onsdag den 1. december 2010

Pentagon baner vej for ny homo-politik

Det amerikanske forsvarsministerium kan ikke se nogen større problemer i at skrotte den omstridte politik om homoseksualitet, der handler om, at ingen spørger om en soldats seksuelle præferencer. Til gengæld skal han holde den for sig selv.

Det fremgår af en ny rapport fra Pentagon, der omtales i avisen Los Angeles Times.

Det hedder i rapporten, at der formentlig vil komme visse forstyrrelser i begyndelsen. Men et stop for politikken vil næppe give langsigtede vanskeligheder, hvis militæret sørger for den nødvendige oplysning for at integrere homoseksuelle.

Præsident Barack Obama og ledende officerer bruger Pentagon-rapporten som afsæt til et nyt forsøg på at ændre don't ask, don't tell-politikken, der har været i kraft i 17 år.

Men Republikanerne i Kongressen er ikke umiddelbart begejstrede for at pille ved status quo.


Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/nationworld/nation/la-na-dadt-survey-20101201,0,4018508.story

Ingen kommentarer:

Send en kommentar