søndag den 4. december 2011

Lækkert udstyr skal redde trykte bøger

Flugten fra trykte bøger til e-bøger i USA udløser nu en modreaktion. Flere forlag forsøger at gøre de fysiske bøger mere lækre - og således udnytte deres fortrin i forhold til virtuelle bøger til at holde fast i købere af bøger.

Det skriver avisen New York Times.

Mange nye bogudgivelser har ekstra udstyr såsom eksklusive omslag og papir af høj kvalitet.

Der er tegn på, at forlag har held til at nå målet med deres initiativ. Den trykte version af Haruki Murakamis roman 1Q84 har en forside, hvor en ung kvinde stirrer med et sigende blik på køberen. Tricket virker tilsyneladende. Forlaget Knopf har foreløbig solgt Murakami-romanen i 95.000 eksemplarer som trykt bog og 28.000 som e-bog. Det er en ændring af den fremherskende tendens til fordel for den trykte bog.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2011/12/04/books/publishers-gild-books-with-special-effects-to-compete-with-e-books.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar