søndag den 16. oktober 2011

Romney slår Obama i kamp om Wall Street-bidrag

Mitt Romney, som fører kampen om at blive Republikanernes præsidentkandidat i USA, er bedre end præsident Barack Obama, som genopstiller for Demokraterne, til at skaffe valgkampbidrag fra finanshusene på Wall Street.

Det skriver avisen New York Times.

Ifølge avisens analyse har Romney, som er forretningsmand og tidligere guvernør i Massachusetts, klart overhalet Obama i bestræbelserne på at tiltrække penge fra finansfolk i år. Analysen omfatter banker, investeringsbanker, investeringsfonde og tilsvarende.

Når det gælder det samlede beløb for valgkampbidrag, fastholder Obama dog sin suveræne førerposition.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2011/10/16/us/romney-perry-and-cain-open-wide-financial-lead-over-field.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar