søndag den 6. marts 2011

Der bliver atter skabt job i USA

Den manglende brik i den økonomiske genrejsning i USA er måske ved at falde på plads. Der bliver atter skabt arbejdspladser.

Det skriver dagbladet Washington Post.

Det amerikanske arbejdsministerium oplyser, at arbejdsgiverme ansatte 192.000 ekstra personer i februar.

Samtidig faldt ledigheden for tredje måned i træk - denne gang en anelse fra 9,0 til 8,9 procent, hvilket stadig er en betragtelig andel.

Økonomer og erhvervsledere siger, at de nye tal bekræfter den positive tendens, der har været i andre, spredte opgørelser. Der er dog fortsat udbredt ængstelse at spore på grund af de stigende oliepriser.


Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2011/03/04/AR2011030406630.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar