mandag den 14. november 2011

Obamas sygesikringsreform går til højesteret

Få måneder før præsidentvalget, hvor Barack Obama søger genvalg som USA's leder, træffer Højesteret beslutning om den vigtigste bedrift i Obamas embedsperiode i Det Hvide Hus. Det er hans storstilede sygesikringsreform.

Det skriver den britiske radio BBC på sin hjemmeside.

Højesteret ventes at komme med en kendelse senest i juni 2012. Præsidentvalget holdes i november samme år.

Kritikerne, som har haft held til at føre sagen til tops i det amerikanske retsvæsen, indvender, at sygesikringsreformens krav om, at alle amerikanerne skal have en forsikring, er en krænkelse af den enkelte persons forfatningsmæssige ret til selvbestemmelse.

Det Hvide Hus udtaler i en kommentar, at præsidenten er sikker på at få medhold i den juridiske afgørelse.


Læs BBC-artiklen:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar