mandag den 6. december 2010

Obama står ved en korsvej

Dengang Barack Obama blev valgt til amerikansk præsident, blev han sammenlignet med to af forgængerne, nemlig Franklin D. Roosevelt og Abraham Lincoln.

Men her halvvejs i embedsperioden - og efter nederlaget til Obamas demokratiske partifæller ved midtvejsvalget til Kongressen - opstår spørgsmålet, om Obama skal optræde som Harry Truman eller Bill Clinton, hvis han vil undgå at blive en ny Jimmy Carter.

Det skriver dagbladet Washington Post.

Sammenligningen med Roosevelt og Lincoln skyldtes, at Barack Obama tiltrådte i 2009 på et tidspunkt, hvor USA befandt sig midt i den dybeste økonomiske krise i mange årtier.

Nu kan Obama måske snarere lære af Truman eller Clinton, hvis parti led store nederlag ved midtvejsvalget. Begge havde alligevel held til at blive genvalgt to år senere. Carter tabte derimod forsøget på at opnå en anden præsidentperiode.


Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/12/04/AR2010120403143.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar