torsdag den 6. januar 2011

USA støder snart mod gældsloft

I løbet af april-maj er USA's gæld vokset så meget, at beløbet når den overgrænse, som politikerne tidligere har sat. Derfor er det nødvendigt at hæve loftet.

Det mener den amerikanske finansminister, Timothy Geithner, ifølge tv-selskabet CNN.

Loftet ligger på en anelse under 14.300 milliarder dollar (80.400 milliarder kroner), og det støder den amerikanske økonomi på mellem den 31. marts og den 16. maj, siger Geithner under en kongreshøring.

Loftet skal efter finansministerens opfattelse højere op. I modsat fald vil det være katastrofalt for økonomien og for borgerne, mener Geithner.

USA har aldrig ramt gældsloftet. Men hvis det skulle ske, vil det medføre et forbud mod, at det amerikanske finansminsterium låner penge.

Og i så fald vil regeringen ikke kunne betale renten på statsobligationer. Og regeringen ville ikke kunne holde gang i udbetalingerne på føderale sociale programmer.


Se CNN's historie:
http://money.cnn.com/2011/01/06/news/economy/debt_ceiling_treasury/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar