Nu udløber fristen for at aflevere formularen, som indgår i en landsomfattende folketælling i USA. Men hvis det står konservative aktivister, bør borgerne smide papirerne i skraldespanden.
Det skriver dagbladet New York Times.
Fortalerne for en boykot siger, at folketælling understøtter de føderale myndigheders overvågning af folk, og derfor bør man ignorere tællingen. Borgerne bliver bedt om at opgive personlige oplysninger, hvilket ifølge konservative er en indtrængen i privatlivets sfære.
Amerikanske regeringsembedsmænd frygter, at boykotopfordringen medfører en særlig lav deltagelse i folketællingen, fordi det såkaldte Teselskab og andre konservative aktivister har oppisket en stemning, som er rettet mod forbundsregeringen.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/03/31/us/31census.html?ref=todayspaper
onsdag den 31. marts 2010
Nasa skal undersøge bilers elektronik
Eksperter fra rumfartsadministrationen Nasa får en hovedrolle i en undersøgelse, som de amerikanske trafiksikkerhedsmyndigheder iværksætter.
Undersøgelsen er udløst af problemer med speederen i flere Toyota-modeller, skriver finansdagbladet Wall Street Journal.
USA's trafikminister, Ray LaHood, bekendtgør, at undersøgelsen fokuserer på computersystemer og software i bilerne. Konklusionerne ventes at foreligge i løbet af 15 måneder.
Elektronik, som styrer diverse funktioner i biler, er blevet stedse mere komplekse. Det er har øget opmærksomheden om sikkerhedsaspektet ved disse elementer.
Wall Street Journals hjemmeside:
http://www.wsj.com
Undersøgelsen er udløst af problemer med speederen i flere Toyota-modeller, skriver finansdagbladet Wall Street Journal.
USA's trafikminister, Ray LaHood, bekendtgør, at undersøgelsen fokuserer på computersystemer og software i bilerne. Konklusionerne ventes at foreligge i løbet af 15 måneder.
Elektronik, som styrer diverse funktioner i biler, er blevet stedse mere komplekse. Det er har øget opmærksomheden om sikkerhedsaspektet ved disse elementer.
Wall Street Journals hjemmeside:
http://www.wsj.com
tirsdag den 30. marts 2010
Miljøstyrelse i USA bekymret over plasthærder
Mens europæiske politikere venter på resultatet af en stor tværgående undersøgelse om stoffet bisphenol A (BPA), der bruges til at hærde plast, skrider den amerikanske miljøstyrelse (EPA) til handling.
EPA oplyser, at det formelt sætter BPA på listen over stoffer, som er et "bekymrende kemikalie". Beslutningen betyder, at miljøstyrelsen vil forstærke undersøgelserne og overvågningen af stoffet for at forberede et eventuelt lovindgreb.
BPA tilsættes til plastic for at styrke materialet, og det bruges i sutte- og sodavandsflasker og i madembellage. Anvendelsen er så udbredt, at 90 procent af amerikanerne har spor af stoffet i deres urin.
Se EPA's pressemeddelelse om beslutningen:
http://yosemite.epa.gov/opa/admpress.nsf/d0cf6618525a9efb85257359003fb69d/78110048d7f696d1852576f50054241a!OpenDocument
EPA oplyser, at det formelt sætter BPA på listen over stoffer, som er et "bekymrende kemikalie". Beslutningen betyder, at miljøstyrelsen vil forstærke undersøgelserne og overvågningen af stoffet for at forberede et eventuelt lovindgreb.
BPA tilsættes til plastic for at styrke materialet, og det bruges i sutte- og sodavandsflasker og i madembellage. Anvendelsen er så udbredt, at 90 procent af amerikanerne har spor af stoffet i deres urin.
Se EPA's pressemeddelelse om beslutningen:
http://yosemite.epa.gov/opa/admpress.nsf/d0cf6618525a9efb85257359003fb69d/78110048d7f696d1852576f50054241a!OpenDocument
Amerikanske meteorologer tvivler på opvarmning
Mens der er udbredt enighed blandt klimaforskere om, at jordkloden oplever en menneskeskabt opvarmning, føler mange amerikanske meteorologer sig ikke ganske overbevist.
Meteorologerne holder sig til den korte vejrudsigt, og de kan ikke få øje på noget i horisonten, som tyder på klimaændringer.
En undersøgelse fra George Mason Universitet og Texas Universitet i Austin viser, at kun cirka halvdelen af 571 vejrmænd og -kvinder i tv tror på den globale opvarmning. Og under en tredjedel mener, at menneskelig aktivitet er hovedårsag til klimaændringerne.
Over en fjerdedel kalder global opvarmning for fup.
Tv-meteorologerne har for halvdelens vedkommende en univesitetsuddannelse i meteorologi, og deres indflydelse på meningsdannelsen er betydelig, fordi de har taletid i tv, hvor vejrudsigten er et populært indslag.
Mere om undersøgelsen om meteorologerne og klimaet:
http://eagle.gmu.edu/newsroom/811/
Meteorologerne holder sig til den korte vejrudsigt, og de kan ikke få øje på noget i horisonten, som tyder på klimaændringer.
En undersøgelse fra George Mason Universitet og Texas Universitet i Austin viser, at kun cirka halvdelen af 571 vejrmænd og -kvinder i tv tror på den globale opvarmning. Og under en tredjedel mener, at menneskelig aktivitet er hovedårsag til klimaændringerne.
Over en fjerdedel kalder global opvarmning for fup.
Tv-meteorologerne har for halvdelens vedkommende en univesitetsuddannelse i meteorologi, og deres indflydelse på meningsdannelsen er betydelig, fordi de har taletid i tv, hvor vejrudsigten er et populært indslag.
Mere om undersøgelsen om meteorologerne og klimaet:
http://eagle.gmu.edu/newsroom/811/
Modstand mod Wal-Mart i Chicago forsvinder
Den amerikanske varehuskæde Wal-Mart har længe gerne villet udvide i Chicago-området, men er stødt på organiseret modstand fra snesevis af præster.
Men den økonomiske krise har fået præsterne til at genoverveje deres holdning, og de lægger nu pres på byrådet for at få det til at godkende, at Wal-Mart får tilladelse til at bygge et såkaldt supercenter på Chicagos South Side.
Det skriver dagbladet Wall Street Journal.
Præsterne er for hovedpartens vedkommende afrikansk-amerikanere, og de repræsenterer tilsammen flere tusinde mennesker i deres menigheder. De har hidtil frarådet et Wal-Mart-varehus i området på grund af kædens rygte for at betale lave lønninger. De har også fremhævet hensynet til lokaler supermarkeder og andre butikker.
Men efter at have tænkt sig om, er præsterne nu tilhængere af Wal-Mart-projektet, fordi det skaber 400 nye arbejdspladser. Og job er bestemt en mangelvare i denne tid.
Wall Street Journals hjemmeside:
http://www.wsj.com/
Men den økonomiske krise har fået præsterne til at genoverveje deres holdning, og de lægger nu pres på byrådet for at få det til at godkende, at Wal-Mart får tilladelse til at bygge et såkaldt supercenter på Chicagos South Side.
Det skriver dagbladet Wall Street Journal.
Præsterne er for hovedpartens vedkommende afrikansk-amerikanere, og de repræsenterer tilsammen flere tusinde mennesker i deres menigheder. De har hidtil frarådet et Wal-Mart-varehus i området på grund af kædens rygte for at betale lave lønninger. De har også fremhævet hensynet til lokaler supermarkeder og andre butikker.
Men efter at have tænkt sig om, er præsterne nu tilhængere af Wal-Mart-projektet, fordi det skaber 400 nye arbejdspladser. Og job er bestemt en mangelvare i denne tid.
Wall Street Journals hjemmeside:
http://www.wsj.com/
mandag den 29. marts 2010
New York Yankees-spillere tjener mest
Baseballspillere fra det amerikanske hold New York Yankess tjener mere end nogen andre sportsudøvere i verden.
Det viser en ny undersøgelse fra sportingintelligence.
Yankees-spillere har en gennemsnitlig årsindtægt på omkring syv millioner dollar (næsten 39 millioner kroner).
På de følgende pladser kommer spillere fra storhold i europæisk klubfodbold - nemlig Real Madrid, Barcelona og Chelsea i nævnte rækkefølge.
I undersøgelsen Review of Global Sports Salaries følger en stribe hold fra den amerikanske basketballliga NBA på de næste pladser.
Læs mere om sportingintelligence-undersøgelsen:
http://www.sportingintelligence.com/2010/03/28/yankees-on-top-in-global-pay-review-premier-league-in-the-shade-280301/
Det viser en ny undersøgelse fra sportingintelligence.
Yankees-spillere har en gennemsnitlig årsindtægt på omkring syv millioner dollar (næsten 39 millioner kroner).
På de følgende pladser kommer spillere fra storhold i europæisk klubfodbold - nemlig Real Madrid, Barcelona og Chelsea i nævnte rækkefølge.
I undersøgelsen Review of Global Sports Salaries følger en stribe hold fra den amerikanske basketballliga NBA på de næste pladser.
Læs mere om sportingintelligence-undersøgelsen:
http://www.sportingintelligence.com/2010/03/28/yankees-on-top-in-global-pay-review-premier-league-in-the-shade-280301/
Boom i litiumvirksomheder i USA
Elbilernes forestående indtog på amerikanske gader og veje har udløst et sandt boom i en beslægtet branche. Det er produktionen af litium-ion batterier, for batterier - det skal der til i køretøjerne, når de skal klare sig uden traditionelt brændstof.
Nyhedsmagasinet Time beretter, at USA hidtil kun har fremstillet to procent af de avancerede batterier, som anvendes i elbiler. Det er bare ikke godt nok, hvilket præsident Barack Obama også har påpeget.
Derfor har den amerikanske forbundsregering afsat et støttebeløb på flere milliarder dollar for at opmuntre nyetablerede virksomheder til at satse på litium-ion batterier.
Og ifølge den seneste prognose regner myndighederne med, at USA vil kontrollere 40 procent af verdensmarkedet for litium-ion-batterier i 2015.
- Vi har skabt en hel ny industri, siger Obama.
Læs Time Magazine-artiklen:
http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,1975337,00.html
Nyhedsmagasinet Time beretter, at USA hidtil kun har fremstillet to procent af de avancerede batterier, som anvendes i elbiler. Det er bare ikke godt nok, hvilket præsident Barack Obama også har påpeget.
Derfor har den amerikanske forbundsregering afsat et støttebeløb på flere milliarder dollar for at opmuntre nyetablerede virksomheder til at satse på litium-ion batterier.
Og ifølge den seneste prognose regner myndighederne med, at USA vil kontrollere 40 procent af verdensmarkedet for litium-ion-batterier i 2015.
- Vi har skabt en hel ny industri, siger Obama.
Læs Time Magazine-artiklen:
http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,1975337,00.html
søndag den 28. marts 2010
Myndigheder i Texas omskriver USA's historie
Senator Joseph McCarthy, som førte an i heksejagten på påståede kommunister i 1950'ernes USA, var næsten med sikkerhed nationalhelt.
Og Thomas Jefferson, præsidenten, som kæmpede for at sprede oplysning, bør slettes fra listen over store amerikanske mænd.
Det er bare et par af eksemplerne på, hvad der kan ske, når delstatsmyndighederne i Texas går i gang med at omskrive skolebøgerne, der bruges i fag såsom historie og samfundsfag.
Avisen The Independent on Sunday kalder fremgangsmåden for Skolebogsmassakren med henvisning til skrækfilmen, der foregik i Texas, og hvori der indgik en motorsav.
Resten af USA kan ikke være ligeglad og nøjes med at ryste over skolestyrelsen i Texas, som vedtog ændringerne med stemmetallet 15-5. For Texas er en folkerig stat og en vigtig spiller på markedet for lærebøger:
Hvad Texas forlanger med hensyn til indhold, kan andre delstater modvilligt blive påtvunget.
Se mere i The Independent on Sunday:
http://www.independent.co.uk/news/world/americas/texas-schoolbook-massacre-rewrites-american-history-1929320.html
Og Thomas Jefferson, præsidenten, som kæmpede for at sprede oplysning, bør slettes fra listen over store amerikanske mænd.
Det er bare et par af eksemplerne på, hvad der kan ske, når delstatsmyndighederne i Texas går i gang med at omskrive skolebøgerne, der bruges i fag såsom historie og samfundsfag.
Avisen The Independent on Sunday kalder fremgangsmåden for Skolebogsmassakren med henvisning til skrækfilmen, der foregik i Texas, og hvori der indgik en motorsav.
Resten af USA kan ikke være ligeglad og nøjes med at ryste over skolestyrelsen i Texas, som vedtog ændringerne med stemmetallet 15-5. For Texas er en folkerig stat og en vigtig spiller på markedet for lærebøger:
Hvad Texas forlanger med hensyn til indhold, kan andre delstater modvilligt blive påtvunget.
Se mere i The Independent on Sunday:
http://www.independent.co.uk/news/world/americas/texas-schoolbook-massacre-rewrites-american-history-1929320.html
Google søger efter en udenrigspolitik
Da den amerikanskbaserede internetsøgemaskine Google bekendtgjorde forleden, at den lukker den censurerede tjeneste i Kina på grund af den kinesiske regerings utidige indblanding, demonstrerede den, at ikke kun lande, men også internetvirksomheder må have sig en udenrigspolitik.
Internetvirksomhederne bliver tvunget til at tage stilling, fordi internettet ikke længere kun er en kraft, der fremmer frihed og mangfoldighed.
Nettet er også et redskab til undertrykkelse, noterer avisen New York Times. Der findes regeringer, som anvender nettet til at overvåge systemkritikere, menneskerettighedsaktivister og andre "samfundsskadelige elementer".
- Det, der tvinger Google til at udforme en udenrigspolitik, er, at det, de eksporterer, er ikke et produkt eller en tjenesteydelse, det er frihed, siger Clay Shirky til New York Times. Shirky underviser på New York University og skriver om internettets sociale følgevirkninger.
Se New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/03/28/weekinreview/28landler.html?ref=todayspaper
Internetvirksomhederne bliver tvunget til at tage stilling, fordi internettet ikke længere kun er en kraft, der fremmer frihed og mangfoldighed.
Nettet er også et redskab til undertrykkelse, noterer avisen New York Times. Der findes regeringer, som anvender nettet til at overvåge systemkritikere, menneskerettighedsaktivister og andre "samfundsskadelige elementer".
- Det, der tvinger Google til at udforme en udenrigspolitik, er, at det, de eksporterer, er ikke et produkt eller en tjenesteydelse, det er frihed, siger Clay Shirky til New York Times. Shirky underviser på New York University og skriver om internettets sociale følgevirkninger.
Se New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/03/28/weekinreview/28landler.html?ref=todayspaper
Harlem invaderes af hvide og latinos
Gennem det meste af det seneste århundrede var Harlem-bydelen i New York afrikansk-amerikanernes kulturelle hjerte. Men nu frygter mange af de lokale beboere, at hvide og latinos er ved at overtage området.
Det skriver avisen The Observer.
Mange fremtrædende jazzmusikere, sportsstjerner og politikere af afrikansk-amerikansk herkomst stammer fra Harlem. Men det kulturelle særpræg, som kendetegnede Apollo Theater og mange andre samlingssteder i særledeshed - foruden gadelivet i almindelighed, er ved at blive udvandet.
Det skønnes, at afrikansk-amerikanerne efterhånden er i mindretal i Greater Harlem. De udgør fire ud af hver 10 beboere.
Især Spanish Harlem-enklaven er vokset de seneste årtier, men også hvide er flyttet til Harlem i takt med, at området er blevet mere mondænt.
Læs Observer-artiklen:
http://www.guardian.co.uk/world/2010/mar/28/harlem-african-american-barack-obama
Det skriver avisen The Observer.
Mange fremtrædende jazzmusikere, sportsstjerner og politikere af afrikansk-amerikansk herkomst stammer fra Harlem. Men det kulturelle særpræg, som kendetegnede Apollo Theater og mange andre samlingssteder i særledeshed - foruden gadelivet i almindelighed, er ved at blive udvandet.
Det skønnes, at afrikansk-amerikanerne efterhånden er i mindretal i Greater Harlem. De udgør fire ud af hver 10 beboere.
Især Spanish Harlem-enklaven er vokset de seneste årtier, men også hvide er flyttet til Harlem i takt med, at området er blevet mere mondænt.
Læs Observer-artiklen:
http://www.guardian.co.uk/world/2010/mar/28/harlem-african-american-barack-obama
fredag den 26. marts 2010
USA opgiver barske sanktioner mod Iran
USA opgiver bestræbelserne på at få gennemført skrappe internationale sanktioner imod Iran. Det sker i et forsøg på at opnå støtte fra Rusland og Kina til en ny resolution i FN's Sikkerhedsråd.
Det skriver finansdagbladet Wall Street Journal.
Både Rusland og Kina er permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet, og de kan blokere for forslag i kraft af deres vetoret.
Wall Street Journal skriver med henvisning til informerede kilder, at de skærpede sanktioner stadig indeholder straffeforanstaltninger over for Revolutionsgarden i Iran, der er elitekorpset inden for præstestyrets militær.
Der bliver også mulighed for at gennemsøge og beslaglægge gods, der er på vej til Iran. Der kommer desuden et forbud mod bistand og kreditter, der skal fremme handlen med Iran.
Selv om sanktionerne ikke er så barske, som USA oprindelig stilede mod, er de en skærpelse sammenlignet med hidtidige FN-sanktioner.
Årsagen er, at det iranske styre stadig ikke kaster fuldt lys over landets atomprogram, som Vesten frygter har til formål at udvikle atomvåben.
Se mere på Wall Street Journals hjemmeside:
http://www.wsj.com/
Det skriver finansdagbladet Wall Street Journal.
Både Rusland og Kina er permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet, og de kan blokere for forslag i kraft af deres vetoret.
Wall Street Journal skriver med henvisning til informerede kilder, at de skærpede sanktioner stadig indeholder straffeforanstaltninger over for Revolutionsgarden i Iran, der er elitekorpset inden for præstestyrets militær.
Der bliver også mulighed for at gennemsøge og beslaglægge gods, der er på vej til Iran. Der kommer desuden et forbud mod bistand og kreditter, der skal fremme handlen med Iran.
Selv om sanktionerne ikke er så barske, som USA oprindelig stilede mod, er de en skærpelse sammenlignet med hidtidige FN-sanktioner.
Årsagen er, at det iranske styre stadig ikke kaster fuldt lys over landets atomprogram, som Vesten frygter har til formål at udvikle atomvåben.
Se mere på Wall Street Journals hjemmeside:
http://www.wsj.com/
Gloria Estefan i spidsen for stort Cuba-protesttog
Titusinder af eksilcubanere, der lever i Florida i USA, har gennemført et protesttog i Little Havana-kvarteret i Miami for at vise deres sympati med de såkaldte Damas de Blanca (hvide damer) i Cuba.
I spidsen for demonstrationen i Miami gik popsangeren Gloria Estefan, som selv har cubanske rødder. Det skriver avisen Miami Herald.
De hvide damer er en gruppe fredelige systemkritikere, som forsøger at sætte fokus på menneskerettighedskrænkelserne i Cuba. De gennemførte deres eget protesttog i det "rigtige" Havana sideløbende med marchen i Little Havana.
Protesttoget i USA tiltrak i en sjælden grad eksilcubanere fra begge fløje - dem, der ønsker en hård kurs over for det kommunistiske regime, og dem, der ser dialog som vejen til cubansk demokrati.
Læs Miami Herald-artiklen:
http://www.miamiherald.com/2010/03/25/1548106/marchers-send-message.html
I spidsen for demonstrationen i Miami gik popsangeren Gloria Estefan, som selv har cubanske rødder. Det skriver avisen Miami Herald.
De hvide damer er en gruppe fredelige systemkritikere, som forsøger at sætte fokus på menneskerettighedskrænkelserne i Cuba. De gennemførte deres eget protesttog i det "rigtige" Havana sideløbende med marchen i Little Havana.
Protesttoget i USA tiltrak i en sjælden grad eksilcubanere fra begge fløje - dem, der ønsker en hård kurs over for det kommunistiske regime, og dem, der ser dialog som vejen til cubansk demokrati.
Læs Miami Herald-artiklen:
http://www.miamiherald.com/2010/03/25/1548106/marchers-send-message.html
Lempelse for arbejdsløse boligejere i USA
Arbejdsløse boligejere i USA skal have mulighed for, at deres betaling af renter og afdrag udsættes eller helt sløjfes. Det mener præsident Barack Obama, som fremlægger en plan, der skal afværge en stribe truende tvangsauktioner landet over.
Det skriver Washington Post.
Ifølge præsidentens plan skal banker og andre udlånere nedsætte kravet om betaling, så det højst udgør 31 procent af en låntagende boligejers indtægt. Det svarer i niveau til en arbejdsløshedsunderstøttelse.
Obamas initiativ skal mindske følgerne for det fortsat pressede boligmarked af, at ledigheden stiger i USA.
Planen indeholder også tilskyndelser til långiverne om at droppe nogle af deres krav til låntagende boligejere, hvis bolig er mindre værd end det, som de skylder væk.
Se Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/03/25/AR2010032502426.html
Det skriver Washington Post.
Ifølge præsidentens plan skal banker og andre udlånere nedsætte kravet om betaling, så det højst udgør 31 procent af en låntagende boligejers indtægt. Det svarer i niveau til en arbejdsløshedsunderstøttelse.
Obamas initiativ skal mindske følgerne for det fortsat pressede boligmarked af, at ledigheden stiger i USA.
Planen indeholder også tilskyndelser til långiverne om at droppe nogle af deres krav til låntagende boligejere, hvis bolig er mindre værd end det, som de skylder væk.
Se Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/03/25/AR2010032502426.html
Kvindegrupper vrede over indrømmelse om abort
Amerikanske kvindegrupper reagerer med vrede over, at præsident Barack Obama i forbindelse med den storstilede sygesikringsreform accepterede, at der ikke kan anvendes føderale penge til abortindgreb.
Det skriver dagbladet Washington Post.
- Det var kvinder, som valgte ham, lyder påmindelsen fra Terry O'Neill, leder af Den Nationale Organisation for Kvinder.
- Han førte valgkamp som en præsident, der støtter kvinders ret til at vælge selv, om de ønsker abort eller ej. Det smerter mig virkelig at konkludere, at som helhed er denne lov ikke god for kvinder, tilføjer O'Neill.
Kvindegrupperne klager også over en bestemmelse i sygesikringsreformen, der handler om nye sygesikringer, som udbydes side om side med de private ordninger. Her kræves det af forsikringstageren, at vedkommende betaler en ekstra præmie, før abortindgreb bliver omfattet.
Se Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/03/24/AR2010032403128.html
Det skriver dagbladet Washington Post.
- Det var kvinder, som valgte ham, lyder påmindelsen fra Terry O'Neill, leder af Den Nationale Organisation for Kvinder.
- Han førte valgkamp som en præsident, der støtter kvinders ret til at vælge selv, om de ønsker abort eller ej. Det smerter mig virkelig at konkludere, at som helhed er denne lov ikke god for kvinder, tilføjer O'Neill.
Kvindegrupperne klager også over en bestemmelse i sygesikringsreformen, der handler om nye sygesikringer, som udbydes side om side med de private ordninger. Her kræves det af forsikringstageren, at vedkommende betaler en ekstra præmie, før abortindgreb bliver omfattet.
Se Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/03/24/AR2010032403128.html
Californiere kan gøre marihuana lovligt
Vælgerne i Californien skal i november stemme om, hvorvidt det bør være lovligt at besidde og sælge marihuana, oplyser delstatsmyndighederne ifølge avisen Los Angeles Times.
En legalisering vil gøre det muligt at beskatte marihuana, som i øjeblikket tilhører den sorte økonomi.
Spørgsmålet kommer på stemmesedlen som følge af den udvidede adgang til folkeafstemninger i Californien. Der krævedes lidt over 430.000 underskrifter for at sikre en afstemning, og antallet blev så rigeligt nået.
Hovedmanden bag initiativet, Richard Lee, siger, at marihuana bliver opfattet urimeligt i sammenligning med alkohol. Modstanderne mener, at det vil åbne en pandoras æske at lovliggøre marihuana.
Folkeafstemningen ventes at påkalde sig landsomfattende interesse i USA, fordi det i den føderale lovgivning er forbudt at besidde og sælge marihuana.
Se Los Angeles Times-artiklen:
http://articles.latimes.com/2010/mar/25/local/la-me-marijuana-initiative25-2010mar25
En legalisering vil gøre det muligt at beskatte marihuana, som i øjeblikket tilhører den sorte økonomi.
Spørgsmålet kommer på stemmesedlen som følge af den udvidede adgang til folkeafstemninger i Californien. Der krævedes lidt over 430.000 underskrifter for at sikre en afstemning, og antallet blev så rigeligt nået.
Hovedmanden bag initiativet, Richard Lee, siger, at marihuana bliver opfattet urimeligt i sammenligning med alkohol. Modstanderne mener, at det vil åbne en pandoras æske at lovliggøre marihuana.
Folkeafstemningen ventes at påkalde sig landsomfattende interesse i USA, fordi det i den føderale lovgivning er forbudt at besidde og sælge marihuana.
Se Los Angeles Times-artiklen:
http://articles.latimes.com/2010/mar/25/local/la-me-marijuana-initiative25-2010mar25
torsdag den 25. marts 2010
Klimalov skader ikke Californiens økonomi
Mens resten af USA venter på en klimalov, har Californien allerede sådan en ting. Og den californiske lov skader ikke delstatens økonomi.
Sådan er konklusionen i en ny analyse fra California Air Resources Board, skriver dagbladet Los Angeles Times.
Tværtimod vil flere sektorer inden for den californiske økonomi opleve fremgang som følge af, at delstaten skal omstille sig til en grønnere virkelighed, hvor der er lagt låg over CO2-udslippet.
California Air Resources Board er et organ, som er etableret af den lovgivende forsamling i Californien og skal overvåge aspekter vedrørende luftkvaliteten.
En gruppe af industrivirksomheder i Californien har udsendt en rapport med et overslag om, at klimaloven koster næsten en halv million job frem til 2020. Ifølge California Air Resources Board bliver der derimod tale om en nettotilgang af arbejdspladser på 10.000.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://articles.latimes.com/2010/mar/24/local/la-me-climate24-2010mar24
Sådan er konklusionen i en ny analyse fra California Air Resources Board, skriver dagbladet Los Angeles Times.
Tværtimod vil flere sektorer inden for den californiske økonomi opleve fremgang som følge af, at delstaten skal omstille sig til en grønnere virkelighed, hvor der er lagt låg over CO2-udslippet.
California Air Resources Board er et organ, som er etableret af den lovgivende forsamling i Californien og skal overvåge aspekter vedrørende luftkvaliteten.
En gruppe af industrivirksomheder i Californien har udsendt en rapport med et overslag om, at klimaloven koster næsten en halv million job frem til 2020. Ifølge California Air Resources Board bliver der derimod tale om en nettotilgang af arbejdspladser på 10.000.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://articles.latimes.com/2010/mar/24/local/la-me-climate24-2010mar24
onsdag den 24. marts 2010
Sygesikringsreform kan mindske ulighed i USA
Loven om en sygesikringsreform, som præsident Barack Obama netop har underskrevet, er den amerikanske forbundsregerings største angreb på den økonomiske ulighed de seneste tre årtier.
Det skriver avisen New York Times i en analyse.
Siden 1970'erne har både regeringens politik og markedskræfterne medvirket til at uddybe kløften mellem rige og fattige amerikanere. De velhavendes bruttoindkomst er steget, og deres skatteprocent er faldet mere, end hvad middelklassen og de dårligst stillede har oplevet.
Men næsten alle aspekter ved sygesikringsreformen trækker i den modsatte retning, påpeger New York Times.
Reformen handler ikke kun snævert om at sikre yderligere millioner af amerikanere adgang til en sygesikring af kvalitet, de er i stand til at betale. Reformen er også et opgør med tankegangen fra præsident Ronald Reagans æra i 1980'erne.
Sygesikringen er den mest vidtgående lovgivning siden 1965, og den giver noget til de ubemidlede, som langt overvejende tages fra de rige i form af beskatning.
Se New York Times-analysen:
http://www.nytimes.com/2010/03/24/business/24leonhardt.html?ref=todayspaper
Det skriver avisen New York Times i en analyse.
Siden 1970'erne har både regeringens politik og markedskræfterne medvirket til at uddybe kløften mellem rige og fattige amerikanere. De velhavendes bruttoindkomst er steget, og deres skatteprocent er faldet mere, end hvad middelklassen og de dårligst stillede har oplevet.
Men næsten alle aspekter ved sygesikringsreformen trækker i den modsatte retning, påpeger New York Times.
Reformen handler ikke kun snævert om at sikre yderligere millioner af amerikanere adgang til en sygesikring af kvalitet, de er i stand til at betale. Reformen er også et opgør med tankegangen fra præsident Ronald Reagans æra i 1980'erne.
Sygesikringen er den mest vidtgående lovgivning siden 1965, og den giver noget til de ubemidlede, som langt overvejende tages fra de rige i form af beskatning.
Se New York Times-analysen:
http://www.nytimes.com/2010/03/24/business/24leonhardt.html?ref=todayspaper
En tredjedel får kejsersnit i USA
Flere vordende mødre end nogensinde føder barnet ved kejsersnit i USA. Sundhedsmyndighederne oplyser, at andelen i den seneste opgørelse fra 2007 er på 32 procent - eller næsten en tredjedel.
Det skriver dagbladet New York Times.
Andelen har været støt stigende siden 1996 og har sat rekord på rekord. Der blev udført 1,4 millioner kejsersnit i USA i 2007, og det er således den mest almindelige operation på amerikanske hospitaler.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) sætter den normale andel til 15 procent. Kejsersnit bør kun foretages, når moderens og/eller barnets liv eller førlighed er i fare. Der er nemlig også risici forbundet med at gennemføre en større operation, som et kejsersnit er.
Der findes ikke en enkelt grund til den øgede hyppighed af kejsersnit i USA. En større forekomst af tvillinger eller flere børn som følge af fertilitetsbehandling og et stigende antal ældre mødre angives som et par af årsagerne.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/03/24/health/24birth.html?ref=todayspaper
Det skriver dagbladet New York Times.
Andelen har været støt stigende siden 1996 og har sat rekord på rekord. Der blev udført 1,4 millioner kejsersnit i USA i 2007, og det er således den mest almindelige operation på amerikanske hospitaler.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) sætter den normale andel til 15 procent. Kejsersnit bør kun foretages, når moderens og/eller barnets liv eller førlighed er i fare. Der er nemlig også risici forbundet med at gennemføre en større operation, som et kejsersnit er.
Der findes ikke en enkelt grund til den øgede hyppighed af kejsersnit i USA. En større forekomst af tvillinger eller flere børn som følge af fertilitetsbehandling og et stigende antal ældre mødre angives som et par af årsagerne.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/03/24/health/24birth.html?ref=todayspaper
tirsdag den 23. marts 2010
Chrysler vil lave eldrevet Fiat 500
Den amerikanske bilproducent Chrysler viser for alvor, at den tror på, at fremtiden for biler er elbiler. Det sker med meddelelsen om, at den vil fremstille en eldrevet Fiat 500, som kan rulle ud på markedet i 2012.
Ideen om at udvikle en eldrevet Fiat er opstået med den italienske bilgigants faktiske overtagelse af Chrysler.
- Fiat 500 er en lille letvægtsplatform, som er ideel til at integrere elbilsteknologi, siger Scott Kunselman, souschef for ingeniørarbejdet hos Chrysler, ifølge avisen USA Today.
Prisen på den eldrevne Fiat bliver, så den svarer til lignende elbiler på markedet i USA, tilføjer Kunselman.
Se USA Today artiklen:
http://content/usatoday.com/communities/driveon/post/2010/03/chrysler-announces-electric-fiat-500-for-the-us-in-2012/1
Ideen om at udvikle en eldrevet Fiat er opstået med den italienske bilgigants faktiske overtagelse af Chrysler.
- Fiat 500 er en lille letvægtsplatform, som er ideel til at integrere elbilsteknologi, siger Scott Kunselman, souschef for ingeniørarbejdet hos Chrysler, ifølge avisen USA Today.
Prisen på den eldrevne Fiat bliver, så den svarer til lignende elbiler på markedet i USA, tilføjer Kunselman.
Se USA Today artiklen:
http://content/usatoday.com/communities/driveon/post/2010/03/chrysler-announces-electric-fiat-500-for-the-us-in-2012/1
søndag den 21. marts 2010
Afghansk base bliver måske nyt Guantánamo
Præsident Barack Obamas regering overvejer at gøre Bagram-flybasen nær Kabul til et nyt fængsel for internationale terrormistænkte. Det rapporterer avisen Los Angeles Times.
Hvis planen bliver til virkelighed, bliver Bagram i Afghanistan i realiteten en erstatning for den Guantánamo-fangelejr i Cuba, som den amerikanske præsident har lovet at lukke.
Det bliver dog ikke uden interne sværdslag, hvis Bagram-basen skal udvides og have et nyt formål. Således er den amerikanske militære kommandant i Afghanistan, general Stanley McChrystal, modstander af tanken. Han siger, at det vil besværliggøre arbejdet med at stabilisere Afghanistan.
Når Obama overvejer at gøre Bagram til et nyt Guantánamo, skyldes det, at han ligesom præsident George W. Bush gerne vil holde de terrormistænkte væk fra det amerikanske retssystem.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/nationworld/la-fg-afghan-prison21-2010mar21,0,2058216.story
Hvis planen bliver til virkelighed, bliver Bagram i Afghanistan i realiteten en erstatning for den Guantánamo-fangelejr i Cuba, som den amerikanske præsident har lovet at lukke.
Det bliver dog ikke uden interne sværdslag, hvis Bagram-basen skal udvides og have et nyt formål. Således er den amerikanske militære kommandant i Afghanistan, general Stanley McChrystal, modstander af tanken. Han siger, at det vil besværliggøre arbejdet med at stabilisere Afghanistan.
Når Obama overvejer at gøre Bagram til et nyt Guantánamo, skyldes det, at han ligesom præsident George W. Bush gerne vil holde de terrormistænkte væk fra det amerikanske retssystem.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/nationworld/la-fg-afghan-prison21-2010mar21,0,2058216.story
CIA er mere aggressiv under Obama
Det vil måske overraske de fleste, men den amerikanske hemmelige efterretningstjeneste CIA er blevet mere aggressiv under præsident Barack Obama, som ellers har ry for at være en forholdsvis blød leder.
Forklaringen ligger dog også til en vis grad i den person, Leon Panetta, som Obama - til manges forbløffelse - udså til CIA-chef.
Under Panetta er CIA gået mere målrettet efter al-Qaeda og Taliban i Afghanistan og Pakistan, skriver dagbladet Washington Post i en statusartikel.
Fremgangsmåden svarer dog til, hvad Obama lovede i valgkampen, men det kan mange havde glemt.
CIA har det seneste år anvendt førerløse fly, de såkaldte droner, hyppigere til angreb på specikke al-Qaeda- og Taliban-ledere. Panetta afviser over for Washington Post kritik af metoden med, at den er fuldt lovlig - og i øvrigt er meget effektiv.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/03/20/AR2010032003343.html
Forklaringen ligger dog også til en vis grad i den person, Leon Panetta, som Obama - til manges forbløffelse - udså til CIA-chef.
Under Panetta er CIA gået mere målrettet efter al-Qaeda og Taliban i Afghanistan og Pakistan, skriver dagbladet Washington Post i en statusartikel.
Fremgangsmåden svarer dog til, hvad Obama lovede i valgkampen, men det kan mange havde glemt.
CIA har det seneste år anvendt førerløse fly, de såkaldte droner, hyppigere til angreb på specikke al-Qaeda- og Taliban-ledere. Panetta afviser over for Washington Post kritik af metoden med, at den er fuldt lovlig - og i øvrigt er meget effektiv.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/03/20/AR2010032003343.html
fredag den 19. marts 2010
Så gode venner blev de vist
Valgkampen forud for præsidentvalget i november 2008 er meget længe siden. Dengang sagde Barack Obama, at Hillary Clintons udenrigspolitiske erfaring bestod i at drikke te med verdens ledere. Og hun sagde om ham, at han alene kendte verden fra at bo i Indonesien, da han var 10 år.
Alt synes forandret i forholdet mellem de to siden da. Obama blev præsident, og han gjorde overraskende Clinton til sin udenrigsminister. Og nu virker det, som om de har opbygget et tæt arbejdsforhold, skriver avisen New York Times.
Hillary Clinton er blevet en ægte holdspiller, som er omhyggelig med at henvise til Obama, når det synes nødvendigt. Hun gør sig også umage for at hindre, at hendes mand, Bill Clinton, ikke lægger et baghold for præsidenten.
For sin part har Barack Obama givet plads til Clinton og til tider givet hende medhold i synspunkter, som er mere uforsonlige end hans.
Men noget naturligt politisk par bliver de nok aldrig, mener New York Times.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/03/19/us/politics/19policy.html?ref=todayspaper
Alt synes forandret i forholdet mellem de to siden da. Obama blev præsident, og han gjorde overraskende Clinton til sin udenrigsminister. Og nu virker det, som om de har opbygget et tæt arbejdsforhold, skriver avisen New York Times.
Hillary Clinton er blevet en ægte holdspiller, som er omhyggelig med at henvise til Obama, når det synes nødvendigt. Hun gør sig også umage for at hindre, at hendes mand, Bill Clinton, ikke lægger et baghold for præsidenten.
For sin part har Barack Obama givet plads til Clinton og til tider givet hende medhold i synspunkter, som er mere uforsonlige end hans.
Men noget naturligt politisk par bliver de nok aldrig, mener New York Times.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/03/19/us/politics/19policy.html?ref=todayspaper
torsdag den 18. marts 2010
Amerikansk-jødiske ledere vrede på Demokraterne
Et antal amerikansk-jødiske ledere er så vrede på præsident Barack Obama over de øgede spændinger i forholdet til Israel, at de måske vil straffe Demokraterne for det ved midtvejsvalget til Kongressen i november.
Det skriver internetnyhedssiden The Daily Beast efter at have talt med flere af dem.
De negative reaktioner over for Obamas regering og andre demokrater kommer formentlig frem efter weekenden på en konference, som holdes af den amerikansk-jødiske lobbygruppe AIPAC.
Blandt talerne er USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, som AIPAC plejede at elske, da hun stadig var senator fra delstaten New York og blev opfattet som yderst venlig over for Israel. Sådan er stemningen ikke længere.
James Tisch, direktør for Loews Corp., en koncern inden for hoteller, forsikringer og olie, regner med, at Hillary Clinton får en kold skulder af forsamlingen.
Også andre jødiske ledere truer med at vende ryggen til Demokraterne og indstille pengebidragene forud for valget i november, rapporterer The Daily Beast.
Se The Daily Beast-artiklen:
http://www.thedailybeast.com/blogs-and-stories/2010-03-18/jewish-anger-at-obama/?cid=hp:mainpromo2
Det skriver internetnyhedssiden The Daily Beast efter at have talt med flere af dem.
De negative reaktioner over for Obamas regering og andre demokrater kommer formentlig frem efter weekenden på en konference, som holdes af den amerikansk-jødiske lobbygruppe AIPAC.
Blandt talerne er USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, som AIPAC plejede at elske, da hun stadig var senator fra delstaten New York og blev opfattet som yderst venlig over for Israel. Sådan er stemningen ikke længere.
James Tisch, direktør for Loews Corp., en koncern inden for hoteller, forsikringer og olie, regner med, at Hillary Clinton får en kold skulder af forsamlingen.
Også andre jødiske ledere truer med at vende ryggen til Demokraterne og indstille pengebidragene forud for valget i november, rapporterer The Daily Beast.
Se The Daily Beast-artiklen:
http://www.thedailybeast.com/blogs-and-stories/2010-03-18/jewish-anger-at-obama/?cid=hp:mainpromo2
Harvard Universitet kommer ud i verden
Det fornemme Harvard Universitet i Boston i USA er gæstfri over for udenlandske studerende og forskere. Men Harvard sender i stigende tal også selv folk ud i verden, skriver dagbladet Boston Globe.
I fjor rejste næsten 1700 studerende uden for USA for at dygtiggøre sig. Det er en fjerdedel af samtlige studerende. Det er samtidig to en halv gange så mange som seks år tidligere.
Også Harvards akademiske ansatte vender i højere grad blikket ud mod verden og tager af sted for at supplere deres forskning. Harvard har etableret kontorer i mere end et dusin byer rundt om på kloden. Flere Harvard-fakulteter har indgået partnerskaber med universiteter i andre lande.
Det hører med, at Harvard oprettede den første internationale kontakt i 1870, ja 1870. Men det går rigtig hurtigt i disse år på grund af globaliseringen.
Se Boston Globes artikel:
http://www.boston.com/news/education/higher/articles/2010/03/18/students_faculty_give_harvard_a_global_reach/
I fjor rejste næsten 1700 studerende uden for USA for at dygtiggøre sig. Det er en fjerdedel af samtlige studerende. Det er samtidig to en halv gange så mange som seks år tidligere.
Også Harvards akademiske ansatte vender i højere grad blikket ud mod verden og tager af sted for at supplere deres forskning. Harvard har etableret kontorer i mere end et dusin byer rundt om på kloden. Flere Harvard-fakulteter har indgået partnerskaber med universiteter i andre lande.
Det hører med, at Harvard oprettede den første internationale kontakt i 1870, ja 1870. Men det går rigtig hurtigt i disse år på grund af globaliseringen.
Se Boston Globes artikel:
http://www.boston.com/news/education/higher/articles/2010/03/18/students_faculty_give_harvard_a_global_reach/
Amerikanske ingeniører tager til Kina
I mange år foregik der en hjerneflugt fra Kina til USA, som tiltrak mange af de dygtigste kinesiske ingeniører.
Nu er strømmen ved at vende, skriver avisen New York Times. Amerikanske virksomheder og deres bedste udviklere slår sig ned i Kina i takt med, at kinesisk højteknologisk industri bliver blandt de førende i verden.
Blandt de amerikanske firmaer, som etablerer sig i Kina med samt medbragte ingeniører, er Applied Materials, der gør sig inden for solenergi.
Der findes flere andre: General Motors har et stort anlæg i Kina til forskning og udvikling af biler. Computergiganten Intel har bygget et laboratorium i Kina.
Se artiklen i New York Times:
http://www.nytimes.com/2010/03/18/business/global/18research.html?ref=todayspaper
Nu er strømmen ved at vende, skriver avisen New York Times. Amerikanske virksomheder og deres bedste udviklere slår sig ned i Kina i takt med, at kinesisk højteknologisk industri bliver blandt de førende i verden.
Blandt de amerikanske firmaer, som etablerer sig i Kina med samt medbragte ingeniører, er Applied Materials, der gør sig inden for solenergi.
Der findes flere andre: General Motors har et stort anlæg i Kina til forskning og udvikling af biler. Computergiganten Intel har bygget et laboratorium i Kina.
Se artiklen i New York Times:
http://www.nytimes.com/2010/03/18/business/global/18research.html?ref=todayspaper
onsdag den 17. marts 2010
USA stiller plan om hegn mod Mexico i bero
Nok er det kun et virtuelt hegn. Men et hegn er dét, som USA planlagde at rejse ved grænsen til Mexico.
Nu stiller den amerikanske minister for indenlandsk sikkerhed, Janet Napolitano, planen i bero og overfører 50 millioner dollar (270 millioner kroner) fra den føderale kasse til andre metoder i kampen mod den illegale indvandring.
Årsagen er, at det elektroniske hegn tilsyneladende ikke er effektivt. Desuden har leverandøren, Boeing, overskredet både tidsplan og budget.
Derfor vil der ikke blive foretaget yderligere, før de to strækninger med virtuelt hegn er vurderet. De ligger i øvrigt i delstaten Arizona, hvor Napolitano tidligere var guvernør.
If'ølge præsident George W. Bushs storstilede grænseplan fra 2005 skulle hegnet have været på plads nu langs hele den 3200 kilometer lange grænse til Mexico. Sådan gik det ikke.
Der er hidtil brugt cirka 1,1 milliarder dollar (5,9 milliarder kroner), hvilket er betydeligt over det anslåede.
Se New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/03/17/us/17fence.html?ref=todayspaper
Nu stiller den amerikanske minister for indenlandsk sikkerhed, Janet Napolitano, planen i bero og overfører 50 millioner dollar (270 millioner kroner) fra den føderale kasse til andre metoder i kampen mod den illegale indvandring.
Årsagen er, at det elektroniske hegn tilsyneladende ikke er effektivt. Desuden har leverandøren, Boeing, overskredet både tidsplan og budget.
Derfor vil der ikke blive foretaget yderligere, før de to strækninger med virtuelt hegn er vurderet. De ligger i øvrigt i delstaten Arizona, hvor Napolitano tidligere var guvernør.
If'ølge præsident George W. Bushs storstilede grænseplan fra 2005 skulle hegnet have været på plads nu langs hele den 3200 kilometer lange grænse til Mexico. Sådan gik det ikke.
Der er hidtil brugt cirka 1,1 milliarder dollar (5,9 milliarder kroner), hvilket er betydeligt over det anslåede.
Se New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/03/17/us/17fence.html?ref=todayspaper
tirsdag den 16. marts 2010
En fjerdedel i Californien er uden sygesikring
Andelen af mennesker i Californien, der er uden sygesikring, voksede i 2009 til hver fjerde person under 65 år.
Det fremgår af en undersøgelse, som er foretaget af universitetet UCLA, rapporterer avisen Los Angeles Times.
Andelen har været stigende som følge af den øgede arbejdsløshed og de færre arbejdsgiverbetalte forsikringer.
Andelen af uforsikrede i Californien var i fjor på 24,3 procent, hvilket svarer til 8,2 millioner mennesker, viser undersøgelsen fra UCLA's Center for Forskning i Sundhedspolitik.
Det er en drastisk stigning i forhold til forrige opgørelse fra 2007.
Den californiske undersøgelse offentliggøres, mens USA's præsident, Barack Obama, og Demokraterne i Kongressen er inde i slutfasen med at få vedtaget en sygesikringsreform.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/business/la-fi-uninsured16-2010mar16,0,1003749.story
Det fremgår af en undersøgelse, som er foretaget af universitetet UCLA, rapporterer avisen Los Angeles Times.
Andelen har været stigende som følge af den øgede arbejdsløshed og de færre arbejdsgiverbetalte forsikringer.
Andelen af uforsikrede i Californien var i fjor på 24,3 procent, hvilket svarer til 8,2 millioner mennesker, viser undersøgelsen fra UCLA's Center for Forskning i Sundhedspolitik.
Det er en drastisk stigning i forhold til forrige opgørelse fra 2007.
Den californiske undersøgelse offentliggøres, mens USA's præsident, Barack Obama, og Demokraterne i Kongressen er inde i slutfasen med at få vedtaget en sygesikringsreform.
Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/business/la-fi-uninsured16-2010mar16,0,1003749.story
USA-kommandant tøjler specialstyrker
Den amerikanske kommandant i Afghanistan, Stanley McChrystal, er bekymret for specialstyrkernes omdømme blandt afghanerne, og han har for første gang bragt størstedelen af dem under sin direkte kontrol.
Det skriver dagbladet New York Times.
Kritikere siger, at specialstyrkerne er skyldige i det største antal krigsrelaterede dødsfald blandt civile afghanere, og at de ofte opererer ud fra egne normer.
McChrystal har gjort en begrænsning af civile dødsofre til et centralt element i sin Afghanistan-strategi, og i fjor faldt antallet med næsten 30 procent, hvor amerikansk militær var involveret.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/03/16/world/asia/16afghan.html?red=todayspaper
Det skriver dagbladet New York Times.
Kritikere siger, at specialstyrkerne er skyldige i det største antal krigsrelaterede dødsfald blandt civile afghanere, og at de ofte opererer ud fra egne normer.
McChrystal har gjort en begrænsning af civile dødsofre til et centralt element i sin Afghanistan-strategi, og i fjor faldt antallet med næsten 30 procent, hvor amerikansk militær var involveret.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/03/16/world/asia/16afghan.html?red=todayspaper
Amerikanerne skal alle have adgang til bredbånd
I øjeblikket har en tredjedel af alle amerikanske husstande få adgang til en internettet via en hurtig bredbåndsforbindelse. Det svarer til 100 millioner mennesker.
Men det er ikke godt nok, mener Den Føderale Kommunikationskommission (FCC). Så FCC fremlægger en plan om, at alle amerikanerne skal tilbydes en bredbåndsforbindelse inden 2020.
Kongressen overvejer at udarbejde en lov, som understøtter FCC's mål, rapporterer det britiske BBC.
USA ligger lige over gennemsnittet blandt vestlige industrilande med hensyn til adgangen til bredbånd.
Men FCC finder det vigtigt at være i top, fordi hurtigt internet efter kommissionens opfattelse er "grundlag for økonomisk vækst, jobskabelse, global konkurrenceevne og en bedre tilværelse".
Læs BBC-artiklen:
http://news.bbc.co.uk/2/hi/technology/8571240.stm
Men det er ikke godt nok, mener Den Føderale Kommunikationskommission (FCC). Så FCC fremlægger en plan om, at alle amerikanerne skal tilbydes en bredbåndsforbindelse inden 2020.
Kongressen overvejer at udarbejde en lov, som understøtter FCC's mål, rapporterer det britiske BBC.
USA ligger lige over gennemsnittet blandt vestlige industrilande med hensyn til adgangen til bredbånd.
Men FCC finder det vigtigt at være i top, fordi hurtigt internet efter kommissionens opfattelse er "grundlag for økonomisk vækst, jobskabelse, global konkurrenceevne og en bedre tilværelse".
Læs BBC-artiklen:
http://news.bbc.co.uk/2/hi/technology/8571240.stm
søndag den 14. marts 2010
Voksende amerikansk debat om Iran
Debatten om, hvordan USA skal håndtere et Iran, som måske - måske ikke - stræber efter atomvåben, bliver stedse mere ophedet.
Flere eksperter, heriblandt den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver Zbigniew Brzezinski, forfægter det synspunkt, at det iranske præstestyre vil give efter for presset, hvis det bliver udsat for en inddæmningspolitik, ført af USA og dets allierede.
Denne fremgangsmåde virkede under Den Kolde Krig.
Andre mener, at det ikke er nok med inddæmning. Der skal indgå atomvåben i de trusler, som er rettet mod Iran. Det er den strategi, som præsident Barack Obamas regering følger ved at placere antimissilsystemer nær iransk territorium og sende amerikanske flådefartøjer til Den Persiske Golf.
Ikke desto mindre kan det hele ende med, at USA bliver nødt til at acceptere, at Iran bliver en atommagt - på samme måde som USA må leve med et atombevæbnet Kina og Nordkorea. Det skriver avisen New York Times i en analyse. Dette kan blive resultatet, hvis de optrappede internationale sanktioner ikke svækker præstestyrets greb om magten på en afgørende måde.
Et alternativ er, hvis Obamas regering kan forlade sig på, at Israel neutraliserer de iranske atomanlæg, mens de stadig er til at ramme. Israel følger sig - på grund af den geografiske placering - langt mere udsat for angreb fra Iran, der ligger i nabolaget, end USA gør.
Se New York Times-analysen:
http://www.nytimes.com/2010/03/14/weekinreview/14sanger.html
Flere eksperter, heriblandt den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver Zbigniew Brzezinski, forfægter det synspunkt, at det iranske præstestyre vil give efter for presset, hvis det bliver udsat for en inddæmningspolitik, ført af USA og dets allierede.
Denne fremgangsmåde virkede under Den Kolde Krig.
Andre mener, at det ikke er nok med inddæmning. Der skal indgå atomvåben i de trusler, som er rettet mod Iran. Det er den strategi, som præsident Barack Obamas regering følger ved at placere antimissilsystemer nær iransk territorium og sende amerikanske flådefartøjer til Den Persiske Golf.
Ikke desto mindre kan det hele ende med, at USA bliver nødt til at acceptere, at Iran bliver en atommagt - på samme måde som USA må leve med et atombevæbnet Kina og Nordkorea. Det skriver avisen New York Times i en analyse. Dette kan blive resultatet, hvis de optrappede internationale sanktioner ikke svækker præstestyrets greb om magten på en afgørende måde.
Et alternativ er, hvis Obamas regering kan forlade sig på, at Israel neutraliserer de iranske atomanlæg, mens de stadig er til at ramme. Israel følger sig - på grund af den geografiske placering - langt mere udsat for angreb fra Iran, der ligger i nabolaget, end USA gør.
Se New York Times-analysen:
http://www.nytimes.com/2010/03/14/weekinreview/14sanger.html
Skolemad i USA er ikke just sund
Ideen med skolemad er, at alle børn - også dem fra lavindkomstfamilier - sikres et sundt frokostmåltid. Men sådan går det ikke i alle tilfælde i USA.
En ny undersøgelse viser ifølge avisen Washington Post, at elever, som jævnligt spiser skolemad, har større tilbøjelighed til at blive overvægtige og opnå et højere kolesterolniveau end deres kammerater, som må nøjes med en flad madpakke.
Undersøgelsen gælder de ældste elever i folkeskolen, og den afslører, at 39 procent af de børn, som altid eller næsten altid spiser skolemad, er overvægtige eller lider decideret af fedme. Andelen blandt madpakkespisende børn er kun på 24 procent.
Undersøgelsen er udarbejdet af Michigan Health Systems i Ann Arbor.
Se Washington Post-nyhedsartiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/03/13/AR2010031302762.html
En ny undersøgelse viser ifølge avisen Washington Post, at elever, som jævnligt spiser skolemad, har større tilbøjelighed til at blive overvægtige og opnå et højere kolesterolniveau end deres kammerater, som må nøjes med en flad madpakke.
Undersøgelsen gælder de ældste elever i folkeskolen, og den afslører, at 39 procent af de børn, som altid eller næsten altid spiser skolemad, er overvægtige eller lider decideret af fedme. Andelen blandt madpakkespisende børn er kun på 24 procent.
Undersøgelsen er udarbejdet af Michigan Health Systems i Ann Arbor.
Se Washington Post-nyhedsartiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/03/13/AR2010031302762.html
Ray Charles kommer på Broadway
Først var der Ray Charles, men han er jo død nu. Så kom filmen Ray, som handlede om hans livshistorie og blev prisbelønnet.
Senere i år kommer den berømte amerikanske jazzpianist og entertainers livshistorie, når musicalen Unchain My Heart (Lad mig følge mit hjerte) får premiere på Broadway. Det bliver tidligt i november.
Instruktøren er Sheldon Epps, mens stykket produceres af Stuart Benjamin, som også stod bag filmen.
Det står endnu ikke klart, hvilket teater på Broadway i New York, at musicalen sættes op på. Blot bliver det med sikkerhed en scene fra Shubert-gruppen, skriver dagbladet New York Times.
Læs artiklen i New York Times:
http://www.nytimes.com/2010/03/13/theater/13arts-RAYCHARLESMU_BRF.html?scp=1&sq=ray%20charles%20musical%20unchain%20my%20heart&st=cse
Senere i år kommer den berømte amerikanske jazzpianist og entertainers livshistorie, når musicalen Unchain My Heart (Lad mig følge mit hjerte) får premiere på Broadway. Det bliver tidligt i november.
Instruktøren er Sheldon Epps, mens stykket produceres af Stuart Benjamin, som også stod bag filmen.
Det står endnu ikke klart, hvilket teater på Broadway i New York, at musicalen sættes op på. Blot bliver det med sikkerhed en scene fra Shubert-gruppen, skriver dagbladet New York Times.
Læs artiklen i New York Times:
http://www.nytimes.com/2010/03/13/theater/13arts-RAYCHARLESMU_BRF.html?scp=1&sq=ray%20charles%20musical%20unchain%20my%20heart&st=cse
fredag den 12. marts 2010
Grateful Dead kommer på museum
Fra psykedeliske plakater over klassiske fotografier til malede guitarer og T-shirts: Det afdøde amerikanske rockband Grateful Dead kommer på museum, eftersom New-York Historical Society åbner en særudstilling om de spillende syrehoveder fra Californien.
Udstillingen indledes med et foto i overstørrelse fra Fillmore East i 1969. Bandets optræden på dette koncertsted indvarslede en karriere, der varede frem til 1995, da hovedmanden Jerry Garcia døde af et hjerteanfald.
Internet-nyhedssiden The Daily Beast oplyser, at så godt som samtlige effekter på udstilligen stammer fra Grateful Dead selv. Bandets medlemmer havde samlermani og gemte alt, hvad de kom i nærheden af, der handlede om dem selv og deres musik. Og det, uanset om det var avisartikler eller genstande, som fans sendte til dem.
Grateful Dead-udstillingen varer ved frem til tidligt i juli.
Se The Daily Beasts artikel om udstillingen:
http://www.thedailybeast.com/blogs-and-stories/2010-03-04/the-art-of-the-grateful-dead/
Udstillingen indledes med et foto i overstørrelse fra Fillmore East i 1969. Bandets optræden på dette koncertsted indvarslede en karriere, der varede frem til 1995, da hovedmanden Jerry Garcia døde af et hjerteanfald.
Internet-nyhedssiden The Daily Beast oplyser, at så godt som samtlige effekter på udstilligen stammer fra Grateful Dead selv. Bandets medlemmer havde samlermani og gemte alt, hvad de kom i nærheden af, der handlede om dem selv og deres musik. Og det, uanset om det var avisartikler eller genstande, som fans sendte til dem.
Grateful Dead-udstillingen varer ved frem til tidligt i juli.
Se The Daily Beasts artikel om udstillingen:
http://www.thedailybeast.com/blogs-and-stories/2010-03-04/the-art-of-the-grateful-dead/
Risiko for ny bølge af tvangsauktioner i USA
Det amerikanske boligmarked er præget af et voksende antal boligejere, som er langt bagud med betalingerne. Deres bolig er endnu ikke blevet sat på tvangsauktion, men det sker snart i massivt omfang, og den begyndende stabilisering på boligmarkedet kan blive revet med i malstrømmen.
Det skriver avisen Washington Post.
Avisen anslår, at der er 5-7 millioner boliger, som står for at skulle på tvangsauktion.
Kendere af boligmarkedet spår, at der kan gå næsten tre år med at afvikle denne nye bølge af tvangsauktioner.
Se Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/03/11/AR2010031104866.html
Det skriver avisen Washington Post.
Avisen anslår, at der er 5-7 millioner boliger, som står for at skulle på tvangsauktion.
Kendere af boligmarkedet spår, at der kan gå næsten tre år med at afvikle denne nye bølge af tvangsauktioner.
Se Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/03/11/AR2010031104866.html
USA's største boghandlerkæde parat til iPad
Ganske vist råder USA's største boghandlerkæde, Barnes & Noble, over sin egen elektroniske læseplade - eller e-reader. Nook hedder den. Men det har ikke hindret kæden i at forberede sig på at sælge elektroniske bøger til Apples kommende iPad.
Det oplyser finansdagbladet Wall Street Journal.
Således har Barnes & Noble udviklet en ny B&N eReader, som er tilpasset iPad. Boghandlerkæden har over en million elektroniske bøger, magasiner og aviser i sin internetboghandel.
Barnes & Nobles iPad-software ventes i handlen tidligt i april. Det er sammenfaldende med, når iPad sættes til salg i USA.
Her er Wall Street Journals hjemmeside:
http://www.wsj.com
Det oplyser finansdagbladet Wall Street Journal.
Således har Barnes & Noble udviklet en ny B&N eReader, som er tilpasset iPad. Boghandlerkæden har over en million elektroniske bøger, magasiner og aviser i sin internetboghandel.
Barnes & Nobles iPad-software ventes i handlen tidligt i april. Det er sammenfaldende med, når iPad sættes til salg i USA.
Her er Wall Street Journals hjemmeside:
http://www.wsj.com
Obama vil fordoble USA's eksport
Alle er enige om, at målet er ambitiøst. Måske for ambitiøst. Præsident Barack Obama stiler efter, at USA fordobler sin eksport i løbet af fem år.
- På et tidspunkt, hvor millioner af amerikanere er uden arbejde, er det bydende nødvendigt på kort sigt at øge vores eksport, sagde Obama i en tale.
Men dagbladet Washington Post noterer, at præsidenten skal overvinde mange forhindringer på vejen mod målet: Først og fremmest er der en voksende skepsis i Kongressen over for nye frihandelsaftaler, selv om de kan fremme amerikanske virksomheders muligheder for at sælge varer i andre lande.
Hertil kommer den skæve vekselkurs mellem dollar og kinesiske yuan, som gør kinesiske varer uforholdsmæssigt billigere på verdensmarkedet. Der er også fortsat problemer med den globale efterspørgsel.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/03/11/AR2010031100739.html
- På et tidspunkt, hvor millioner af amerikanere er uden arbejde, er det bydende nødvendigt på kort sigt at øge vores eksport, sagde Obama i en tale.
Men dagbladet Washington Post noterer, at præsidenten skal overvinde mange forhindringer på vejen mod målet: Først og fremmest er der en voksende skepsis i Kongressen over for nye frihandelsaftaler, selv om de kan fremme amerikanske virksomheders muligheder for at sælge varer i andre lande.
Hertil kommer den skæve vekselkurs mellem dollar og kinesiske yuan, som gør kinesiske varer uforholdsmæssigt billigere på verdensmarkedet. Der er også fortsat problemer med den globale efterspørgsel.
Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/03/11/AR2010031100739.html
torsdag den 11. marts 2010
Halvdelen af skolerne i Kansas City må lukke
Det ser sort ud, hvis man bor i den amerikanske storby Kansas City og gerne vil ruste sig til mødet med det 21. århundredes udfordringer.
Næsten halvdelen af de offentlige grundskoler skal lukke. Det var dér, at bunden for den livslange uddannelse skulle lægges.
Avisen USA Today skriver, at skoleledelsen i Kansas City føler sig tvunget til den drastiske beslutning, fordi der er et hul på 50 millioner dollar (272 millioner kroner) i budgettet. 29 af de 61 skoler smækker portene i ved årets udgang.
Skoleledelsen forsvarer den kraftige nedskæring med, at mange elever er søgt væk fra de offentlige skoler, men at skolernes og lærernes antal ikke er svundet ind i samme takt.
Kansas City er langtfra enestående med økonomiske problemer på skoleområdet. I Illinois foreslår guvernør Pat Quinn en forhøjelse af delstatsskatten med 33 procent for at sikre de offentlige skolers overlevelse.
Se USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/news/nation/2010-03-10-Kansas-City_N.htm
Næsten halvdelen af de offentlige grundskoler skal lukke. Det var dér, at bunden for den livslange uddannelse skulle lægges.
Avisen USA Today skriver, at skoleledelsen i Kansas City føler sig tvunget til den drastiske beslutning, fordi der er et hul på 50 millioner dollar (272 millioner kroner) i budgettet. 29 af de 61 skoler smækker portene i ved årets udgang.
Skoleledelsen forsvarer den kraftige nedskæring med, at mange elever er søgt væk fra de offentlige skoler, men at skolernes og lærernes antal ikke er svundet ind i samme takt.
Kansas City er langtfra enestående med økonomiske problemer på skoleområdet. I Illinois foreslår guvernør Pat Quinn en forhøjelse af delstatsskatten med 33 procent for at sikre de offentlige skolers overlevelse.
Se USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/news/nation/2010-03-10-Kansas-City_N.htm
Forslag om fælles standarder i skoler i USA
Uddannelsesområdet er traditionelt i høj grad et anliggende for delstaterne i USA. Den amerikanske forbundsregering antyder blot retningen.
Men nu foreslår et panel af fagfolk, som er samlet til et stort anlagt møde for alle guvernørerne og delstaternes undervisningsdirektører, at der indføres ensartede standarder for, hvad eleverne skal lære, uanset hvor i landet de befinder sig.
Dagbladet New York Times spår, at hvis forslaget bliver til virkelighed, vil det medføre en sand revolution inden for undervisningssektoren, som i øjeblikket er temmelig spraglet med hensyn til krav og normer.
Skolebøger skal omskrives, lærere skal på efteruddannelse, og diverse test skal harmoniseres.
- Jeg vil sige, at det er en af de vigtigste begivenheder i de seneste mange år inden for amerikansk uddannelse, siger Chester Finn Jr., tidligere viceundervisningsminister og ivrig fortaler for nationale standarder.
Mange delstater har opblødt kravene til eleverne efter den føderale No Child Left Behind-undervisningslov fra 2002. De ville gøre det lettere for børnene at klare testene for derved at undgå sanktionerne, som er indeholdt i loven.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/03/11/education/11educ.html?ref=todayspaper
Men nu foreslår et panel af fagfolk, som er samlet til et stort anlagt møde for alle guvernørerne og delstaternes undervisningsdirektører, at der indføres ensartede standarder for, hvad eleverne skal lære, uanset hvor i landet de befinder sig.
Dagbladet New York Times spår, at hvis forslaget bliver til virkelighed, vil det medføre en sand revolution inden for undervisningssektoren, som i øjeblikket er temmelig spraglet med hensyn til krav og normer.
Skolebøger skal omskrives, lærere skal på efteruddannelse, og diverse test skal harmoniseres.
- Jeg vil sige, at det er en af de vigtigste begivenheder i de seneste mange år inden for amerikansk uddannelse, siger Chester Finn Jr., tidligere viceundervisningsminister og ivrig fortaler for nationale standarder.
Mange delstater har opblødt kravene til eleverne efter den føderale No Child Left Behind-undervisningslov fra 2002. De ville gøre det lettere for børnene at klare testene for derved at undgå sanktionerne, som er indeholdt i loven.
Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/03/11/education/11educ.html?ref=todayspaper
onsdag den 10. marts 2010
Tidligere kontrollanter hjælper bilproducenter
Snesevis af forhenværende embedsmænd i den amerikanske forbundsregering, der arbejdede med kontrol af bilers sikkerhed, er nu blevet rådgivere for de selvsamme bilers producenter.
Også i sagen om amokløbne Toyota'er er der personer med et problematisk karriereskift involveret.
Avisen Washington Post har foretaget en undersøgelse, som viser, at op mod 33 embedsmænd fra det nationale trafiksikkerhedsorgan, NHTS, og trafikministeriet har forladt jobbet inden for de seneste år og nu er hyret af bilfabrikanter som advokater, rådgivere, lobbyister og i beslægtede funktioner.
Der er intet ulovligt i denne praksis. Men kritikere siger, at svingdørs-mønstret svækker de føderale myndigheders tilsyn med bilers trafiksikkerhed. Og antaster håndhævelsen af reglerne på området.
Læs om Washington Posts undersøgelse:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/03/08/AR2010030804900.html
Også i sagen om amokløbne Toyota'er er der personer med et problematisk karriereskift involveret.
Avisen Washington Post har foretaget en undersøgelse, som viser, at op mod 33 embedsmænd fra det nationale trafiksikkerhedsorgan, NHTS, og trafikministeriet har forladt jobbet inden for de seneste år og nu er hyret af bilfabrikanter som advokater, rådgivere, lobbyister og i beslægtede funktioner.
Der er intet ulovligt i denne praksis. Men kritikere siger, at svingdørs-mønstret svækker de føderale myndigheders tilsyn med bilers trafiksikkerhed. Og antaster håndhævelsen af reglerne på området.
Læs om Washington Posts undersøgelse:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/03/08/AR2010030804900.html
Obama angriber sygeforsikringsselskaber
De private sygeforsikringer under det nuværende system i USA er for dyre. Det fastslår præsident Barack Obama i et frontalt angreb på sygeforsikringsselskaberne, der ses som et sidste forsøg på at skabe flertal for en reform.
Obamas formulerer sin kritik i et hårde vendinger i et brev, som han og sundhedsminister Kathleen Sebelius sender til direktørerne i en stribe sygeforsikringsselskaber.
Dagbladet Washington Post noterer, at Obama samtidig langer ud efter forsikringsselskaberne i en tale om det amerikanske sundhedssystem. I talen nævner præsidenten over 20 gange selskaberne, og han spørger, hvor meget forsikringspræmien egentlig skal stige, før politikerne gør noget ved det.
Washington Post beskriver Obamas appel som populistisk. Redningsforsøget kommer, efter at præsidenten har givet Kongressen en frist frem til påske til at godkende den omfattende sygesikringsreform.
Se Washington Posts artikel:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/03/08/AR2010030801703.html
Obamas formulerer sin kritik i et hårde vendinger i et brev, som han og sundhedsminister Kathleen Sebelius sender til direktørerne i en stribe sygeforsikringsselskaber.
Dagbladet Washington Post noterer, at Obama samtidig langer ud efter forsikringsselskaberne i en tale om det amerikanske sundhedssystem. I talen nævner præsidenten over 20 gange selskaberne, og han spørger, hvor meget forsikringspræmien egentlig skal stige, før politikerne gør noget ved det.
Washington Post beskriver Obamas appel som populistisk. Redningsforsøget kommer, efter at præsidenten har givet Kongressen en frist frem til påske til at godkende den omfattende sygesikringsreform.
Se Washington Posts artikel:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/03/08/AR2010030801703.html
mandag den 8. marts 2010
Fejlslagent forsøg på at redde Everglades
Floridas guvernør, Charlie Crist, brugte store ord, da han i juni 2008 meddelte, at delstaten med en plan til 1,75 milliarder dollar (9,7 milliarder kroner) ville frelse Everglades-marsklandet som naturreservat.
Men her halvandet år efter er planen gået til bunds i sumpene. I stedet er det et stort sukkerfirma, United States Sugar, som er blevet reddet. Det skriver dagbladet New York Times.
Årsagen er Floridas økonomiske krise, som betød, at guvernøren måtte opgive planen midtvejs. Kun under halvdelen af det ønskede areal er opkøbt, og United States Sugar har fået lidt over en halv milliard dollar (2,7 milliarder kroner) for dette område.
Pengene satte sukkerproducenten i stand til at overleve.
Everglades er et spraglet, subtropisk vådområde, der er det eneste økosystem af sin art. Men det er døende på grund af manglen på rent vand, og det skulle guvernør Crists plan afværge.
Se New York Times' artikel:
http://www.nytimes.com/2010/03/08/us/08everglades.html
Men her halvandet år efter er planen gået til bunds i sumpene. I stedet er det et stort sukkerfirma, United States Sugar, som er blevet reddet. Det skriver dagbladet New York Times.
Årsagen er Floridas økonomiske krise, som betød, at guvernøren måtte opgive planen midtvejs. Kun under halvdelen af det ønskede areal er opkøbt, og United States Sugar har fået lidt over en halv milliard dollar (2,7 milliarder kroner) for dette område.
Pengene satte sukkerproducenten i stand til at overleve.
Everglades er et spraglet, subtropisk vådområde, der er det eneste økosystem af sin art. Men det er døende på grund af manglen på rent vand, og det skulle guvernør Crists plan afværge.
Se New York Times' artikel:
http://www.nytimes.com/2010/03/08/us/08everglades.html
Obamas støtter nyder godt af grøn energipolitik
Da George W. Bush var USA's præsident, hæftede mange kritikere ved, at der var et sammenfald mellem bidragydere til hans valgkamp og dem, der nød godt af hans politik, som var yderst venlig over for olieselskaberne.
Et lignende billede er ved at tegne sig med Barack Obama, noterer nyhedsmagasinet Time. Her er donorerne af pengebidrag blot fra den grønne energisektor, og det er netop dette område, som den nuværende amerikanske præsident tilgodeser.
Eksempelvis har et firkløver, som tilsammen har givet 2,4 millioner dollar (13,1 millioner kroner) til Demokraternes valgkamp siden 2000, været ledende rådgivere for Obama som led i hans forsøg på at skabe arbejdspladser gennem at satse på grøn energi.
Blandt dem er John Doerr, som har investeret flere hundrede millioner dollar i privat kapital på nystartede virksomheder inden for grøn energi.
Læs Time Magazine-artiklen:
http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,1969740,00.html
Et lignende billede er ved at tegne sig med Barack Obama, noterer nyhedsmagasinet Time. Her er donorerne af pengebidrag blot fra den grønne energisektor, og det er netop dette område, som den nuværende amerikanske præsident tilgodeser.
Eksempelvis har et firkløver, som tilsammen har givet 2,4 millioner dollar (13,1 millioner kroner) til Demokraternes valgkamp siden 2000, været ledende rådgivere for Obama som led i hans forsøg på at skabe arbejdspladser gennem at satse på grøn energi.
Blandt dem er John Doerr, som har investeret flere hundrede millioner dollar i privat kapital på nystartede virksomheder inden for grøn energi.
Læs Time Magazine-artiklen:
http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,1969740,00.html
søndag den 7. marts 2010
USA-firmaer der handler med Iran forgyldes
Egentlig skulle der være en overensstemmelse mellem USA's officielle politik over for Iran - og så praksis. Men dagbladet New York Times afslører, at noget er galt:
Den føderale regering har tildelt kontrakter for 107 milliarder dollar (586 milliarder kroner) til amerikanske og udenlandske virksomheder, som gør forretninger med det iranske præstestyre. Det viser opgørelser, som tilsammen spænder over de seneste 10 år.
USA's politik består ellers i at fraråde firmaer at have økonomisk samkvem med Iran på grund af det omstridte iranske atomprogram, som måske bruges til at udvikle atomvåben - foruden at opbygge atomkraft.
New York Times' gennemgang af papirer fra blandt andet forbundsregeringen og virksomheder dokumenterer, at den manglende samordning af økonomisk praksis med amerikansk sikkerhedspolitik foregik under præsident George W. Bush. Og den er fortsat under præsident Barack Obama.
Mange af de støttede virksomheder handler med vitale dele af Irans økonomi. Over to tredjedele den føderale bistand gik til virksomheder, som har samkvem med den iranske energiindustri.
Se New York Times' dybdeborende artikel:
http://www.nytimes.com/2010/03/07/world/middleeast/07sanctions.html?ref=todayspaper
Den føderale regering har tildelt kontrakter for 107 milliarder dollar (586 milliarder kroner) til amerikanske og udenlandske virksomheder, som gør forretninger med det iranske præstestyre. Det viser opgørelser, som tilsammen spænder over de seneste 10 år.
USA's politik består ellers i at fraråde firmaer at have økonomisk samkvem med Iran på grund af det omstridte iranske atomprogram, som måske bruges til at udvikle atomvåben - foruden at opbygge atomkraft.
New York Times' gennemgang af papirer fra blandt andet forbundsregeringen og virksomheder dokumenterer, at den manglende samordning af økonomisk praksis med amerikansk sikkerhedspolitik foregik under præsident George W. Bush. Og den er fortsat under præsident Barack Obama.
Mange af de støttede virksomheder handler med vitale dele af Irans økonomi. Over to tredjedele den føderale bistand gik til virksomheder, som har samkvem med den iranske energiindustri.
Se New York Times' dybdeborende artikel:
http://www.nytimes.com/2010/03/07/world/middleeast/07sanctions.html?ref=todayspaper
Gratis kvindelige kondomer i kamp mod hiv/aids
Den amerikanske regeringshovedstad, Washington, bliver den første større by i landet, som nu uddeler kvindelige kondomer i kampen mod spredningen af hiv/aids.
Avisen Washington Post skriver, at op mod 500.000 kvindelige kondomer bliver givet væk uden betaling i skønhedssaloner, døgnbutikker og på gymnasier i de kvarterer i Washington, hvor hiv/aids er særligt udbredt.
Projektet om kvindelige kondomer skal sætte kvinder i stand til at beskytte sig mod hiv/aids, hvis deres mandlige partner afviser at gøre noget. Kondomer til mænd har været uddelt gratis i Washington i en årrække.
Hiv/aids er den førende dødsårsag på landsplan for afrikansk-amerikanske kvinder i alderen 25-34 år.
Se Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/03/05/AR2010030504444.html
Avisen Washington Post skriver, at op mod 500.000 kvindelige kondomer bliver givet væk uden betaling i skønhedssaloner, døgnbutikker og på gymnasier i de kvarterer i Washington, hvor hiv/aids er særligt udbredt.
Projektet om kvindelige kondomer skal sætte kvinder i stand til at beskytte sig mod hiv/aids, hvis deres mandlige partner afviser at gøre noget. Kondomer til mænd har været uddelt gratis i Washington i en årrække.
Hiv/aids er den førende dødsårsag på landsplan for afrikansk-amerikanske kvinder i alderen 25-34 år.
Se Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/03/05/AR2010030504444.html
lørdag den 6. marts 2010
Biografi om Stand By Your Man-sangerinden
Countrysangerinden Tammy Wynette levede ikke just op til budskabet i sit storsælgende hit Stand By Your Man. Således var hun en meget opsøgende kvinde, som nåede at være gift fem gange frem til sin død i 1998.Dette og meget andet fremgår af den første omfattende biografi om Wynette, Tragic Country Queen, som netop er udsendt i USA af Jimmy McDonough.
Dagbladet New York Times beskriver McDonoughs bog som en fængslende og forelsket beretning om Wynettes kulørte liv, hvor han også får plads til at fremhæve ofte oversete klassikere.
Hun havde med sin "atombombe-stemme" meget andet at byde på end kendingsmelodien.
Bogen er underbygget af autentiske beskrivelser af hende af folk, der kendte hende rigtig godt.
Se New York Times' anmeldelse:
torsdag den 4. marts 2010
Darwin og klimaindsats sættes i samme bås
Jorden er Guds skaberværk, og derfor hører hverken Darwins evolutionslære eller bestræbelserne på at bremse den globale opvarmning hjemme i undervisningen i skolerne.
Det mener konservative kristne i USA, som længe har presset på for en anerkendelse af skabelsesberetningen i klasselokalerne.
Dagbladet New York Times skriver, at der i et nyligt lovforslag i delstaten Kentucky er en opfordring til lærere til også at omtale svagheder ved videnskabelige teorier om "evolution, livets oprindelse, global opvarmning og menneskelig kloning".
I Louisiana blev der i 2008 vedtaget en delstatslov, som pålægger uddannelsesmyndighederne at hjælpe lærerne til at fremme "kritisk tænkning" om videnskabelige spørgsmål. Således skal også beviser, der sår tvivl om evolution og global opvarmning, præsenteres.
I Oklahoma blev et lignende lovforslag fremlagt sidste år.
I South Dakota vedtog den lovgivende forsamling i sidste uge en resolution, hvori der tilskyndes til "en afbalanceret undervisning i global opvarmning i offentlige skoler".
Se New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/03/04/science/earth/04climate.html?ref=todayspaper
Det mener konservative kristne i USA, som længe har presset på for en anerkendelse af skabelsesberetningen i klasselokalerne.
Dagbladet New York Times skriver, at der i et nyligt lovforslag i delstaten Kentucky er en opfordring til lærere til også at omtale svagheder ved videnskabelige teorier om "evolution, livets oprindelse, global opvarmning og menneskelig kloning".
I Louisiana blev der i 2008 vedtaget en delstatslov, som pålægger uddannelsesmyndighederne at hjælpe lærerne til at fremme "kritisk tænkning" om videnskabelige spørgsmål. Således skal også beviser, der sår tvivl om evolution og global opvarmning, præsenteres.
I Oklahoma blev et lignende lovforslag fremlagt sidste år.
I South Dakota vedtog den lovgivende forsamling i sidste uge en resolution, hvori der tilskyndes til "en afbalanceret undervisning i global opvarmning i offentlige skoler".
Se New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/03/04/science/earth/04climate.html?ref=todayspaper
Republikanere vil skabe frygt
Det har ikke været svært at spore, hvad Det Republikanske Partis kampagne forud for midtvejsvalget til Kongressen i november er baseret på: Frygt.Men nu er det også dokumenteret. På et nyligt møde udpegede Rob Bickhart, som i Republikanernes landsorganisation står for at skaffe valgkampbidrag, frygt for præsident Barack Obama, frygt for socialisme, frygt for regeringsbureaukratiet, frygt for forandring som de følelser, der skal få pengene til at rulle ind.
I Bickharts præsentation hedder det blandt andet: - Hvad kan man sælge, når man ikke har kontrol med Det Hvide Hus, Repræsentanternes Hus eller Senatet? At frelse landet for skreddet hen imod socialisme!
Internetmagasinet Salon.com skriver, at den republikanske strategi blev kendt, fordi nogen efterlod en kopi af Rob Bickharts præsentation på hotellet, hvor mødet for republikanske valgkamparbejdere fandt sted.
Se artiklen hos Salon.com:
http://www.salon.com/news/politics/war_room/2010/03/03/rnc_fundraising
onsdag den 3. marts 2010
Ny definition af fattigdom i USA
Fattigdom er ikke, hvad det har været i USA. Præsident Barack Obama har præsenteret en ny måde at definere, hvad det vil sige at være en fattig amerikaner.
Ifølge et supplement til årtiers målestok for fattigdom fastslår amerikanske handelsministerium, at der bør tages hensyn til en vifte af udgifter og indtægter i forsøget på at portrættere, hvem der er skrøbelig i økonomisk henseende.
Det skriver dagbladet Washington Post.
Den hidtidige definition stammer fra 1960'erne og er baseret på prisen på fødevarer og en families indtægt i kontanter.
Men siden da er fødevarer blevet en relativ mindre post på husholdningsbudgettet. Derimod vejer udgifter til bolig, el, gas og varme, børnepasning og lægehjælp tungere, og derfor kommer de nu med i betragtning.
Desuden vil diverse former for støtte til bolig og mad og eventuelt arbejdsløshedsunderstøttelse indgå i det samlede regnskab.
Læs mere om den nye fattigdomsdefinition i Washington Post:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/03/02/AR2010030202316.html
Ifølge et supplement til årtiers målestok for fattigdom fastslår amerikanske handelsministerium, at der bør tages hensyn til en vifte af udgifter og indtægter i forsøget på at portrættere, hvem der er skrøbelig i økonomisk henseende.
Det skriver dagbladet Washington Post.
Den hidtidige definition stammer fra 1960'erne og er baseret på prisen på fødevarer og en families indtægt i kontanter.
Men siden da er fødevarer blevet en relativ mindre post på husholdningsbudgettet. Derimod vejer udgifter til bolig, el, gas og varme, børnepasning og lægehjælp tungere, og derfor kommer de nu med i betragtning.
Desuden vil diverse former for støtte til bolig og mad og eventuelt arbejdsløshedsunderstøttelse indgå i det samlede regnskab.
Læs mere om den nye fattigdomsdefinition i Washington Post:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/03/02/AR2010030202316.html
Jerry Brown vil være guvernør 27 år efter
Jerry Brown var demokratisk guvernør i Californien i 1975-1983. Nu gør han et nyt forsøg på at blive den, der skal regere den uregerlige, underskudsplagede amerikanske delstat.
Brown er i mellemtiden blevet næsten 72 år, og han har gjort sig nyttige erfaringer. Blandt andet som borgmester i Oakland og senest som Californiens justitsminister.
- I denne fase i livet er jeg parat til udelukkende at fokusere på at bringe den delstat, jeg elsker, i orden, udtaler Jerry Brown i en erklæring i tv.
Brown står stærkt blandt partifællerne forud for valget i november, hvor afløseren til Arnold Schwarzenegger skal findes. Og han råder over en valgkampkasse med mindst 12 millioner dollar (66 millioner kroner), rapporterer tv-selskabet CNN.
De seneste meningsmålinger giver Jerry Brown en føring på 5-10 procentpoint over den nærmeste formodede republikanske guvernørkandidat, Meg Whitman.
Brown er en farverig skikkelse: Han har været amerikansk præsidentkandidat, studeret buddhisme, rejst med Moder Teresa og været kæreste med popsangeren Linda Ronstadt.
Se CNN's beskrivelse af Jerry Browns guvernørkandidatur:
http://www.cnn.com/2010/POLITICS/03/02/california.jerry.brown.governor/index.html
Brown er i mellemtiden blevet næsten 72 år, og han har gjort sig nyttige erfaringer. Blandt andet som borgmester i Oakland og senest som Californiens justitsminister.
- I denne fase i livet er jeg parat til udelukkende at fokusere på at bringe den delstat, jeg elsker, i orden, udtaler Jerry Brown i en erklæring i tv.
Brown står stærkt blandt partifællerne forud for valget i november, hvor afløseren til Arnold Schwarzenegger skal findes. Og han råder over en valgkampkasse med mindst 12 millioner dollar (66 millioner kroner), rapporterer tv-selskabet CNN.
De seneste meningsmålinger giver Jerry Brown en føring på 5-10 procentpoint over den nærmeste formodede republikanske guvernørkandidat, Meg Whitman.
Brown er en farverig skikkelse: Han har været amerikansk præsidentkandidat, studeret buddhisme, rejst med Moder Teresa og været kæreste med popsangeren Linda Ronstadt.
Se CNN's beskrivelse af Jerry Browns guvernørkandidatur:
http://www.cnn.com/2010/POLITICS/03/02/california.jerry.brown.governor/index.html
mandag den 1. marts 2010
USA mangler praktiserende læger
Mens præsident Barack Obama og Kongressen arbejder med en reform af sygesikringen i USA, bliver et sundmæssigt problem stedse mere tydeligt: Landet mangler praktiserende læger.
Nyhedsmagasinet Newsweek skriver, at hvis amerikanerne var i stand til at gå til en praktiserende læge, ville det nedbringe de årlige sundhedsudgifter med op til 5,6 procent. Det svarer til 67 milliarder dollar (næsten 370 milliarder kroner).
Problemet er opstået, fordi nyuddannede læger hellere vil være specialister. Det er en position, der giver en betydeligt højere indtægt.
Antallet af medicinstuderende, som ender som praktiserende læger, er styrtdykket til under det halve siden 1997. Derfor er det svært for patienter at få aftale om tid til en konsultation hos en praktiserende læge.
Se Newsweek-artiklen:
http://www.newsweek.com/id/234218
Nyhedsmagasinet Newsweek skriver, at hvis amerikanerne var i stand til at gå til en praktiserende læge, ville det nedbringe de årlige sundhedsudgifter med op til 5,6 procent. Det svarer til 67 milliarder dollar (næsten 370 milliarder kroner).
Problemet er opstået, fordi nyuddannede læger hellere vil være specialister. Det er en position, der giver en betydeligt højere indtægt.
Antallet af medicinstuderende, som ender som praktiserende læger, er styrtdykket til under det halve siden 1997. Derfor er det svært for patienter at få aftale om tid til en konsultation hos en praktiserende læge.
Se Newsweek-artiklen:
http://www.newsweek.com/id/234218
Obama vil skrotte tusinder af atomvåben
USA's præsident, Barack Obama, er parat til at skrotte flere tusinde atomvåben som led i en ny militær strategi, der er et opgør med politikken under præsident George W. Bush.
Blandt andet overvejer Obama at sende amerikanske taktiske atomvåben, som er placeret i Europa, til "ophugning".
Præsident Obama vil i stedet forlade sig mere på et ikke-atomart forsvar, herunder missilforsvar. Han er også indstillet på at bruge milliarder af dollar på at opdatere teknologien, så USA kan være sikker på, at det mindre arsenal kan udfylde den øgede rolle.
Obama vil dog ikke give afkald på USA's mulighed for være den første, der anvender atomvåben i en konflikt.
Se mere i New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/03/01/us/politics/01nuke.html?ref=todayspaper
Blandt andet overvejer Obama at sende amerikanske taktiske atomvåben, som er placeret i Europa, til "ophugning".
Præsident Obama vil i stedet forlade sig mere på et ikke-atomart forsvar, herunder missilforsvar. Han er også indstillet på at bruge milliarder af dollar på at opdatere teknologien, så USA kan være sikker på, at det mindre arsenal kan udfylde den øgede rolle.
Obama vil dog ikke give afkald på USA's mulighed for være den første, der anvender atomvåben i en konflikt.
Se mere i New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/03/01/us/politics/01nuke.html?ref=todayspaper
Abonner på:
Opslag (Atom)
