mandag den 12. december 2011

Det skal koste at bo på Hotel Tremmely

Riverside County i Californien har overfyldte fængsler og et underskud i kassen på 80 millioner dollar (444 millioner kroner). Så nu skal fangerne til at betale for opholdet på Hotel Tremmely.

Det skriver avisen New York Times.

De fanger, der har råd, skal betale 142 dollar pr. nat (789 kroner) for overnatning i en køjeseng af metal og mad på plasticservice.

Til sammenligning koster en overnatning på det fineste hotel i lokalområdet ikke meget mere, nemlig 190 dollar pr. nat (1.055 kroner).

Myndighederne anslår, at en fjerdedel af fangerne er i stand til håndtere "hotelregningen".


Læs New York Times-artiklen:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar