søndag den 19. december 2010

USA's militær har atter plads til erklærede bøsser

Med en historisk beslutning baner Senatet vej for, at bøsser, som er åbne om deres seksuelle præference, kan være soldater i det amerikanske militær.

Senatet vedtog med stemmetallet 65-31 en annullering af den omstridte don't ask, don't tell-politik fra 1993, der forbød homoseksuelle i militæret at oplyse om deres seksuelle orientering.

Tidligere har Repræsentanternes Hus, det andet kammer i Kongressen, godkendt den nye politik.

Og før da havde Pentagon, det amerikanske forsvarsministerium, sagt god for en ophævelse af den hidtidige praksis.

Den britiske radio BBC fortæller i anledning af nyheden historien om to amerikanske mænd, som blev tvunget ud af militæret, fordi de er erklærede bøsser.


Læs BBC-historien:
http://www.bbc.co.uk/news/world-us-canada-11577047

Ingen kommentarer:

Send en kommentar