onsdag den 7. december 2011

Ejer af kulmine skal betale rekordbøde

Ejeren af en kulmine i delstaten West Virginia, hvor 29 mennesker omkom i en ulykke i fjor, skal betale en rekordbøde på 209 millioner dollar (1160 millioner kroner).

Det oplyser den føderale anklager ifølge avisen Washington Post.

Aftalen om bøde er indgået med selskabet Alpha Natural Resources. Det sker, efter at det er blevet påvist, at forholdene i Upper Big Branch-minen var under al kritik. Maskinerne slog gnister, og der lækkede gas i minegangene.

Bøden skal blandt andet bruges til at betale de efterladte familier til dødsofrene samt de to kvæstede en erstatning på 1,5 millioner dollar (8,3 millioner kroner) hver.

Desuden afsættes et betydeligt beløb til forbedring af sikkerhed og arbejdsmiljø i selskabets miner.


Læs Washington Post-artiklen:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar