tirsdag den 22. november 2011

Ændringer i befolkningssammensætning kan hjælpe Obama

Der er intet, der tyder på, at Barack Obama får samme tilslutning, når han genopstiller til præsidentvalget om et år, som han fik i 2008. Men mindre kan også gøre det. Det skyldes forskydninger i sammensætningen af den amerikanske befolkning.

Det skriver internetnyhedsmagasinet The Daily Beast med henvisning til en ny rapport fra Ray Teixeira og John Halpin fra tænketanken Center for American Progress.

De to forskere deler befolkningen op i tre grupper - etniske mindretal, hvide med en videregående uddannelse og hvide uden en videregående uddannelse.

De etniske mindretal og hvide med en videregående uddannelse udgør begge en voksende andel af befolkningen sammenlignet med 2008, og her skønnes Obama at lide den mindste tilbagegang i relativ opbakning. Omvendt er hvide uden en videregående uddannelse en skrumpende gruppe, som i højere grad svigter Obama.

Samlet set bliver Barack Obamas tab begrænset.


Læs The Daily Beast-artiklen:
http://www.thedailybeast.com/articles/2011/11/22/michael-tomasky-how-obama-can-get-to-270-electoral-votes.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar