Finanskrisen har medført, at forholdet mellem markedet (det private erhvervsliv) og staten (forbundsregeringen) er blevet ændret i USA. Det offentlige har fået en større rolle i økonomien.
Denne indlysende iagttagelse gør finansdagbladet Wall Street Journal, men kommer så med en opremsning, der viser skiftets omfang:
Under præsidenterne George W. Bush og Barack Obama - den ene republikaner, den anden demokrat - har den føderale regering i 2008 og 2009:
* Pumpet 245 milliarder dollar (1266 milliarder kroner) i næsten 700 banker og forsikringsselskaber og garanteret bankgæld for næsten 350 milliarder dollar (1808 milliarder kroner).
* Ydet kortfristede lån for over 300 milliarder dollar (1550 milliarder kroner) til store virksomheder.
* Givet forsikringsselskaber og investeringsfonde kunstigt åndedræt.
* Reddet to af de tre bilgiganter.
* Udlånt milliarder i et forsøg på at sparke gang i handel med erhvervsjord og -ejendomme, små virksomheder og kreditkortkreditgivning.
* Afsat i alt 955 milliarder dollar (3934 milliarder kroner) i to hjælpepakker til at genrejse økonomien.
Lawrence Summers, som er Obamas økonomiske chefrådgiver, siger, at den amerikanske kapitalisme - trods den offentlige intervention - ikke er lavet grundlæggende om.
- Der er ingen forhåbninger om nogen form for ændring i den private sektor som grundlaget for vores økonomi, siger Summers til Wall Street Journal.
Men Lawrence Summers understreger, at der ikke kan være tale om at vende tilbage til tilstanden før krisen. Der er behov for skrappere regulering.
- Måden, som vores finansielle system virkede på, var langt mere skrøbelig, end mange havde regnet med, siger han.
Artiklen i Wall Street Journal:
http://online.wsj.com/article/SB126195515647306765.html
mandag den 28. december 2009
fredag den 25. december 2009
Chef for forbundsbank advarer imod storbanker i USA
Chefen for den amerikanske forbundsbank (The Fed), Ben Bernanke, udpeger storbanker som den største trussel mod landets finansielle system.
Bernanke siger i et interview med nyhedsmagasinet Time, at han "ønsker at gøre dette meget tydeligt: Banker, der er så store, at det er risikabelt at lade dem kollapse, er et af de største problemer, som vi står over for her i landet, og vi må tage skridt til at eliminere" fænomenet.
Interviewet bringes i anledning af, at Time udnævner Bernanke til årets vigtigste person i 2009 på grund af hans håndtering af finanskrisen.
Bernanke siger, at det kan være nødvendigt at gøre uortodokse ting, når de sædvanlige remedier ikke slår til. Han forklarer, at næsten alle store finanshuse risikerede at bukke under. Derfor var det afgørende, at forbundsregeringen trådte til og tilbød at redde de koncerner, der vaklede faretruende.
Men The Fed-chefen forventer samtidig, at ledelsen i banker og andre finansvirksomheder kigger sig selv "i spejlet og beslutter, at der måske skal være mere mådehold med hensyn til, hvor meget de giver sig selv i løn, når tænker på, hvad regeringen og skatteyderne gjorde for at værne om systemet".
Time-interviewet med Ben Bernanke:
http://www.time.com/time/specials/packages/article/0,28804,1946375_1947251_1948043,00.html
Bernanke siger i et interview med nyhedsmagasinet Time, at han "ønsker at gøre dette meget tydeligt: Banker, der er så store, at det er risikabelt at lade dem kollapse, er et af de største problemer, som vi står over for her i landet, og vi må tage skridt til at eliminere" fænomenet.
Interviewet bringes i anledning af, at Time udnævner Bernanke til årets vigtigste person i 2009 på grund af hans håndtering af finanskrisen.
Bernanke siger, at det kan være nødvendigt at gøre uortodokse ting, når de sædvanlige remedier ikke slår til. Han forklarer, at næsten alle store finanshuse risikerede at bukke under. Derfor var det afgørende, at forbundsregeringen trådte til og tilbød at redde de koncerner, der vaklede faretruende.
Men The Fed-chefen forventer samtidig, at ledelsen i banker og andre finansvirksomheder kigger sig selv "i spejlet og beslutter, at der måske skal være mere mådehold med hensyn til, hvor meget de giver sig selv i løn, når tænker på, hvad regeringen og skatteyderne gjorde for at værne om systemet".
Time-interviewet med Ben Bernanke:
http://www.time.com/time/specials/packages/article/0,28804,1946375_1947251_1948043,00.html
onsdag den 23. december 2009
Offentligt støttede finanshuse bevarer gigantbonusser
Trods vrede i den amerikanske befolkning og klager fra præsident Barack Obama fastholder finansinstitutioner såsom Goldman Sachs og forsikringskoncernen AIG praksis med at udbetale betydelige bonusser til ledende ansatte.
Goldman Sachs fik hjælp i form af en føderal redningskrans på 10 milliarder dollar (52,1 milliarder kroner), da finanskrisen var på sit højeste i efteråret 2008. AIG var suveræn topscorer med op mod 180 milliarder dollar (939 milliarder kroner) i kontanter og lån fra forbundskassen.
Ikke desto mindre kan amerikanske medier rapportere, at Goldman Sachs allerede har afsat 16,7 milliarder dollar (87,1 milliarder kroner) i år til kompensation til betroede medarbejdere.
Magasinet Vanity Fair konstaterer i et portræt af Goldman Sachs, at finanshuset mener sig fortjent til belønningen, fordi det gør sit arbejde uhyre godt. Men udefra betragtes Goldman Sachs tillige som grådigt og farligt - en vurdering, som ikke er trængt igennem til direktionsgangene.
I AIG er størrelsesordenen med hensyn til bonusser mere beskeden. Koncernen fik også betydeligt mere offenlig støtte og kan måske ikke tage samme friheder. Her slap det tidligere i år ud, at der var udbetalt 165 millioner dollar (860 millioner kroner) til netop den afdeling, som var medskyldig i, at virksomheden risikerede at kollapse.
De forgyldte AIG-medarbejdere lovede at betale 45 millioner dollar (235 millioner kroner) tilbage, efter at de blev truet med at blive hængt ud med navns nævnelse. Men avisen Washington Post skriver, at kun cirka 19 millioner dollar (99 millioner kroner) er returneret, her hvor fristens udløb ved årsskiftet nærmer sig.
Vanity Fairs portræt af Goldman Sachs (to af finanshusets seneste fire ledere er blevet amerikansk finansminister):
http://www.vanityfair.com/business/features/2010/01/goldman-sachs-200101
Goldman Sachs fik hjælp i form af en føderal redningskrans på 10 milliarder dollar (52,1 milliarder kroner), da finanskrisen var på sit højeste i efteråret 2008. AIG var suveræn topscorer med op mod 180 milliarder dollar (939 milliarder kroner) i kontanter og lån fra forbundskassen.
Ikke desto mindre kan amerikanske medier rapportere, at Goldman Sachs allerede har afsat 16,7 milliarder dollar (87,1 milliarder kroner) i år til kompensation til betroede medarbejdere.
Magasinet Vanity Fair konstaterer i et portræt af Goldman Sachs, at finanshuset mener sig fortjent til belønningen, fordi det gør sit arbejde uhyre godt. Men udefra betragtes Goldman Sachs tillige som grådigt og farligt - en vurdering, som ikke er trængt igennem til direktionsgangene.
I AIG er størrelsesordenen med hensyn til bonusser mere beskeden. Koncernen fik også betydeligt mere offenlig støtte og kan måske ikke tage samme friheder. Her slap det tidligere i år ud, at der var udbetalt 165 millioner dollar (860 millioner kroner) til netop den afdeling, som var medskyldig i, at virksomheden risikerede at kollapse.
De forgyldte AIG-medarbejdere lovede at betale 45 millioner dollar (235 millioner kroner) tilbage, efter at de blev truet med at blive hængt ud med navns nævnelse. Men avisen Washington Post skriver, at kun cirka 19 millioner dollar (99 millioner kroner) er returneret, her hvor fristens udløb ved årsskiftet nærmer sig.
Vanity Fairs portræt af Goldman Sachs (to af finanshusets seneste fire ledere er blevet amerikansk finansminister):
http://www.vanityfair.com/business/features/2010/01/goldman-sachs-200101
tirsdag den 22. december 2009
Grønne interesser strides i Californien
Calfornien har et ambitiøst mål om at skaffe en tredjedel af strømforsyningen fra vedvarende kilder inden 2020. Men en af den amerikanske delstats egne, senator Dianne Feinstein, kommer på tværs.
Feinstein har fremlagt et lovforslag i USA's Kongres om at frede, hvad svarer til over 400.000 hektar jord i Mojave-ørkenen i Californien, fordi det er uspoleret af mennesker.
Hendes initiativ fører til et sammenstød mellem grøn natur og grøn energi. Cirka 13 projekter om solenergi og vindmølleparker i Mojave venter på myndighedernes godkendelse.
Mojave-ørkenen i Californien er ikke det eneste sted, hvor to interesser, som oftest er på samme side politisk, kommer i konflikt med hinanden.
Dagbladet Wall Street Journal beretter om projekter om vindmølleparker i Flint Hills-området i delstaten Kansas, som er kritiseret af miljøfolk, der gerne vil beskytte et af USA's sidste habitater for højt præriegræs.
Wall Street Journals artikel om "de grønne slag":
http://online.wsj.com/article/SB126144129302900923.html
Feinstein har fremlagt et lovforslag i USA's Kongres om at frede, hvad svarer til over 400.000 hektar jord i Mojave-ørkenen i Californien, fordi det er uspoleret af mennesker.
Hendes initiativ fører til et sammenstød mellem grøn natur og grøn energi. Cirka 13 projekter om solenergi og vindmølleparker i Mojave venter på myndighedernes godkendelse.
Mojave-ørkenen i Californien er ikke det eneste sted, hvor to interesser, som oftest er på samme side politisk, kommer i konflikt med hinanden.
Dagbladet Wall Street Journal beretter om projekter om vindmølleparker i Flint Hills-området i delstaten Kansas, som er kritiseret af miljøfolk, der gerne vil beskytte et af USA's sidste habitater for højt præriegræs.
Wall Street Journals artikel om "de grønne slag":
http://online.wsj.com/article/SB126144129302900923.html
Sygesikringsreform er langtfra i hus
Nu, hvor det er lykkedes Demokraterne at mønstre samtlige partimedlemmer i Senatet plus de uafhængige for en reform af sygesikringen i USA, er der udsigt til, at det udvandede forslag vedtages endeligt i dette kammer i Kongressen juleaftensdag.
Men dermed er trængslerne i spørgsmålet, som præsident Barack Obama har udpeget til sin indenrigspolitiske hjertesag ikke forbi.
For forude venter en kompliceret sammensmeltning af Senatets version af loven og den tidligere udgave fra Repræsentanternes Hus, det andet kammer.
Under de afsluttende forhandlinger i Senatet, hvor abortmodstanderen Ben Nelson fra Nebraska var blandt dem, der skulle overtales, blev der indført flere restriktioner på adgangen til sygesikring i forbindelse med abortindgreb.
Repræsentanternes Hus er generelt mere liberalt end Senatet. Men spørgsmålet er, hvor mange indrømmelser det vil give for at undgå at ryste det krævede flertal på 60 ud af 100 i Senatet - vel vidende at det er uhyre skrøbeligt.
Ganske vist accepterede et antal demokrater i Repræsentanternes Hus visse begrænsninger af brugen af føderale penge til abortindgreb som led i forsikringsordningen, men de regnede med at få dem pillet ud igen i den endelige version.
Den historiske reform, som Obama efterstræber, er ikke i hus endnu.
New York Times' beskrivelse af Demokraternes interne udfordring med hensyn til sidste etape af sygesikringsreformen:
http://www.nytimes.com/2009/12/22/health/policy/22health.html?_r=1&hp
Men dermed er trængslerne i spørgsmålet, som præsident Barack Obama har udpeget til sin indenrigspolitiske hjertesag ikke forbi.
For forude venter en kompliceret sammensmeltning af Senatets version af loven og den tidligere udgave fra Repræsentanternes Hus, det andet kammer.
Under de afsluttende forhandlinger i Senatet, hvor abortmodstanderen Ben Nelson fra Nebraska var blandt dem, der skulle overtales, blev der indført flere restriktioner på adgangen til sygesikring i forbindelse med abortindgreb.
Repræsentanternes Hus er generelt mere liberalt end Senatet. Men spørgsmålet er, hvor mange indrømmelser det vil give for at undgå at ryste det krævede flertal på 60 ud af 100 i Senatet - vel vidende at det er uhyre skrøbeligt.
Ganske vist accepterede et antal demokrater i Repræsentanternes Hus visse begrænsninger af brugen af føderale penge til abortindgreb som led i forsikringsordningen, men de regnede med at få dem pillet ud igen i den endelige version.
Den historiske reform, som Obama efterstræber, er ikke i hus endnu.
New York Times' beskrivelse af Demokraternes interne udfordring med hensyn til sidste etape af sygesikringsreformen:
http://www.nytimes.com/2009/12/22/health/policy/22health.html?_r=1&hp
mandag den 21. december 2009
Civil indsats forberedes i afghansk kulisseby i USA
Hvad der skal ligne en krigshærget afghansk by med et domhus, et fængsel og en graffiti-skamferet markedsplads er blevet indrettet i det vindblæste Midtvesten i USA.
Stedet i delstaten Indiana bruges til at uddanne det relativt lille antal amerikanere, der skal til Afghanistan for at løse civile opgaver side om side med militæret.
Da avisen New York Times var på besøg, gennemspillede de kommende udstationerede en scene, hvor de skulle bede en "afghansk dommer" om at sætte farten op i behandlingen af retssager, så der kunne blive mere albuerum i det lokale fængsel.
Ingen vil bruge betegnelsen nation building om det, som de amerikanske civilister skal udrette i Afghanistan. Det lyder af socialt arbejde og kan antyde, at USA påtager sig det fulde ansvar for, at Afghanistan kommer på fode.
Men civil genopbygning af et hærget samfund - det ligner det, konstaterer New York Times om de færdigheder, som kursisterne udstyres med.
Det civile element i den amerikanske udvidelse af engagementet i Afghanistan er stadig såre beskedent. Mens antallet af soldater øges med 30.000 mand i løbet af et halvt år, er det planen at sende yderligere 200-300 civile arbejdere til landet i samme tidsrum.
Der er i øjeblikket 1000 udstationerede amerikanske civilister i Afghanistan.
New York Times' artikel om træningen til den civile indsats:
http://www.nytimes.com/2009/12/21/world/asia/21civilian.html?hp
Stedet i delstaten Indiana bruges til at uddanne det relativt lille antal amerikanere, der skal til Afghanistan for at løse civile opgaver side om side med militæret.
Da avisen New York Times var på besøg, gennemspillede de kommende udstationerede en scene, hvor de skulle bede en "afghansk dommer" om at sætte farten op i behandlingen af retssager, så der kunne blive mere albuerum i det lokale fængsel.
Ingen vil bruge betegnelsen nation building om det, som de amerikanske civilister skal udrette i Afghanistan. Det lyder af socialt arbejde og kan antyde, at USA påtager sig det fulde ansvar for, at Afghanistan kommer på fode.
Men civil genopbygning af et hærget samfund - det ligner det, konstaterer New York Times om de færdigheder, som kursisterne udstyres med.
Det civile element i den amerikanske udvidelse af engagementet i Afghanistan er stadig såre beskedent. Mens antallet af soldater øges med 30.000 mand i løbet af et halvt år, er det planen at sende yderligere 200-300 civile arbejdere til landet i samme tidsrum.
Der er i øjeblikket 1000 udstationerede amerikanske civilister i Afghanistan.
New York Times' artikel om træningen til den civile indsats:
http://www.nytimes.com/2009/12/21/world/asia/21civilian.html?hp
Hollywood kaster sig over nordisk mytologi
Hollywood har opdaget de nordiske guder. Branchebladet Variety oplyser, at besætningen til en spillefilm baseret på nordisk mytologi er ved at være på plads. Optagelserne begynder i januar.
Senest er skuespillerinden Rene Russo hyret til at spille Frigg, mor til den hammersvingende centrale skikkelse i filmen, som har arbejdstitlen Thor.
Hovedrollen som Thor udfyldes af Chris Hemsworth, som er bedst kendt fra den australske sæbeopera Home and Away. Odin varetages af Anthony Hopkins, der således kommer til at danne filmpar med Rene Russo.
I en af de andre roller ses Natalie Portman.
Filmen handler om, hvordan guden Thor som straf bliver sat på Jorden og skal demonstrere, at han er en sand helt.
Thor er instrueret af Kenneth Branagh, som tidligere har tage brydetag med "Hamlet". Biografpremieren er sat til maj 2011.
Varietys seneste nyhed om filmen:
http://www.variety.com/article/VR1118012860.html?categoryid=13&cs=1
Senest er skuespillerinden Rene Russo hyret til at spille Frigg, mor til den hammersvingende centrale skikkelse i filmen, som har arbejdstitlen Thor.
Hovedrollen som Thor udfyldes af Chris Hemsworth, som er bedst kendt fra den australske sæbeopera Home and Away. Odin varetages af Anthony Hopkins, der således kommer til at danne filmpar med Rene Russo.
I en af de andre roller ses Natalie Portman.
Filmen handler om, hvordan guden Thor som straf bliver sat på Jorden og skal demonstrere, at han er en sand helt.
Thor er instrueret af Kenneth Branagh, som tidligere har tage brydetag med "Hamlet". Biografpremieren er sat til maj 2011.
Varietys seneste nyhed om filmen:
http://www.variety.com/article/VR1118012860.html?categoryid=13&cs=1
Sådan er USA også: En by uden kriminalitet
Nok er det ikke Det Vilde Vesten, men det er dog USA. New Salem er en mindre by på omkring 1000 sjæle i det centrale Massachusetts. Og her er der fredeligt og trygt.
Dagbladet Boston Globe skriver, at der ikke var en eneste voldsepisode i New Salem i løbet af 2008. Og når det gælder tyverier, var der ifølge forbundspolitiet FBI's tal et enkelt tilfælde samme år.
Opgørelsen for 2009 kommer snart. Tendensen til næsten nul kriminalitet ventes at holde.
- Jeg er mere bekymret for, at der kan være en bjørn i skoven, siger New Salems borgmester, Nancy Aldrich, til Boston Globe. Byen ligger i et kuperet, skovklædt område.
Artiklen i Boston Globe om New Salem:
http://www.boston.com/news/local/massachusetts/articles/2009/12/21/in_new_salem_crime_missing_from_the_everyday/
Dagbladet Boston Globe skriver, at der ikke var en eneste voldsepisode i New Salem i løbet af 2008. Og når det gælder tyverier, var der ifølge forbundspolitiet FBI's tal et enkelt tilfælde samme år.
Opgørelsen for 2009 kommer snart. Tendensen til næsten nul kriminalitet ventes at holde.
- Jeg er mere bekymret for, at der kan være en bjørn i skoven, siger New Salems borgmester, Nancy Aldrich, til Boston Globe. Byen ligger i et kuperet, skovklædt område.
Artiklen i Boston Globe om New Salem:
http://www.boston.com/news/local/massachusetts/articles/2009/12/21/in_new_salem_crime_missing_from_the_everyday/
Obama valgte køkkenvejen i København
KOMMENTAR
Da Barack Obama førte valgkamp for at blive USA's præsident, blev han med rette berømmet for sin tætte kontakt til græsrødderne. Det var folkestyre in action.
Noget er sket: Obamas optræden på klimatopmødet i København, kan kun tolkes som en snigende magtens arrogance, her hvor han har fundet sig til rette i Det Hvide Hus.
USA's leder foretrak køkkenvejen i Bella Center. I hvert fald forlyder det, at madholdet hilste på ham under topmødet, og at andre så ham i glimt.
Men Obama holdt sig væk fra repræsentanterne for den internationale offentlighed (læs: medierne). Og det til trods for, at USA er det land, som der - af gode grunde - er de skrappeste krav til i bestræbelserne på at bremse den globale opvarmning.
Obamas ikke-nærvær bragte tankerne hen på filmen "Capricorn One" fra 1977 om en fingeret amerikansk Mars-landing. Var Obama overhovedet til stede i København?
På klimatopmødets afsluttende dag blev der udsendt et videobånd af en 12 minutter lang erklæring, som den amerikanske præsident fremsatte om topmødet. Båndet blev offentliggjort med flere timers forsinkelse.
Der var tilsyneladende mulighed for at stille spørgsmål i forbindelse med erklæringen. Men de få spørgere var så vidt vides alle Hvide Hus-korrespondenter - ikke de journalister med indsigt i miljø og klima, som havde dækket topmødet.
Det var ikke kønt.
Obamas presseerklæring i forbindelse med klimatopmødet:
http://www.whitehouse.gov/the-press-office/remarks-president-during-press-availability-copenhagen
Da Barack Obama førte valgkamp for at blive USA's præsident, blev han med rette berømmet for sin tætte kontakt til græsrødderne. Det var folkestyre in action.
Noget er sket: Obamas optræden på klimatopmødet i København, kan kun tolkes som en snigende magtens arrogance, her hvor han har fundet sig til rette i Det Hvide Hus.
USA's leder foretrak køkkenvejen i Bella Center. I hvert fald forlyder det, at madholdet hilste på ham under topmødet, og at andre så ham i glimt.
Men Obama holdt sig væk fra repræsentanterne for den internationale offentlighed (læs: medierne). Og det til trods for, at USA er det land, som der - af gode grunde - er de skrappeste krav til i bestræbelserne på at bremse den globale opvarmning.
Obamas ikke-nærvær bragte tankerne hen på filmen "Capricorn One" fra 1977 om en fingeret amerikansk Mars-landing. Var Obama overhovedet til stede i København?
På klimatopmødets afsluttende dag blev der udsendt et videobånd af en 12 minutter lang erklæring, som den amerikanske præsident fremsatte om topmødet. Båndet blev offentliggjort med flere timers forsinkelse.
Der var tilsyneladende mulighed for at stille spørgsmål i forbindelse med erklæringen. Men de få spørgere var så vidt vides alle Hvide Hus-korrespondenter - ikke de journalister med indsigt i miljø og klima, som havde dækket topmødet.
Det var ikke kønt.
Obamas presseerklæring i forbindelse med klimatopmødet:
http://www.whitehouse.gov/the-press-office/remarks-president-during-press-availability-copenhagen
mandag den 14. december 2009
Google udfordrer Apple med egen mobiltelefon
Google er på vej med egne mobiltelefoner og tager dermed kampen op med Apple inden for en af de hurtigst voksende it-teknologier.
Dagbladet New York Times skriver, at Google begynder at sælge sin egen smartphone tidligt i det nye år. Mobiltelefonen er produceret af den taiwanske HTC-koncern, får berøringsskærm og er udstyret med Googles eget Android-styresystem.
Google-ansatte beretter, at telefonen er tyndere end Apples iPhone og har en skærm, som er en anelse større.
I et indlæg på TechCrunch, en blog om internetprodukter, bliver en Google-medarbejder citeret for at sige om den nye mobiltelefon, at det er "et sexet bæst. Som en iPhone på forskønnende steroider".
Google har hidtil holdt sig til software og bevæger sig med mobiltelefonen ind på det vanskelige hardware-marked.
Samtidig vender giganten op og ned på praksis i USA, hvor teleselskaber og mobiltelefonmærker typisk er knyttet sammen. Google-mobiltelefonen bliver solgt uden at være låst til en udbyder.
Prisen er stadig ukendt.
New York Times-artiklen om Google-mobiltelefonen:
http://www.nytimes.com/2009/12/14/technology/companies/14gphone.html?ref=todayspaper
Dagbladet New York Times skriver, at Google begynder at sælge sin egen smartphone tidligt i det nye år. Mobiltelefonen er produceret af den taiwanske HTC-koncern, får berøringsskærm og er udstyret med Googles eget Android-styresystem.
Google-ansatte beretter, at telefonen er tyndere end Apples iPhone og har en skærm, som er en anelse større.
I et indlæg på TechCrunch, en blog om internetprodukter, bliver en Google-medarbejder citeret for at sige om den nye mobiltelefon, at det er "et sexet bæst. Som en iPhone på forskønnende steroider".
Google har hidtil holdt sig til software og bevæger sig med mobiltelefonen ind på det vanskelige hardware-marked.
Samtidig vender giganten op og ned på praksis i USA, hvor teleselskaber og mobiltelefonmærker typisk er knyttet sammen. Google-mobiltelefonen bliver solgt uden at være låst til en udbyder.
Prisen er stadig ukendt.
New York Times-artiklen om Google-mobiltelefonen:
http://www.nytimes.com/2009/12/14/technology/companies/14gphone.html?ref=todayspaper
Obamas energiminister kritiseres for mangel på vision
- Patetisk!
Den britiske journalist og miljøaktivist George Monbiot er langtfra imponeret over den amerikanske energiminister, Steven Chus, vision for en mere klimavenlig verden.
Monbiot skriver i sin ugentlige klumme i det britiske dagblad The Guardian, at Chu i en tale i København i forbindelse med klimatopmødet fremhæver USA's teknologiske landvindinger på energiområdet, der er forældede.
Monbiot mener, at Nobelprismodtageren Chu er fanget i en tidslomme, når han kommer med eksempler, som ikke tilhører spydspidsen inden for tekn0logi eller inden for politisk styring.
- Hvordan kan det være, at mens resten af den udviklede verden bevæger sig videre, ligner det (USA, red.) pludselig et minde om Sovjetunionen med beskidte, ineffektive industrivirksomheder, enorme, åbne kulminer og biler og udstyr, der hører hjemme i 1950'erne? spøger Monbiot.
Han har også svaret, nemlig nyere amerikanske regeringers frygt for at blande sig i det frie marked.
Monbiots klumme i The Guardian:
http://www.guardian.co.uk/environment/georgemonbiot/2009/dec/14/us-technological-race-climate-change
Den britiske journalist og miljøaktivist George Monbiot er langtfra imponeret over den amerikanske energiminister, Steven Chus, vision for en mere klimavenlig verden.
Monbiot skriver i sin ugentlige klumme i det britiske dagblad The Guardian, at Chu i en tale i København i forbindelse med klimatopmødet fremhæver USA's teknologiske landvindinger på energiområdet, der er forældede.
Monbiot mener, at Nobelprismodtageren Chu er fanget i en tidslomme, når han kommer med eksempler, som ikke tilhører spydspidsen inden for tekn0logi eller inden for politisk styring.
- Hvordan kan det være, at mens resten af den udviklede verden bevæger sig videre, ligner det (USA, red.) pludselig et minde om Sovjetunionen med beskidte, ineffektive industrivirksomheder, enorme, åbne kulminer og biler og udstyr, der hører hjemme i 1950'erne? spøger Monbiot.
Han har også svaret, nemlig nyere amerikanske regeringers frygt for at blande sig i det frie marked.
Monbiots klumme i The Guardian:
http://www.guardian.co.uk/environment/georgemonbiot/2009/dec/14/us-technological-race-climate-change
I virkeligheden scorer Big Business på Obamas politik
Republikanerne fra oppositionen i USA raser over, at præsident Barack Obama øger det offentlige rolles i landets økonomi.I virkeligheden burde de være taknemmelige, fordi Obamas økonomiske politik er til fordel for de store erhvervsvirksomheder.
Sådan lyder konklusionen i en ny bog, Obamanomics, som er forfattet af Timothy Carney.
Carney siger i et interview med nyhedsmagasinet U.S.News Weekly, at Obama-regeringens regulering, skatter og føderale udgiftspolitik i sidste ende gavner erhvervslivet.
Han fremhæver General Electric, Goldman Sachs og sundhedsindustrien som vindere på grund af Obamas ekspansive økonomiske politik.
- Den udbredte antagelse er, at big business ønsker at være i fred, men jeg dokumenterer, at i mange tilfælde, måske halvdelen af tiden, er det simpelthen ikke tilfældet, siger Timothy Carney.
Bogen har undertitlen Hvordan Barack Obama blanker dig af og beriger sine Wall Street-venner, virksomhedslobbyister og fagforeningsbosser, og den er udkommet på forlaget Regnery.
U.S. News & World Reports hjemmeside:
torsdag den 10. december 2009
USA's største CO2-udleder vil rense luften
USA's største udleder af CO2, American Electric Power Co. (AEP), skønner, at det vil være i stand til at eliminere alt udslip fra de kulfyrede kraftværker inden 2025.
AEP's direktør, Mike Morris, siger i et interview med det amerikanske finansdagblad Wall Street Journal, at koncernens foreløbige erfariring med opfangning og deponering af CO2 går over al forventning. Eksperimenterne finder sted på Mountaineer-kraftværket i West Virginia.
Morris mener, at AEP formentlig kan installere avanceret udstyr til at opfange CO2 på tre fjerdedele af kraftværkerne. Resten af værkerne skal nedlægges. Han siger, at det bliver dyrt, men at omkostningerne ikke er uoverskuelige.
Nyheden fra AEP kommer umiddelbart efter, at den amerikanske miljøstyrelse (EPA) har fastslået, at CO2 er sundhedsskadeligt i henhold til den eksisterende lov om luftforurening i USA. EPA tager derfor skridt til indgreb mod landets største forurenere.
Wall Street Journals interview med AEP-direktøren:
http://online.wsj.com/article/SB126032092489782773.html
AEP's direktør, Mike Morris, siger i et interview med det amerikanske finansdagblad Wall Street Journal, at koncernens foreløbige erfariring med opfangning og deponering af CO2 går over al forventning. Eksperimenterne finder sted på Mountaineer-kraftværket i West Virginia.
Morris mener, at AEP formentlig kan installere avanceret udstyr til at opfange CO2 på tre fjerdedele af kraftværkerne. Resten af værkerne skal nedlægges. Han siger, at det bliver dyrt, men at omkostningerne ikke er uoverskuelige.
Nyheden fra AEP kommer umiddelbart efter, at den amerikanske miljøstyrelse (EPA) har fastslået, at CO2 er sundhedsskadeligt i henhold til den eksisterende lov om luftforurening i USA. EPA tager derfor skridt til indgreb mod landets største forurenere.
Wall Street Journals interview med AEP-direktøren:
http://online.wsj.com/article/SB126032092489782773.html
Apple på vej med elektronisk læseplade
Apple menes at være klar med en e-reader, en elektronisk læseplade, i marts-april 2010. Rygterne har længe svirret om denne såkaldte iPad, men nu kommer der nye detaljer fra it-guruen Yair Reiner. Det fremgår af det amerikanske erhvervsmagasin Fortunes hjemmeside.
Ifølge Reiner får den elektroniske læseplade en lcd-berøringsskærm på lidt over 10 tommer.
Apple skal have indledt forhandlinger med store bogforlag om at gøre deres bøger tilgængelige på den nye iPad. Den rapporterede deal lyder på 30 procent til Apple og 70 procent til forlaget, som ydermere ikke er bundet til kun at indgå aftaler med Apple.
Hvis Reiners oplysninger er rigtige, forekommer Apple som et mere favorabelt alternativ end internetboghandlen Amazons tilbud til forlagene: Her er den økonomiske model fifty-fifty, og hvert forlag er i en aftale bundet til Amazon og til koncernens elektroniske læseplade, Kindle.
Apple regner med en massiv efterspørgsel på iPad, som bliver fremstillet i Kina. Ifølge Yair Reiner er produktionskapaciteten på en million læseplader om måneden.
Fortunes omtale af Reiners oplysninger om Apples elektroniske læseplade:
http://brainstormtech.blogs.fortune.cnn.com/2009/12/09/apple-tablet-set-for-spring-launch/
Ifølge Reiner får den elektroniske læseplade en lcd-berøringsskærm på lidt over 10 tommer.
Apple skal have indledt forhandlinger med store bogforlag om at gøre deres bøger tilgængelige på den nye iPad. Den rapporterede deal lyder på 30 procent til Apple og 70 procent til forlaget, som ydermere ikke er bundet til kun at indgå aftaler med Apple.
Hvis Reiners oplysninger er rigtige, forekommer Apple som et mere favorabelt alternativ end internetboghandlen Amazons tilbud til forlagene: Her er den økonomiske model fifty-fifty, og hvert forlag er i en aftale bundet til Amazon og til koncernens elektroniske læseplade, Kindle.
Apple regner med en massiv efterspørgsel på iPad, som bliver fremstillet i Kina. Ifølge Yair Reiner er produktionskapaciteten på en million læseplader om måneden.
Fortunes omtale af Reiners oplysninger om Apples elektroniske læseplade:
http://brainstormtech.blogs.fortune.cnn.com/2009/12/09/apple-tablet-set-for-spring-launch/
Californien viser grøn vej til jobskabelse
Californien har længe været kendt som USA's grønneste delstat. Der er tilmed penge i det miljørigtige image. En ny undersøgelse dokumenterer, at antallet af arbejdspladser i den såkaldt grønne økonomi steg med 36 procent fra 1995 til 2008.
Det er en markant større jobvækst end den generelle opgang i Californien på 13 procent.
Undersøgelsen er udarbejdet af analysefirmaet Collaborative Economics, som har hjemme i Silicon Valley.
Dagbladet USA Today skriver, at tallene antyder, hvad resten af den amerikanske økonomi kan vente sig, når præsident Barack Obamas prioritering af vedvarende energi og andre former for miljøinvesteringer slår igennem rundt om i landet.
Collaborative Economics' direktør, Doug Henton, vurderer, at delstatens politik om at opmuntre til en mere effektiv udnyttelse af energi og udbredelse af blandt andet solenergi er med til at forklare de fornemme californiske beskæftigelsestal.
Artiklen i USA Today:
http://www.usatoday.com/money/industries/environment/2009-12-09-california-leads-green-jobs_N.htm
Det er en markant større jobvækst end den generelle opgang i Californien på 13 procent.
Undersøgelsen er udarbejdet af analysefirmaet Collaborative Economics, som har hjemme i Silicon Valley.
Dagbladet USA Today skriver, at tallene antyder, hvad resten af den amerikanske økonomi kan vente sig, når præsident Barack Obamas prioritering af vedvarende energi og andre former for miljøinvesteringer slår igennem rundt om i landet.
Collaborative Economics' direktør, Doug Henton, vurderer, at delstatens politik om at opmuntre til en mere effektiv udnyttelse af energi og udbredelse af blandt andet solenergi er med til at forklare de fornemme californiske beskæftigelsestal.
Artiklen i USA Today:
http://www.usatoday.com/money/industries/environment/2009-12-09-california-leads-green-jobs_N.htm
tirsdag den 8. december 2009
USA's miljøstyrelse syltede CO2-beslutning
Kritikere har fluks undret sig offentligt over, at det amerikanske miljøstyrelse (EPA) under præsident Barack Obamas regering fastslår, at CO2 og andre drivhusgasser bidrager til luftforureningen og er sundhedsskadelige.
Meldingen kom på selvsamme dag, som FN's klimatopmøde åbnede i København.
Men dagbladet Los Angeles Times konstaterer i en ledende artikel, at det tværtimod har taget EPA urimeligt lang tid at nå frem til en afgørelse.
Avisen minder om, at USA's højesteret allerede i 2007 fastslog, at drivhusgasser er forurenende stoffer, som er omfattet af den eksisterende lov om luftforurening, Clean Air Act.
Men præsident George W. Bushs regering forholdt sig passivt de resterende halvandet år af embedsperioden. Først efter Obamas tiltrædelse i år, hvor EPA's top blev skiftet ud, er der kommet skred i gennemgangen af data og det jurisiske aspekt.
Los Angeles Times glæder sig over, at Obama - i kraft af EPA's bekendtgørelse - har noget at tage med sig til København. EPA koncentrerer sig dog kun om de største forurenere i første omgang. Først til marts kommer der retningslinjer for olieraffinaderier og kulfyrede kraftværker.
Avisen glæder sig over, at EPA med beslutningen lægger pres på Senatet for at komme videre med forslaget om en klimalov, som lægger låg over USA's CO2-udslip. Hidtil har kun Repræsentanternes Hus vedtaget en lov på området.
Los Angeles Times' ledende artikel:
http://www.latimes.com/news/opinion/editorials/la-ed-epa8-2009dec08,0,7958836,print.story
Meldingen kom på selvsamme dag, som FN's klimatopmøde åbnede i København.
Men dagbladet Los Angeles Times konstaterer i en ledende artikel, at det tværtimod har taget EPA urimeligt lang tid at nå frem til en afgørelse.
Avisen minder om, at USA's højesteret allerede i 2007 fastslog, at drivhusgasser er forurenende stoffer, som er omfattet af den eksisterende lov om luftforurening, Clean Air Act.
Men præsident George W. Bushs regering forholdt sig passivt de resterende halvandet år af embedsperioden. Først efter Obamas tiltrædelse i år, hvor EPA's top blev skiftet ud, er der kommet skred i gennemgangen af data og det jurisiske aspekt.
Los Angeles Times glæder sig over, at Obama - i kraft af EPA's bekendtgørelse - har noget at tage med sig til København. EPA koncentrerer sig dog kun om de største forurenere i første omgang. Først til marts kommer der retningslinjer for olieraffinaderier og kulfyrede kraftværker.
Avisen glæder sig over, at EPA med beslutningen lægger pres på Senatet for at komme videre med forslaget om en klimalov, som lægger låg over USA's CO2-udslip. Hidtil har kun Repræsentanternes Hus vedtaget en lov på området.
Los Angeles Times' ledende artikel:
http://www.latimes.com/news/opinion/editorials/la-ed-epa8-2009dec08,0,7958836,print.story
Næppe fred uden udvikling i Afghanistan
KOMMENTAR
Det er indlysende, at det ikke er muligt at skabe udvikling i Afghanistan, uden at der er "arbejdsro". USA's præsident, Barack Obama, sætter massivt ind på en hurtig isolering af den hårde kerne i Taliban ved at øge antallet af amerikanske soldater fra 68.000 til næsten 100.000 i løbet af blot et halvt år. Hertil kommer mindre bidrag fra andre Nato-lande.
Men militær magt gør det ikke alene. Hvis USA og andre andre internationale styrker skal vinde Taliban-medløbere samt andre afghanere, som har forståelig modvilje over for fremmede soldaters tilstedeværelse, over på deres side, er de nødt til at give håb om en bedre hverdag - foruden øget sikkerhed.
Tryghed består af begge aspekter.
Obama, som valgte at præsentere sin reviderede Afghanistan-strategi på et militærakademi, nemlig West Point, kom ind på spørgsmålet om behovet for udvikling i Afghanistan. Han lovede en optrappet indsats, som fornuftigvis er fokuseret på lokal udvikling. Præsident Hamid Karzais regering er alt for sværtet af korruption til, at den kan betros ekstra dollar.
Det giver også mening, at landbrugsudvikling får topprioritet.
Men spørgsmålet er, om der fra amerikansk side bliver afsat tilstrækkeligt mange ressourcer i den nye plan til at forbedre afghanernes "bread and butter"-vilkår. Obama lod i talen forstå, at hans hovedmål er at "forstyrre, opløse og besejre al-Qaeda". Det er jo noget andet. Han bebudede også, at den militære tilbagetrækning begynder midt i 2011.
Måske kan afghansk hær og politi sørge for sikkerheden til den tid. Men kan det afghanske samfund stå på egne ben socialt og økonomisk? Afghanistan ligger i det seneste FN-udviklingsindeks på plads nummer 181.
Der er 182 lande i verden med i Indekset for Menneskelig Udvikling, som FN's Udviklingsprogram udarbejder hvert år.
Obamas Afghanistan-tale på West Point:
http://www.whitehouse.gov/the-press-office/remarks-president-address-nation-way-forward-afghanistan-and-pakistan
Det er indlysende, at det ikke er muligt at skabe udvikling i Afghanistan, uden at der er "arbejdsro". USA's præsident, Barack Obama, sætter massivt ind på en hurtig isolering af den hårde kerne i Taliban ved at øge antallet af amerikanske soldater fra 68.000 til næsten 100.000 i løbet af blot et halvt år. Hertil kommer mindre bidrag fra andre Nato-lande.
Men militær magt gør det ikke alene. Hvis USA og andre andre internationale styrker skal vinde Taliban-medløbere samt andre afghanere, som har forståelig modvilje over for fremmede soldaters tilstedeværelse, over på deres side, er de nødt til at give håb om en bedre hverdag - foruden øget sikkerhed.
Tryghed består af begge aspekter.
Obama, som valgte at præsentere sin reviderede Afghanistan-strategi på et militærakademi, nemlig West Point, kom ind på spørgsmålet om behovet for udvikling i Afghanistan. Han lovede en optrappet indsats, som fornuftigvis er fokuseret på lokal udvikling. Præsident Hamid Karzais regering er alt for sværtet af korruption til, at den kan betros ekstra dollar.
Det giver også mening, at landbrugsudvikling får topprioritet.
Men spørgsmålet er, om der fra amerikansk side bliver afsat tilstrækkeligt mange ressourcer i den nye plan til at forbedre afghanernes "bread and butter"-vilkår. Obama lod i talen forstå, at hans hovedmål er at "forstyrre, opløse og besejre al-Qaeda". Det er jo noget andet. Han bebudede også, at den militære tilbagetrækning begynder midt i 2011.
Måske kan afghansk hær og politi sørge for sikkerheden til den tid. Men kan det afghanske samfund stå på egne ben socialt og økonomisk? Afghanistan ligger i det seneste FN-udviklingsindeks på plads nummer 181.
Der er 182 lande i verden med i Indekset for Menneskelig Udvikling, som FN's Udviklingsprogram udarbejder hvert år.
Obamas Afghanistan-tale på West Point:
http://www.whitehouse.gov/the-press-office/remarks-president-address-nation-way-forward-afghanistan-and-pakistan
torsdag den 3. december 2009
Behov for kulturkamp hos General Motors
Fritz Henderson og Rick Wagoner er opfostret hos den amerikanske bilgigant General Motors (GM). Begge endte som direktør. Og begge blev fyret. Henderson fik kun ni måneder i førersædet.
Paul Ingrassia skriver i en kommentar i det amerikanske finansdagblad Wall Street Journal, at tilfældet Henderson og Wagoner afspejler et kulturelt problem hos GM - nemlig at der har været en stærk modvilje til at hente fremmede ind og placere dem i koncernens top.
Konsekvensen har været en overdreven optimisme om GM's egen formåen og en manglende realisme om konkurrencen på bilmarkedet. Derfor kan bilgiganten nu kun holde sig oppe takket være støttehjul i form af den massive støtte fra forbundsregeringen.
Wall Street Journal-kommentaren:
http://online.wsj.com/article/SB10001424052748704107104574571731319349524.html
Paul Ingrassia skriver i en kommentar i det amerikanske finansdagblad Wall Street Journal, at tilfældet Henderson og Wagoner afspejler et kulturelt problem hos GM - nemlig at der har været en stærk modvilje til at hente fremmede ind og placere dem i koncernens top.
Konsekvensen har været en overdreven optimisme om GM's egen formåen og en manglende realisme om konkurrencen på bilmarkedet. Derfor kan bilgiganten nu kun holde sig oppe takket være støttehjul i form af den massive støtte fra forbundsregeringen.
Wall Street Journal-kommentaren:
http://online.wsj.com/article/SB10001424052748704107104574571731319349524.html
New York-professor forudså finanskrisen
Økonomen Prakash Loungani fra New York University blev mødt af hovedrysten, da han tilbage i 2006 advarede om, at boligmarkedet var en boble, som ville briste, og at det finansielle system efterfølgende ville vakle.
Han blev kaldt dommedagsprofet.
Men udviklingen har vist, at Loungani havde ret i sin forudsigelse. Han indtager nu plads nummer fire på magasinet Foreign Policys første liste over verdens 100 førende globale tænkere.
I øvrigt: Prakash Loungani siger, at der kun lige er begyndt at gå hul på finansboblerne - for der er mange af dem.
Er er der nogen, der lytter til ham denne gang?
Foreign Policys top 100-liste:
http://www.foreignpolicy.com/articles/2009/11/30/the_fp_top_100_global_thinkers
Han blev kaldt dommedagsprofet.
Men udviklingen har vist, at Loungani havde ret i sin forudsigelse. Han indtager nu plads nummer fire på magasinet Foreign Policys første liste over verdens 100 førende globale tænkere.
I øvrigt: Prakash Loungani siger, at der kun lige er begyndt at gå hul på finansboblerne - for der er mange af dem.
Er er der nogen, der lytter til ham denne gang?
Foreign Policys top 100-liste:
http://www.foreignpolicy.com/articles/2009/11/30/the_fp_top_100_global_thinkers
Abonner på:
Opslag (Atom)
