tirsdag den 11. januar 2011

Afrikansk-amerikanere tager sydpå

USA's afrikansk-amerikanere fortsætter med at flytte sydpå. Inden for det seneste årti har en stor del af den sorte middeklasse sluttet sig til den hurtigt voksende økonomi i Syden.

Det skriver avisen Wall Street Journal på baggrund af en analyse, hvori der er benyttet tal fra den seneste amerikanske folketælling.

Ud af 25 storbyer med den største vækst blandt den afrikansk-amerikanske befolkningsgruppe i perioden 2000-2009 ligger de 16 i det sydlige USA. Blandt dem er Atlanta og Dallas.

Atlanta har haft den største tilvækst ud af samtlige blandt afrikansk-amerikanere, nemlig en halv million siden årtusindskiftet.

Omvendt er andelen af afrikansk-amerikanere faldet i nordlige storbyer såsom Detroit, Los Angeles og Cleveland.


Wall Street Journals hjemmeside:
http://www.wsj.com/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar