mandag den 5. december 2011

Batterifabrikker i USA er ved at dø ud

Det begyndte lovende. Skiftet fra produktion af biler, der kører på fossilt brændstof, til hybridbiler og rene elbiler udløste en efterspørgsel af batterier til biler. Der opstod en stribe batteriproducerende virksomheder, finansieret af investeringskapital og støttet af regeringen.

Men nu kæmper en del af fabrikkerne for at overleve.

Det skriver finansdagbladet Wall Street Journal.

Hvad gik der galt? Ifølge avisen er svaret, at udgifterne til fremstilling af batterier var højere end forventet, konkurrencen fra asiatiske producenter var hårdere end forudset, og udviklingen af elbiler gik langsommere end spået.

Nu frygter det amerikansk erhvervsliv, at der sker det samme med batteriproduktionen i USA som med produktionen af solpaneler i USA: Den har ingen fremtid. Fremtiden ligger i Kina og andre steder i den asiatiske region.


Wall Street Journals hjemmeside:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar