Bonusfest i Lehman Brothers' top kort før krak

Mindre end et år før det amerikanske finanshus Lehman Brothers kollapsede i 2008, strøede ledelsen om sig med penge. Til sig selv - oven i købet.

Medlemmer af ledelsen fik hver mellem otte og 51 millioner dollar (45-287 millioner kroner) i kontanter, aktier og andre former for belønning, selv om de - viste det sig - var ved at køre virksomheden i sænk.

Det viser dokumenter, som det amerikanske dagblad Los Angeles Times har fået adgang til.

Avisen skriver de enorme beløb Lehman Brothers' 5-6 topledere illustrerer den kultur, der var i Wall Street, og som fik skylden for at udløse den finansielle krise.

"Mange mennesker vil blive overrasket over, hvor godt nogle mennesker blev betalt," siger Brian Foley, en ekspert i bonusser til virksomhedsledere til Los Angeles Times. Det har Foley sikkert ret i.


Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/business/la-fi-compensation-20120427,0,6481155.story

Flere par på tværs af racer i USA

Det bliver mere almindeligt med ægtepar i USA, hvor de to partnere tilhører hver sin race. Det viser nye tal fra den seneste amerikanske folketælling, oplyser avisen USA Today.

5,4 millioner par - eller hvert tiende - er dannet på tværs af racer. Det er en stigning i antal på 28 procent siden 2000.

Andelen er større for par, der lever sammen uden at være gift. Her er det hvert sjette par, som er dannet på tværs af racer.

"Vi bliver et meget mere integreret, multiracialt samfund," siger demograf William Frey fra forskningsinstituttet Brookings til USA Today.


USA Todays hjemmeside:
http://www.usatoday.com/

Californiere skal stemme om dødsstraf

Der er over 700 dødsdømte i fængsler i Californien. Måske får de i løbet af få måneder deres straf forvandlet til livsvarigt fængsel. Det skyldes, at californierne tage stilling til, om de vil afskaffe dødsstraf. Det sker ved en folkeafstemning i forbindelse med præsident- og kongresvalg i november.

Hvis et flertal af vælgerne siger ja, bliver Californien den 18. af de 50 amerikanske delstater, som annullerer dødsstraf.

Det skriver dagbladet Los Angeles Times.

Det er ikke kun liberale californiere, der er tilhængere af at gøre op med dødsstraf. Et stigende antal konservative er nået frem til den overbevisning, at dødsdomme med tilhørende appelmuligheder er for dyrt - også set i relation til, at relativt få dødsdømte henrettes.

Californien har henrettet 13 fanger de seneste 23 år.


Læs Los Angeles Times' artikel:
http://www.latimes.com/news/local/la-me-death-penalty-california-20120424,0,4305928.story

Mexicanere forlader USA

Mexicanere er gennem adskillige årtier taget til USA for at søge lykken. Denne strøm vil formentlig fortsætte, men der er ved at ske et historisk skifte. Der er nu flere mexicanere, der tager hjem fra USA, end der er mexicanere, som tager af sted.

Det fremgår af en rapport fra forskningsinstituttet Pew Hispanic Center.

Avisen USA Today skriver om rapporten, at der er flere forklaringer på den ændrede tendens: Grænsebevogtningen er skærpet, udvisningerne er taget til, indvandringsloven er skærpet i flere delstater.

Men der er også tegn på, at de sociale vilkår i Mexico er forbedret.

Nedgangen i antallet af mexicanske indvandrere ventes ikke at føre til en opblødning af indvandringsdebatten forud for det amerikanske præsidentvalg i november, skriver USA Today.


USA Todays hjemmeside:
http://ww.usatoday.com/

USA bliver i Afghanistan til 2024

Formelt trækker USA sine soldater hjem fra Afghanistan i 2014. Men USA fortsætter tilstedeværelsen i Afghanistan i yderligere 10 år, nemlig frem til 2024. Det fremgår af en aftale, som amerikanske og afghanske embedsmænd har forhandlet sig frem til.

Det skriver dagbladet Washington Post.

Aftalen indebærer, at USA ikke meget pludseligt indstiller engagementet. Efter 2014 skal USA yde økonomisk støtte og hjælpe afghanerne med at styrke demokrati og civilsamfund. Det står ikke klart, om aftalen også indebærer rådgivning om sikkerhed med fortsat tilstedeværelse af amerikanske militærfolk.

"Naturen, funktionerne og størrelsen af det amerikanske sikkerhedsbidrag er endnu ikke på plads," siger en amerikansk embedsmand til Washington Post.

Aftalen blev mulig, efter at USA indgik aftaler med den afghanske præsident, Hamid Karzai, om at indstille natlige kommandoangreb og overdrage myndigheden over det største militære fængsel til den afghanske regering.


Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/todays_paper?dt=2012-04-23&bk=A&pg=8

Mississippi afskærer kvinder fra abort

Republikanerne fortsætter med at antaste amerikanske kvinders forfatningsmæssige ret til abort. Mississippi er den seneste republikanskledede delstat, der gennemfører en lovgivning, vendt mod abort, der i realiteten kan føre til lukning af statens sidste abortklinik.

Det skriver det britiske dagblad The Independent.

Guvernør Phil Bryant betegnede, da han underskrev loven, at den er et vigtigt skridt hen imod at "sikre, at fødtes og ufødtes liv er beskyttet".

Ifølge den nye lov skal alle læger på abortklinikker i Mississippi være obstetrikere/gynækologer, der har licens i denne delstat, således at de kan sende en patient til et lokalt hospital, hvis der opstår komplikationer.

Kritikere af loven siger, at den krænker kvinders grundlæggende ret til abort, som blev knæsat med højesteretskendelsen Roe vs. Wade i 1973.


Læs The Independent-artiklen:

http://www.independent.co.uk/life-style/health-and-families/health-news/mississippi-law-may-force-its-last-surviving-abortion-clinic-to-shut-7654794.html

Teleselskaber er trætte af fastnet

I over 130 år har USA haft fastnet-telefoner, og de findes sådan set stadig. Men teleselskaberne er efterhånden godt trætte af at være forpligtet til at sørge for net og service til udkantsområder, og de forsøger at vriste sig fri af kravene.

Det skriver avisen Washington Post.

Fire delstater har givet efter for presset. Mange andre stater overvejer at vedtage en lignende lovgivning.

Men udviklingen har udløst en debat om, hvilke basale serviceydelser samfundet skal sikre alle borgere. Kritikere mener, at adgangen til en telefonforbindelse er lige så grundlæggende i USA som vand og strøm. De siger videre, at amerikanerne bliver efterladt med et dårlige og dyrere alternativ, hvis de må nøjes med mobil- og internettelefoni.


Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/business/economy/landline-rules-frustrate-telecoms/2012/04/12/gIQAG2XvDT_story.html

Obama kalder skatteplan for "Reagan-reglen"

Præsident Barack Obama satser i valgkampen forud for præsidentvalget i november på, at vælgerne har sympati for, at velstående amerikanere skal bidrage mere til samfundskagen end resten, og at vælgerne så glemmer, at redskabet er en skattestigning.

Obama henviste først til, at en milliardær som Warren Buffett har påpeget, at rige betaler alt for lidt. Nu fremhæver Obama desuden, at Ronald Reagan, en af hans forgængere i Det Hvide Hus, fandt det rimeligt, at rige betalte mest.

Skatteplanen kan således omdøbes fra "Buffett-reglen" til "Reagan-reglen", skriver det britiske finansdagblad Financial Times.

Præsident Obama sagde i en tale omgivet af millionærer og deres sekretærer, at Reagan betegnede det som skørt, at rige amerikanere i visse tilfælde slap med en lavere skatteprocent end middeklasse-amerikanere.

"Det, som Ronald Reagan opfordrede til dengang, er det samme, som vi opfordrer til nu - en tilbagevenden til grundlæggende retfærdighed og ansvarlighed - at enhver svarer sit," sagde Obama.


Læs Financial Times-artiklen:
http://www.ft.com/intl/cms/s/0/2f03af96-83f3-11e1-9d54-00144feab49a.html#axzz1rpK9Sqcc

Amazon strammer grebet

Mens fem store forlag og Apple er svækket af et søgsmål om priskarteldannelse, forsøger Amazon at stramme sit greb om markedet for e-bøger i USA.

Avisen New York Times skriver, at Amazon - i forvejen landets største sælger af bøger - vil sætte prisen på e-bøger ned fra 14,99 dollar til 9,99 dollar eller derunder.

Men kritikere advarer om, at glæden for bogkøbere bliver kortvarig. Målet er at opnå en endnu mere dominerende stilling på markedet, og når det er sket, vil prisen blive sat op igen.

Tre af de fem sagsøgte forlag har straks indgået forlig med det amerikanske justitsministerium, som sagsøgte dem for at gennemføre en organiseret prisstigning. Det er HarperCollins, Hachette og Simon & Schuster.

Tilbage er Penguin og Macmillan, som stadig nægter at have gjort forkert sammen med Apple.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2012/04/12/business/media/amazon-to-cut-e-book-prices-shaking-rivals.html

Romneys image er hans værste modstander

Mitt Romney er nu så godt som sikker på at blive nomineret til Republikanernes præsidentkandidat i USA. Alligevel kan der være god grund til, at han glemmer alt om præsident Barack Obama, hans demokratiske modstander på valgdagen i november.

Foreløbig skal Romney kæmpe mod sit eget image.

Det konstaterer Los Angeles Times i en analyse.

Romney står med det paradoksale problem for en politiker, der angler efter vælgernes stemmer, at han bliver mindre og mindre populær, jo mere folk kommer til at kende ham.

En opinionsundersøgelse, foretaget for tv-selskabet ABC og dagbladet Washington Post, viser, at 50 procent af de adspurgte ikke bryder sig om Romney.

Ifølge Los Angeles Times er Mitt Romneys eneste chance for at bryde den negative spiral at skifte fra at fortælle, at Obama er uduelig (det republikanske kernevælgere enige i), til at redegøre for, hvordan han selv som præsident vil gøre tingene bedre.


Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/nationworld/nation/la-na-romney-2012-analysis-20120405,0,4042423.story

Alle amerikanere risikerer strip-search

Den formodede lovovertrædelses størrelse er lige meget. Alle amerikanere risikerer at blive udsat for at skulle smide alt tøj i forbindelse med en gennemsøgning af dem. En mistanke er nok.

Det står fast, efter at højesteret i en kendelse gav politi og andre myndighedspersoner tilladelse til denne fremgangsmåde, der af mange opleves som ydmygende.

Det skriver avisen New York Times.

Kendelsen kommer på tværs af bestemmelserne i mindst 10 delstater og retningslinjerne for forbundsregeringens optræden.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2012/04/03/us/justices-approve-strip-searches-for-any-offense.html

Magic Johnson vil købe Los Angeles' baseballhold

Magic Johnson førte Los Angeles Lakers til fem mesterskaber i basketball i 1980'erne. Nu skifter han bane. Sammen med en gruppe investorer er han parat til at købe den californiske storbys baseballhold, Los Angeles Dodgers.

Det skriver avisen Los Angeles Times.

Dermed slutter flere måneders uvished om Dodgers, som har været i økonomiske vanskeligheder.

Magic Johnson skal sammen med partnerne i Guggenheim Baseball Partners betale to milliarder dollar (11,2 milliarder kroner) for Dodgers. Prisen er næsten det tredobbelte af, hvad der hidtil er spenderet på et baseballhold i USA.

Los Angeles Dodgers vandt senest World Series i 1988.

Samtidig er der udsigt til, at Los Angeles atter får et hold i amerikansk fodbold. Det er milliardæren Philip Anschlutz, som har luftet planer om både at bygge et stadion i bycentrum og hente et football-hold tilbage til Los Angeles. Los Angeles Rams flyttede til St. Louis i 1995 - og skiftede navn ved samme lejlighed.


Læs Los Angeles Times-artiklen:
www.latimes.com/sports/basketball/nba/lakers/la-sp-0329-dodgers-magic-20120329,0,5012740.story