tirsdag den 30. november 2010

Obama vil fastfryse offentlige lønninger

Det var næppe så meget det sparede beløb, det drejede sig om, som signalet til Republikanerne fra oppositionen, der blev styrket ved midtvejsvalget til Kongressen i USA tidligere på måneden.

Sådan er vurderingen i avisen USA Today, efter at præsident Barack Obama foreslog at fastfryse føderalt ansattes lønninger i to år.

Obama præsenterede udspillet umiddelbart før et møde i Det Hvide Hus med ledende republikanske kongresmedlemmer.

Fastfrysningen kan reducere forbundsregeringens udgifter med 28 milliarder dollar (160 milliarder kroner) i de kommende fem år. Det batter ikke meget i forhold til den samlede føderale gæld, som nu er på 13.700 milliarder dollar (78.550 milliarder kroner).


Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/news/washington/2010-11-30-1Apayfreeze30_ST_N.htm

Ingen kommentarer:

Send en kommentar