanford-atomlossepladsen i delstaten Washington og andre oplagringssteder rundt om i landet.
Analysen er foretaget af en specialist, der som embedsmand i det amerikanske energiministerium arbejdede med spørgsmålet. Det skriver avisen New York Times.
Affaldsproblemet er mest alvorligt på Hartford-lossepladsen, som frem til 1980'erne var førende med produktionen af plutonium. Der er næppe nogen akut fare, men der er frygt på for, at plutoniumaffaldet på stedet i fremtiden kan sive ned i undergrunden og blive spredt med floden Columbia.
Plutonium udsender radioaktiv stråling, som kan forårsage kræft. Det går 24.000 år, før effekten af strålingen er bare halveret.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/07/11/science/earth/11plutonium.html
Det viser en ny analyse af de seneste 15 års undersøgelser af affaldet på Hanford-atomlossepladsen i delstaten Washington og andre oplagringssteder rundt om i landet.
Analysen er foretaget af en specialist, der som embedsmand i det amerikanske energiministerium arbejdede med spørgsmålet. Det skriver avisen New York Times.
Affaldsproblemet er mest alvorligt på Hartford-lossepladsen, som frem til 1980'erne var førende med produktionen af plutonium. Der er næppe nogen akut fare, men der er frygt på for, at plutoniumaffaldet på stedet i fremtiden kan sive ned i undergrunden og blive spredt med floden Columbia.
Plutonium udsender radioaktiv stråling, som kan forårsage kræft. Det går 24.000 år, før effekten af strålingen er bare halveret.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/07/11/science/earth/11plutonium.html
lørdag den 10. juli 2010
Stille razziaer mod illegale indvandrere
Præsident Barack Obamas regering har skruet ned for de storstilede razziaer mod illegale indvandrere på fabrikker og farme i USA og anbefaler en mere nedtonet metode:
I stedet for at gå ud i fabrikshallen på en virksomhed styrer de føderale agenter mod bogholderiet for at gennemgå fortegnelserne om ansatte.
Det skriver dagbladet New York Times.
Den nye type razziaer, som tager form af en revision, er ikke kun mere udramatisk for indvandrerne. Den fører i mange tilfælde også til, at de "kun" bliver fyret frem for deporteret.
Eksperter siger, at de nye razziaer er mere effektive end de gamle, fordi myndighederne kan nå ud til mange flere virksomheder - og kan nå alle ansatte illegale indvandrere og ikke kun dem, der tilfældigvis var på arbejde den pågældende dag.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/07/10/us/10enforce.html?ref=todayspaper
I stedet for at gå ud i fabrikshallen på en virksomhed styrer de føderale agenter mod bogholderiet for at gennemgå fortegnelserne om ansatte.
Det skriver dagbladet New York Times.
Den nye type razziaer, som tager form af en revision, er ikke kun mere udramatisk for indvandrerne. Den fører i mange tilfælde også til, at de "kun" bliver fyret frem for deporteret.
Eksperter siger, at de nye razziaer er mere effektive end de gamle, fordi myndighederne kan nå ud til mange flere virksomheder - og kan nå alle ansatte illegale indvandrere og ikke kun dem, der tilfældigvis var på arbejde den pågældende dag.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/07/10/us/10enforce.html?ref=todayspaper
fredag den 9. juli 2010
Delstater kan godkende homoseksuelle ægteskaber
Det er i strid med forfatningen i USA, når en lov forbyder de føderale myndigheders anerkendelse af ægteskaber mellem to personer af samme køn. Det er en krænkelse delstaternes rettigheder til at træffe beslutning i spørgsmålet.
Det fastslår en dommer ved en amerikansk distriktsdomstol i Boston ifølge dagbladet Boston Globe.
Dommer Joseph Tauro siger, at loven om forbuddet strider imod delstaten Massachusetts' beføjelse til at give borgerne ligelig beskyttelse.
Dommerkendelsen betyder umiddelbart, at de cirka 16.000 gifte homoseksuelle par i Massachusetts vil få adgang til samme føderale midler som heteroseksuelle ægtepar i delstaten.
Massachusetts legaliserede homoseksuelle ægteskaber i 2004.
Se Boston Globe-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/07/09/sports/basketball/09nba.html?_r=1&ref=todayspaper
Det fastslår en dommer ved en amerikansk distriktsdomstol i Boston ifølge dagbladet Boston Globe.
Dommer Joseph Tauro siger, at loven om forbuddet strider imod delstaten Massachusetts' beføjelse til at give borgerne ligelig beskyttelse.
Dommerkendelsen betyder umiddelbart, at de cirka 16.000 gifte homoseksuelle par i Massachusetts vil få adgang til samme føderale midler som heteroseksuelle ægtepar i delstaten.
Massachusetts legaliserede homoseksuelle ægteskaber i 2004.
Se Boston Globe-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/07/09/sports/basketball/09nba.html?_r=1&ref=todayspaper
Basketballstjernen over dem alle skal til Miami
Slutspurten varede i otte dage, og seks hold var ude efter ham. Men da afgørelsen faldt, stod det klart, at LeBron James, basketballstjernen over dem alle i den amerikanske NBA-liga, spiller i Miami fra næste sæson.Det skriver avisen New York Times.
"I efteråret tager jeg mit talent med til South Beach og bliver en del af Miami Heat," sagde den 25-årige LeBron James i en erklæring, som havde massiv tv-bevågenhed.
LeBron James kom til Cleveland Cavaliers i 2003 og havde egentlig intet ønske om at forlade holdet. Men da Cavaliers heller ikke i år, hvor det var storfavorit, vandt NBA-titlen, følte han sig nødsaget til at finde en ny supporting crew for at få opfyldt sine ambitioner om et mesterskab.
Foruden Miami Heat gjorde følgende hold forsøg på at købe LeBron James: New Jersey Nets, New York Knicks, Chicago Bulls og Los Angeles Clippers. Desuden var Cleveland Cavaliers parat til at øge hans årsløn, hvis han blev.
Læs New York Times-artiklen:
torsdag den 8. juli 2010
Søgsmål mod Arizona handler om magtstrid
I den offentlige debat har præsident Barack Obamas kritik af den skrappe indvandrerlov i den amerikanske delstat Arizona fokuseret på det - efter hans opfattelse - racistiske element. At politiet vil være mere tilbøjelig til at tilbageholde folk af latinamerikansk udseende end andre alene på grund af deres etniske tilhørsforhold.
Men avisen New York Times noterer, at indholdet i stævningen bygger på en påstand om, at Arizona med den omstridte delstatslov sætter sig over føderal lovgivning, og det er der ikke hjemmel for i forfatningen efter Obamas juridiske embedsmænds opfattelse.
Loven giver politiet i Arizona beføjelse til at kræve dokumenter fra personer, som betjentene formoder er illegale indvandrere.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/07/08/us/08immig.html?_r=1&ref=todayspaper
Men avisen New York Times noterer, at indholdet i stævningen bygger på en påstand om, at Arizona med den omstridte delstatslov sætter sig over føderal lovgivning, og det er der ikke hjemmel for i forfatningen efter Obamas juridiske embedsmænds opfattelse.
Loven giver politiet i Arizona beføjelse til at kræve dokumenter fra personer, som betjentene formoder er illegale indvandrere.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/07/08/us/08immig.html?_r=1&ref=todayspaper
onsdag den 7. juli 2010
Fagforeninger bruger mere på politisk støtte end erhvervsliv
Selv om USA's højesteret med en kendelse giver fri bane for virksomheder til at yde pengebidrag til politiske kampagner, så er det fagbevægelsen, som hidtil i år har spenderet mest.
Det viser en analyse, som dagbladet Washington Post har foretaget.
Fagbevægelsen har foreløbig brugt næsten tre gange så meget på at støtte politiske aktiviteter siden højesteretskendelsen i januar end virksomheder. Mellem de to ligger penge fra privatpersoner.
Flere kommentatorer mener dog, at det er for tidligt at tegne det endelige billede. Hidtil har der kun været primærvalg. Det er i efteråret, at det virkelig tæller, fordi der er midtvejsvalg til Kongressen i november.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/07/06/AR2010070602133.html
Det viser en analyse, som dagbladet Washington Post har foretaget.
Fagbevægelsen har foreløbig brugt næsten tre gange så meget på at støtte politiske aktiviteter siden højesteretskendelsen i januar end virksomheder. Mellem de to ligger penge fra privatpersoner.
Flere kommentatorer mener dog, at det er for tidligt at tegne det endelige billede. Hidtil har der kun været primærvalg. Det er i efteråret, at det virkelig tæller, fordi der er midtvejsvalg til Kongressen i november.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/07/06/AR2010070602133.html
tirsdag den 6. juli 2010
Det er umoderne at strejke i USA
Strejker er ikke så anvendt et våben på arbejdsmarkedet i USA. En opgørelse fra det amerikanske arbejdsministerium viser, at der kun var fem større strejker i løbet af 2009. Medregnet er arbejdsnedlæggelser, som omfattede over 1.000 ansatte.
Det er det laveste tal, siden ministeriet begyndte at holde rede på tingene i 1947.
Avisen USA Today skriver, at antallet af strejker har været støt faldende - fra gennemsnitligt 83 årligt i 1980'erne, til 35 årligt i 1990'erne og 20 årligt siden da.
Arbejdsmarkedsforskere siger, at strejker har mistet deres effekt, når målet er at forbedre løn og arbejdsvilkår. Desuden afstår mange lønmodtagere fra at strejke, fordi de frygter at miste deres job.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/money/workplace/2010-07-06-nostrikes06_ST_N.htm
Det er det laveste tal, siden ministeriet begyndte at holde rede på tingene i 1947.
Avisen USA Today skriver, at antallet af strejker har været støt faldende - fra gennemsnitligt 83 årligt i 1980'erne, til 35 årligt i 1990'erne og 20 årligt siden da.
Arbejdsmarkedsforskere siger, at strejker har mistet deres effekt, når målet er at forbedre løn og arbejdsvilkår. Desuden afstår mange lønmodtagere fra at strejke, fordi de frygter at miste deres job.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/money/workplace/2010-07-06-nostrikes06_ST_N.htm
mandag den 5. juli 2010
Pres på republikansk leder for Afghanistan-udtalelse
Flere ledende republikanere langer ud efter partiets landsformand, Michael Steele, efter at Steele fastslog, at USA er ude af stand til at vinde krigen i Afghanistan.
Det skriver det britiske dagblad Financial Times.
John McCain, senator og tidligere præsidentkandidat, siger, at Michael Steeles vurdering af "vildt upræcis". McCain siger til tv-selskabet ABC, at Steele bør overveje, om han stadig er den rette mand til at lede Republikanerne.
Lindsey Graham, senator og krigsveteran ligesom McCain, siger til tv-selskabet CBS, at han er "bestyrtet, vred og rystet" over Michael Steeles "uoplyste, unødvendige, ukloge og utidige bemærkning". Også Graham sår tvivl om Steeles lederskab.
Michael Steele sagde i sidste uge på et republikansk møde, hvor formålet var at indsamle penge til partiets kandidater, at Afghanistan-krigen er præsident Barack Obamas krig. Underforstået: Republikanerne støtter den ikke. USA støtter den ikke.
Læs Financial Times-artiklen:
http://www.ft.com/cms/s/0/04b4091c-8787-11df-9f37-00144feabdc0.html
Det skriver det britiske dagblad Financial Times.
John McCain, senator og tidligere præsidentkandidat, siger, at Michael Steeles vurdering af "vildt upræcis". McCain siger til tv-selskabet ABC, at Steele bør overveje, om han stadig er den rette mand til at lede Republikanerne.
Lindsey Graham, senator og krigsveteran ligesom McCain, siger til tv-selskabet CBS, at han er "bestyrtet, vred og rystet" over Michael Steeles "uoplyste, unødvendige, ukloge og utidige bemærkning". Også Graham sår tvivl om Steeles lederskab.
Michael Steele sagde i sidste uge på et republikansk møde, hvor formålet var at indsamle penge til partiets kandidater, at Afghanistan-krigen er præsident Barack Obamas krig. Underforstået: Republikanerne støtter den ikke. USA støtter den ikke.
Læs Financial Times-artiklen:
http://www.ft.com/cms/s/0/04b4091c-8787-11df-9f37-00144feabdc0.html
Benzinafgift lavere end nogensinde i USA
Hvis hensigten skulle være at få amerikanerne til at køre mindre i bil, så skal myndighederne ikke regne med at få hjælp af benzinafgiften til at regulere deres adfærd. Ikke med den størrelse, som afgiften har nu.
Avisen USA Today skriver, at benzinafgiften er på det laveste reelle niveau siden kort efter bilens opfindelse. Alene de seneste 35 år er der sket en halvering.
Ganske vist har den føderale benzinafgift ligget helt fast på 18,4 cent pr. gallon siden 1993, men dels har inflationen reelt gjort afgiften billigere, dels kører bilerne nu længere på hver gallon. (En amerikansk gallon er lidt under 3,8 liter).
I USA bruges benzinafgiften ikke som en miljøskat, men til at skaffe indtægter til at vedligeholde landets hovedveje.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/money/industries/energy/2010-07-01-gas-tax_N.htm
Avisen USA Today skriver, at benzinafgiften er på det laveste reelle niveau siden kort efter bilens opfindelse. Alene de seneste 35 år er der sket en halvering.
Ganske vist har den føderale benzinafgift ligget helt fast på 18,4 cent pr. gallon siden 1993, men dels har inflationen reelt gjort afgiften billigere, dels kører bilerne nu længere på hver gallon. (En amerikansk gallon er lidt under 3,8 liter).
I USA bruges benzinafgiften ikke som en miljøskat, men til at skaffe indtægter til at vedligeholde landets hovedveje.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/money/industries/energy/2010-07-01-gas-tax_N.htm
søndag den 4. juli 2010
Olieselskaber drager fordel af skattefradrag
Præsident Barack Obama vil gerne fremme vedvarende energi i USA, men olieselskaberne får fortsat betydelig indirekte føderal støtte i form af skattefradrag.
Det skriver avisen New York Times.
En gennemgang af de amerikanske skatteregler viser, at olieproduktion er blandt de sektorer, som får allermest støtte fra forbundsregeringen. Der er skattefradrag til rådighed i næsten alle led i produktionen - fra undersøgelsen af olieforekomster til udvindingen af forekomsterne.
Eksempelvis er beskatningen af investeringer i lejekontrakter på oliefelter og boreudstyr kun på ni procent netto. Det er betydeligt lavere end den generelle beskatning af virksomheder på 25 procent.
Ifølge New York Times får olieindustrien i alt for fire milliarder dollar (23,8 milliarder kroner) årligt i skattefradrag.
Olieselskaberne svarer igen med, at de generelt betaler en højere skat på indtjeningen end de fleste andre firmaer i USA.
Se New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/07/04/business/04bptax.html?ref=todayspaper
Det skriver avisen New York Times.
En gennemgang af de amerikanske skatteregler viser, at olieproduktion er blandt de sektorer, som får allermest støtte fra forbundsregeringen. Der er skattefradrag til rådighed i næsten alle led i produktionen - fra undersøgelsen af olieforekomster til udvindingen af forekomsterne.
Eksempelvis er beskatningen af investeringer i lejekontrakter på oliefelter og boreudstyr kun på ni procent netto. Det er betydeligt lavere end den generelle beskatning af virksomheder på 25 procent.
Ifølge New York Times får olieindustrien i alt for fire milliarder dollar (23,8 milliarder kroner) årligt i skattefradrag.
Olieselskaberne svarer igen med, at de generelt betaler en højere skat på indtjeningen end de fleste andre firmaer i USA.
Se New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/07/04/business/04bptax.html?ref=todayspaper
Milliardstøtte til solenergi i USA
Midt krisen om lækage fra en boreplatform, der sværter olie som energikilde, står præsident Barack Obamas regering klar med et større milliardbeløb i støtte til solenergi.
Dagbladet Washington Post skriver, at Obama-regeringen yder lånegarantier for 1,85 milliarder dollar (næsten 11 milliarder kroner) til to solenergiselskabers projekter.
Obama siger, at pengene fra energiministeriet skal fremme et skifte i USA hen imod en "ren energi økonomi", der kan skabe flere hundrede tusinde job i fremtiden.
Lånegarantierne går til det spanske energiselskab Abengoa Solars plan om at opføre et solkraftværk i Arizona. Anlægget kan forsyne 70.000 hjem med energi.
Desuden er der bistand til firmaet Abound Solar, som vil udvide en fabrik i Colorado, der fremstiller solpaneler. Abound Solar vil også bygge en ny solpanelfabrik i Indiana.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/07/03/AR2010070302219.html
Dagbladet Washington Post skriver, at Obama-regeringen yder lånegarantier for 1,85 milliarder dollar (næsten 11 milliarder kroner) til to solenergiselskabers projekter.
Obama siger, at pengene fra energiministeriet skal fremme et skifte i USA hen imod en "ren energi økonomi", der kan skabe flere hundrede tusinde job i fremtiden.
Lånegarantierne går til det spanske energiselskab Abengoa Solars plan om at opføre et solkraftværk i Arizona. Anlægget kan forsyne 70.000 hjem med energi.
Desuden er der bistand til firmaet Abound Solar, som vil udvide en fabrik i Colorado, der fremstiller solpaneler. Abound Solar vil også bygge en ny solpanelfabrik i Indiana.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/07/03/AR2010070302219.html
lørdag den 3. juli 2010
FBI overvågede formodede spioner i 10 år
De formodede russiske spioner, som nu er blevet anholdt, blev gennem næsten 10 år overvåget af det amerikanske forbundspoliti (FBI).
Det skriver dagbladet Washington Post.
En gennemgang af dokumenterne i forbindelse med sagen viser, at FBI allerede i 2006 havde gennemsøgt fire af de anholdtes hjem, anbragt mikrofoner i mindst tre af boligerne, jævnligt undersøgt deres krypterede computerbeskeder og videooptaget møder, hvor der blev udvekslet penge og udstyr.
Washington Post skriver, at de formodede spioner ikke blev afsløret dengang, fordi der også var en værdi i at lade dem fortsætte de hemmelige aktiviteter. Derved kunne FBI måske få yderligere viden om, hvad de interesserede sig for, hvad de fandt relevant at rapportere om til den russiske efterretningstjeneste, og hvem de havde kontakt med.
10 personer blev anholdt, mistænkt for at spionere for den russiske udenrigsefterretningstjeneste.
Læs Washington Post-artiklen:
www.washingtonpost.com/wp.../AR2010070205569.html
Det skriver dagbladet Washington Post.
En gennemgang af dokumenterne i forbindelse med sagen viser, at FBI allerede i 2006 havde gennemsøgt fire af de anholdtes hjem, anbragt mikrofoner i mindst tre af boligerne, jævnligt undersøgt deres krypterede computerbeskeder og videooptaget møder, hvor der blev udvekslet penge og udstyr.
Washington Post skriver, at de formodede spioner ikke blev afsløret dengang, fordi der også var en værdi i at lade dem fortsætte de hemmelige aktiviteter. Derved kunne FBI måske få yderligere viden om, hvad de interesserede sig for, hvad de fandt relevant at rapportere om til den russiske efterretningstjeneste, og hvem de havde kontakt med.
10 personer blev anholdt, mistænkt for at spionere for den russiske udenrigsefterretningstjeneste.
Læs Washington Post-artiklen:
www.washingtonpost.com/wp.../AR2010070205569.html
fredag den 2. juli 2010
Over 300.000 grave på Arlington skal undersøges
Der skal graves mere end normalt i den kommende tid på Arlington, den nationale gravplads nær den amerikanske regeringshovedstad, Washington.
Formanden for Repræsentanternes Hus' forsvarsudvalg, Ike Skelton, kræver, at alle 330.000 grave på kirkegården i Arlington, Virginia, undersøges. Det skriver avisen Los Angeles Times.
Årsagen til den tilbundsgående undersøgelse er opdagelsen af, at 211 grave ikke ligger, hvor de angivelig skulle ligge ifølge oversigten over grave.
Ike Skelton udtaler under en høring en frygt for, at de 211 grave kun er "en brøkdel af problemet".
Arlington er en militær gravplads for krigshelte. Men også en række amerikanske nationalhelte er stedt til hvile på stedet. Blandt dem er brødrene John, Robert og Edward Kennedy.
Se Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/nationworld/nation/wire/sc-dc-0701-arlington-cemetery-20100630,0,6403857.story
Formanden for Repræsentanternes Hus' forsvarsudvalg, Ike Skelton, kræver, at alle 330.000 grave på kirkegården i Arlington, Virginia, undersøges. Det skriver avisen Los Angeles Times.
Årsagen til den tilbundsgående undersøgelse er opdagelsen af, at 211 grave ikke ligger, hvor de angivelig skulle ligge ifølge oversigten over grave.
Ike Skelton udtaler under en høring en frygt for, at de 211 grave kun er "en brøkdel af problemet".
Arlington er en militær gravplads for krigshelte. Men også en række amerikanske nationalhelte er stedt til hvile på stedet. Blandt dem er brødrene John, Robert og Edward Kennedy.
Se Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/nationworld/nation/wire/sc-dc-0701-arlington-cemetery-20100630,0,6403857.story
Alkoholforbud er ved at forsvinde i USA
USA havde i 1920-1933 et landsomfattende alkoholforbud. Siden har der rundt om i landet været små lommer, hvor lokale myndigheder har fastholdt, at der ikke må sælges alkohol.
Men det er snart slut, konstaterer avisen USA Today. Afviklingen er gået hurtigt i de seneste år. Det er nu hver niende amt, som stadig har et alkoholforbud, og disse amter ligger hovedsagelig i Syden og Midtvesten.
Der er flere grunde til, at alkoholforbuddet forsvinder: Udsigten til at kunne opkræve alkoholafgift, et pres fra supermarkeder og restaurationsbranchen og en lettere adgang til at holde folkeafstemninger om enkeltspørgsmål såsom alkoholforbuddet.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/news/nation/2010-06-30-dry-counties_N.htm?csp=34news
Men det er snart slut, konstaterer avisen USA Today. Afviklingen er gået hurtigt i de seneste år. Det er nu hver niende amt, som stadig har et alkoholforbud, og disse amter ligger hovedsagelig i Syden og Midtvesten.
Der er flere grunde til, at alkoholforbuddet forsvinder: Udsigten til at kunne opkræve alkoholafgift, et pres fra supermarkeder og restaurationsbranchen og en lettere adgang til at holde folkeafstemninger om enkeltspørgsmål såsom alkoholforbuddet.
Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/news/nation/2010-06-30-dry-counties_N.htm?csp=34news
Amerikanere tvinges på nedsat tid
Arbejdsløsheden på næsten 10 procent giver ikke et fuldstændigt billede af det økonomiske tilbageslags følger i USA. En ny undersøgelse viser, at et stort antal af dem, der beholder jobbet, er tvunget på deltid.
Det fremgår af en ny undersøgelse, skriver finansdagbladet Wall Street Journal.
Undersøgelsen viser, at over halvdelen af arbejdsstyrken må acceptere enten en nedsættelse af arbejdstiden, hvor lønnen selvfølgelig følger med ned. Eller en nedsættelse af lønnen på trods af, at de har samme arbejdstid som hidtil.
Erhvervsaktive mellem 50 og 64 år er mest udsat.
Undersøgelsen er baseret på en rundspørge til næsten 3000 personer, og den er foretaget af forskningsinstituttet Pew Research Center.
Læs mere om Pew Research Center-undersøgelsen:
http://pewresearch.org/pubs/1643/recession-reactions-at-30-months-extensive-job-loss-new-frugality-lower-expectations
Det fremgår af en ny undersøgelse, skriver finansdagbladet Wall Street Journal.
Undersøgelsen viser, at over halvdelen af arbejdsstyrken må acceptere enten en nedsættelse af arbejdstiden, hvor lønnen selvfølgelig følger med ned. Eller en nedsættelse af lønnen på trods af, at de har samme arbejdstid som hidtil.
Erhvervsaktive mellem 50 og 64 år er mest udsat.
Undersøgelsen er baseret på en rundspørge til næsten 3000 personer, og den er foretaget af forskningsinstituttet Pew Research Center.
Læs mere om Pew Research Center-undersøgelsen:
http://pewresearch.org/pubs/1643/recession-reactions-at-30-months-extensive-job-loss-new-frugality-lower-expectations
Abonner på:
Opslag (Atom)
